Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 20. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
(SVU til fagspecifikke kurser)
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 22. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 18. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 171. Den 17. april sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og denne svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Â
 Sophie Løhde (V)  Britta Schall Holberg (V)  Rikke Hvilshøj (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Troels Christensen (V)  Martin Henriksen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF)  Charlotte Dyremose (KF) fmd. Malou Aamund (V)  Christine Antorini (S)  Carsten Hansen (S)  Kim Mortensen (S)  Julie Rademacher (S)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Nanna Westerby (SF)  Marianne Jelved (RV)  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) |
 9 4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
|
 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 145
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
2 |
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren |
3 |
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 145
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om uforbrugte SVU-midler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om sænkning af SVU-satsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1:
I høringsnotatet, jf. L 145 – bilag 2, fremgår det af undervisningsministerens bemærkninger til punkt 2 om lovforslagets ikrafttræden, at fordi SVU er en lovbunden ydelse, bortfalder den del af bevillingen, der eventuelt ikke anvendes. Undervisningsministeren har tidligere i sit svar på UDU alm. del – spørgsmål 125 om uforbrugte midler afsat til trepartsinitiativerne oplyst, at der skal ske drøftelse med aftaleparterne i centralt regi om anvendelse af eventuelle uforbrugte midler. Kan ministeren bekræfte, at også uforbrugte SVU‑midler indgår i drøftelsen med aftaleparterne?
Svar:
Da SVU er en lovbunden ydelse, bortfalder uforbrugte midler. Dog vil der efter 2008 i overensstemmelse med det faktaark, der blev udarbejdet i forbindelse med trepartsaftalerne vedrørende dette initiativ, blive foretaget en analyse af, hvor mange af deltagerne på de fagspecifikke kurser, der rent faktisk modtager godtgørelse i 2008, med henblik på at vurdere, om aktivitetsskønnene skal justeres i perioden 2009-2011. Hvis andelen, der trækker godtgørelse, er større eller mindre end det forudsatte i 2008, kan det være nødvendigt at justere tilskudsloftet de efterfølgende år, hvis den samlede økonomiske ramme skal overholdes for hele perioden 2008-2011. Resultatet af denne analyse vil indgå i drøftelserne med aftaleparterne i centralt regi om anvendelsen af eventuelle uforbrugte midler.
Spørgsmål 2:
I høringsnotatet, jf. L 145 – bilag 2, fremgår det af undervisningsministerens bemærkninger til punkt 4 om den reducerede sats, at det kan komme på tale at sænke satsen yderligere, hvis aktiviteten på området udvikler sig sådan, at der er risiko for, at den afsatte beløbsramme ikke kan overholdes. Det fremgår af det faktaark, som repræsenterer aftalepartiernes enighed om udmøntning af trepartsaftalens aftaletekst, at det er aktiviteten (tilskudsloftet) og ikke procentsatsen, der skal reguleres, hvis andelen, der trækker på SVU‑ordningen, bliver større end forudsat. Kan undervisningsministeren bekræfte, at ministeriet i sin administration af lovgivningen om SVU til fagspecifikke kurser vil respektere det aftalegrundlag, der ligger til grund for lovændringen, hvilket indebærer, at procentsatsen ikke reguleres ned til under 90 pct. af højeste dagpengesats?
Svar:
Det kan hermed bekræftes, at det i overensstemmelse med det faktaark, der blev udarbejdet i forbindelse med trepartsaftalerne vedrørende dette initiativ, vil være aktiviteten (tilskudsloftet), der justeres, hvis andelen, der trækker godtgørelse, er større eller mindre end det forudsatte i 2008.