"Finder ministeren, at det er forsvarligt at tilsidesætte Motions- og Ernæringsrådets, Danske Patienters og Dansk Medicinsk Selskabs synspunkter vedrørende nedlæggelse af Motions- og Ernæringsrådet idet et nyt nationalt råd i højere grad vil blive debatskabende i modsætning til det nuværende råd hvis arbejde hviler på forskning?"
Det fremsatte forslag om oprettelse af Det Nationale Forebyggelsesråd indebærer, at Det nationale råd for Folkesundhed samt Motions- og Ernæringsrådet nedlægges.
Det Nationale ForebyggelsesrÃ¥d har til formÃ¥l at bidrage til at forbedre sundheden i hele befolkningen. RÃ¥det skal have til opgave pÃ¥ et vidensbaseret grundlag at bidrage til debat og inspirere de myndigheder og miljøer, som varetager forebyggelsesopgaver. Â
Det foreslås, at Det Nationale Forebyggelsesråd sammensættes af sagkyndige fra forskellige folkesundhedssektorer og fra den praktiske forebyggelsesverden.
Hensigten med at ændre den eksisterende struktur på området er at samle kræfterne inden for sundhedsfremme og forebyggelse for derved at styrke forebyggelsesindsatsen. Med sammenlægningen af de to eksisterende råd til et nyt uafhængigt, sagkyndigt forebyggelsesråd skabes et større og stærkere fagligt fællesskab, hvor man ikke skal koncentrere sig om enkelte KRAM-faktorer – fx motion og ernæring – men i stedet kan fokusere på alle fire faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) på én gang.
Det Nationale Forebyggelsesråd skal efter forslaget være debatskabende, dels på baggrund af den ekspertise og viden man i fællesskab besidder i Det Nationale Forebyggelsesråd, dels på baggrund af undersøgelser, som rådet kan bestille fx i de relevante forskningsmiljøer, mens Sundhedsstyrelsen skal varetage den rådgivende funktion i forhold til mig.
Baggrunden for ændringen er for det første, at viden skabes mange steder - i forskningsmiljøer, i praksis og ikke mindst i samspillet mellem forskning og praksis. Et råd vil kunne sætte fokus på problemer og opgaver i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og skabe debat herom. Det er derfor vigtigt, at denne funktion videreføres.
For det andet foretager Sundhedsstyrelsen løbende vidensindsamling, overvågning, rådgivning, formidling og opfølgning i forhold til forskningsresultater på det sundhedsfremmende og forebyggende område, herunder om motion og ernæring. Ernæringsområdet varetages i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Overordnet varetager Sundhedsstyrelsen opgaver i forhold til de sundhedsprofessionelle, mens Fødevarestyrelsen varetager opgaver på borger- og institutionsniveau.
Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse varetager således størstedelen af de centrale sundhedsfremmende og forebyggende opgaver. Opgaverne omfatter bl.a. overvågning, dokumentation, strategi- og metodeudvikling, rådgivning og formidling.
Det er efter min opfattelse vigtigt at præcisere, at denne rollefordeling mellem Det Nationale Forebyggelsesråd og Sundhedsstyrelsen imidlertid ikke betyder, at Det Nationale Forebyggelsesråd ikke vil kunne inspirere eller råde ministeren om emner vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, såfremt rådet finder anledning hertil, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at Det Nationale Forebyggelsesråd ikke vil arbejde ud fra et vidensbaseret grundlag.