Fra: Bodil Richarme
Organisation:
Adresse: Bakkedraget 32
Postnr: 4200 Slagelse
EMail: [email protected]
Telefon:
Må offentliggøres på hjemmesiden: Nej
5.12.2007
Folketingets Skatteudvalg
Som supplement til de kommentarer, der allerede er fremsat til L 13, bl.a. vedrørende ejendomsværdiskatten på ferieboliger i Frankrig, vil jeg gerne henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på det forhold, at mange af de danskere, der har eller ønsker at erhverve en bolig i Frankrig, er personer, der har tilknytning til begge lande (familie, børn, børnebørn ...), og for hvem en feriebolig i Frankrig ikke er et spørgsmål om luksus, men en nødvendighed for et godt familieliv. Boliger er mange steder i Frankrig meget dyre, og en dansk ejendomsskat af handelsværdien vil for ganske almindelige familier være umulig at betale.
De nye bestemmelser er i modstrid med princippet om fri bevægelighed inden for EU. De virker stærkt nationalistiske og vil tvinge pensionister med familie i begge lande til at vælge at bosætte sig i Frankrig frem for i Danmark, hvilket vel ikke var intentionen? Overgangsordningen er en ringe trøst for dem, der allerede har en bolig i Frankrig, da den jo stavnsbinder dem til den bolig, de nu én gang har valgt. Man må gå ud fra, at en del pensionister med alderen kan få behov for at skifte til mere ældrevenlige boliger.
Med venlig hilsen
Bodil Richarme