Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen. (Revision af lov om ændring af lov om folkeskolen. (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser))

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet.

Den første ordfører er hr. Per Bisgaard.

(Ordfører)

Per Bisgaard(V):

Tilbage i 2004 indgik regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om at udvide forældrenes ret til frit at vælge folkeskole til deres børn. Det blev i samme åndedrag besluttet, at lovændringen om mere frit skolevalg skulle tages op til revision i folketingsåret 2007-08.

Man skulle vurdere lovens samlede virkninger med særlig fokus på sammenhængen mellem frit valg af skole og kommunernes integrationsarbejde samt indsatsen mod ghettodannelse. Et udvalg, der var nedsat af Undervisningsministeriet i 2005, fik til opgave at analysere virkningerne, og det resulterede i en rapport udarbejdet af Rambøll, som blev fremlagt i april 2007, altså for 1 år siden. Helt overordnet viser rapporten, at det frie skolevalg stort set indfrier de forventninger, som man havde med vedtagelsen. Det bruges ikke så meget, men der er dog en vis stigning at spore, og det er primært til fordel for de ressourcesvage og de tosprogede. Den bekymring, som nogle partier fremførte om øgede ghettodannelser, har foreløbig vist sig at være ubegrundet.

Tilsyneladende er der kun ét område, som har givet anledning til ekstra fokusering. Inden lovændringen i 2005 havde skolelederen bemyndigelse til at afslå at optage en bestemt elev fra et andet distrikt eller en anden kommune på skolen af faglige eller pædagogiske grunde, selv om der var plads på den ønskede skole. Denne adgang blev brugt i begrænset omfang, men det var en ret, som skolelederne var meget glade for, idet man i mange tilfælde kunne undgå helt åbenlyse konfliktsituationer, fordi man havde en viden og nogle erfaringer på området. Reelt har det betydet, at skolelederen ikke så let kan medvirke til at forebygge det, der hedder skolezapning, idet det nu udelukkende eller i meget høj grad er eleven og dennes forældre alene, som overtager beslutningen om skoleskift.

Heller ikke her er der tale om en markant stigning, men undersøgelsen har dog vist, at netop gruppen af zappere på mange måder har behov for en fast struktur, og flere skoleskift gør det altså vanskeligere at skabe faste rammer for netop denne gruppe af elever.

Der er ud over den omtalte rapport også grund til at nævne projektet »Dette virker på vores skole«, hvor formålet har været at indsamle erfaring, at støtte udviklingsarbejdet og formidlingen af de gode erfaringer med undervisning og integration af tosprogede elever i folkeskolen. Mange gode erfaringer er allerede indhentet, men resultaterne viser også, at der fortsat er behov for at lave kvalitetsudvikling på flere felter.

Skønt lovgivningen nu har virket i næsten 3 år, er evaluering foretaget efter kun halvandet års virke, så det er et forholdsvis tyndt grundlag at foreslå ændringer på.

Høringssvarene udtrykker også en vis skepsis med hensyn til at lave ændringer efter så kort en virkeperiode, og man bakker generelt op om ministerens forslag om at udsætte lovrevisionen til folketingsåret 2011-12.

Venstre kan tilslutte sig, at revisionen udskydes, og at der iværksættes en ny evaluering af lovens samlede virkninger, og tillige at man sætter ekstraordinær fokus på skoleskift og skolelederens adgang til at afvise skoleskift. Vi synes tillige, at nedsættelse af et udvalg med repræsentanter fra de kommunale parter og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som skal rådgive og udtale sig til undervisningsministeren, kan være med til at skabe andre og nye muligheder for frit skolevalg.

Formanden:

Tak til hr. Per Bisgaard. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor er det den næste i ordførerrækken, hr. Leif Lahn Jensen.

