Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 3. juni 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Øget udbredelse af vedvarende energi m.v.)

[af klima‑ og energiministeren (Connie Hedegaard)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Klima- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-17.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 6. maj 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima- og energiministeren sendte den 14. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. EPU alm. del – bilag 141. Den 25. april 2008 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Aaen A/S, Rådgivende Ingeniører.

Klima- og energiministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til klima- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra klima- og energiministeren

Den foreslåede bestemmelse § 12 a til elforsyningsloven ændrer ikke på kommunens rolle som affaldsmyndighed og dens bemyndigelse til at anvise og klassificere affald efter miljøbeskyttelsesloven. Affaldshierarkiet bliver således ikke ændret med bestemmelsen.

Hertil kommer, at kommunen vil blive hørt forud for eventuel meddelelse af tilladelse til elproduktion ved afbrænding af affald på de centrale kraftværkspladser.

Med forslaget muliggøres anvendelse af den eksisterende kapacitet pÃ¥ de centrale værker til udnyttelse af affald til en mere effektiv CO₂-neutral elproduktion, end der kan opnÃ¥s pÃ¥ de konventionelle affaldsforbrændingsanlæg.

De centrale værker, der afbrænder affald, vil blive underlagt de samme miljøkrav som de decentrale affaldsforbrændingsanlæg.

4. Udtalelse fra udvalget

Udvalget har noteret, at klima- og energiministeren i svar på spm. 1 og 14 om muligheden for afregningsmæssigt at sidestille forgasningsgas med biogas har oplyst, at der er »en positiv interesse blandt partierne bag den energipolitiske aftale for at øge støtten til forgasning«, og at ministeren derfor har »anmodet Energistyrelsen om en udredning med henblik på, at der eventuelt kan indarbejdes et forslag om ændret støtte i VE-lovforslaget i efterårssamlingen i år«. Udvalget ser positivt på dette og går herefter ud fra, at ændret støtte til forgasningsgas indgår i det lovforslag, som ministeren fremsætter i efteråret 2008.

5. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af ministeren stillede ændringsforslag. Såfremt det af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Enhedslisten finder overordnet, at der med dette lovforslag gøres et forsøg på at øge produktionen af vedvarende energi i Danmark, og det er EL meget positiv over for. Det er enden på en snart 7-årig blokade af udbygningen af vedvarende energi, og EL håber inderligt, at der med disse nye tiltag vil ske en vækst i produktionen af vedvarende energi. Enhedslisten kunne nok ønske, at staten gik endnu mere aktivt ind i udbygningen, sådan at det ikke kun var brugen af markedsmekanismer, der lå i værktøjskassen for at få omstillet Danmark til vedvarende energi-forsyning.

Enhedslisten er ikke enig i at fremme alle de typer af vedvarende energi, der lægges op til. EL har en mangeårig skepsis over for biogas og mener, det er meget væsentligt at sikre, at en øget biogasproduktion ikke bliver et incitament til at fastholde en for vores natur uholdbar svineproduktion.

Herudover er der også en anden bjælke i øjet, som ikke er specielt grundigt behandlet i lovforslaget. Det drejer sig om den øgede adgang til at anvende affald i kommerciel energiproduktion. Der lægges op til, at det er mere effektivt at afbrænde affald på centrale, kulfyrede værker, men det afhænger af en række faktorer, som ikke er helt gennemskuelige og heller ikke grundigt behandlet i lovforslaget.

For at det teknisk kan lade sig gøre at udnytte affald til afbrænding, skal det være nogle meget rene fraktioner, der skal gennemgÃ¥ en effektiv renseproces. Derfor ender man med et meget rent materiale, og man kan med rette spørge, om ikke netop de rene materialer er velegnede til genanvendelse. Kraftværkerne vil efterspørge de reneste rÃ¥varer, og her er f.eks. pap og papir, der i dag genanvendes, eftertragtet. Selv om det er kommunerne, der allokerer affaldet, vil prisen og presset for at reducere CO₂-udledningerne kunne rokke ved behandlingshierarkiet.

Energiudnyttelsen vil være større i affaldsforbrændingsanlæg med kombineret varme- og el-udnyttelse end i kraftværkerne, der ofte har en større elvirkningsgrad. Ministeren anfører i et svar til udvalget, at affaldsforbrændingsanlæggene producerer varme, som skal køles væk om sommeren; men samtidig med dette lovforslag er der fremsat et lovforslag om fjernkøling (L 127), der netop giver bedre muligheder for at udnytte varmen til køling om sommeren, og derfor kan dette billede ændres.

