Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelse af 8. december 2007 fra Knud Rasmussen.

(L 13 – bilag 34)

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland


Knud Rasmussen har den 8. december 2007 rettet henvendelse til udvalget for at kritisere lovforslaget for at have tilbagevirkende kraft.

Knud Rasmussen oplyser, at han og hans kone er flyttet til Frankrig for henholdsvis 9 og 8 år siden. De vil først modtage pension om henholdsvis 3 og 6 år. De har svært ved at forstå, at de ikke er omfattet af overgangsreglen, når den omfatter en person, der begyndte at modtage pension for få måneder siden.

Han foreslår derfor, at reglen skal omfatte alle, der er flyttet til Frankrig, henholdsvis Spanien, inden skæringsdagen.

 

Jeg vil hertil svare, at hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig eller Spanien bliver opsagt, vil det medføre fremtidig dansk beskatning af dansk social pension eller privat pension med virkning tidligst fra 1. januar 2009 for personer, hjemmehørende i et af de to lande, som ikke er omfattet af overgangsordningen.

Formålet med overgangsordningen var, at en eventuel opsigelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skulle ændre den hidtidige skattemæssige status for pension, som ved lovforslagets fremsættelse var fritaget for dansk skat efter denne overenskomst.

Som nævnt i mine bemærkninger af 12. december 2007 til Redan España’s henvendelse ser jeg ingen grund til at udvide overgangsreglen.    

Â