(Ordfører)

Leif Lahn Jensen(S):

Det frie skolevalg til forældrene kan være en god ting af flere grunde. En af dem, som jeg vil fremhæve her, er, at vi efterhånden lever i en meget fleksibel og flytbar verden. Folk kører langt for at komme på arbejde, og de skal også være mere og mere fleksible over for den virksomhed, som de arbejder i. Derfor kan det selvfølgelig være en fordel, at den skole, som deres børn går i, også ligger i nærheden af deres arbejde i stedet for i nærheden af hjemmet.

Der kan også være forskel på skolernes måde at gøre tingene på, for skolerne har i dag rimelig frie rammer med hensyn til deres egen styring. Derfor ser Socialdemokraterne også en fordel i, at forældrene kan vælge den skole, som de mener passer bedst til dem og deres barn.

Vi skal så bare være klar over, at der også kan være ulemper ved frit skolevalg. Den ene kan være, at kommunalbestyrelserne ikke har den store mulighed for at styre deres egne skoledistrikter. Den anden ulempe kan være, at skolelederne ikke kan sige fra over for et barn på grund af pædagogiske årsager, som også Venstres ordfører var inde på.

En lilleskole med ét spor, hvor der er en klasse, som i forvejen har det svært, idet der måske er mange urolige børn i klassen, vil have meget svært ved at kunne rumme et barn mere, som er uroligt. Derfor kan lederens manglende mulighed for at kunne afvise dette barn faktisk gøre mere skade end gavn for hele klassen og bestemt også for det barn, som flyttes. Derfor kunne Socialdemokratiet godt tænke sig, at lederne havde mulighed for at sige fra, men vi er også klar over, at det ville være næsten umuligt samtidig at bevare det frie skolevalg.

Derfor har vi også været meget opmærksomme på resultatet af evalueringen. Evalueringen har overordnet vist, at lovændringen for de fleste kommuner og for de fleste skoler har haft en forholdsvis begrænset betydning, men at der dog har været en svag stigning i brugen af frit skolevalg. Evalueringen viser, at det tidligere især var relativt ressourcesvage og tosprogede elever, der blev afvist af skolelederne, hvorfor det primært er disse grupper, der har fået mere frit skolevalg med denne lovændring og derfor også kan gøre det sværere for lærerne at styre deres klasser.

Men er evalueringen så god nok til, at man kan sige, om man fremover vil have frit skolevalg eller ej? Det mener vi bestemt ikke at den er. Flere udvalgsmedlemmer har peget på, at der er en vis usikkerhed forbundet med datagrundlaget for evalueringen. Loven har kun fungeret i ca. 1 ½ år, og derfor kan der måske ikke vises et helt klart billede af virkningen endnu. Samtidig skal vi også huske på, at kommunesammenlægningen har gjort det sværere for kommunerne at samle deres data til et ordentligt evalueringsgrundlag. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget om at evaluere igen i 2011-12, så loven har fået mulighed for at virke i yderligere 3 år.

Jeg vil så også komme ind på, at jeg synes, at det er rigtig godt, at der i den kommende evaluering er særlig fokus på, hvem det er, der skifter skole, for så kan vi endelig se, hvorvidt det er de der såkaldte zappere, eller hvem det er, der rent faktisk reelt har mest ud af det frie skolevalg. Samtidig kan vi også se, hvor mange ledere der har mulighed for at sige fra, og hvor mange der ikke bruger den. Så vi forventer, at man på det tidspunkt om 3 år endelig kan sige, om frit skolevalg er noget, vi vil eller ej.

Formanden:

Vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Så næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Som ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet allerede har redegjort for, er det her jo sådan set en videreførelse af det frie skolevalg. Da man indførte det frie skolevalg, besluttede man sig jo for, at der skulle laves en evaluering, og hvis man mente, at det fungerede fornuftigt, så skulle man aktivt i salen stemme for, at det frie skolevalg kunne fortsætte, og det er sådan set det, man lægger op til at gøre her.