Enhedslisten er bekymret for, hvordan den samlede økonomi vil se ud for forbrugeren. Eftersom kraftværkerne ifølge ministeren allerede i dag kan importere affald til medforbrænding, vil det være afgørende for de kommercielle kraftværker at få så stor en indtægt på forbrændingen som muligt. Betaler de bedre syd for grænsen, vil man hellere tage deres affald, og hvor er så stabiliteten i kraftværkerne som ekstra kapacitet henne?

Enhedslisten har ikke noget imod, at man fortrænger kul med affald, men er bekymret for kommercialiseringen af affaldsbehandlingen, og hvad der sker, nÃ¥r markedet i højere grad fÃ¥r indflydelse. Endelig er der, sÃ¥ vidt EL kan se, ikke noget i lovforslaget, der forhindrer, at brugen af CO₂-neutralt brændsel ikke blot øger muligheden for yderligere kulfyring eller salg af CO₂-kvoter andetsteds. Enhedslisten har af ovenstÃ¥ende grunde stillet ændringsforslag om at fjerne muligheden for medforbrænding pÃ¥ kraftværker og vil, hvis Enhedslistens ændringsforslag ikke vedtages, ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   et mindretal (EL):

   1) Nr. 3, 4 og 18 udgår.

[Fastholdelse af hvile i sig selv-regulering for afbrænding af affald på de centrale kraftværker]

Af   klima- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

   2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 12 a, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Der kan ikke gives tilladelse til afbrænding af blandet dagrenovation.«

[Præcisering vedrørende blandet dagrenovation]

   3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 27 c, stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57, stk. 2, og § 57 c«.«

[Undtagelse fra betaling for ubalancer]

   4) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 56, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Det fulde beløb indbetales til den grønne ordning, som etableres ved lov.«

[Præcisering af, at hele beløbet senere skal indbetales til den grønne ordning]

   5) Den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 56, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Klima- og energiministeren kan for vindmøller nævnt i stk. 1-5 og §§ 56 a-56 f fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.«

[Fastsættelse af regler om pristillæg for vindmøller]

   6) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 56 d, stk. 4, ændres »31. december 2009« til: »15. december 2010«.

[Ændret frist for nedtagelse af vindmøller]

   7) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 56 d, stk. 6, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter den systemansvarlige virksomhed herom senest ved nettilslutningen.«

[Betingelser for valg af pristillæg ved skrotningsbeviser]

   8) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 56 e, stk. 2, nr. 2, ændres »X øre pr. kWh.« til: »62,9 øre pr. kWh.«

[Pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparken Rødsand 2]

   9) Den under nr. 9 foreslåede § 57 affattes således:

Ȥ 57. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved biogas som energikilde.

Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biogas, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.

Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved biogas.

Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.«

[Pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas]

   10) I det under nr. 9 foreslåede § 57 a, stk. 1, udgår »i anlæg på centrale kraftvækspladser«.

[Pristillæg til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biomasse]

   11) Den under nr. 9 foreslåede § 57 b affattes således:

Ȥ 57 b. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse pÃ¥ elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som omfattes af den hidtidige § 57 a som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende måde:

1)   Der ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.

2)   Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.

3)   Der udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 57 a.«

[Pristillæg til elektricitet fremstillet på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg]

   12) Det under nr. 9 foreslåede § 57 c, stk. 1, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes

1)   solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller

2)   andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b.«

[Pristillæg til elektricitet fremstillet på andre vedvarende energi-anlæg]

   13) Det under nr. 9 foreslåede § 57 d, stk. 1, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor følgende vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder:

1)   Solenergi, bølgekraft eller vandkraft.

2)   Andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b.«

[Pristillæg til elektricitet fremstillet på andre vedvarende energi-anlæg]

   14) Det under nr. 9 foreslåede § 57 f, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 57-57 e. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.«

[Fastsættelse af regler for pristillæg til VE-anlæg]

   15) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 58, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 57 c« til: »§ 57, stk. 2, og § 57 c«.

[Redaktionel korrektion]

   16) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 87, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »16,«: »18,«.

