Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2008
1. udkast
Tillægsbetænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 11. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. maj 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 3. juni 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Samrådet blev afholdt den 4. juni 2008.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger.
Ændringsforslag
Af  et mindretal (S), tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 60, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at bestemte faggrupper eller erhverv
er undtaget fra begrænsningen i stk. 1«.«
[Bemyndigelse
til at undtage bestemte grupper fra begrænsningen af retten til supplerende
dagpenge]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om, at bestemte grupper eller undtages fra den begrænsning af retten til supplerende dagpenge, som ligger i stk. 1. Nogle grupper på arbejdsmarkedet rammes særligt hårdt af begrænsningen af retten til nedsatte dagpenge nemlig grupper, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere ikke har mulighed for at sikre, at der altid løbende er fuld beskæftigelse. Her tænkes særligt – men ikke alene – på hjemsendelsesområderne, hjemsendelse på grund af vejrliget eller materialemangel. Som eksempler på sådanne grupper kan nævnes beskæftigede inden for fiskeindustrien og beskæftigede inden for byggeriet, herunder tagdækkere. Som eksempel på andre områder på arbejdsmarkedet, hvor det ikke er muligt at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at der løbende er fuldtidsbeskæftigelse, kan nævnes reservetjenere, løstansatte havnearbejdere m.fl. For at sikre, at disse grupper ikke tvinges ud i fuldtidsledighed på grund af den nye begrænsning i retten til supplerende dagpenge, indsættes en bestemmelse i loven, der bemyndiger til at fastsætte nærmere regler om, hvilke faggrupper/erhverv der undtages fra begrænsningen.
 Jens Vibjerg (V)  Peter Juel Jensen (V)  Louise Schack Elholm (V)  Sophie Løhde (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Knud Kristensen (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (NY)  Thomas Adelskov (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Lone Møller (S) nfmd. Thomas Jensen (S)  Eigil Andersen (SF)  Karsten Hønge (SF)  Margrethe Vestager (RV)  Line Barfod (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
9 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Enhedslisten (EL) |
4 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 147
Bilagsnr. |
Titel |
29 |
Betænkning afgivet 21. maj |
30 |
Pressemeddelelse om åbent samråd den 4. juni om samrådsspørgsmål B. |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147
Spm.nr. |
Titel |
46 |
Spm. om man inden for den samme økonomi i kommunerne kan have flere fuldtidsansatte og dermed flere lønudgifter og samtidig bevare det service niveau, man har nu, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
47 |
Spm. om, hvordan ministeren vil foreslå at den handicappede skal hjælpes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
48 |
Spm. om ministeren ikke mener, at det er billigere at bevare den ordning man har nu med timeansatte medhjælpere på supplerende dagpenge, frem for at den handicappede skal på en institution, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 147
Samråds-spm.nr. |
Titel |
B |
Samrådsspm. om ministeren vil være indstillet på at fritage de hårdest ramte grupper fra virkningerne af stramningerne af reglerne for supplerende dagpenge, der indføres med lovforslaget, til beskæftigelsesministeren |
|
|