Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L Â Â Â 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelse af 2. december 2007 fra Miroslav Zverina.
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Miroslav Zverina, Gentofte, har i en henvendelse af 2. december 2007 kommenteret mine bemærkninger af 29. november 2007 til hans første henvendelse af 2. november 2007 til det daværende lovforslag L 26.
Hans første kommentar angår muligheden for, at skattemyndighederne tillader omgørelse af pensionsindbetalinger i de sidste fem år.
Mit svar hertil er, at det ikke er muligt at indbetale til en pensionsordning med virkning for tidligere indkomstår.
Miroslav Zverina nævner derefter, at en person, som ikke er gammel nok til social pension, bliver ekskluderet af den danske sygesikring ved fraflytning, selv om det ny bopælsland, i dette tilfælde Frankrig, ikke optager den pågældende i dets sygesikring. En person, som flytter fra Frankrig til Danmark, er derimod straks berettiget til dansk sygesikring.
Jeg vil hertil igen svare, at der ikke er nogen sammenhæng mellem skattebetaling og ret til social sikring.
Miroslav Zverina er endelig forbløffet over, at man fra dansk side er parat til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, når man ikke gør noget over for Schweiz, Luxembourg og Kroatien.
Jeg vil hertil svare, at jeg er opmærksom på, at pensionsartiklerne i overenskomsterne med Schweiz, Luxembourg og enkelte andre lande ikke er tilfredsstillende. På et senere tidspunkt vil disse overenskomster blive taget op til genforhandling.
Der er indgÃ¥et en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kroatien, hvor der er aftalt sÃ¥kaldt kildestatsbeskatning. Et lovforslag om denne overenskomst er fremsat som L 14.Â
  Â