Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (SVU til fagspecifikke kurser).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Anden næstformand(Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Troels Christensen.

(Ordfører)

Troels Christensen(V):

Det har stor betydning, at de, som har en uddannelse, til tider får mulighed for at få støvet fagligheden af, få ny inspiration og komme videre inden for deres fag - sagt med andre ord: at få pudset form af. Med gennemførelsen af statens voksenuddannelsesstøtte får pædagoger og lærere og sygeplejersker mulighed for at gennemføre korterevarende efteruddannelsesforløb i form af fagspecifikke kurser, der er rettet mod områder inden for deres oprindelige uddannelse. Det vil efter denne ændring af loven om statens voksenuddannelsesstøtte kunne ske i form af kortere kurser med et fagrelevant indhold af 1-4 ugers varighed. Der er tale om kurser, der rummer en faglig ajourføring og opkvalificering gennemført på en institution, der udbyder den pågældende grunduddannelse. Kurserne medfører ikke øget kompetence og dermed grundlag for nye lønforhandlinger, men udelukkende føromtalte ajourføring. Der udstedes heller ikke et kursusbevis med karakterer.

Venstre ønsker at fremme dette lovforslag, men vi er også opmærksomme på, at der traditionelt kan være visse arbejdsgivere, der siger: Her er vi altså i en situation, hvor vi på grund af en række forhold ikke kan undvære vort personale til efteruddannelse, hvorfor vi ikke indstiller dem til et kursus, skønt det er relevant at udvide deres faglige kompetence. Så tilbuddene skal derfor være så gode, at det kan være svært at sige nej tak.

Der er afsat 275 mio. kr. til formålet, en ramme, der udmøntes i øgede årlige beløb i perioden frem til 2011, og det betyder, at vi kan fordoble aktiviteten fra i dag 400 til 800 årselever. Fordi kurserne er af nogle få ugers varighed, så betyder det rent faktisk, at op til 10.000 personer får mulighed for at deltage i fagspecifikke kurser hvert eneste år. Statens voksenuddannelsesstøtte bliver med dette forslag lovbundet, og for at sikre, at der er styr på økonomien, skal vi efter regeringens opfattelse i 2009 analysere ordningen og i reelle tal se på, hvor mange der har benyttet sig af dette gode tilbud.

Venstre mener, at de anslåede 275 mio. kr. er givet godt ud, og vi støtter derfor forslaget og håber, at rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører hr. Leif Lahn Jensen.

(Ordfører)

Leif Lahn Jensen(S):

Det er igen en tale, jeg har taget fra hr. Carsten Hansen.

Lovforslaget er jo et led i regeringens kvalitetsreform, og det fremsættes som opfølgning på aftalerne mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, LO og AC om en øget aktivitet på de fagspecifikke kurser for f.eks. pædagoger, sygeplejersker, lærere m.fl., og de er også her et led i disse medarbejderes efteruddannelse.

Her er der tale om en regering, der er hårdt presset af arbejdsmarkedets parter i trepartsaftalen, og som har været nødt til at genindføre statens voksenuddannelsesstøtte til fagspecifikke kurser. Dog kun således, at det er for en tidsbegrænset periode, nemlig fra 2008 til 2011.

Regeringen afskaffede muligheden for disse fagspecifikke kurser den 1. januar 2003. Det er kurser, som giver mulighed for, at masser af mennesker med mellemlange uddannelser kan tage kortvarige kurser på mellem 1-4 uger for at holde deres kvalifikationer og kompetencer ved lige eller opgradere dem ved kortere, men målrettede kurser.

Fra Socialdemokratiets side var vi meget kritiske, da regeringen afskaffede disse kurser, så der skal herfra gives en cadeau for, at regeringen og dens støttepartier er blevet lidt klogere. Dog ikke mere, end at det er for en tidsbegrænset periode, og heller ikke mere, end at man vil nøjes med at give 90 pct. af det, der svarer til arbejdsløshedsdagpengene, som højeste beløb ved ordningens start. Dette vil for en del være en stor hindring, der vil afholde nogle fra at deltage, men det skal ikke afholde os fra at støtte forslaget, da vi selvfølgelig tager alle de forbedringer med, som vi kan. Derfor skal vi herfra opfordre til, at regeringen sikrer, at det bliver den højeste sats på 100 pct. af arbejdsløshedspengene.

