|
Lovforslaget har været til høring hos de myndigheder og organisationer m.v., der er nævnt nedenfor, ligesom det har været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 26. februar 2008. Finansministeriet har modtaget følgende bemærkninger:
Organisation/myndighed |
Høringssvar |
Finansministeriets |
Økonomi- og Erhvervsministeriet/Konkurrencestyrelsen |
Statsstøttesekretariatet i Konkurrencestyrelsen har bemærket, at det i bemærkningerne bør nævnes, at forudsætningen for, at der kan ydes genudlån, er, at det ikke strider mod EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte. |
Økonomi- og Erhvervsministeriets bemærkninger er søgt imødekommet i det endelige lovforslag. Finansministeriet har således præciseret, at det generelt er en forudsætning for at yde genudlån, at lånevilkårene ikke strider mod EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte. |
Transportministeriet |
Transportministeriet spørger til betydningen af lovforslaget for specifikke selskaber med adgang til genudlån og/eller statsgarantier. |
Transportministeriets bemærkninger er søgt imødekommet i det endelige lovforslag. Finansministeriet har således præciseret, at lovforslaget ikke har konsekvenser for eksisterende genudlån, ligesom lovforslaget ikke har konsekvenser for eksisterende eller fremtidige statsgarantier.
|
Følgende har tilkendegivet ikke at have nogen bemærkninger til lovforslaget:
Rigsrevisionen, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Skatteministeriet.
Lovforslaget har været til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.
Høringsparter
Lovudkastet har været til høring hos følgende organisationer m.v.:
Samtlige øvrige ministeriers departementer, Danmarks Nationalbank, Rigsrevisionen, Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre.