Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 6. maj 2008
Betænkning
over
 Forslag til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 4. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 13. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 162. Den 1. april 2008 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Optryk af bilag
Undervisningsministeren har fremsendt et notat til udvalget om ny finansieringsmodel for pædagogikumkandidater. Notatet er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
2. Indstillinger
Udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Sophie Løhde (V)  Britta Schall Holberg (V)  Rikke Hvilshøj (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Troels Christensen (V)  Martin Henriksen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF)  Charlotte Dyremose (KF) fmd. Malou Aamund (V)  Christine Antorini (S)  Carsten Hansen (S)  Kim Mortensen (S)  Julie Rademacher (S)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Nanna Westerby (SF)  Marianne Jelved (RV)  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) |
 9 4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
|
 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 143
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsresumé, fra undervisningsministeren |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
1. udkast til betænkning |
5 |
Notat om ny finansieringsmodel for tilskud til pædagogikumkandidater fra undervisningsministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 143
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om evaluering af den nye pædagogikumordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og undervisningsministerens svar er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Undervisningsministeren tilkendegav ved 1. behandlingen af L 84, at ministeren var positiv over for en evaluering af den nye pædagogikumordning efter et par år, bl.a. i forhold til, om det faglige niveau blev fastholdt. Vil ministeren uddybe, hvad evalueringen bør bestå af, og hvornår den gennemføres.
Svar:
Som det fremgår af referatet af 1. behandlingen af L 143 (Forslag til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser), gav jeg tilsagn om at iværksætte »en evaluering af effekten af loven«.
Jeg vil gerne præcisere, at følgende spørgsmål efter min mening skal indgå i evalueringen:
Sikrer den nye ordning et tilstrækkeligt antal lærere (pædagogikumkandidater), og påtager skolerne sig generelt ansvaret for at uddanne pædagogikumkandidater?
Hvordan bruger skolerne deres efteruddannelsesmidler i relation til de nyuddannede kandidater? Har skolerne en opfølgningsplan, så de nyuddannede kandidater efter et par års undervisning får mulighed for erfaringsudveksling med kandidater fra andre skoler?
Ministeriet vil i forbindelse med udmelding af Forsøgs- og Udviklingsmidlerne til den gymnasiale sektor prioritere udvikling af kurser til erfaringsudvikling for nye lærere som et indsatsomrÃ¥de. Â
Evalueringen gennemføres, når den nye ordning har været i kraft i 3 år.
Bilag 3
Notat fra undervisningsministeren om ny finansieringsmodel for tilskud til pædagogikumkandidater
Ny finansieringsmodel for tilskud til pædagogikumkandidater
Baggrund
Det har været forudsætningen bag lovforslaget om pædagogikum, at tilskuddet pr. pædagogikumkandidat skulle fordeles med 2/3 i de almindelige undervisningstaxametre og 1/3 via et særskilt pædagogikumtaxameter.
Beslutning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre er på et møde 30. april 2008 blevet enige om at ændre denne finansieringsmodel til en »50-50«-model. Det indebærer, at det særskilte pædagogikumtaxameter kommer til at udgøre halvdelen af tilskuddet pr. pædagogikumkandidat, mens den øvrige halvdel tilgår de almindelige undervisningstaxametre samt det særlige tilskud til kursusudbydere af teoretisk pædagogikum.
Økonomiske konsekvenser af beslutning
Som nævnt på det politiske møde er tilskuddet pr. pædagogikumkandidat blevet hævet fra ca. 265.000 til ca. 270.000 kr. (2008-priser) efter de tekniske drøftelser med lederforeningerne for gymnasierne og erhvervsskolerne.
Dette beløb forventes med 50-50-modellen fordelt som angivet herunder:
Særskilt pædagogikumtaxameter |
135.000 kr. |
Tilskud til kursusudbydere af teoretisk pæd. |
28.000 kr. |
Fordeling i alm. undervisningstaxametre |
107.000 kr. |
I alt |
270.000 kr. |
Den samlede økonomi i lovforslaget ændres ikke som følge af den ændrede finansieringsmodel, mens det ændrede tilskud pr. kandidat medfører merudgifter på ca. 3,2 mio. kr. årligt ved fuld indfasning.
Lovgivningsmæssige konsekvenser af beslutning
Ændringen af finansieringsmodellen til en 50-50-model indebærer ikke ændringer af det fremsatte lovforslag (L143). Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at: »Udgifterne til pædagogikum finansieres dels via et særskilt pædagogikumtilskud til skolerne på grundlag af antallet af årspædagogikumkandidater og dels gennem en forhøjelse af den almindelige taxameterbevilling. Endelig ydes et tilskud direkte til udbyderne af teoretisk pædagogikum.«
Det er således ikke angivet i bemærkningerne, om tilskuddet fordeles med 1/3 og 2/3 eller med 50-50. Tilsvarende formuleringer findes i de specifikke bemærkninger til §§ 23-24.
Forhøjelsen af tilskuddet pr. pædagogikumkandidat medfører ændringer af de økonomiske konsekvenser for det offentlige. Mindreudgiften for staten reduceres fra ca. 28,5 mio. kr. til ca. 25,2 mio. kr. ved fuld indfasning. De samlede udgifter ved den nye pædagogikumordning forventes herefter at være ca. 186 mio. kr. årligt ved fuld indfasning.