Dato:            21. maj 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12100-394

Sagsbeh.:     enr

Fil-navn:     

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (L 141), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 6. maj 2008.

 

Spørgsmål 19:

"Vil ministeren, som lovet på regionernes generalforsamling i 2008, stille et ændringsforslag, der indebærer, at regionerne kan sende opgaver i udbud, således at privathospitaler kommer i konkurrence om at levere sundhedsbehandling?"

 

Svar:

Regionerne kan allerede i dag sende dele af behandlingsaktiviteten i udbud og lade private sygehuse byde ind på opgaver, som hidtidig er blevet varetaget af de offentlige sygehuse.

 

Det har man bl.a. gjort brug af i Region Midtjylland, hvor man har indgået aftale med et privat selskab om levering af op til 25.000 mammografiscreeninger til en pris, der svarer til ca. halvdelen af den offentlige DRG-takst.

 

Den mulighed, der efterspørges, er derfor allerede omfattet af de eksisterende regler, og jeg ser ikke grund til at fremsætte ændringsforslag i den forbindelse.