[Redaktionel korrektion]

Til § 2

   17) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter forud for ikrafttrædelsen.«

[Fastsættelse af forskellige tidspunkter for lovens virkning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 18, udmønter energiaftalen af 21. februar 2008 om vedvarende energi, hvorefter hvile i sig selv-reguleringen for afbrænding af affald på de centrale kraftværker ophæves. Ændringsforslaget fører til, at hvile i sig selv-reguleringen fastholdes. Den tilhørende straffebestemmelse (lovforslagets § 1, nr. 19) vil ikke udgå, men gælder herefter kun forbrænding uden tilladelse af kød- og benmel og lign.

Til nr. 2

Ved § 1, nr. 3, i det fremsatte lovforslag ændres den gældende § 12 a om tilladelse til elproduktion ved afbrænding af kød- og benmel og lign. til at omfatte tilladelse til afbrænding af affald, som ikke er husholdningsaffald, på centrale kraftværkspladser.

Miljøministeriet har efterfølgende anmodet om, at bestemmelsen præciseres således, at den undtager »blandet dagrenovation« i stedet for »husholdningsaffald«.

Baggrunden herfor er, at affald, der importeres til forbrænding, er reguleret af EU’s forordning om overførelse af affald (EF nr. 1013/2006), herefter transportforordningen. I forordningen er husholdningsaffald ikke selvstændigt nævnt, men omfatter flere forskellige affaldsfraktioner, bl.a. storskrald, haveaffald og dagrenovation (blandet såvel som sorteret). Det er ifølge Miljøministeriet, under hvis ressort transportforordningen hører, alene muligt i henhold til forordningen at forhindre import af affaldsfraktionen »blandet dagrenovation« (dvs. posen under køkkenvasken) til forbrænding.

Af forordningen fremgår det direkte, at import af blandet kommunalt indsamlet husholdningsaffald kan afvises af de danske myndigheder alene med henvisning til, at det drejer sig om denne type affald.

Affald, herunder blandet dagrenovation fra danske husholdninger, er reguleret ved miljøbeskyttelsesloven og ved bekendtgørelsen om affald (bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006). Kompetencen til at klassificere og anvise affald er efter miljøbeskyttelsesloven tillagt miljøministeren. Kompetencen er delegeret til kommunalbestyrelserne i medfør af bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald. Det foreslås derfor, at den ændrede bestemmelse suppleres med en ændring af affaldsreglerne, så det fremgår direkte, at kommunalbestyrelsen ikke må anvise blandet dagrenovation til centrale kraftværker. For at ændringen kan få virkning samtidig med ændringerne af elforsyningsloven, udstedes der en cirkulæreskrivelse til kommunerne. Ændringen vil senere blive gennemført som en tilføjelse til den eksisterende § 37 i bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.

Der er således efter transportforordningen taget højde for, at de danske myndigheder kan forbyde at blandet dagrenovation importeres til Danmark, og det vil, for så vidt angår dagrenovation fra danske husholdninger, blive sikret i miljølovgivningen, at blandet dagrenovation ikke kan afbrændes på de centrale kraftværkspladser.

Når bestemmelsen i § 12 a, stk. 1, på trods heraf indeholder et forbud, er det alene udtryk for en implementering af det politiske ønske i energiaftalen om, at aftalen ikke må åbne for en sådan afbrænding.

Når bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., om ministerens afgørelse udgår, er det for at undgå eventuelle misforståelser af, hvilken myndighed der har kompetence til at klassificere affald.

Kompetencen til at klassificere affald er som nævnt ovenfor efter miljøbeskyttelsesloven tillagt miljøministeren og delegeret til kommunalbestyrelserne i medfør af bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald. Det har ikke været hensigten at ændre herpå med lovforslaget, men alene at ministeren skulle tage stilling til, om affaldets karakter er tilstrækkeligt dokumenteret. Ændringsforslaget sammenholdt med transportforordningen og ændringerne i miljøreguleringen overflødiggør nu bestemmelsen om, at ministeren skal træffe afgørelse om affaldets karakter.

Til nr. 3

Der foreslås en redaktionel ændring af elforsyningslovens § 27 c, stk. 8, som konsekvens af § 1, nr. 15, i det fremsatte lovforslag.

