Notat

Dato 22. april 2008 J. nr. 020210/20007-0020 Ref. hc     Side 1/8

Resumé af høringssvar til lovforslaget L 129, ændring af elforsyningsloven (Øget udbredelse af vedvarende energi m.v.).

 

I det følgende gennemgås hovedtrækkene i de indkomne høringssvar til lovforslaget L 129, ændring af elforsyningsloven (Øget udbredelse af vedvarende energi m.v.).

 

Lovforslaget blev den 18. marts 2008 sendt i ekstern høring til 46 organisationer og virksomheder med høringsfrist den 4. april 2008. Energistyrelsen har efterfølgende modtaget høringssvar fra 28 organisationer og virksomheder. To af disse oplyser, at de ikke har bemærkninger til indholdet af udkastet.

 

I det følgende gennemgås høringssvar, som indeholder mere principielle kommentarer til indholdet af lovforslaget. Tillige bringes Energistyrelsens kommentarer i kursiv.

 

Endvidere er der modtaget en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget fra høringsparterne. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang.

 

A. Forbrænding af affald i anlæg på centrale kraftværkspladser (lovforslagets § 1, nr. 3, elforsyningslovens § 12a).

 

Dansk Fjernvarme, Affalddanmark, DONG Energy, Dansk Energi og Dansk Industri kritiserer, at § 12 a ikke giver adgang til at afbrænde husholdningsaffald i anlæg på centrale kraftværkspladser. Det anføres, at husholdningsaffald anvendes som overordnet betegnelse for flere kategorier af affald, nemlig storskrald og dagrenovation, dvs. egentligt køkken- m.v. affald. Storskrald vil være velegnet til afbrænding i anlæg på de centrale kraftværkspladser. Dagrenovationen kræver derimod særlig håndterning af miljømæssige hensyn, hvortil kommer, at dagrenovationen ikke har tilstrækkelig brændværdi. Begrebet dagrenovation er endvidere defineret i affaldsbekendtgørelsens § 3, mens husholdningsaffald ikke er klart defineret.

 

Parterne anbefaler derfor, at forslaget ændres, så det præciseres, at det kun er dagrenovation, som ikke må afbrændes på de centrale værker.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Forbuddet i forslagets § 12a, stk. 1, 2. pkt. mod afbrænding af husholdningsaffald følger af aftaleteksten. Efter anmodning fra Miljøministeriet vil bestemmelsen for at bringe den i overensstemmelse med Transportforordningen blive præciseret til at omhandle ”blandet dagrenovation” i stedet for ”husholdningsaffald”.

 

Dansk Industri kritiserer endvidere, at det er principielt forkert, at klima- og energiministeren skal afgøre, hvad der defineres som husholdningsaffald. Det bør følge kategoriseringen af affald i EU’s kommende affaldsdirektiv. RenoSam henviser endvidere til, at afgørelsen om husholdningsaffald beror på kommunens klassifikation efter reglerne i Miljøbeskyttelsesloven.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at klima- og energiministeren i forbindelse med behandling af en ansøgning om anvendelse af affald har kompetence til at afgøre, om ansøgningen kan imødekommes. Dette kan indebære, at der skal tages stilling til, om ansøgeren kan dokumentere affaldets karakter, dvs. om der er tale om dagrenovationsaffald, storskrald, haveaffald, industriaffald osv. Hensigten med bestemmelsen er således ikke, at det fremover skal være klima- og energiministeren, der skal opstille kriterier for kategorisering af affald.

 

Kompetencen til at klassificere affald er efter miljøbeskyttelsesloven tillagt miljøministeren og er delegeret til kommunalbestyrelserne i medfør af bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald, og det er ikke hensigten at ændre herpå med lovforslaget.

 

Høringssvarene giver imidlertid anledning til at overveje, om der er behov for en klargøring af bestemmelsen, således at det tydeligere fremgår, at ministeren alene skal tage stilling til, om affaldets karakter er tilstrækkeligt dokumenteret.

 

RenoSam er af den opfattelse, at afbrænding af affald på kulfyrede kraftværker er ringere samfundsøkonomisk set sammenlignet med nye dedikerede affaldsforbrændingsanlæg med optimeret elvirkningsgrad og finder, at det hverken samfundsøkonomisk eller miljømæssigt er nogen god idé, at betale kulfyrede kraftværker for en potentiel CO2 reduktion ved at medforbrænde en andel affald.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Aftalen og lovforslaget har til formål at skabe mulighed for en omkostningseffektiv forøgelse af affaldsafbrændingskapaciteten ved at give mulighed for at brænde affald i de centrale kraftværker.