Det kan vi fra Dansk Folkepartis side selvfølgelig støtte, og vi vil tilmed puste os op til at sige, at grunden til, at der stadig væk vil være et frit skolevalg, er, at Dansk Folkeparti har sat foden ned og sagt i forligskredsen, at der selvfølgelig skal være et frit skolevalg. Der var nogle, der var villige til at lave begrænsninger i det frie skolevalg - ingen nævnt, ingen glemt - men det kommer der heldigvis ikke.

Det ville jo også være tåbeligt at indføre begrænsninger i det frie skolevalg med den evaluering, som ligger her. Jeg synes, det er positivt, at evalueringen, selv om den ikke har kørt over så lang tid, bl.a. siger, at der ganske vist ikke er nok, der benytter sig af det frie skolevalg, men at der en del indvandrere, der gør det, og at de, der gør det, faktisk fravælger de indvandrertunge skoler og vælger de skoler til, hvor der er mange danske børn. Det synes vi er positivt, og den udvikling skal selvfølgelig have lov til at fortsætte.

Jeg synes, at de andre ordførere har sagt det meget godt, så jeg vil sige, at vi selvfølgelig bakker op om det frie skolevalg - det har vi gjort hele tiden, og det gør vi stadig væk.

Formanden:

Ja tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører.

(Ordfører)

Pernille Frahm(SF):

I SF synes vi, det er et problem med en deregulering af skolevalget - og endnu mere deregulering synes vi er et større problem. Vi synes umiddelbart, at det burde være den nære skole, der var det første valg. Der kan selvfølgelig være nogle særlige grunde til, at det ser anderledes ud, men det mener jeg godt man har kunnet tumle inden for det tidligere system.

Vi synes, at det, der sker nu, er, at skolen i stigende grad bliver markedsgjort, og at man får sværere og sværere ved at beskytte svage klasser og svage elever. Vi kan godt acceptere sådan nogle samlede kommunale modeller, hvor man fordeler og samler sproggrupper på forskellige skoler - sådan i retning af Københavnermodellen - men det helt frie skolevalg er vi ikke særlig varme på.

Vi vil stille en række spørgsmål til det her i udvalget, og så vil vi på et senere tidspunkt gøre nærmere rede for, hvordan vi vil stille os til lovens endelige vedtagelse eller forkastelse.

Formanden:

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

(Ordfører)

Charlotte Dyremose(KF):

Jeg er glad for, at den her debat blev indledt af hr. Per Bisgaard, for det var da et noget mere positivt indlæg end det, vi lige var vidne til. Derfor er det nok også mere det, jeg vil lægge mig op ad.

I Det Konservative Folkeparti er vi utrolig glade for det frie skolevalg, selv om der kan være nogle praktiske problemer med kommunens muligheder for at tilrettelægge osv., men det væsentligste må jo være, at tingene fungerer for den enkelte borger. Det, der er så godt ved det frie skolevalg, er jo netop den her mulighed for at imødekomme de mange praktiske årsager, der kan være til, at det fungerer bedre for den enkelte familie eller det enkelte barn at gå på en anden skole end den, der ligger lige i nærmiljøet.

Jeg tror aldrig, det bliver sådan, at man ikke som udgangspunkt har den nærmeste skole som sit primære valg. Det er jo alt andet lige, i hvert fald i de områder, hvor skolerne ligger meget tæt, umådelig meget nemmere, at poderne kan cykle i skole, end at de skal køres - selv i de høje klasser. De steder, hvor skolerne ligger meget langt fra hinanden, er der ubeskrivelig langt, hvis man ikke vælger den nærmeste skole - og dermed er der også en del praktik i det, der ikke er så nem. Men ikke desto mindre er det da dejligt, at danske familier har fået en mulighed for, at barnet f.eks. kan gå i skole tæt på mors eller fars arbejdsplads, eller at det kan fortsætte i skolen sammen med kammeraterne fra børnehaven - og hvad der nu ellers måtte være af årsager til at vælge en anden skole end den, der ligger i det distrikt, hvor man lige bor.

