Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 11. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 31. januar 2008 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del - bilag 78. Den 3. april 2008 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen om en jobplan af 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med L 132 og L 151.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
AK‑Samvirke,
Marianne Bach danielsen, Auning,
Dansk Artist Forbund,
Fagligt Fælles Forbund (3F),
HORESTA Nordjylland,
3F Bornholm,
3F Bygge‑, Jord‑ og Miljøarbejdernes Fagforening i København,
3F Hedensted,
3F Hovedstadens Reservetjenerklub,
3F Midtvendsyssel,
3F Nordøst Vendsyssel,
3F Privat Service, Hotel og Restauration,
3F Region Nordjylland,
3F Scandlines Landsklubben for cateringpersonale,
3F Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland og
3F Thy‑Mors.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
AK‑Samvirke,
Dansk Artist Forbund,
Fagligt Fælles Forbund (3F),
3F Bornholm,
3F Bygge‑, Jord‑ og Miljøarbejdernes Fagforening i København,
3F Hedensted,
3F Hovedstadens Reservetjenerklub,
3F Midtvendsyssel
3F Nordøst Vendsyssel,
3F RBF med en repræsentant fra HORESTA Nordjylland,
3F Region Nordjylland,
3F Scandlines Landsklubben for cateringpersonale,
3F Skagerak,
3F Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland og
3F Thy‑Mors.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 45 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Samrådet blev afholdt den 7. maj 2008. Beskæftigelsesministeren har sendt udvalget sit talepapir fra samrådet.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og NY) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Flertallet konstaterer, at beskæftigelsesministeren over for udvalget har tilkendegivet, at der med lovforslaget ikke er ændret ved lovens definition af begrebet nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge): Dagpenge, der udbetales til personer, som i løbet af en uge arbejder færre timer end den normale ugentlige arbejdstid, jf. arbejdsløshedsÂforsikringslovens § 59, stk. 1, og § 73, stk. 1.
 Personer, der hjemsendes, og som under hjemsendelsen får dagpenge i uger, hvor de arbejder færre timer end normal ugentlig arbejdstid, får således også efter de gældende regler supplerende dagpenge.
Det, der ændres ved lovforslaget, er for det første, at tidsbegrænsningen fremover også omfatter dem, som er ansat uden et opsigelsesvarsel og for det andet, at tidsbegrænsningens varighed ændres, sådan at den fremover bliver 30 uger inden for 104 uger.
Også reglerne om genoptjening af retten til supplerende dagpenge er uændrede: Efter at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, skal personen have 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder (fuldtidsforsikrede).
 Som hidtil medregnes arbejde i uger med supplerende dagpenge til optjening af det almindelige beskæftigelseskrav for ret til dagpenge.
Beskæftigelsesministeren har i forlængelse af en række henvendelser om dagpengeret under hjemsendelser tilkendegivet, at visse brancher kan have særlige vanskeligheder med at planlægge arbejdet, så hjemsendelser undgås eller begrænses, fordi de er afhængige af udefrakommende forhold, som f.eks. vejr og råvaresituation. Det gælder f.eks. fiskeindustrien, tagdækkere og stilladsarbejdere.
 Beskæftigelsesministeren understreger, at han er opmærksom på disse branchers særlige vilkår og forhold, men at også de nye regler giver rum for hjemsendelser med ret til supplerende dagpenge.
Ministeren finder, at arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab bør arbejde på at minimere antallet af hjemsendelser. Det kan f.eks. ske ved øget brug af afdækning, der kan gøre tagdækkere mindre sårbare over for vejret, eller ved mere fokus på planlægningen af arbejdet,
Lovforslaget tilsigter endvidere, at supplerende dagpenge ikke er en offentlig tilskudsordning til bestemte brancher med mere eller mindre permanente deltidsansættelser, og det skal dermed også tilskynde arbejdsgivere og arbejdstagere til i højere grad at efterspørge og udbyde arbejde på fuld tid. Personer, der modtager supplerende dagpenge, skal opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder også hjemsendte. Hvis arbejdsgivere vil være sikre på at fastholde kvalificeret arbejdskraft, som står til rådighed for arbejdsgiveren, er det derfor rimeligt, at de betaler for den arbejdskraft, der så at sige bindes til virksomheden.
Ifølge aftalen om en jobplan vil aftalepartierne følge udviklingen i deltids- og fuldtidsbeskæftigelsen og ledigheden for forskellige grupper på arbejdsmarkedet i forskellige sektorer. Der gøres status i 2009 for de samlede initiativer med henblik på øget overgang fra deltid til fuld tid, særlig i den offentlige sektor.