I trepartsaftalen har regeringen forpligtet sig til at indføre denne lov fra 1. januar 2008, men da den først træder i kraft fra den 1. juli, forudsætter vi, at det med parterne aftalte beløb på 275 mio. kr. står ved magt, da det ellers kan ses som et klart brud på den aftale, regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter.

Jeg vil gerne opfordre undervisningsministeren til løbende at følge udviklingen på dette område og afgive en redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg, inden ordningen ophører, således at vi i fællesskab kan få lejlighed til at drøfte effekten af det her lovforslag.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Jamen det er også et ganske udmærket forslag, som alt andet lige må give en øget aktivitet på efteruddannelsesområdet. Det her er jo så tænkt som, at det skal være målrettet mod folk, der er uddannet inden for det offentlige; det kan være lærere, det kan være pædagoger, det kan være sygeplejersker osv. Vi synes, det er helt fint, at man nu giver mulighed for, at der er nogen, der kan tage nogle kurser, hvilket de ikke havde mulighed for førhen. Det skal så også siges, at der jo også vil være mulighed for, at folk, som arbejder i private virksomheder osv., vil kunne gøre brug af det her.

Sådan som jeg ser det, er det en fornuftig udvidelse. Det er en lille udvidelse, og den går i al sin enkelhed ud på, at nogle, som i dag ikke har mulighed for at modtage SVU, fremover vil få mulighed for det, og det synes vi naturligvis er en forbedring. Det kan vi støtte.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så bliver det SF's ordfører, fru Pernille Frahm.

(Ordfører)

Pernille Frahm(SF):

Endnu en gang står jeg her på vegne af hr. Karsten Hønge, som er den, der vil arbejde videre med forslaget.

Umiddelbart ser det også ud, som om det er et ganske fornuftigt forslag. Det udvider da mulighederne en lille smule og er et lille fremskridt, men der er nogle problemer i det, så vidt jeg kan se, bl.a. omkring den der reducerede sats. Og så kan jeg også forstå, at det her burde være trådt i kraft for længe siden, så det er sådan lidt ærgerligt, at der er nogle aktiviteter, der ikke har kunnet komme i gang, og som har ventet på det her.

Men som sagt: Den endelige stillingtagen til det vil hr. Karsten Hønge tage sig af.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

(Ordfører)

Charlotte Dyremose(KF):

Der har jo sådan til forskellige tider være nogle, der har spurgt sig selv: Hvad er den der kvalitetsreform for noget? Hvad skal vi med den? Hvad skal vi bruge den til? Hvad får vi ud af den? Og så har der været en hel masse forslag fra forskellige kanter om, at det sikkert ikke var noget alligevel.

Men se, her er jo noget af det, som det konkret er. For hvad skal der til for at lave en kvalitetsreform? Der har været dem, der mente, at det bare var sådan noget med, at vi nu skulle effektivisere, og så skulle vi fyre en hel masse mennesker, og så var det enormt effektivt. Men det er det jo ikke.

Det, der gør den offentlige sektor god og effektiv, er da at sikre kvalitet, ja, det er, at der er dygtige og engagerede medarbejdere, gode ledere og fornuftige arbejdsgange. Og hvordan får man det? Ja, det gør man selvfølgelig bl.a. ved at uddanne. Det her forslag er så et led i den aftale. Det er klart, at det for nogle så vil være et spørgsmål om, at man kan få den her SVU, altså voksen-SU, om jeg så må sige, hvis man vælger selv at tage et fagspecifikt kursus. Men et langt stykke hen ad vejen vil det jo være offentlige arbejdsgivere, der får en del af den løn, som de så kan betale deres ansatte, mens man tager de her fagspecifikke kurser, som jo i den grad vil være til gavn for arbejdspladsen også fremadrettet. Altså, at de ansatte, de har, og det er jo mange steder i den offentlige sektor, vil kunne tage de her kurser og dermed blive endnu dygtigere, end de allerede er, til glæde og gavn for både arbejdspladsen og dem selv, men jo altså også for de borgere, som skal nyde godt af den bedre service, fordi vi får bedre uddannet personale rundtomkring på de offentlige arbejdspladser.

Vi ser rigtig meget frem til at arbejde videre med kvalitetsreformen. Vi håber selvfølgelig også, at det her lille hjørne af den vil være med til at styrke kvaliteten i den offentlige sektor, oven i købet måske også arbejdsglæden blandt de offentligt ansatte, når man nu får mulighed for måske lidt nemmere at få skubbet på, så man kan få de her fagspecifikke kurser, som man gerne vil have, eller for arbejdspladsens vedkommende, at de synes, at de har lidt bedre råd til at sende medarbejderne på de her kurser.

