Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet.

Den første ordfører er fru Rikke Hvilshøj.

(Ordfører)

Rikke Hvilshøj(V):

Det her er jo sådan set et lovforslag, som følger op på intentionerne fra gymnasiereformen, der gik ud på at gøre det gymnasiale uddannelsesområde til et fælles uddannelsesområde, altså for både de almene og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. Det er et lovforslag, der nedbryder siloer, for nu får vi sikret en fælles pædagogikumuddannelse på det gymnasiale område.

Derudover synes jeg, det er et rimelig ukompliceret lovforslag, men det er vigtigt at understrege, at der selvfølgelig stadig væk er forskelle på de forskellige gymnasiale uddannelser, og de forskelle kan man stadig væk tage hensyn til i undervisningen på pædagogikum, afhængig af hvor man er blevet ansat som pædagogikumkandidat.

Endelig er et andet vigtigt element i lovforslaget her, at den centrale styring af behovet for pædagogikumkandidater afskaffes. Det var en styring, som fungerede på det almene gymnasiale område, hvor det var de gamle amter, der sad og styrede behovet. Nu bliver det de enkelte institutioner, der vurderer, hvilket behov de konkret har. Det mener jeg er en klar styrke i det her lovforslag.

Alt i alt kan Venstre støtte lovforslaget.

Formanden:

Der er ikke ønske om korte bemærkninger.

I ordførerrækken bliver den næste hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Og det er stadig væk Dansk Folkeparti - ikke Socialdemokraterne, selv om der er byttet om på rækkefølgen? (Formanden: Det er fuldstændig korrekt). Alle tiders.

Jeg kan ikke lade være med lige lynhurtigt - i forbindelse med det, som ministeren sagde før - at gøre folk opmærksomme på, at ministeren så let gled udenom at bekræfte, at det var på grund af EU, at vi ikke kan indføre administrative fællesskaber på de frie skolers område. Men lad os gå imod på det område i EU, det synes jeg ville være alle tiders.

Med hensyn til det forslag, vi behandler her, er det sådan, at der i dag er to forskellige pædagogikumuddannelser på det gymnasiale område. De almene gymnasiale uddannelser har deres egen pædagogikumordning, mens de erhvervsgymnasiale uddannelser har pædagogikum sammen med de øvrige lærere ved erhvervsskolernes voksen- og ungdomsuddannelser og i de seneste år især sammen med lærere fra de kortere videregående uddannelser.

I lovforslaget lægges der op til en fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. En fælles pædagogikumordning kan styrke samarbejdet og videndelingen mellem de gymnasiale uddannelser.

Formålet med pædagogikum er, at kandidaterne opnår pædagogisk kompetence til at undervise på de gymnasiale uddannelser. Kandidaterne skal opnå undervisningsfærdigheder, viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer og skolen som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsens samspil med det omgivende samfund.

Uddannelsen til gymnasielærer skal ligeledes veksle mellem teori og praktik. Det er noget, som Dansk Folkeparti kan tilslutte sig, og sådan foregår det jo også i dag.

Forslaget indebærer en mindreudgift for staten på ca. 28 mio. kr. Mindreudgiften kan føres hen til, at behovet for sidefagssupplering med universitetsreformens nye kandidatuddannelser bortfalder, og mindreudgiften forventes at dække en forhøjet pædagogikumaktivitet, sådan at der ikke fjernes midler fra området.

Alt i alt kan Dansk Folkeparti tilslutte sig forslaget.

Formanden:

Den næste i ordførerrækken bliver så fru Nanna Westerby.

(Ordfører)

Nanna Westerby(SF):

På vegne af Socialdemokraterne, De Radikale og SF skal jeg meddele, at vi støtter lovforslagets intention om at lave en fælles pædagogikumordning for de gymnasiale uddannelser.

Jeg skal dog understrege, at det her forslag ikke er forhandlet færdigt i forligskredsen. Af hensyn til implementeringen af en ny pædagogikumordning har vi accepteret, at forslaget bliver fremsat i dag under den klare forudsætning, at forslaget fortsat kan drøftes åbent i forligskredsen. Der er nemlig en række knaster, som skal løses.

Først gælder det hovedsageligt det faglige niveau i en ny pædagogikumordning. Som stort set alle høringssvar har peget på, er der en bekymring for, om det faglige niveau kan fastholdes, når sidefagssuppleringen afskaffes. For både Socialdemokraterne, De Radikale og SF er det afgørende, at vi finder en løsning på den bekymring. Vi er åbne for drøftelse af forskellige modeller og ser frem til en drøftelse i forligskredsen, så vi er sikre på, at det faglige niveau for pædagogikum ikke sænkes.