Der vil blive tale om en tæt opfølgning med opgørelse af omfanget af personer, der modtager supplerende dagpenge, hvor mange der ophører med at modtage supplerende dagpenge, samt hvor mange af disse der bliver fuldt ledige.  Â
Opfølgningen vil have særligt fokus pÃ¥ udviklingen i brancher med hjemsendelser. Der findes ikke særlig statistik over hjemsendelser, men pÃ¥ grundlag af a-kassernes indberetninger af antallet af G-dage, vurderes omfanget af hjemsendelser at være begrænset. Ministeren vil i opfølgningen have særlig fokus pÃ¥ udviklingen i brancher med mange hjemsendelser.Â
Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer imod forslaget om at skære i retten til supplerende dagpenge, fordi det forringer forholdene for mindst 30.000 lønmodtagere.
Det drejer sig for det første om områder som fiskeindustri, bygningsarbejdere og tagdækkere, hvor der er behov for hjemsendelser på grund af dårligt vejr. For det andet rammer det brancher med pr. definition stærkt skiftende behov for arbejdskraft, bl.a. reservetjenere og musikere. For det tredje rammer det mange underviserjob bl.a. på universiteterne, der ikke udbydes som fuldtidsstillinger For det fjerde rammer det mange, der kun kan få deltidsjob i kommunerne på ældreområdet og i daginstitutionerne på grund af Fogh-regeringens skattestop og statens for lille bloktilskud til kommunerne.
Materialet i denne sag viser desuden det alvorlige, at det især er udkantsområder i Danmark, kvinder og ufaglærte, der rammes af regeringens forslag.
Det er absurd, at regeringen foretrækker flere fuldtidsledige, hvilket sandsynligvis bliver resultatet, idet ledige på supplerende dagpenge i forbindelse med nedskæringen får ret til at forlade deres deltidsjob og i stedet få fuldtidsdagpenge. Resultatet kan blive en forøget personalemangel på både ældre- og børneområdet i kommunerne med det resultat, at velfærden for borgerne i Danmark forringes væsentligt.
SF er enig i, at der bør oprettes flere fuldtidsstillinger i Danmark. Dette er et klart projekt over for arbejdsgiverne, ikke mindst for kommunernes vedkommende. Kommunerne bør også i den forbindelse tildeles et højere bloktilskud fra staten. Men det er en forkert vej at gå at straffe arbejdsløse økonomisk ved at fjerne de supplerende dagpenge eller tvinge dem til at være fuldtidsarbejdsløse.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV, EL og NY:
Til § 2
  1) I stk. 2 ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og § 01«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
  2) I stk. 3 indsættes efter »For medlemmer, som«: »inden for de sidste 70 uger forud for«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Ny paragraf
  3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Stk. 1. Medlemmer, som inden lovens ikrafttræden har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73 stk. 2, 1. pkt., skal for på ny at kunne modtage nedsatte dagpenge genoptjene ret hertil efter § 60, stk. 1, 2. pkt., og § 73, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden lovens ikrafttræden har haft arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, bevarer frem til lovens ikrafttræden ret til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden den 14. april 2008 har modtaget nedsatte dagpenge uden tidsbegrænsning i forbindelse med arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, har dog med virkning fra den 14. april 2008 ret til nedsatte dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for den nye referenceperiode på 104 uger.«
[Præcisering af genoptjeningskravet for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af ændringsforslag nr. 3 om at indsætte en ny paragraf efter § 2.
Til nr. 2
Det foreslås at præcisere bestemmelsen, så det klart fremgår, at det er personer, som inden for de sidste 70 uger forud for den 14. april 2008 har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1 og § 73, stk. 2, 1. pkt., der er omfattet af overgangsordningen i stk. 2.
Til nr. 3
Medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge efter gældende § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, 1 pkt., skal efter de gældende regler opfylde et genoptjeningskrav for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge efter bestemmelserne.
Genoptjeningskravet er 26 ugers arbejde inden for 12 måneder. I de 26 uger skal fuldtidsforsikrede medlemmer hver uge have arbejdet mere end 30 timer, og deltidsforsikrede medlemmer skal have haft mindst samme arbejdstid pr. uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Der er med lovforslaget ikke ændret herved.
Det foreslås præciseret, at medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, skal opfylde genoptjeningskravet for at få ret til supplerende dagpenge efter de nye regler.
Fuldtidsforsikrede medlemmer kan dog efter de gældende regler få supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning, hvis de arbejder i et ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel. Det gælder, selvom de har mistet retten til supplerende dagpenge med en tidsbegrænsning, fordi de har fået 52 ugers supplerende dagpenge inden for 70 uger.
Deltidsforsikrede medlemmers ret til supplerende dagpenge er efter de gældende regler omfattet af tidsbegrænsningen, uanset om de har arbejdet i ansættelsesforhold med eller uden opsigelsesvarsel.