Derfor er vi fra konservativ side glade for den her mulighed, og vi er selvfølgelig også meget enige i beslutningen om at udskyde evalueringen, så vi netop får et godt og seriøst grundlag for at vurdere, om der skal - eller ikke skal - laves nogle justeringer. Men som hr. Per Bisgaard også var inde på i starten, ser det foreløbig ud, som om det fungerer rigtig godt og efter hensigten. Det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at gøre det endnu bedre i folketingssamlingen 2011-2012. Men som udgangspunkt er vi altså glade for, at det fungerer så godt, hvilket vi også forventede, da vi vedtog lovgivningen.

Formanden:

Tak til fru Charlotte Dyremose. Den næste er fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

For lige godt en uge siden - mandag den 14. april - besøgte jeg to skoler på Midtsjælland. Den ene var en stor byskole. Jeg var dybt imponeret over de ildsjæle og den ildhu, der var på skolen for at skabe en fælles stemning om, at skolen var for deres elever. Forældresamarbejdet blev vægtet meget, fordi det var vores skole, fordi lærerne var vores lærere, og fordi vi var fælles om vores elever. Der blev i virkeligheden brugt rigtig mange kræfter på at skabe en fælles identitet.

Skolen skal jo være godt sted for alle elever. Men den her skole tabte penge hver dag, for der var ca. 140 af skolens potentielle elever, som ikke gik på skolen. Forældrene havde valgt en anden skole. Ikke fordi de kendte så meget til den her skole, men skolen havde fået et image af at være en taberskole, fordi det var den skole i kommunen, der havde indvandrerbørn. Det vil sige, at klassen med 15 elever koster lige så meget i lærertid som en klasse med 25 elever, så lærerne er relativt dyrere på den her skole end på de skoler, hvor distriktets elever er søgt hen. Til trods for det kæmper skolen for at skabe sig et bedre image. Og det er en god skole!

Bare den formiddag, som jeg var på skolen, kunne jeg mærke, at der bruges rigtig mange kræfter på at holde skolen økonomisk oven vande. Jeg spørger så mig selv: Er det virkelig en vigtig prioritering at sætte skoleledelsen i den situation, at det er de økonomiske forhold på skolen, der spiller den største rolle - i stedet for at vi havde et skolesystem, hvori der var forpligtelser over for den enkelte skole for at sikre, at kvaliteten på alle landets skoler var god nok.

Det betyder jo, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte det forslag, der ligger her. Man vil udsætte en revision af så vigtig en sag, der efter min erfaring spiller så stor en rolle for skolerne - langt større, end ordførerne har givet udtryk for her fra talerstolen. Jeg besøger faktisk meget ofte skoler mange forskellige steder i landet, fordi jeg gerne følge med i, hvad der sker i hverdagen, og hvordan skolelovgivningen virker i hverdagen.

Det ville være ok, hvis man så havde valgt at udskyde revisionen i 1 år - men 3 år! Dermed ændrer man incitamentsstrukturen og den måde, som skolerne vurderes på - og også den måde, som de arbejder på og bruger deres kræfter på for at holde hovedet oven vande. Jeg synes ikke, det er fair.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget. Kernen i forslaget er jo, at revisionen af loven om et mere frit valg af folkeskole udskydes i 4 år. Allerede nu vurderer Danmarks Lærerforening, at det frie skolevalg er med til at øge polariseringen skolerne imellem. Det vil sige, at de socialt udsatte børn bliver samlet på enkelte skoler.

I Enhedslisten er vi fuldstændig enige med Danmarks Lærerforening i, at lokal deltagelse og lokal tilknytning er vigtige elementer i det danske demokrati. Og det gælder både folkeskolen og det kommunale demokrati.