Bestemmelsen indebærer, at elproducenten ligesom hidtil ikke skal betale for ubalancer i driftsdøgnet, for så vidt angår elproduktion fra VE-anlæg, som alene anvender biogas eller andre, nærmere angivne vedvarende energikilder. Disse anlæg har hidtil været omfattet af lovens § 57, men de omfattes ifølge det fremsatte lovforslag af § 57, stk. 2, og § 57 c.

Til nr. 4

I energiaftalen er der opnået enighed om, at der etableres en ordning, omtalt som »grøn fond«, i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på land. Denne ordning vil blive udmøntet med VE-loven. Arbejdet med udmøntningen heraf har vist, at der er behov for at præcisere, at mølleejeren skal indbetale det fulde beløb til den grønne ordning.  Selv om det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de 0,4 øre skal kompensere for bidrag til den grønne ordning, er det i lovforslaget ikke tilstrækkelig klart, at mølleejeren skal indbetale det fulde beløb til ordningen. Ændringsforslaget præciserer dette, og forslaget sikrer, at der ikke senere opstår tvister omkring spørgsmålet om mølleejerens betaling til ordningen. De fulde beløb – som udbetales med virkning fra den 21. februar 2008 – skal indbetales til den grønne ordning, når denne er blevet etableret ved VE-loven. Den nærmere indretning af den grønne ordning, herunder kommunernes adgang til midlerne, vil fremgå af VE-lovforslaget og dettes bemærkninger.

Til nr. 5

Ved ændringsforslaget ændres § 56, stk. 6, i elforsyningsloven, hvorefter klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg til vindmøller. Ved ændringen bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om adgang til at modtage pristillæg. Tillige præciseres det, at stk. 6 gælder såvel for vindmøller, som modtager pristillæg efter § 56, dvs. nye vindmøller nettilsluttet fra den 21. februar 2008, som for øvrige vindmøller med pristillæg, jf. §§ 56 a-56 f.

Ved ændringen præciseres det, at der kan fastsættes regler med nærmere afgrænsning af, hvornår en vindmølle omfattes af reglerne om pristillæg. Der vil være tale om mere detaljerede regler inden for rammerne af lovens §§ 56-56 f. Det vil således kunne præciseres, under hvilke betingelser der kan ydes pristillæg til vindmøller, som flyttes til en ny plads eller renoveres. Det fremgår af § 56 d, at en vindmølle, hvori der udnyttes skrotningsbeviser, skal være fabriksny. For andre vindmøller vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, at der ydes pristillæg efter de regler, som gjaldt for den oprindelige nettilslutning, uanset at vindmøllen flyttes til en ny placering.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget ændres fristen for, hvornår den tidligere vindmølle skal være nedtaget, fra den 31. december 2009 til den 15. december 2010.

Til nr. 7

Ifølge § 1, nr. 6, i det fremsatte lovforslag kan ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2010, og som er berettiget til pristillæg efter forslagets § 56 d, stk. 5, nr. 2, i stedet vælge at modtage pristillæg som nævnt i § 56 d, stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen.

Ved ændringsforslaget indføres der regler om vindmølleejerens valg mellem de to former for pristillæg af hensyn til administrativ forenkling og gennemsigtighed.

Vindmølleejerens tilvalg af pristillæg efter § 56, stk. 5, nr. 1, vil således være bindende i hele støtteperioden. Endvidere gøres tilvalget betinget af, at vindmølleejeren underretter Energinet.dk om sit valg senest ved nettilslutningen.

Til nr. 8

Efter afholdelsen af udbuddet af den nye havvindmøllepark ved Rødsand har E.ON Sverige AB fået tildelt tilladelse til at etablere havvindmølleparken. Som konsekvens heraf indsættes den aftalte pris på 62,9 øre pr. kWh i den foreslåede § 56 e, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 9

Ændringen af § 57, stk. 3, indebærer, at pristillægget på 40,5 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved biogas også ydes, når biogas anvendes sammen med andre brændsler end naturgas. Ifølge det fremsatte lovforslag kunne pristillægget kun ydes, når biogas blev anvendt sammen med naturgas. Ændringen sker for at åbne for fremtidige innovationer i anvendelsen af biogas.

Tillige foretages en korrektion i stk. 4, hvorved det præciseres, at det er summen af pristillæg og markedspris, i alt 74,5 øre pr. kWh, som skal indeksreguleres som nævnt i bestemmelsen.

Til nr. 10

Ændringen af § 57 a, stk. 1, indebærer, at pristillægget på 15 øre pr. kWh ydes til elektricitet produceret ved anvendelse af biomasse generelt, mens tillægget i det fremsatte lovforslag var begrænset til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biomasse på centrale kraftværkspladser. Ændringen sker for at skabe samme incitamenter for forskellige kategorier af anlæg, som anvender biomasse.

Bestemmelsen om, at dette pristillæg ikke ydes til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 57 b, er uændret. Anlæg, som er berettigede til støtte til elproduktion omfattet af § 57 b, kan således overgå til støtte efter § 57 a, når støtten efter § 57 b er udløbet.

Om ændringerne i § 57 b og sammenhængen mellem de to bestemmelser henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 nedenfor.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 57 b skal ses i sammenhæng med forslagets § 57 a, hvorved der indføres et pristillæg på 15 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biomasse.

Forslagets § 57 b omhandler den fremtidige støtte til elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse i elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg. Hermed menes anlæg, som er opført eller ombygget efter påbud som en opfølgning på biomasseaftalen fra 1993, jf. i øvrigt § 55, stk. 2. Betingelserne for denne støtte og støttens størrelse fremgår af den hidtidige § 57 a, som er indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Både det fremsatte lovforslag og ændringsforslaget tager udgangspunkt i, at der fortsat ydes støtte til elektricitet fra disse anlæg svarende til den hidtidige § 57 a. Støtten skal således ydes til elektricitet fremstillet ved de mængder biomasse, som ved påbuddene forudsættes anvendt på disse anlæg, og de hidtidige støttebeløb og -perioder ændres ikke.

De foreslåede ændringer i forslagets § 57 a medfører imidlertid visse konsekvensændringer i § 57 b. I det fremsatte forslag til § 57 a var det nye tillæg på 15 øre pr. kWh begrænset til elektricitet fremstillet ved anvendelse af biomasse i anlæg på centrale kraftværkspladser, uanset om anlægget er elværksfinansieret. Som konsekvens heraf ville elværksfinansierede anlæg uden for disse pladser overgå til at få et lavere pristillæg på 10 øre pr. kWh ved udløbet af støtten efter § 57 b.

Ved ændringsforslaget udstrækkes pristillægget på 15 øre pr. kWh i § 57 a imidlertid til al elektricitet fremstillet på biomasse, og der ydes ikke længere et pristillæg på 10 øre pr. kWh til nogen kategori af biomassebaseret elproduktion. Derfor er der behov for at præcisere det fremtidige anvendelsesområde for § 57 b og afgrænsningen i forhold til § 57 a.

Det fremgår af stk. 1, at § 57 b omhandler støtte til elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse på elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som omfattes af den hidtidige § 57 a, som blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004. Støtten er således betinget af, at elektriciteten er fremstillet på elværksfinansierede anlæg, som omfattes af tidligere påbud, og at elektriciteten er fremstillet ved de angivne mængder biomasse. Der er tale om en præcisering, som ikke indebærer ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Hvis elproduktionen på et eksisterende anlæg forøges ved øget anvendelse af biomasse i forhold til de mængder, hvortil der ydes støtte efter § 57 b, vil der kunne ydes pristillæg efter § 57 a til den andel af elektriciteten, som er fremstillet ved den således forøgede biomasseanvendelse. Dette forudsætter, at der sker en opgørelse, hvor elproduktion ved biomasseanvendelse fordeles på biomasse, som omfattes af støtte efter § 57 b, og anden biomasse. Der vil kunne fastsættes kriterier for en opgørelse efter lovforslagets § 57 f, stk. 6, jf. bemærkningerne til nr. 14.

Stk. 2 om varigheden og størrelsen af støtten er uændret i forhold til det fremsatte lovforslag og svarer til den hidtidige § 57 a. Støtten ydes i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001.

Det fremgår af stk. 3, at der ydes pristillæg på 15 øre pr. kWh efter § 57 a efter ophøret af støtten efter stk. 2. Det indebærer, at der kan ydes støtte efter § 57 a, når betingelserne for at få støtte til den pågældende elektricitet efter § 57 b ikke længere er opfyldt. Elproducenten kan således ikke ved at fravælge pristillægget til denne elproduktion efter § 57 b fremskynde overgangen til pristillæg efter § 57 a.