For at sikre, at lovforslaget ikke får tilbagevirkende kraft for fuldtidsforsikrede medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge med tidsbegrænsning, men som herefter og inden lovens ikrafttræden har haft arbejdet i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, foreslås det, at de frem til lovens ikrafttræden bevarer retten til supplerende dagpenge efter de gældende regler.
Efter lovens ikrafttræden vil de være omfattet af lovforslagets regler i forslaget til § 60, stk. 1, hvorefter arbejdet uden opsigelsesvarsel også er omfattet af tidsbegrænsning. De vil således ikke kunne få supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde uden opsigelsesvarsel, der udføres efter lovens ikrafttræden, da de ikke har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, jf. ovenfor.
Det foreslås dog at indføre en særlig overgangsregel for fuldtidsforsikrede medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge med tidsbegrænsning, men som herefter og inden den 14. april 2008 har erhvervet ret til supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning, fordi de har arbejdet i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel.
Disse medlemmer har inden virkningstidspunktet for forslagets § 1, nr. 1, modtaget supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning. De kan derfor anses for at have haft en berettiget forventning om, at de på samme måde som andre medlemmer, der arbejder uden opsigelsesvarsel og modtager supplerende dagpenge uden en tidsbegrænsning, har ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger efter de nye regler uden først at skulle genoptjene retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås, at denne gruppe ikke skal genoptjene retten til supplerende dagpenge, men får ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger fra 14. april 2008.
De 30 uger med supplerende dagpenge tælles fra og med første uge med udbetaling af supplerende dagpenge fra den 14. april 2008. Uger med supplerende dagpenge før denne dato tæller således ikke med.
Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.
 Jens Vibjerg (V)  Peter Juel Jensen (V)  Louise Schack Elholm (V)  Sophie Løhde (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Knud Kristensen (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (NY)  Thomas Adelskov (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Lone Møller (S) nfmd. Thomas Jensen (S)  Eigil Andersen (SF)  Karsten Hønge (SF)  Morten Østergaard (RV)  Line Barfod (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 147
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 |
Henvendelse af 9/4-08 fra 3F Nordøst Vendsyssel |
3 |
Henvendelse fra 3F Thy-Mors |
4 |
Henvendelse af 11/4-08 fra 3F Scandlines Landsklubben for cateringpersonale |
5 |
Henvendelse af 9/4-08 fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration |
6 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
7 |
Henvendelse af 15/4-08 fra 3F Hovedstadens Reservetjenerklub |
8 |
Henvendelse af 15/4-08 fra AK-Samvirke |
9 |
Pressemeddelelse fra Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening: Fiskevirksomheder straffes af nye dagpengeregler |
10 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
11 |
Henvendelse af 16/4-08 fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og A-kasse |
12 |
Henvendelse fra 3F Nordøst Vendsyssel |
13 |
Henvendelser af 22/4-08 fra 3F Hedensted |
14 |
Henvendelse af 21/4-08 fra Dansk Artist Forbund |
15 |
Henvendelse af 24/4-08 fra Fagligt Fælles Forbund 3F |
16 |
Henvendelse fra HORESTA Nordjylland  |
17 |
Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesrådet i Nordjylland: Glæde i Beskæftigelsesrådet Nordjylland over beskæftigedes fornyede mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med tilskud fra staten. |
18 |
Henvendelse af 30/4-08 fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening |
19 |
Pressemeddelelse vedrørende åbent samråd den 7. maj 2008 |
20 |
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren |
21 |
1. udkast til betænkning |
22 |
Henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund (3F) |
23 |
Henvendelse af 7/5-08 fra 3F (Fiskerierhvervet og supplerende dagpenge) |
24 |
Henvendelse fra Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland |
25 |
Henvendelse fra Marianne Bach Danielsen, Auning |
26 |
Henvendelse af 12/5-08 fra 3F Bornholm |
27 |
Henvendelse af 15/5-08 fra 3F Midtvendsyssel |
28 |
2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-08 fra 3F Nordøst Vendsyssle, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra 3F Thy-Mors, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-08 fra 3F Scandlines-landsklubben for cateringpersonale, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/4-08 fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration, til beskæftigelsesminsteren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-08 fra 3F Hovedstadens Reservetjenerklub, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/4-08 fra AK-Samvirke, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om kommentar til pressemeddelelse fra Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening »Fiskevirksomheder straffes af nye dagpengeregler«, til beskæftigelsesministeren og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og A-kasse, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om kommentar til notat fra 3F Nordøst Vendsyssel, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/4-08 fra 3F Hedensted, til beskæftigelsesministeren og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-08 fra Dansk Artist Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Spm. om en redegørelse for, hvordan en person, der har modtaget de 30 ugers supplerende dagpenge inden for 104 uger, genoptjener retten til supplerende dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
13 |
Spm. er taget tilbage |
14 |
Spm. om en redegørelse for konsekvenserne, herunder hvor mange mennesker der vil dreje sig om, såfremt lønmodtagere ansat under overenskomster med ret til hjemsendelse og løsarbejdere, der ikke er fastansat i en deltidsstilling, ikke bliver omfattet af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