Dernæst er vi bekymrede for finansieringen af det nye pædagogikum. I den foreslåede finansieringsmodel vil to tredjedele af tilskuddet til dækning af uddannelsen af pædagogikumkandidater blive indregnet i institutionernes generelle undervisningstaxameter, mens en tredjedel af tilskuddet vil blive ydet som et særskilt pædagogikumtaxameter.

Den finansieringsmodel er uhensigtsmæssig, idet der er fare for, at skoler, som er pressede på økonomien, kan fristes til at undlade at opslå pædagogikumstillinger og lade andre uddanne for sig for derved at lade tilskuddet indgå i skolens generelle økonomi.

Samtidig kan modellen indebære en geografisk skævvridning. Det kan motivere centralt beliggende skoler til at ansætte kandidater med pædagogikum fra skoler i udkantsområderne, fordi de med den foreslåede ordning har et mindre incitament til selv at uddanne dem.

Socialdemokraterne, De Radikale og SF så helst, at pædagogikum finansieres fuldt med et særligt uddannelsestaxameter til pædagogikumkandidater, sådan som det er blevet finansieret indtil nu på de almene gymnasier. Vi er også parate til at drøfte andre modeller, der forhøjer det særlige uddannelsestaxameter på en tredjedel af det samlede taxameter, som det er foreslået i lovforslaget.

Endelig ønsker Socialdemokraterne, SF og De Radikale en evaluering af effekterne af den endelige lov efter et par år, så vi følger, om loven lever op til intentionerne om at sikre høj faglighed i pædagogikum, samt en finansieringsmodel, der fremmer uddannelsen af tilstrækkeligt med undervisere til de gymnasiale uddannelser i hele landet.

Vi har bemærket, at forslaget indebærer en mindreudgift for staten på 28,5 mio. kr. ved fuld indfasning. Mindreudgiften henføres til, at behovet for sidefagssupplering ved universitetsreformens nye kandidatuddannelser bortfalder. Ministeriet forventer, at mindreudgiften kommer til at dække en forhøjet pædagogikumaktivitet i indfasningsperioden.

Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil her tilkendegive, at ændringen af pædagogikum ikke er en spareøvelse, men at alle eventuelle mindreudgifter skal bruges til at styrke kvaliteten i uddannelserne, herunder mulighederne for nødvendig efteruddannelse.

Med disse kommentarer ser vi frem til en videre drøftelse af lovforslaget og forventer, at ministeren snarest indkalder forligskredsen til et møde om eventuelle ændringsforslag til lovforslaget.

For en god ordens skyld vil Socialdemokraterne, De Radikale og SF nævne, at en vedtagelse af en ny pædagogikumordning kræver enighed i gymnasieforligskredsen.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger.

Den næste ordfører i rækken er fru Charlotte Dyremose.

(Ordfører)

Charlotte Dyremose(KF):

Fra De Konservatives side er vi også meget positivt indstillede over for det her forslag. Vi tror på, at en ensretning af pædagogikum for hele det gymnasiale område på sigt vil være en fordel for hele sektoren, bl.a. selvfølgelig i forhold til samarbejde, erfaringsudveksling osv.

Vi ser det også som en styrkelse af pædagogikum på erhvervsskoleområdet. Vi kan godt fornemme på de kommentarer og bemærkninger, der har været i forbindelse med høringen, at der rundtomkring er sådan lidt usikkerhed om, om det nu også er den rigtige model med hensyn til stx-delen. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi både i det arbejde, der kommer til at ligge nu her, og efter førstebehandlingen, som SF's ordfører også var inde på, sikrer os, at det er den rigtige model, og at vi også i løbet af de kommende år sikrer os, at vi her har fundet den rigtige model.

Det er vigtigt med hensyn til kvaliteten i pædagogikum, at vi holder øje med, at der er en høj kvalitet, sådan at de undervisere, der er på ungdomsuddannelserne, selvfølgelig har de nødvendige kompetencer og den nødvendige styrke i deres uddannelse.

Derudover skal vi selvfølgelig sikre, at den model, der er med taxameterpriserne og fastansættelse, som er noget nyt på stx-delen, også er med til at bidrage til, at der kommer det rigtige antal pædagogikumkandidater - hverken færre eller flere. Her er det selvfølgelig en afvejning af, at den enkelte naturligvis gerne vil ind og have en fast stilling, når vedkommende bliver ansat i et pædagogikum, og så at vi skal være sikre på, at det ikke kommer til at afskrække nogen fra at ansætte det rigtige antal kandidater.

Derfor vil vi gerne i de efterfølgende drøftelser og i de kommende år sikre os, at det her er den rigtige model til både at sikre det rigtige antal kandidater - at man fra gymnasierne side får ansat det rigtige antal - og sikre rekrutteringen, for mangel på arbejdskraft i rigtig mange sektorer, også på uddannelsesområdet, er jo også en af de problemstillinger, vi er nødt til at forholde os til i disse tider, og så selvfølgelig, at vi fastholder, at der skal være en høj kvalitet i pædagogikum på både den ene og den anden del af ungdomsuddannelsessektoren.

