Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             11. juni 2008 J nr.           Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 4. juni 2008 stillet mig følgende spørgsmål L 129 - 17, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 17:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. juni 2008 fra Træets Arbejdsgiverforening, jf. EPU L 128 - bilag 11."

 

Svar:

 

Træets Arbejdsgiverforening har i forlængelse af min besvarelse af spørgsmål 16 til L 129 kommenteret besvarelsen.

 

Nedennævnte besvarelse af spørgsmål 17, er identisk med besvarelsen af det helt tilsvarende stillede spørgsmål 8 til L 129.

 

Jeg vil starte med at besvare Træets Arbejdsgiverforenings sidste kommentar om, at jeg ikke besvarer, hvilke typer biomasse, der tænkes afbrændt. Intentionen med lovforslaget har ikke været centralt at fastlægge, hvilke biomassetyper kraftværkerne skal afbrænde. For så vidt angår træ, vil de træfraktioner, der ikke har anden anvendelsesmulighed end energiproduktion normalt være de billigste og dermed mest attraktive for kraftværkerne. Prismæssigt er fraktioner, der kan anvendes til spånplader, cellulosetræ og herefter emballagetræ dyrere end det såkaldte energitræ.

 

Ved at lade markedet skabe konkurrence mellem biomassetyperne sikres, at prisen for en enkelt biomassetype ikke pludselig stiger, fordi kraftværkerne i givet fald kan vælge at basere elproduktionen på en anden biomassetype.

 

Træets Arbejdsgiverforening synes at forudsætte, at de 700.000 tons biomasse, som i lovforslaget forventes at blive anvendt af kraftværkerne, alene vil være træ. Denne mængde er så stor, at Træets Arbejdsgiverforening frygter, det vil føre til forhøjede priser på træ, som så igen vil få en negativ indflydelse på træindustriens konkurrenceevne.

 

Hvis priserne for energitræ begynder at stige, forventer jeg ikke, at energitræ bliver det betydeligste brændsel. Endnu dyrere fraktioner som korttømmer og langtømmer vil være økonomisk endnu dårligere for kraftværkerne at anvende. Andre biomassetyper, som halm blive mere interessante for kraftværkerne. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke lægger os fast på bestemte brændsler i en bestemt mængde, men lader brændslerne konkurrere mod hinanden på markedet for herigennem at holde priserne nede.

 

Lovforslaget fører ikke, som anført af Træets Arbejdsgiverforening, til en forøget støtte til grøn energi på 50 pct. I 2007 var støtten til Herningværket, der anvender træflis, efter den eksisterende støtteordning eksempelvis højere end efter den støtteordning, der foreslås med lovforslaget. Kun i de situationer, hvor markedsprisen for el overstiger 30 øre pr. kWh, vil støtten til de værker, der ikke har modtaget tonstilskud stige med omtalte 50 pct. For de kraftværker, der afbrænder de største mængder biomasse, er stigningen i tilskuddet betydeligt lavere.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard