Dato:            15. maj 2008

Kontor:        Regional sundhed

J.nr.:              2008-1200-208

Sagsbeh.:     jli

Fil-navn:      Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (L 141), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 6. maj 2008.

 

Spørgsmål 18:

"Finder ministeren, at der en sådan kapacitet, at der kan leveres udvidet frit valg til behandling indenfor en måned?"

 

Svar:

Jeg lægger til grund, at spørgsmålet vedrører den udvidede ret til undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

 

Med lovforslaget lægges der op til indførelse af en udvidet undersøgelses- og behandlingsret, som giver patienter under 19 år henvist til børne- og ungdomspsykiatrien mulighed for at vælge et privat tilbud, hvis ventetiden på et offentligt tilbud overstiger 2 måneder. Der er således ikke tale om udvidet frit valg til behandling indenfor en måned.

 

For så vidt angår spørgsmålet om kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 17 (L 141).