Til nr. 12

§ 57 c, stk. 1, omhandler pristillæg til elektricitet fra anlæg, som anvender andre vedvarende energikilder end nævnt i §§ 57-57 b.

Bestemmelsen ændres som en konsekvens af, at alle kategorier af elektricitet fremstillet ved biogas eller biomasse ifølge ændringsforslaget kan få støtte efter henholdsvis § 57 og § 57 a.

Til nr. 13

§ 57 d, stk. 1, omhandler pristillæg til elektricitet fra anlæg, som anvender andre vedvarende energikilder end nævnt i §§ 57-57 b sammen med andre brændsler.

Bestemmelsen ændres som en konsekvens af, at alle kategorier af elektricitet fremstillet ved biogas eller biomasse ifølge ændringsforslaget kan få støtte efter henholdsvis § 57 og § 57 a.

Til nr. 14

Ved ændringen af § 57 f, stk. 6, bemyndiges klima- og energiministeren til at fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 57-57 e. Der er tale om en korrektion af det fremsatte lovforslag. Bestemmelsen viderefører § 57, stk. 8, 1. pkt., og § 57 b, stk. 7, 1. pkt., i den hidtidige elforsyningslov.

Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler med nærmere afgrænsning af, hvornår et vedvarende energi-anlæg omfattes af reglerne om pristillæg. Der vil være tale om mere detaljerede regler inden for rammerne af lovens §§ 57-57 e. Der kan eksempelvis fastsættes en maksimal grænse for anvendelse af andre brændsler som tilsats- og startfyring i biogasanlæg, som omfattes af § 57. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om opgørelse af elproduktion, som omfattes af reglerne om støtte til elproduktion ved biomasse på elværksfinansierede anlæg, jf. bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel korrektion. Den hidtidige § 57 omfatter både biogasanlæg, jf. § 57, stk. 2, og anlæg med andre energikilder som nævnt i § 57 c.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel korrektion, hvorved bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 2, ændres således, at overtrædelse af lovens § 18 bliver belagt med straf. § 18 omhandler ibrugtagningstilladelse til elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 19, i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 17

Ifølge lovforslaget skal der ydes pristillæg efter § 56 og § 56 d, stk. 5, nr. 2, fra indgåelsen af energiaftalen den 21. februar 2008. Lovforslaget indeholder ikke tilsvarende bestemmelser om de øvrige pristillæg, som umiddelbart forudsættes at gælde fra lovforslagets ikrafttræden.

Dele af lovforslaget ventes at skulle notificeres efter EU-statsstøttereglerne, hvorfor disse dele ikke kan træde i kraft, før de er godkendt.

Af hensyn til usikkerheden om, hvornår bestemmelserne om pristillæg kan træde i kraft, foreslås det, at klima- og energiministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning før andre dele.

Derved kan det efter omstændighederne fastsættes, at pristillæg kan få virkning fra et tidspunkt før ikrafttrædelsen. Tilbagevirkende gyldighed i et sådant tilfælde antages ikke at indebære betænkeligheder, da der er tale om en begunstigende disposition, som vil gælde for alle berørte elproducenter i de pågældende kategorier, og da hensigten er at skabe sikkerhed for finansieringen af investeringer, som afholdes i nye VE-anlæg.

  Tina Nedergaard (V) Â  Jens Kirk (V) fmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Thomas Jensen (S) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Ida Auken (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) nfmd.  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Ny Alliance (NY)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	  4		(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 129

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren
2	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Henvendelse af 15/5-08 fra Aaen A/S, Rådgivende Ingeniører
4	1. udkast til betænkning
5	Henvendelse af 20/5-08 fra Træets Arbejdsgiverforening
6	2. udkast til betænkning
7	Ændringsforslag fra klima- og energiministeren
8	Betænkningsbidrag fra klima- og energiministeren
9	3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 129

