Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 4. juni 2008

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 11. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. maj 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 3. juni 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Samrådet blev afholdt den 4. juni 2008.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og NY) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget afviser at stemme for lovforslaget, som Socialdemokratiet opfatter som et eklatant løftebrud, idet regeringen forud for folketingsvalgene i såvel 2001 som 2005 og senere har lovet ikke at røre ved eller forringe dagpengene. Dagpengestramningerne, som er indeholdt i lovforslaget, vil ramme en bred gruppe lønmodtagere uden at nå det erklærede mål om at skabe flere fuldtidsstillinger.

Især vil ansatte i fiskeindustrien lide skade, og der er givet meldinger om, at de nye dagpengeregler vil afvikle hele tagdækkerbranchen. Ansatte i fiskeindustrien, tagdækkere, reservetjenere samt alle typer løsarbejdere i andre erhverv står i den situation, at de – hvis de har modtaget ganske få timers understøttelse i 30 uger inden for to år – ikke kan få dagpenge mere.

Fra fagforbundet 3F's a-kasse har Socialdemokratiet erfaret, at lovforslaget nærmest er designet til at ramme kvinderne og de ufaglærte arbejdere. 10.000 3F'ere står til at miste supplerende dagpenge, viser udregninger fra 3F's A-kasse. Både kvinderne og de ufaglærte – kvinder såvel som mænd – samt lønmodtagere i landets såkaldte yderområder bliver meget hårdt ramt.

Lovforslaget betyder, at hvis man har et deltidsarbejde og får tilbudt et fuldtidsarbejde, så har man pligt til at tage fuldtidsarbejdet, ellers er man ikke berettiget til supplerende dagpenge. Det er derfor fuldkommen overflødigt at foretage nogen stramninger overhovedet. Forslaget er en ren afgift på nogle bestemte områder.

Det er yderst tvivlsomt, om arbejdsgiverne bliver ramt af det her. Det kan være svært at vide præcis, men det her betyder jo, at de folk, der arbejder inden for den branche, efter 30 ugers dagpenge simpelt hen ikke kan få understøttelse mere.

Regeringen forestiller sig muligvis, at de ledige deltidsarbejdspladser kan besættes til anden siden som f.eks. af udenlandsk arbejdskraft, hvis de kan bestride disse job i fiskeindustrien m.v., men det er hasardspil med det danske arbejdsmarked, som netop er et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er mulighed for i perioder at have deltidsarbejde.

Socialdemokratiet konstaterer, at lovforslaget også geografisk set rammer meget skævt. De områder, f.eks. Læsø, Bornholm og andre kommuner, der typisk har mange lønmodtagere i disse job, vil blive ramt af lovforslaget. Regeringens og aftalepartiernes svar til disse kommuner og til deres borgere har ikke været overbevisende. Socialdemokratiet forventer således, at lønmodtagere vil gå fra deltidsjob til fuldtidsledighed, idet hverken motivationen eller incitamentet for at søge deltidsjob længere eksisterer. Socialdemokratiet opfatter lovforslaget som ensidigt rettet mod lønmodtagerne: Der er ingen straf eller sanktioner til de arbejdsgivere, der ikke ansætter folk på fuld tid.

Forslaget vil dels presse lønmodtagere over 60 år ud af arbejdsmarkedet og over på efterløn, dels vil det forringe fleksibiliteten, fordi folk i fremtiden kun vil beskæftiges i hele uger.

Beskæftigelsesministeren har oplyst, at kun 400 lønmodtagere i fiskeindustrien ville blive ramt af de ny regler, men det faktiske tal er mere end det dobbelte, og det kun i forhold til gruppen med fast nedsat arbejdstid. Ministeren har efterfølgende oplyst, at der som følge af de ny regler vil blive 900 flere fuldtidsledige. Hovedproblemet er, at man i f.eks. fiskeindustrien arbejder med et begreb, hvor man nok er fuldtidsansat, men hvis man ikke har råvarer at forarbejde, f.eks. pga. manglende kvoter eller vejrliget, har arbejdsgiveren ret til at sende deres medarbejdere hjem uden at opsige dem; dog skal arbejdsgiveren betale de første 16 ledighedsdage selv (de såkaldte g-dage).

Socialdemokratiet har med ændringsforslaget signaleret, at Socialdemokratiet gerne ville være med til at lave fælles regler for lønmodtagere med og uden opsigelsesvarsel. Således at alle kunne få op til 52 ugers supplerende dagpenge inden for en periode af 70 uger. Det er slet ikke det samme som det, regeringen har forhandlet sig frem til med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvor man nu er nede på 30 uger inden for to år. Det får store konsekvenser, og hvis loven havde været gældende i dag, ville mere end 22.000 personer miste retten til supplerende dagpenge. Heraf er de 16.000 kvinder.

Socialdemokratiet foreslår derfor at fritage de hårdest ramte grupper for de nye regler. Tanken er at begrænse antallet af erhvervsgrupper, som bliver ramt, ved at give ministeren bemyndigelse til sammen med Beskæftigelsesrådet at kunne dispensere for de grupper, der vil blive hårdest ramt af indgrebet.

Denne tanke har de to forligspartier, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, været inde på, hvorfor der må antages at være forståelse for Socialdemokratiets ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ændringsforslaget og henviser til ordførertalen ved 2. behandling i Folketinget 3. juni 2008.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger.

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

Til § 1

   1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 60 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at bestemte faggrupper eller erhverv er undtaget fra begrænsningen i stk. 1.««

[Bemyndigelse til at undtage bestemte grupper fra begrænsningen af retten til supplerende dagpenge]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslÃ¥s, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det kan fastsætte regler om, at bestemte grupper eller erhverv undtages fra den begrænsning af retten til supplerende dagpenge, som ligger i stk. 1. Nogle grupper pÃ¥ arbejdsmarkedet rammes særlig hÃ¥rdt af begrænsningen af retten til nedsatte dagpenge, nemlig grupper, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere ikke har mulighed for at sikre, at der altid løbende er fuld beskæftigelse. Her tænkes særlig – men ikke alene – pÃ¥ hjemsendelsesomrÃ¥derne, hjemsendelse pÃ¥ grund af vejrliget eller materialemangel. Som eksempler pÃ¥ sÃ¥danne grupper kan nævnes beskæftigede inden for fiskeindustrien og beskæftigede inden for byggeriet, herunder tagdækkere. Som eksempel pÃ¥ andre omrÃ¥der pÃ¥ arbejdsmarkedet, hvor det ikke er muligt at tilrettelægge arbejdet pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at der løbende er fuldtidsbeskæftigelse, kan nævnes reservetjenere, løstansatte havnearbejdere m.fl. For at sikre, at disse grupper ikke tvinges ud i fuldtidsledighed pÃ¥ grund af den nye begrænsning i retten til supplerende dagpenge, indsættes en bestemmelse i loven, der bemyndiger til at fastsætte nærmere regler om, hvilke faggrupper/erhverv, der undtages fra begrænsningen.

  Jens Vibjerg (V) Â  Peter Juel Jensen (V) Â  Louise Schack Elholm (V) Â  Sophie Løhde (V) Â  Bent Bøgsted (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Knud Kristensen (KF) fmd.  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) Â  Thomas Adelskov (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Lone Møller (S) nfmd.  Thomas Jensen (S) Â  Eigil Andersen (SF) Â  Karsten Hønge (SF) Â  Margrethe Vestager (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne  

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 147 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

29

Betænkning afgivet 21. maj

30

Pressemeddelelse om åbent samråd den 4. juni om samrådsspørgsmål B.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

46

Spm., om man inden for den samme økonomi i kommunerne kan have flere fuldtidsansatte og dermed flere lønudgifter og samtidig bevare det serviceniveau, man har nu, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvordan ministeren vil foreslå, at den handicappede skal hjælpes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om ministeren ikke mener, at det er billigere at bevare den ordning, man har nu med timeansatte medhjælpere på supplerende dagpenge, frem for at den handicappede skal på en institution, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

 

 

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 147

Samråds-spm.nr.

Titel

B

Samrådsspm., om ministeren vil være indstillet på at fritage de hårdest ramte grupper fra virkningerne af stramningerne af reglerne for supplerende dagpenge, der indføres med lovforslaget, til beskæftigelsesministeren