15 |
Spm. om, hvordan ministeren forventer det vil gå mht. antallet af deltidsjob i Danmark, hvis den nuværende højkonjunktur afløses af en lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
16 |
Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget – eller vil tage – over for sin kollega undervisningsministeren for at få mange deltidsjob på statens egne universiteter omdannet til fuldtidsjob med henblik på, at behovet for supplerende dagpenge her formindskes, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
17 |
Spm. om, hvordan ministeren vurderer lovforslagets virkning for arbejdsløse og a-kasser, set i et afbureaukratiserings-perspektiv, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
18 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-08 fra 3F, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
19 |
Spm. om en redegørelse indeholdende beregninger af de kommunaløkonomiske konsekvenser af de besparelser på de supplerende dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
20 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra HORESTA i Nordjylland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
21 |
Spm. om kommentar til pressemeddelelse fra Beskæftigelsesrådet Nordylland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
22 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-08 fra 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening med særlig henblik på en vurdering af konsekvenserne af det nævnte ændringsforslag, herunder hvor mange personer der vil blive omfattet af en sådan ændring, og hvad de økonomiske konsekvenser vil være, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
23 |
Spm. om, hvorfor forslaget ikke vurderes til at have negative konsekvenser for kommunernes økonomi, jf. bemærkninger til lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
24 |
Spm. om, hvilke grupper og brancher, der med lovforslaget bliver omfattet af regler om begrænsede supplerende dagpenge, som ikke tidligere var omfattet heraf, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
25 |
Spm. om, hvad der forstås ved termen »supplerende dagpenge«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
26 |
Spm. om, hvilken betydning lovforslagets nye regler om supplerende dagpenge forventes at få for fiskeriet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
27 |
Spm. om, hvilken betydning det har for de supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren også skal udbetale arbejdsgivergodtgørelse (g-dage) i løbet af en uge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
28 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra 3F, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
29 |
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet af 7/5-08 vedr. samrådsspørgsmål A, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
30 |
Spm. om en juridisk redegørelse for, hvorvidt gruppen af fuldtidsansatte med ret til hjemsendelse er omfattet af lovforslagets bestemmelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
31 |
Spm. om, hvor mange personer der modtager supplerende dagpenge, der gennemsnitligt arbejder 12-13 timer om ugen i løbet af et år, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
32 |
Spm. om, hvor mange nye fuldtidsledige, der må forventes, som konsekvens af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
33 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra 3F vedrørende fiskerierhvervet og supplerende dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
34 |
Spm. om at sende udvalget dokumentation for ministerens påstand, på samrådet den 7. maj, om, at der er ubesatte stillinger i yderkantområder som bliver ramt hårdest af lovforslaget, jf. ministerens svar på L 147 - svar på spørgsmål 9, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
35 |
Spm. om i forlængelse af samrådet den 7. maj 2008, at sende udvalget dokumentation for ministerens påstand om, at de ansatte i fiskeindustrien har udtalt, at de kun er interesserede i deltidsbeskæftigelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
36 |
Spm. om at forholde sig til den kendsgerning, at ministeren under forhandlingerne om jobplanen oplyste, at lovforslaget kun ville få »mindre betydning for fiskerierhvervet«, set i forhold til antallet af personer som berøres af heraf, jf. opgørelsen i ministerens eget svar på L 147 - spørgsmål 9, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
37 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
38 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra Marianne Bach Danielsen, Auning og ministerens svar herpå |
39 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-08 fra 3F Bornholm, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
40 |
Spm. om, hvor mange personer som er ansat på fuld tid med ret til hjemsendelse, som vil blive omfattet af lovforslagets nye regler om begrænsning af retten til supplerende dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
41 |
Spm. om en opgørelse over de personer, som med lovforslaget bliver omfattet af reglerne om begrænsede supplerende dagpenge, som ikke tidligere var omfattet heraf, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
42 |
Spm. om at sende udvalget en tilsvarende opgørelse for årene 2005 og 2007, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
43 |
Spm. om de specielle ansættelsesforhold for stilladsarbejdere, herunder den særlige 20-timers-grænse, som de i dag er omfattet af, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
44 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at de grupper, der er i dag ikke er omfattet af reglerne om tidsbegrænsede supplerende dagpenge, ikke bliver omfattet af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
45 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra 3F Midtvendsyssel, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 147
Samråds-spm.nr. |
Titel |
A |
Samrådsspm. om at redegøre for, om der er overensstemmelse mellem aftaleteksten i aftalen om en jobplan mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance af 28. februar 2008 og det fremsatte lovforslag, til beskæftigelsesministeren |