Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer (L141)

 

Af ministeren for sundhed og forebyggelse

 

a

 

Ændringsforslag om deling af lovforslag

 

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

 

A. ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om fødevarer (Friere sygehusvalg, kontaktpersoner på sygehusene, udvidet adgang til Medicinprofilen og nationalt forebyggelsesråd m.v.)” omfattende § 1, indledningen, nr.  1-5, 10-11, 13-20 og 22-30, § 4, § 5, § 6 og § 7.

B. ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Udvidet behandlingsret for psykisk syge børn og unge og kommunal fysioterapi)” omfattende § 1, indledningen, nr. 6-9, 12, 21 og 31-39, § 2, § 3, § 6 og § 7.

[Forslag om deling af lovforslaget]

 

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

 

 

Til § 4

2) Nr. 1 affattes således:

I overskriften til § 5 indsættes efter »autorisation« : »m.v.«

 

[Præcisering af, at forslaget vedrører overskriften til § 5]

 

 

Til § 6

 

3) Stk. 3 affattes sÃ¥ledes:

”Stk. 3. § 1, nr. 11, 15-17 og 27-30, træder i kraft den 1. august 2008.”

 

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsen som følge af delingen af lovforslaget]

 

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

 

Til § 6

4) § 6 affattes således:

”Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2.”

Stk. 2. Sundhedslovens § 87 a, og § 87 b, stk. 2-4, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2009.

 

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsen som følge af delingen af lovforslaget]

 

Til § 7

5) Stk. 2 ophæves.

 

[Konsekvensændring af den territoriale anvendelse som følge af delingen af lovforslaget]

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Formålet med deling af lovforslaget er at muliggøre en differentieret stemmeafgivelse.

Â