 

Med hensyn til RenoSams kommentar om de samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold skal det bemærkes, at der ikke gives tilskud til kraftværkerne til anvendelse af affald.

 

RenoSam anmoder endvidere om, at det oplyses, hvilke kriterier, der lægges til grund for at afgøre, om der er tale om ’lignede produkter’ efter § 12a, stk.2. (om kød- og benmel)

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Bestemmelsen inkl. udtrykket ”lignende produkter” er indsat ved L 162 i 2003. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen omfatter udtrykket ’lignende produkter’ andre tilsvarende animalske affalds- eller restprodukter, herunder animalske biprodukter, som endnu ikke er oparbejdet til kød- og benmel. Andre affalds- og restprodukter, som eksempelvis restprodukter fra rensningsanlæg, industri mv., vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

 

B. Vindmøller (lovforslagets § 1, nr. 5-8, elforsyningslovens §§ 56 – 65 f)

1. Skrotningsordningen for vindmøller (lovforslagets § 1, nr. 6, elforsyningslovens § 56 d).

 

Vindmølleindustrien er tilfreds med, at fristen for, hvornår en ny vindmølle skal nettilsluttes, er blevet forlænget fra den 31. december 2009 til den 31. december 2010. Men foreningen gør indsigelse imod, at skrotbeviserne skal være udstedt for nedtagning inden den 31. december 2009. Hvis planlægningen for et igangværende projekt først er færdig så sent, at den nye mølle først kan leveres og opstilles sidst i 2010, vil der opstå et hul på op til 12 måneder, hvor den gamle vindmølle er nedtaget, og der ikke produceres på den nye mølle. Foreningen finder, at det ud fra et samfunds- og miljømæssigt synspunkt er meningsløst ikke at anvende de gamle vindmøller frem til opstillingen af den nye mølle. Foreningen opfordrer derfor til, at fristen for nedtagning og udstedelse af skrotningsbevis rykkes frem til 15. december 2010 for de igangværende projekter.

 

Danmarks Vindmølleforening tilslutter sig Vindmølleindustriens synspunkt, men med den præcisering, at tidsfristen for nedtagning bør ændres til 15. december 2010 for de tilfælde, hvor der inden den 21. februar 2008 forelå en aftale med kommunen om udskiftning. Foreningen finder det afgørende, at der i øvrigt ikke bliver udstedt nye skrotningsbeviser i 2010.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af bilaget til aftalen af 21. februar 2008, ”Aftale om opfølgning på 2004-aftalen om vedvarende energi”, at ”skrotningsbeviser kan uændret optjenes indtil udgangen af 2009, men kan anvendes indtil udgangen af 2010”.

 

Denne del af aftalen indebærer en tilskyndelse til at nedtage gamle vindmøller og dermed fremme udskiftningen til mere effektive vindmøller.

 

Energinet.dk finder, at valget ifølge § 56 d. stk. 6, mellem pristillæg efter den hidtidige ordning og den nye ordning bør være et bindende engangsvalg, som foretages senest ved vindmøllens nettilslutning. Endvidere anføres, at hvis valget ikke foretages inden nettilslutningen, bør de nye regler automatisk gælde.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det vurderes, at forslaget fra Energinet.dk er hensigtsmæssigt ud fra hensynet til administrativ forenkling og gennemsigtighed. Der vil blive skabt fornøden hjemmel ved ændringslovforslag.

 

2. Andre forhold vedrørende vindmøller.

 

Energinet.dk finder behov for at få præciseret i loven, hvornår en vindmølle betragtes som ”ny”. Energinet.dk henviser til bemærkningerne til den foreslåede § 56, hvorefter der ydes pristillæg til nye møller, d.v.s. fabriksnye møller, men ikke tidligere opstillede og renoverede vindmøller. I den forbindelse spørger Energinet.dk, om en vindmølle med ny ”hat” kan anses for fabriksny.

 

Advokatrådet finder, at der i § 56, stk. 1, bør indsættes et ”første gang” efter nettilsluttet”, så at det bliver klart, at man ikke kan komme ind under pristillægget efter denne bestemmelse ved at lav en ny/ændret nettilslutning.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af § 56 d om skrotningsbeviser, at den nye vindmølle skal være fabriksny. Her forudsættes det således, at vindmøllen ikke har været opstillet før, og at den ikke er renoveret. Pristillæg efter f.eks. § 56 kan derimod ikke antages at være begrænset til, at vindmøllen skal være fabriksny. Der er eksempelvis ikke noget til hinder for, at en vindmølle flyttes til en ny placering og fortsat modtager pristillæg, som den var berettiget til ved den oprindelige nettilslutning. De citerede bemærkninger til lovforslagets § 56 er beklageligvis fejlplacerede, idet de rettelig angår fabriksnye vindmøller omfattet af § 56 d.

