Dato:

30. april 2008

Kontor:

Udlændingelovs-kontoret

J.nr.:

2007/4009-71

Sagsbeh.:

ATO

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 13 ad L 132 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 28. april 2008.

 

Spørgsmål:

”Vil vikarbureauer kunne anvende koncernvisum til arbejdsudleje og/eller ansættelse på ansættelsesaftaler, der juridisk ikke henhører under dansk ret?”

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4 (koncernopholdstilladelse), vil ansatte ved vikarbureauer, der en del af en international koncern, alene kunne få koncernopholdstilladelse, hvis der er tale om det faste personale, der er ansat i vikarbureauet, og de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Ordningen kan ikke anvendes for det personale, som vikarbureauet formidler arbejde for.

 

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår i de perioder, hvor udlændingen arbejder i Danmark.