(Ordfører)
Jens Peter Vernersen (S):
Det lovforslag, der nu er til anden behandling, omfatter jo i alt 14 lovændringer, hvilket vi også kunne høre af den oplæsning, formanden kom med.
Der er dels ændringer, som er aftalt med en bred kreds af Folketingets partier, alle bortset fra Enhedslisten, dels er der en række forslag, som er aftalt meget snævert. Derfor har det været helt afgørende for Socialdemokraterne at få lovforslaget opdelt, og det bliver lovforslaget så. Vi synes måske nok, at ministeren fra starten skulle have valgt den indgang til forslaget, fordi det var helt unaturligt at lægge så mange forslag sammen.
For Socialdemokraterne er det naturligvis tilfredsstillende, at psykiatriske patienter under 19 år nu får ret til undersøgelse og behandling inden for en 2-måneders-frist. Det har Socialdemokraterne indgået en aftale om, og vi synes, det er rigtig godt, at vi har taget det skridt. Der er jo ikke nogen rimelighed i, at psykiatriske patienter har skullet vente, og at de venter helt op til 1 år på behandling. Det har været ganske uanstændigt. Derfor er Socialdemokraterne glade for, at vi har indgået den aftale.
Med lovforslaget sker der en udvidelse af patienternes rettigheder til at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg. Der gives nye rettigheder til patienter, der får aflyst deres operation. De får tilbudt operation på et andet hospital, et privathospital, som regionerne har indgået aftale med. Der er vel ikke nogen, der kan være uenig i, at patienter skal behandles hurtigt, men med den mangel, der er på personale i det offentlige hospitalsvæsen, er det Socialdemokraternes opfattelse, at patienter, der har livstruende sygdomme, skal behandles før patienter med ikkelivstruende sygdomme.
Regeringen har ikke været i stand til at nedbringe ventelisten, når det drejer sig om livstruende sygdomme, så patienter ikke dør på ventelisten. Det må være en absolut forudsætning for det frie valg, at patienter, der har ikkelivstruende sygdomme og lidelser, nu bliver behandlet efter patienter, som har alvorlige lidelser som kræft og hjertesygdomme.
Socialdemokraterne har med sit finanslovforslag for 2008 lagt op til, at man, når kapaciteten er til stede, kan nedbringe ventetiden, heller ikke før. Siden har de oprullede kræftskandaler jo vist, at det er vigtigt at prioritere livstruende sygdomme først og gøre behandlingen af disse sygdomme akut. På samme vis er det afgørende, at hjertepatienter ikke skal vente halve år på at få stillet diagnoser og på at blive behandlet.
Af det lovforslag, vi behandler i dag, fremgår det jo, at regionsrådet kan indgå aftaler med privathospitaler og sygehuse i udlandet, men kan de ikke blive enige om prisen, er det ministeren, der kan fastsætte prisen. Det så vi den tidligere sundhedsminister gøre. Det betød en fordyrelse af den betaling, der skal falde. Det finder Socialdemokraterne aldeles urimeligt. Derfor mener vi, at der skal ske en ligestilling af betalingen for disse hospitaler, vi har.
Jeg må sige, at den holdning, vi har til patienter, som nu venter, jo ikke bliver mindre kraftig, efter at vi nu ved, at der måske er op til 200.000 patienter, som kommer til at vente på grund af konflikten. Derfor er det jo helt afgørende, at vi også i den her situation sikrer, at de patienter, som har livstruende sygdomme, bliver behandlet før alle andre patienter. Det må ministeren tage fat i straks, når der ligger en aftale mellem parterne på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget omfatter også ændringer i ind- og udskolingsundersøgelser i folkeskolen. Det er meget interessant. Det er jo der, vi har skolelægerne. Den 4. marts sagde Dansk Folkeparti til Ritzau, til Information og til Kristeligt Dagblad, at man var imod at fjerne skolelægerne fra disse indskolings- og udskolingsundersøgelser. 5 dage efter så man helt anderledes på det. Der indgik Dansk Folkepartis finansordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl, en aftale med finansministeren, sådan at kommunerne nu kan fjerne skolelægerne fra skolerne.
Kommunerne får, som der står, fleksible rammer ved tilrettelæggelsen af de forebyggende sundhedsydelser. Det er selvfølgelig afgørende, at de børn, som er svagest i samfundet, får stillet de rigtige diagnoser og får det gjort tidligt. Der skal være sikkerhed for, at den forebyggelse, der bliver sat i gang, bygger på en høj grad af kvalifikation. Der mangler skolelæger til at undersøge 20 pct. af eleverne i dag, men det er da en besynderlig konstruktion, at man så fjerner den ret fra 80 pct. af eleverne. Det er jo sådan, at der ved siden af skolelægerne er mulighed for at bruge sundhedsplejersker, men fordi vi mangler skolelæger til 20 pct. af eleverne, så fjerner man altså ordningen for 80 pct.
Der er ikke nogen tvivl om, at det, man kalder fleksible rammer, gør, at skolelægerne bliver nedprioriteret. Det skriver ministeren faktisk også i et svar på spørgsmål 14 til lovforslaget. Ministeren skriver, at kommunerne med forslaget har et væsentligt incitament til at træffe beslutninger, der på længere sigt er hensigtsmæssige for udviklingen af de kommunale sundhedsudgifter.
På dansk betyder det selvfølgelig, at man kan lave de besparelser, man har brug for, ude i kommunerne, og bagefter bliver der helt oplagt ikke stillet disse diagnoser, som lægerne har mulighed for at stille. Der er ikke noget at sige til, at det her har bragt sindene i kog mange steder.
Må jeg også lige til sammenligning nævne, at man f.eks. i Norge - der lever de også længere, end vi gør - faktisk i skoletiden har ikke mindre end fire omgange besøg af skolelægerne, altså fire omgange i grundskolen. Vi fjerner nu disse skolelæger og siger, at det så må være sundhedsplejersker. De kan gøre en stor indsats, men som sagt er problemet der i forhold til disse diagnoser.
Det er svært at se, at lovforslaget ikke er et spareforslag med disse præcise beskrivelser, der bliver givet her af ministeren, og det er sikkert også meningen.
Det, der også sker, er, at Det Nationale Råd for Folkesundhed foreslås sammenlagt med Motions- og Ernæringsrådet til et nyt forebyggende råd. Det nye råd skal fremme og fastholde interessen for udviklingen af sundhedsfremme. Det bliver så brugt til at skabe debat. Det hidtidige råd byggede på viden.
Socialdemokraterne støtter naturligvis de dele af lovforslaget, som vi har indgået aftale om, men de dele, vi ikke har indgået aftale om, støtter vi naturligvis ikke. Ikke fordi vi ikke er aftalepart, men fordi vi er imod indholdet af disse forslag.
Vi er selvfølgelig glade for, at forslaget er delt, og at der nu også ved tredjebehandlingen bliver mulighed for at stemme dels for det, som er fornuftige forslag - det bliver der mulighed for at stemme for - dels bliver der mulighed for at stemme imod det, som er mindre fornuftigt. Det er det, jeg har redegjort for her.