Den ideologiske ramme for det her lovforslag er regeringens politik om frit valg i den offentlige sektor. I Enhedslisten er vi imod den slags frit valg, som regeringen går ind for, fordi regeringens frit valg ikke bidrager til at skabe større frihed i det danske samfund. For liberalister handler frihed om, at individet skal kunne vælge varer til og fra på et marked. Det er for mig at se et meget, meget snævert og fordrejet frihedsbegreb. Regeringen er med sin politik om at fremme frit valg i den offentlige sektor med til at undergrave forhold, der er lige så vigtige for frihed som individuelle valghandlinger, nemlig lighed, fællesskab og demokrati.

Den danske folkeskole var tidligere baseret på en balanceret opfattelse af frihed, men nu er den helt ensidigt knyttet til den individuelle dimension; det er muligheden for at vælge til og fra, der prioriteres. Det er for mig at se en bekymrende udvikling, og det er en udvikling, der kan få fatale konsekvenser - ikke mindst på folkeskoleområdet, som er et helt centralt område i det danske velfærdssamfund.

I Enhedslisten ønsker vi mere frihed. Man kunne starte med at tilføre folkeskolen flere midler, i stedet for at give skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. Andet skridt kunne så passende være at styrke de lokale myndigheders råderum i stedet for at styre området på nationalt niveau. Og hvis nu regeringen turde være helt »crazy«, kunne man inddrage ansatte og brugere langt mere i styringen af folkeskolerne, end man gør i dag. Det ville give mere frihed i folkeskolen. Regeringens frit valg er for mig at se en ideologisk - jeg ved ikke, om jeg må bruge det udtryk her i Folketingssalen - narresut, der undergraver velfærdssamfundets sammenhængskraft.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg har i modsætning til flere af ordførerne altid været tilhænger af frit skolevalg ud fra en betragtning om, at skolerne jo er til for borgernes skyld - og ikke omvendt. Men jeg har også haft nogle bekymringer. Hvis det var sådan, at det frie skolevalg ensidigt gik ud over socialt svage og tosprogede, ville jeg da være betænkelig. Men hvis man læser bemærkningerne på side 3, vil man kunne se, at det ikke er tilfældet.

Før man fik frit skolevalg, var det især socialt svage, som blev afvist, måske fordi de også havde andre problemer. Det er altså især de socialt svage, som har et friere skolevalg, end de havde før. Og de tosprogede har jo vist sig selv at benytte sig af det frie skolevalg i overraskende omfang. Derfor blev der slet ikke den mulige ulempe, som jeg - helt ærligt - havde frygtet, da man indførte det frie skolevalg. Jeg frygtede, at vi ville stå i et dilemma, hvor vi på den ene side havde hensynet til friheden og borgernes selvbestemmelse og på den ene side hensynet til de tosprogede og de socialt svage. Men det dilemma står vi ikke i. Det er derfor, at et så bredt flertal i Folketinget siger: Lad det nu køre videre i 3 år endnu. Så vil vi i de 3 år holde særligt øje med, om vi skal lytte til skoleledernes høringssvar. Skolelederne vil godt have mulighed for at sætte en bremse på bl.a. de såkaldte zappere, som bliver ved med at skifte skole. Det er ikke noget stort problem, og man kan heller ikke sige, at det er et voksende problem. Det stiger måske en lille smule, men ikke i foruroligende grad. Vi følger det med henblik på, om vi om 3 år skal følge skoleledernes råd og sætte en vis bremse på det frie skolevalg, så skolelederne selv kan bestemme noget mere. Vi er bare ikke overbevist om, at det er nødvendigt. Og vi synes, at det frie skolevalg har været en succes. Jeg vil føje til: en overraskende succes.

Jeg troede, at der både var fordele og ulemper - der er kun næsten fordele. Og det kan man se, hvis man læser bemærkningerne grundigt.

Anden næstformand():

Tak til undervisningsministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.