BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
ARBEJDSDIREKTORATET
J. nr. 08-21-0006
24. april 2008
Udkast til
til
forslag om lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge mv.)
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Â
Til § 2
1) I stk. 2 ændres â€stk. 3†til: â€stk. 3 og § 01â€.
[Konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 3]
2) I stk. 3 indsættes efter â€For medlemmer, somâ€: â€inden for de sidste 70 uger forud forâ€.
[Præcisering af bestemmelsen]
3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
â€Â§ 01. Medlemmer, som inden lovens ikrafttræden har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73 stk. 2, 1. pkt., skal for pÃ¥ ny at kunne modtage nedsatte dagpenge genoptjene ret hertil efter § 60, stk. 1, 2. pkt., og § 73, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden lovens ikrafttræden har haft arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, bevarer frem til lovens ikrafttrædelse ret til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden den 14. april 2008 har modtaget nedsatte dagpenge uden tidsbegrænsning i forbindelse med arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, har dog med virkning fra den 14. april 2008 ret til nedsatte dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for den nye referenceperiode pÃ¥ 104 uger.â€
[Præcisering af genoptjeningskravet for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
        Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af forslaget i nr. 3 om at indsætte en ny paragraf efter § 2.
Til nr. 2
        Det foreslås at præcisere bestemmelsen, så det klart fremgår, at det er personer, som inden for de sidste 70 uger forud for den 14. april 2008 har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1 og § 73, stk. 2, 1. pkt., der er omfattet af overgangsordningen i stk. 2.
Til nr. 3
        Medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge efter gældende § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, 1 pkt., skal efter de gældende regler opfylde et genoptjeningskrav for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge efter bestemmelserne.
        Genoptjeningskravet er 26 ugers arbejde inden for 12 måneder. I de 26 uger skal fuldtidsforsikrede medlemmer hver uge have arbejdet mere end 30 timer, og deltidsforsikrede medlemmer skal have haft mindst samme arbejdstid pr. uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
        Der er med lovforslaget ikke ændret herved.
        Det foreslås præciseret, at medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, skal opfylde genoptjeningskravet for at få ret til supplerende dagpenge efter de nye regler.
        Fuldtidsforsikrede medlemmer kan dog efter de gældende regler få supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning, hvis de arbejder i et ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel. Det gælder, selvom de har mistet retten til supplerende dagpenge med en tidsbegrænsning, fordi de har fået 52 ugers supplerende dagpenge inden for 70 uger.
        Deltidsforsikrede medlemmers ret til supplerende dagpenge er efter de gældende regler omfattet af tidsbegrænsningen, uanset om de har arbejdet i ansættelsesforhold med eller uden opsigelsesvarsel.
        For at sikre, at lovforslaget ikke får tilbagevirkende kraft for fuldtidsforsikrede medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge med tidsbegrænsning, men som herefter og inden lovens ikrafttræden har haft arbejdet i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, foreslås det, at de frem til lovens ikrafttræden bevarer retten til supplerende dagpenge efter de gældende regler.
        Efter lovens ikrafttræden vil de være omfattet af lovforslagets regler i forslaget til § 60, stk. 1, hvorefter arbejdet uden opsigelsesvarsel også er omfattet af tidsbegrænsning. De vil således ikke kunne få supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde uden opsigelsesvarsel, der udføres efter lovens ikrafttræden, da de ikke har genoptjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge, jf. ovenfor.
        Det foreslås dog at indføre en særlig overgangsregel for fuldtidsforsikrede medlemmer, som har mistet retten til supplerende dagpenge med tidsbegrænsning, men som herefter og inden den 14. april 2008 har erhvervet ret til supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning, fordi de har arbejdet i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel.
        Disse medlemmer har inden virkningstidspunktet for forslagets § 1, nr. 1, modtaget supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning. De kan derfor anses for at have haft en berettiget forventning om, at de på samme måde som andre medlemmer, der arbejder uden opsigelsesvarsel og modtager supplerende dagpenge uden en tidsbegrænsning, har ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger efter de nye regler uden først at skulle genoptjene retten til supplerende dagpenge.
        Det foreslås, at denne gruppe ikke skal genoptjene retten til supplerende dagpenge, men får ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger fra 14. april 2008.
        De 30 uger med supplerende dagpenge tælles fra og med første uge med udbetaling af supplerende dagpenge fra den 14. april 2008. Uger med supplerende dagpenge før denne dato tæller således ikke med.
        Ændringsforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.