Der vil blive skabt fornøden hjemmel til at præcisere forholdet ved ændringslovforslag.

 

Advokatrådet kritiserer, at balanceringsydelsen på 2,3 øre pr. kWh ifølge § 56, stk. 4, kan nedsættes eller bortfalde, og spørger, om det kan ske generelt eller i enkelttilfælde.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Bestemmelsen er en gentagelse af en bestemmelse, som blev indført samtidig med balanceringsydelsen i 2003. Formålet er at undgå en eventuel overkompensation. Det fremgår af bestemmelsen, at ændringen skal ske ved fastsættelse af regler, d.v.s. generelt.

 

Danmarks Vindmølleforening henviser til lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvor det anføres, at der pga. ændringer i pristillæg til vind og biomasse forventes en forøgelse af elprisen på gennemsnitlig 1 øre pr. kWh for perioden 2008-2011. Danmarks Vindmølleforening bemærker hertil, at foreningen forventer, at der i angivelsen af denne prisforhøjelse er taget højde for den forventede mindre PSO betaling, som følge af, at flere og flere vindmøller i de kommende år overgår fra de nuværende overgangsordninger til markedsprisordninger. Det tilføjes, at hvis den ovennævnte prisforhøjelse ikke allerede er et nettotal, bør dette korrigeres.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Da lovforslaget er en udmøntning af energiaftalen, vil udgangspunktet herfor være de gældende regler bl.a. for afregningen af vindkraft. I det gældende regelsæt indgÃ¥r, at de eksisterende møller overgÃ¥r fra at være støttede med et pristillæg oveni markedsprisen til afregning uden pristillæg. Forøgelsen af elprisen i lovforslaget omfatter meromkostningerne som følge af tiltagene i aftalen, idet sammenligningsgrundlaget er situationen, hvor aftalen ikke blev gennemført.

 

C. Pristillæg til biogas (lovforslagets § 1, nr. 9, elforsyningslovens § 57).

 

Brancheforeningen for Biogas anbefaler, at det nye pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas får virkning fra aftalens indgåelse den 21. februar 2008 ligesom de ændrede støtteregler for vindmøller, alternativt fra fremsættelsesdatoen den 28. marts 2008. Der henvises til, at der i en årrække har været en række projekter under planlægning, som ikke har kunnet realiseres under de hidtidige rammevilkår.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår eksplicit af aftalen af 21. februar 2008, at et af elementerne, støtten til nye vindmøller, skal have virkning fra aftalens indgåelse. Der er ikke tilsvarende tilkendegivelser for de øvrige støtteelementer i aftalen.

 

Det er sædvanligt, med mindre der er særlige holdepunkter for andet, at en lovændring har virkning fra ikrafttrædelsen.

 

Brancheforeningen for Biogas anbefaler, at der også ydes pristillæg på 40,5 øre pr. kWh efter forslagets § 57, stk. 3, til andelen af elektricitet fremstillet ved biogas, når biogas anvendes sammen med andre energikilder end naturgas. Den lavere afregning efter lovforslaget § 57 d (26 øre pr. kWh i 10 år, 6 øre pr. kWh) anses for utilstrækkelig.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 21. februar 2008, at der gives øget støtte til biogas, der anvendes til fremstilling af elektricitet alene eller sammen med naturgas. I praksis har der stort set ikke været anvendelse sammen med andre brændsler. Det kan overvejes at give samme støtte også til anvendelse sammen med andre brændsler.

 

Brancheforeningen for Biogas kritiserer, at treledstariffen efter § 58 a ophæves ifølge et lovforslag, fremsat af skatteministeren (L 168). Foreningen finder, at treledstariffen bør opretholdes for anlæg med biogas som brændsel. Der henvises til, at biogasanlæg producerer elektricitet afhængig af den ret kontinuerlige tilførsel af biogas, hvorfor de ikke ligesom naturgasfyrede anlæg kan tilpasse elproduktionen til prisudsving over døgnet.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Ophævelsen af treledstariffen er et led i lovforslaget L 168 fremsat af skatteministeren. Spørgsmålet vedrører således ikke nærværende lovforslag.

