(Ordfører)
Sophie Hæstorp Andersen(S):
Socialdemokraterne har længe kæmpet for, at en i udlandet benyttet og nu veldokumenteret behandling for de allermest udsatte stofmisbrugere kan blive en del af den palet af behandlingstilbud, der tilbydes danske stofmisbrugere.
Gennem konkrete forslag og høringer er der blevet sat fokus på nødvendigheden af dette behandlingstilbud, der også i oktober 2007 fik Sundhedsstyrelsens opbakning. Under udvalgsbehandlingen har vi Socialdemokrater rejst spørgsmålet om, hvordan de deltagere, der nu skal være i behandling med ordineret heroin, kan indtage stoffet på anden vis end ved bare at injicere det eller fixe det, som det også hedder i mere almindeligt sprog. Socialdemokraternes hensigt har været at påpege muligheden for, at misbrugere, der indgår i en behandling, selv skulle kunne vælge, hvordan det her stof skal indtages, gerne på en mere skånsom metode end det at fixe sig, netop ved at sniffe det eller ryge det. Vi åbner sådan set op for en bred palet, ligesom man har på alle andre områder, hvor man behandler folk med medicin.
Til vores store overraskelse har Sundhedsstyrelsen imidlertid svaret Folketingets Sundhedsudvalg, at man ikke finder indikation for anvendelse af andre former end netop at fixe heroinen til den her gruppe af mennesker. Det undrer os såre, og det er også derfor, jeg står her i dag. For det her har givet anledning til, at vi har måttet stille nogle nye spørgsmål uden for betænkningen. Vi vil gerne have fokus på, hvordan man gør det her i andre lande. Vi er vidende om, at man i Holland har tilladt, at stofmisbrugere både har røget heroin og har fixet stoffet, og at man skulle have haft lige stor succes med begge dele. Vi synes, det også kunne være et spændende skridt i Danmark, at vi tillod, at man f.eks. sniffede det. Men i det hele taget er det vigtigt, at det sundhedspersonale, der skal varetage heroinbehandlingen, selvfølgelig er med på, at det er en kæmpe sundhedspædagogisk opgave, at stofmisbrugere, der længe har fixet sig, og som måske står i en situation, hvor der næsten ikke er en eneste vene tilbage i kroppen, nu får mulighed for også at komme væk fra fixeriet og komme over til en bedre administrationsform, hvis man kan sige det på den måde.
Vi ved i dag, at der er stofmisbrugere, som bliver nødt til at stikke sig 10-15 gange pr. fix, før de finder en egnet vene, og det er jo så det, de skal fortsætte med 2-3 gange dagligt, hvis man lægger op til at følge Sundhedsstyrelsens holdning uændret. Det giver sådan cirka omkring 10.000 injektioner om året, og de kunne jo så i et vist omfang være undgået, hvis man åbner mulighed for, at heroinen i forbindelse med en lægelig behandling for et stofmisbrug kan indtages på anden vis. Derfor håber vi selvfølgelig, at sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen nu, hvor forslaget kommer tilbage mellem anden- og tredjebehandlingen i Folketingets Sundhedsudvalg, vil overveje det her og tillade det, således at vi selvfølgelig sikrer, at den her behandling rent faktisk kommer stofmisbrugerne til gode, rent faktisk får dem til at blive i behandling, og at de også kan gennemføre behandlingen på en god og ordentlig vis og endda ende med efterfølgende at stå bedre sundhedsmæssigt. Det er vel egentlig det, skadereduktion handler om.