|
Arbejdsmarkedsudvalget (AMU) Folketinget Christiansborg 1240 København K |
Privat Service, Hotel og Restauration
15. april 2008
VS/JT
Orientering til arbejdsmarkedsudvalget om lov 147
Som baggrund for aftalt møde i AMU onsdag den 16. april kl. 10.30 med Hovedstadens Reservetjenerklub vedrørende konsekvenserne af Lov 147 (supplerende dagpenge) for reservetjenerne, bedes nærværende skrivelse omdelt til udvalgets medlemmer.
Det afgørende nye ved lovforslag nr. 147 er, at alle ledige uden fast tilknytning til en arbejdsgiver nu er inddraget under tidsbegrænsningen. Tidligere var det alene deltidsansatte med fast tilknytning til en arbejdsgiver. Det har store og negative konsekvenser for os reservetjenere.
Hvad er en reservetjener?
En reservetjener er en fuldt ledig tjener, der modtager fulde dagpenge men en gang imellem hos skiftende arbejdsgivere tager en vagt for en eller nogle få dage i en kalenderuge til en bestemt opgave (selskaber, kongresser, konferencer osv.). Det kan være vagter, vi selv aftaler, eller det kan være anvist, hvor vi får karantæne, hvis vi siger nej. Alle ledige tjenere er derfor i princippet reservetjenere.
Hvad er konsekvensen af Lov 147?
1) I hver uge hvor vi har en vagt på f.eks. 4 timer, har man brugt en uge ud af de 30.
2) Bliver man anvist, kan man ikke sige nej til at bruge af de 30 uger, selv om det kun er en 4 timers vagt.
3) Når de 30 uger efter den 14. april er opbrugt, tvinges vi i praksis til at gå næsten fuldt ledig i resten af to års perioden, indtil man finder et fuldtidsjob, da man vil miste dagpengene i hele ugen, hvis man tager en enkelt eller nogle få vagter.
4) Arbejdsgiverne vil opleve, at vi, når de 30 uger er opbrugt, tvinges til at sige nej til anvist arbejde, hvad vi formoder, at vi får ret til ligesom deltidsansatte i dag.
5) Vi kan formodentlig ikke sige nej, hvis reservevagterne i en uge når op over 29,6 time. Problemet er imidlertid, at vi aldrig ved, om det bliver tilfældet, da vi kun er garanteret op til 5 timer pr. vagt og kan sendes hjem når som helst, hvis der ikke er mere at lave. Anvises der tre vagter i samme kalenderuge, kan vi måske ikke sige nej, men vi har ingen garanti for, at det ikke fører til dagpengetab, når vi har opbrugt de 30 uger, da vi måske ikke når op over de 29,6 time.
6) Får vi reservevagter i en uge, hvor man kommer over de 37 timer, overføres timerne til næste uge: overføres der blot en time, mister man dagpengene i resten af ugen, hvis man har opbrugt de 30 uger. Problemet er, at vi ikke på forhånd ved hvor mange timer, vi vil få, når vi har flere vagter på en uge. Vi har ikke ret til blot at gå hjem, hvis den sidste vagt i ugen fører til, at vi kommer op på f.eks. 38 timer og dermed mister dagpengene i den efterfølgende uge, hvor der overføres en time.
Hvad er konsekvensen for branchen og København?
Som alle har oplevet, kræver de store selskaber et professionelt korps af tjenere, der har erfaring med faget, og kan klare den store opgave det er at styre en sådan særlig begivenhed. Oplevelsen ødelægges, hvis det blot er tilfældigt indkaldte uden erfaring, der skal betjene.
Det er os reservetjenere der i dag står til rådighed for alle de store begivenheder i København med kongresser, konferencer,(f.eks Den Internationale Klimakonference næste år), selskaberne på hotellerne osv.
Hvis vi med Lov 147 kunstigt holdes ude af arbejdet, vil det ramme Københavns ry som et sted, der tiltrækker de store begivenheder.
Det er allerede i forvejen et stort problem, at der mangler erfarne reservetjenere.
Den samme historie kan fortælles om Aalborg, Odense og mange andre byer.
Kan vi ikke blot tage fuldtidsarbejde?
Selv om vi ser væk fra, at konsekvensen vil være, at de store selskabsarrangementer vil mangle professionelle reservetjenere, er det selv i København ikke så lige til.
Det er en myte, at der er mange ledige fuldtidsstillinger på helårsbasis i tjenerfaget for tjenere, der har det som levevej og er medlem af en a-kasse.
Store dele af arbejdet er på årsbasis deltidsarbejde, evt. fuldtid i en kortere periode (sæson), og mange arbejdsgivere uden for selskabsområdet ønsker kun at beskæftige helt unge mennesker, hvorfor det i dag er et stort beskæftigelsesområde for studerende.
Tjenere over de 40 der har det som levevej har vanskeligt ved at finde stabile fuldtidsjob, men klarer sig med sæsonarbejde kombineret med reservearbejde. Det er situationen i København og endnu være, des længere man kommer ud i provinsen.
Vi håber med denne orientering at have forklaret, at Lov 147 har alvorlige konsekvenser på vort område, hvilket vi nægter at tro har været hensigten.
Løsningen vil efter vor opfattelse være, at lovforslaget præciseres, så det alene omfatter alle typer deltidsansatte med fastansættelse hos en bestemt arbejdsgiver, uanset om de har et opsigelsesvarsel eller ej.
Venlig hilsen
Vibeke Sax
Formand for Hovedstadens Reservetjenerklub