Ændringsforslag

til

Ændringsforslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer (L141)

 

Af ministeren for sundhed og forebyggelse:

 

 

Ændringsforslag, til det i udvalgets betænkning nævnte lovforslag B

 

Til § 1

 

1) I den under nr. 39 foreslåede ændring af § 262,stk.1, 1. pkt. ændres ”§ 87 b, stk. 1” til:”§ 87 b”.

 

[Præcisering af at forslaget, om at opholdsregionen afholder udgifter til befordring og befordringsgodtgørelse både omfatter undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge.]

 

 

Til § 6

3) Paragraffen affattes således:

Ӥ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2.

 Stk. 2. Sundhedslovens § 87 b, stk. 2 og 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2009.”

 

[Mere hensigtsmæssig ikrafttrædelse af forslaget om udvidet ret til undersøgelse for psykisk syge børn og unge]

  

 

 

 

Bemærkninger til ændringsforslagene

 

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at opholdsregionen efter sundhedslovens § 262 skal afholde udgifter til befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med både undersøgelse og behandling af psykisk syge børn og unge.

 

Til nr. 2

Det foreslås, at fastlægge en hensigtsmæssig ikrafttrædelse af forslaget om udvidet ret til undersøgelse for psykisk syge børn og unge. Efter ændringsforslaget træder bestemmelsen om, at retten alene tilkommer personer under 19 år i kraft den 1. august 2008, dvs. samtidig med forslaget i § 87 b, stk. 1, om retten til undersøgelse. Forslaget erstatter det i betænkningen under nr. 5 stillede ændringsforslag.