 

Brancheforeningen for Biogas finder, at biogas i loven fortsat bør anvendes om gas opstået ved en biologisk afgasningsproces. I modsætning hertil må bioforgasning anvendes om fremstilling af gas i termiske forgasningsanlæg.

 

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, OVE og en række virksomheder og institutioner med interesse i udviklingen af bioforgasningsteknologi kritiserer, at elektricitet fremstillet ved bioforgasning får lavere pristillæg end elektricitet fremstillet ved biogas. Støtten ved bioforgasning er som hidtil (jf. §§ 57 c og 57 c) en garanteret pris på 60 øre pr. kWh i 10 år og 40 øre pr. kWh i de næste 10 år for anlæg, som alene anvendes bioforgasning; for elektricitet fra blandede anlæg ydes et tillæg på 26 øre pr. kWh i 10 år, 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

 

De nævnte virksomheder og institutioner er: Weis, Dall Energy, Babcock & Wilcox Vølund, Stirling Danmark, Biomass Technology Group samt BioSynergi.

 

Der henvises til, at der er samme behov for en betydelig støtte som ved biogasanlæg under hensyn til, at der er tale om en teknologi under udvikling, og at der er væsentlige miljømæssige og samfundsmæssige fordele ved at fremme bioforgasningen.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 21. februar 2008, at der ydes en særskilt støtte til elektricitet fremstillet ved biogas. Biogas er hidtil defineret som gas fremkommet ved en biologisk afgasningsproces, og det har ikke været hensigten med aftalen at udvide begrebet til bioforgasning.

 

Dansk Energi finder, at elektricitet fremstillet ved lossepladsgas fortsat bør have samme støtte som biogas.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Gas fremstillet ved afgasning af lossepladsaffald må allerede ved den nugældende formulering af loven anses for at høre med i kategorien biogas.

 

Energinet.dk spørger, om der skal være en bagatelgrænse i § 57, stk. 2, for, hvor meget andet brændsel, der må bruges i et biogasanlæg (f.eks. olie til opstart), for at det stadig kan anses for alene at anvende biogas.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Hjemlen til at fastsætte nærmere betingelser for pristillæg, herunder en bagatelgrænse som nævnt, vil blive præciseret ved ændringslovforslag.

 

Advokatrådet finder det uhensigtsmæssigt, at indekseringsbestemmelsen i § 57, stk. 4, henviser til 2007 og dermed tilsyneladende fører til for stor regulering hvert år, idet en regulering pr. 1. januar 2011 efter ordlyden skal tage hensyn til stigningen i 2010 i forhold til 2007.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af bestemmelsen, at indeksreguleringen sker i januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 % afstigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007. Det indebærer, at indekset reguleres hvert år i forhold til indekset for basisåret 2007. Dette må anses for en rimelig indekseringsmetode, og tilsvarende princip anvendes ved f.eks. indeksering af grundbeløb til decentrale kraftvarmeværker efter § 58.

Det kan tilføjes, at stigninger i indeks med 20 points årligt, som er nævnt i Advokatrådets eksempel, ikke kan anses for almindelige.

 

D. Pristillæg til biomasseanvendelse på centrale kraftværkspladser (lovforslagets § 1, nr. 9, elforsyningslovens § 57 a).

 

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi kritiserer, at der ifølge § 57 a ydes pristillæg på 15 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved biomasseanvendelse i anlæg på centrale kraftværkspladser, mens der kun ydes 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved biomasseanvendelse på decentrale anlæg, herunder mindre anlæg, som hidtil har fået støtte efter biomasseforliget (elværksfinansierede anlæg) (jf. den nuværende § 57 a, forslagets § 57 b). Foreningerne finder det ikke velbegrundet at gøre forskel mellem anlæg, som anvender biomasse, og anbefaler, at alle får 15 øre pr. kWh.

 

Dansk Energi henviser herunder til, at en række decentrale biomasseanlæg i de kommende år skal tage stilling til en renovering, og at de derfor har behov for en snarlig afklaring.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 21. februar 2008, at der ydes pristillæg på 15 øre pr. kWh til de centrale kraftværkers biomassebaserede elproduktion.

 

Østkraft Produktion A/S og Randers Energi Produktion A/S spørger, om biomasseanvendelse på de to selskabers kraftvarmeanlæg i hhv. Rønne og Randers omfattes af pristillægget efter § 57 a til elproduktion ved biomasseanvendelse på centrale værker.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Dette kan bekræftes, da anlæggene er kategoriseret som centrale værker.