Så vi støtter det her forslag, og så ser vi rigtig meget frem til fortsat at arbejde med kvalitetsreformen, fortsat at udvikle den offentlige sektor til at blive endnu bedre og endnu mere velfungerende med rigtig dygtige medarbejdere i de kommende år til glæde og gavn for os alle sammen.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Det er jo også et interessant forslag. Det kan vi støtte ud fra nogle principielle betragtninger. Vi var imod, at man ændrede loven i 2003, som det er beskrevet i lovforslaget, og som andre har været inde på. Derfor synes vi selvfølgelig, at det er et skridt i den rigtige retning, at vi genetablerer muligheden for at kunne give voksenuddannelsesstøtte også til korte fagspecifikke kurser.

Vi noterer os, at regeringen fortsat ønsker at kunne skelne mellem egentlig kompetencegivende uddannelser og heltidsuddannelser og de ikkekompetencegivende kortere fagspecifikke kurser ved hjælp af en differentiering af satsen på voksenuddannelsesstøtten. Det kan vi stille nogle spørgsmål til under udvalgsbehandlingen, men jeg synes under alle omstændigheder, at det, der er sket nu, er bedre, end at der slet ikke skete noget.

Derfor vil vi på forhånd selvfølgelig tilkendegive en positiv holdning til lovforslaget og også acceptere, at det er tidsbegrænset; og at der sker en evaluering undervejs, har vi ikke noget imod. Tværtimod kunne det måske endda styrke vores viden herinde om, hvad der skal til for at få især mennesker med en kort uddannelse til at tage fat på en uddannelse også i voksenlivet.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten er positiv over for, at man gennemfører muligheden for støtte til fagspecifikke kurser. Det er en klar samfundsopgave at sørge for, at lavtuddannede og andre får mulighed for at opkvalificere sig senere i livet, hvis de får brug for det eller får lyst til det, og det gælder også for korte fagspecifikke kurser, der ikke er formelt kompetencegivende.

Hvis vi ønsker et vidensamfund for alle, handler det om at sikre, at alle har åbne muligheder for efteruddannelse. Derfor var det også en fejl, at man afskar muligheden for at få støtte til de her kurser fra 2003, og vi er glade for, at man retter op på den fejl med det her forslag.

Vi har en række kommentarer til forslaget, som det foreligger nu. Vi ser ikke nogen grund til, at man kun kan modtage 90 pct. af dagpengesatsen til den her form for efteruddannelse, altså, at ydelsen er lavere end for de formelt kompetencegivende uddannelser, kan vi ikke se som andet end et signal om, at denne form for kurser er mindre væsentlig.

På linje med AC og FTF mener vi, at den her sænkning er forkert.

Yderligere ser vi, at ministeren forbeholder sig ret til at sænke satsen yderligere, hvis der er en stor søgning på kurserne, og det vil selvfølgelig forværre den her situation endnu mere.

Vi kan også tilslutte os ønsket fra flere af høringsparterne om en evaluering af ordningen i 2009.

Men vi mener altså, at det her er positivt, det er et skridt i den rigtige retning, også selv om vi er kritiske på en række punkter og har nogle spørgsmål.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Vi behandler igen et ekspansivt forslag, som yderligere øger Danmarks forspring, når det gælder efteruddannelse. Her er det 275 mio. kr., vi bruger, og når man deroveni lægger, at satsen nu er 90 pct., får vi altså næsten en fordobling af aktiviteten.

Det handler om fagspecifikke kurser, som giver faglig ajourføring og opkvalificering for personer, som tidligere har taget en videregående uddannelse. Det er for denne specielle gruppe, at vi nu forbedrer efteruddannelsesmulighederne.

Årligt har 6.000 personer hidtil kunnet tage disse fagspecifikke kurser. Nu kommer vi op på 11.500 personer, som hver vil være på uddannelse af 1-4 ugers varighed, når det omregnes til fuld tid.

Efter min mening er det et af de bedste steder, vi kan satse. Der er et stort udbytte af sådanne korte fagspecifikke kurser. Og når vi taler efteruddannelse, så er det vigtigt, at vi ikke kun taler om dem, som ikke fik en uddannelse i sin tid. Dem, der fik en uddannelse, skal vi også huske at investere i, og det er det, vi gør med dette forslag.

Jeg takker for den brede opbakning.

Anden næstformand():

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.