Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Kommunal sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-1433-320 Fil-navn:Â Â Â Â Â alkotobaklov/spm 7 ad l 139
|
â€Hvordan vil ministeren sørge for, at lovgivning af denne art kan overholdes?â€
Da aldersgrænsen for butikssalg af alkohol i 2004 blev hævet fra 15 til 16 år, blev der samtidig indført et legitimationskort til unge. Formålet med kortet var at give butikkerne et redskab til at håndhæve aldersgrænsen, idet butikkerne fremover kunne afvise unge kunder, som ikke kunne bevise, at de var fyldt 16 år.
Kortet kan anskaffes af alle, som er fyldt 16 år, og kan dermed også erhverves af personer på 18 år, som ønsker at købe tobaksvarer, og som ikke har andre former for billedlegitimation. Kortindehaverens fødselsdato fremgår af kortet, således at det er muligt for butikspersonalet at se, hvor gammel vedkommende er.
Det er hensigten at gennemføre en kampagne over for butikkerne, når loven træder i kraft. Butikkerne vil få tilsendt skilte med oplysning om aldersgrænserne til ophængning i butikkerne samt andet informationsmateriale. Samtidig vil butikspersonalet igen blive gjort opmærksom på, at man skal spørge efter billedlegitimation, når der kommer unge ind i butikken for at købe alkohol eller tobaksvarer.
Det er min forventning, at den opmærksomhed, som den nye aldersgrænse på 18 år for salg af tobaksvarer vil skabe, også kommer til at øge detailhandlens opmærksomhed på, at det er forbudt at sælge alkohol til unge under 16 år.