 

E. Pristillæg til elværksfinansierede anlæg (lovforslagets § 1, nr. 9, elforsyningslovens § 57 b).

 

DONG Energy og Dansk Energi kritiserer, at anlæg på centrale kraftværkspladser, som omfattes af biomasseaftalen, og som i dag får støtte som såkaldte elværksfinansierede anlæg (nuværende § 57 a, forslagets § 57 b) først overgår til at få det nye pristillæg på 15 øre pr. kWh, når den nuværende støtte udløber. Den nuværende støtte udløber efter 10 år, dog tidligst 1. august 2011.

 

Det anføres, at det nuværende pristillæg for en væsentlig del er afhængigt af elprisens størrelse. Det nye pristillæg ydes derimod som tillæg til markedsprisen uanset dennes størrelse. Dansk Energi peger på, at den nye ordning betyder en bedre kompensation for meromkostningerne ved at anvende biomasse end den hidtidige støtte. DONG Energy peger på, at stigende biomassepriser skaber behov for at få den nye, forhøjede støtte. DONG Energy anfører også, at eksistensen af to støttesystemer vil kunne føre til en suboptimering, hvor biomassen føres til anlæg, hvor støtten er højest, når elprisen er lav. Endvidere henvises til øget administrativ kompleksitet.

 

Derfor anbefales det, at de anlæg på centrale kraftværkspladser, som hidtil har fået støtte som elværksfinansierede anlæg efter den nuværende § 57 a, overgår til det nye pristillæg ved lovens ikrafttræden.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 21. februar 2008, at pristillægget til de centrale kraftværkers biomassebaserede elproduktion forhøjes fra 10 til 15 øre pr. kWh.

 

Der er ikke i aftalen af 21. februar 2008 taget stilling til, om pristillægget på 15 øre pr. kWh allerede ved lovens ikrafttræden skal afløse den nuværende støtte til elværksfinansierede anlæg efter biomasseaftalen.

 

Den nuværende støtte består af flere elementer. Et af elementerne er en markedsafhængig støtte, som bortfalder ved markedspriser over 30 ør pr. kWh. Andre elementer er markedsuafhængige: Et fast pristillæg på 10 øre pr. kWh samt efter ministerens nærmere bestemmelse et pristillæg pr. afbrændt mængde biomasse (”tonstillægget”), som kan udgøre op til 6 øre pr. kWh. Den markedsuafhængige støtte kan således efter de nuværende regler være op til 16 øre pr. kWh.

 

Det vurderes, at den nuværende støtte i tilfælde, hvor der er et tonstillæg på 6 øre pr. kWh, ikke indebærer nogen reel forringelse i forhold til den nye støtte.

 

Det vurderes at være bedst stemmende med intentionerne bag aftalen, at det hidtidige pristillæg fortsætter, indtil tonstillægget udløber, hvorpå elektriciteten overgår til det nye tillæg. Det hidtidige tillæg er et led i biomasseaftalen, og det må derfor anses for bedst stemmende med denne aftale at lade det hidtidige niveau fortsætte indtil bortfaldet af tonstillægget.

 

Det indgår endvidere i beregningerne af PSO-støttens størrelse i forbindelse med indgåelsen af aftalen af 21. februar 2008, at det hidtidige støtteniveau fortsætter til udløb.

 

F. Ny tilskudspulje til små VE-teknologier (lovforslagets § 1, nr. 9, elforsyningslovens § 57 e).

 

Danfoss A/S anfører på vegne af Styregruppen for projektet Dansk Minikraftvarme, at der er et stort potentiale for udbredelse af brændselscelleteknologi baseret på vedvarende energi. Det anføres derfor, at denne teknologi bør nævnes eksplicit i § 57 e, stk. 1, som omhandler en pulje til fremme af udbredelsen af ”elproduktionsanlæg med mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet”.

 

Energistyrelsens bemærkninger:

Det vurderes, at brændselscelleteknologier med anvendelse af vedvarende energi hører med til teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som vil kunne støttes efter den foreslåede § 57 e.

 

Bestemmelsen angår en bred kategori af forskellige teknologier og det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at definere kategorien af støtteberettigede anlæg bredt i lovforslaget.

 

Det skal tages i betragtning, at det samlede støttebeløb er 25 mio. kr. årligt i 4 år, hvorved der vil være behov for en prioritering af indsatsen.

 

Det fremgår af aftalen af 21. februar 2008, at midlerne i denne pulje udmøntes af aftaleparterne efter nærmere aftale.