Med de bemærkninger vil vi gå positivt ind i at få det her forslag vedtaget.

Formanden:

Tak til ordføreren.

Den næste i ordførerrækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten er kritisk over for lovforslaget i dets nuværende form. Vi mener som udgangspunkt ikke, at der er noget galt med ideen om en fælles pædagogikumuddannelse for alle de gymnasiale uddannelser, og vi støtter også intentionen om at skabe en større mobilitet for ansatte på gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. Men vi mener altså, at der er nogle store problemer i lovforslaget, som det foreligger, og det handler endnu en gang om, at regeringen har nogle vældig fine intentioner om høj kvalitet på uddannelsesområdet, men at de intentioner er meget, meget svære at gennemføre, når man fortsat skærer ned på de midler, der er til rådighed på uddannelsesinstitutioner.

Vi må derfor understrege, at det ikke kan lade sig gøre at sikre den nødvendige kvalitet i undervisningen, hvis ikke de nødvendige ressourcer følger med. Vi mener, at det er problematisk, at der ikke er klarhed over finansieringen for uddannelsen af pædagogikumkandidater. Det er essentielt for Enhedslisten, at staten sikrer nok uddannede lærere på ungdomsuddannelserne, og at der ikke laves bevillingsstrukturer, der kan give skolerne incitamenter til at spare på uddannelsen af nye lærere.

Vi mener derfor, at Folketinget må sørge for at give fuld dækning for de merudgifter, som den enkelte skole har ved uddannelsen af pædagogikumkandidater.

Enhedslisten er også bekymret for, at de nye læreres faglige niveau forringes, når man med forslaget fjerner sidefagssuppleringen, uden at der sættes et alternativ i stedet, og det er jo altså en bekymring, som vi deler med en række af de institutioner og organisationer, der har indsendt høringssvar.

Vi mener ikke, at regeringen har ret i, at den nye universitetslov har mindsket behovet for efteruddannelse, og at der dermed er tale om direkte nedskæringer på den efteruddannelse, der kan gøre nye lærere i stand til at yde en kvalificeret undervisning. Det vil både gå ud over de nystartede lærere, og det vil jo i hvert fald også gå ud over de elever, som lærerne skal undervise.

Kort sagt mener vi, at det her forslag rummer nogle positive elementer, men vi ser nogle store problemer, dels ved finansieringen, dels i forhold til at sikre det faglige niveau.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, som det ligger nu.

Formanden:

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Det er vigtigt for Ny Alliance, at der i så høj grad som muligt kommer en ligestilling mellem de gymnasiale uddannelser, og bl.a. derfor kæmpede vi også under de netop overståede finanslovforhandlinger for at få rettet op på økonomien på handelsgymnasierne.

Med det her forslag sigtes der på at få skabt en fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser, og det mener vi er yderligere et skridt i den rigtige retning, og derfor kan vi bakke op bag forslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg vil gerne takke for den brede støtte, og jeg vil blot understrege et par ting i mit afsluttende indlæg.

Det er sådan, at praktisk og teoretisk pædagogikum i den eksisterende ordning omfatter ca. 1.224 timer. Det svarer til et omfang på 40 ECTS-point, og det er netop det omfang, som teoretisk og praktisk pædagogikum er planlagt til i den nye ordning. Den besparelse, der opstår, har altså ikke noget at gøre med den nye pædagogikumordning. Det har noget at gøre med Videnskabsministeriets forhøjelse af adgangskravene, som gør supplering mindre nødvendig. Det er der, besparelsen på længere sigt kommer. Derfor er der altså ikke tale om, at man på gymnasieområdet har lavet nogle penge, som derefter ligger og er ledige til gymnasieformål. Det er af helt andre grunde, at der er opstået en besparelse.

Så vil jeg gerne give tilsagn om, at vi evaluerer effekten af den nye ordning. Den er ganske vist blevet afprøvet på htx og hhx, og den har fungeret udmærket, og det har vist sig, at lærerforsyningen er blevet sikret, på trods af at der ikke er nogen statslig styring af nyrekrutteringen. Derfor er jeg sikker på, at det også kan lade sig gøre på det almene gymnasieområde, men det kan vi jo lade komme an på en prøve, og jeg er selvfølgelig helt med på, at vi efter et par år evaluerer, hvordan det så er gået.

Når der er tale om fastansættelse, er der heller ikke tale om noget nyt, for det har også været tilfældet, når det gælder hhx og htx.

Med disse bemærkninger vil jeg give tilsagn om al mulig støtte til besvarelse af spørgsmål om ordningen, samtidig med at jeg takker for, at der er en forholdsvis positiv holdning til nyordningen.

Formanden:

Der er almindelig tak også til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.