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om med hensyn til elafregning at sidestille el fremstillet på anlæg, der anvender forgasningsgas, med el fremstillet på anlæg, der anvender biogas, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om ministerens kommentar til tre artikler i Ingeniøren om affaldsforbrænding og herunder belysning af diverse problemstillinger, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvad lovforslaget vil betyde for mængden af affald, der anvendes som brændsel i centrale kraftværker i 2012, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at genanvendelige affaldsfraktioner ikke opkøbes som brændsel i centrale kraft-varme-værker, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om, hvad det vil betyde for kvaliteten af affaldsforbrændingen og energiudnyttelsen fra forbrænding af affald på affaldsforbrændingsanlæggene, hvis de mere reelle, ensartede industriaffaldsfraktioner eller rene fraktioner fra husholdninger ikke længere afbrændes sammen med blandet husholdningsaffald, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om afbrænding på affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse giver dårligere brændselsudnyttelse end affaldsafbrænding på centrale kraftværker, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvorledes den foreslåede udvidelse af affaldsforbrændingskapaciteten ligger i tråd med EU’s og danske målsætninger om at nedbringe affaldsmængderne, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om bekræftelse af, at Affald Danmark er i gang med at undersøge de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, for så vidt angår yderligere afbrænding af affald på kraftværker, men at undersøgelsen først vil være færdig efter Folketingets færdigbehandling af lovforslaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm., om ministeren vil sikre, at den kommunale affaldssektor får mulighed for at lave supplerende analyser, som kan indgå i beslutningsgrundlaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm., om ministeren vil bekræfte, at kun hvis afbrænding af affald giver væsentlig bedre energiudnyttelse på kraftværker end på affaldsforbrændingsanlæg uden samtidig at forringe energiudnyttelse på affaldsforbrændingsanlæggene, vil der være tale om en CO2-mæssig fordel ved at afbrænde affald på kraftværker, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm., om der med lovforslaget vil blive åbnet for import af affald til forbrænding i kraftværker, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om, hvordan en dårligere energiudnyttelse i de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg vil påvirke forbrugerpriserne for bortskaffelse af affald, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget ikke medfører dårligere økonomi for affaldsforbrændingsanlæggene – eller dårligere miljøpræstationer – og dermed en økonomisk og miljømæssig forringelse for borgere, der leverer affald til de pågældende anlæg, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-08 fra Aaen A/S, Rådgivende Ingeniører, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm., om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag, hvorefter muligheden for afbrænding af affald på centrale kraftværker udgår af lovforslaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/5-08 fra Træets Arbejdsgiverforening, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til klima- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Kan det med hensyn til elafregning lade sig gøre at sidestille el fremstillet på anlæg, der anvender forgasningsgas, med el fremstillet på anlæg, der anvender biogas?

Svar:

Teknisk set kan det godt lade sig gøre afregningsmæssigt at sidestille forgasningsgas med biogas, men som et led i gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 21. februar i år har regeringen fremsat forslag om en forhøjelse af pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas. Aftalen nævner ikke forgasning.

I flere høringssvar er der rejst ønske om at forhøje støtten til elektricitet fra forgasning til samme niveau som elektricitet fra biogas. 

Der har været positiv interesse blandt partierne bag den energipolitiske aftale for at øge støtten til forgasning. Jeg har derfor anmodet Energistyrelsen om en udredning om støttebehovet og udviklingspotentialet for forgasning med henblik på, at der eventuelt kan indarbejdes et forslag om ændret støtte i VE-lovforslaget i efterårssamlingen i år.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2008 fra Aaen A/S, jf. L 129 – bilag 3.

Svar:

I henvendelsen af 15. maj 2008 fra rådgivende ingeniører Aaen A/S til udvalget anføres, hvad det betyder for fjernvarmeforbrugerne i Skive, hvis biogas og forgasningsgas ikke sidestilles. I henvendelsen udtrykkes ønske om, at L 129 ændres, således at forgasningsprojektet i Skive får samme afregning som biogas.

Som anført i mit svar på spørgsmål 1 til L 129 har regeringen i overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 21. februar i år fremsat forslag om en forhøjelse af pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas. Aftalen nævner ikke forgasning. Der ændres således ikke i den hidtidige afregning for forgasningsgas.

I flere høringssvar er der rejst ønske om at forhøje støtten til elektricitet fra forgasning til samme niveau som elektricitet fra biogas.  Der har været positiv interesse herfor blandt partierne bag aftalen.

Jeg har derfor ifølge aftale med forligskredsen anmodet Energistyrelsen om en udredning om støttebehovet og udviklingspotentialet for forgasning med henblik på, at der eventuelt kan indarbejdes et forslag om ændret støtte i det kommende VE-lovforslag.