Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L Â Â Â 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelse af 2. december 2007 fra rådgivningsfirmaet INWEMA.
(L 13 – bilag 12)
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Rådgivningsfirmaet Inwema har den 2. december 2007 fremsendt en ny kommentar til lovforslag L 13. Firmaet nævner, at de åbenbart mest oplagte klare tilbagevirkende konsekvenser for fraflyttere nu med det ændrede lovforslag trods alt er fjernet.
Firmaet mener fortsat, at en eventuel opsigelse af de to dobbeltbeskatningsoverenskomster vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for såvel erhvervslivet som for privatpersoner.
Inwema mener, at jeg er interesseret i at få lovforslaget vedtaget hurtigt, så disse ubehagelige spørgsmål ikke når at skulle besvares.
Jeg vil hertil svare, at min pressemeddelelsen fra 27. juni 2007 om den politiske rammeaftale om pensionsbeskatningen også nævnte en bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien.
Inwema nævner, at overgangsreglen for pensionister ikke har noget reelt indhold, idet personer der ikke kan blive skattepligtige på et andet tidspunkt end 1. januar i året.
Jeg vil hertil svare, at den nævnte overgangsregel blot har den betingelse, at en person skal være hjemmehørende i Frankrig eller Spanien seneste den 28. november 2007. Hvis en person altså er frameldt de danske skattemyndigheder, fordi vedkommende ikke længere råder over en helårsbolig her, og tilmeldt de spanske myndigheder senest den 28. november 2007, vil vedkommende være omfattet af overgangsreglen, såfremt denne regels andre vilkår er opfyldt.
Inwema ønsker endeligt, at der indsættes en slutfrist for, hvornår jeg kan opsige en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Jeg er ikke enig i denne betragtning.Â