Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Øget udbredelse af vedvarende energi m.v.).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Henrik Høegh.

(Ordfører)

Henrik Høegh(V):

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er dette lovforslag et led i gennemførelsen af energiaftalen fra februar. En række af hovedinitiativerne i aftalen kræver lovændringer på klima- og energiministerens ressortområde. Disse lovændringer skal gennemføres i det kommende forslag til en VE-lov, der forventes fremsat i Folketinget til efteråret.

Visse elementer i aftalen, som drejer sig om pristilskud til øget anvendelse af vedvarende energikilder, fremsættes dog i nærværende lovforslag. Det sker, med henblik på at tilskuddet kan blive godkendt efter EU-statsstøttereglerne før VE-lovens ikrafttræden. Det drejer sig om støtte til vindmøller. Det drejer sig om støtte til energiproduktion fra biogas og om støtte til anvendelsen af biomasse på de centrale kraftværker, som vi hørte en del om under det forrige forslag. Og endelig drejer det sig om støtte til små VE-teknologier, f.eks. bølgekraft og solenergi.

Herudover gives der med dette lovforslag mulighed for anvendelse af affald, det såkaldte storskrald, som kan anvendes på centrale kraft-varme-værker.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om en tilpasning af pristillægget til havvindmølleparken Rødsand 2, efter at mølleparken nu har været udbudt på ny.

Venstre er som bekendt forligspartner i energiaftalen. Vi er derfor glade for, at elementerne i dette lovforslag er i overensstemmelse med de mål, som energiaftalen fastsætter, herunder en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Vi kan derfor give vores støtte til lovforslaget.

Derudover har vi noteret os, at udbygningen af vedvarende energi-teknologier, der forventes at følge af forslaget, kan skabe øget aktivitet hos leverandører og producenter af VE-teknologier: øget forskning og teknologiudvikling samt en øget eksport af VE-teknologi.

Også på den baggrund kan Venstre fuldt og helt støtte forslaget fra klima- og energiministeren. Vi ser derfor frem til Folketingets fortsatte behandling af dette forslag.

Formanden:

Tak til hr. Henrik Høegh. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Mette Gjerskov.

(Ordfører)

Mette Gjerskov(S):

Det her lovforslag er ganske rigtigt en implementering af energiaftalen fra februar i år. Det betyder, at vi her ser alle de ting, som Socialdemokraterne faktisk er glade for - og også den pris, vi har måttet betale for energiaftalen.

Samlet set kan Socialdemokratiet støtte forslaget. Det indebærer jo støtte til vindmøller, biogas og biomasse og ikke mindst tilskud til fremme af små VE-teknologier. Det indebærer også en mere fleksibel adgang, kan vi kalde det, til affaldsforbrænding, som nu også kan ske centralt. Det er så måske ikke lige det element, vi er allermest glade for, men resten er vi rigtig glade for.

Vi har nogle helt konkrete spørgsmål, som vi skal have afklaret i forbindelse med behandlingen, for det er jo gået lidt hurtigt. Vi har først fået høringssvarene, efter at forslaget var fremsat, så vi har jo nogle spørgsmål, og ministeren har også tilkendegivet, at vi skal have en drøftelse.

Nogle af de spørgsmål, vi selvfølgelig vil rejse, er bl.a. om affald på de centrale værker, altså hvorfor er det, at ministeren skal give de her konkrete godkendelser? Skal det ske, hver eneste gang man skal afbrænde affald, eller en gang årligt? Er det en principgodkendelse? Burde det mon i virkeligheden ikke være miljøministeren? Er vi fuldstændig sikre på, at der ikke sker en forringelse af Danmarks muligheder for at afslå at blive EU's losseplads, så vi skal importere affald fra andre EU-lande? Det er jo det, der er vores grundlæggende og overordnede bekymring i forhold til afbrænding af affald på de centrale værker.

Vi skal så også lige have kigget på, om der er noget i forhold til gratiskvoterne. Det skal vi se på, hvis det viser sig, at affaldsforbrændingen altså ikke reducerer vores kulforbrug. Det er jo kulforbruget, vi også er meget, meget optaget af.

I forhold til biomasse har jeg efter at have læst forslaget overvejet, om vi ikke burde have en definition af biomasse. Jeg tror, det ville være sundt for os alle sammen at få defineret biomasse i lovforslaget.

Jeg synes så også, vi skal overveje, om producenterne på den hidtidige ordning ikke bare skal tilbydes at få lov til at komme over på den nye en gang for alle, så alle får muligheden. Hvad vil konsekvenserne være af sådan et system?

Der er så, som vi vistnok allerede har diskuteret, stigningen i støtten fra 10 til 15 øre på biomasse. Der har vi skrevet i aftalen, at det kun gælder for de centrale værker, og måske skulle vi tage at kigge på, om den tilsvarende stigning ikke også skal ske på de decentrale værker.

En ting, som ligger os meget på sinde, er i forhold til vindmølledelen, hvor vi faktisk mener, at fristen for nedtagning og udstedelse af skrotbeviser bør udskydes et års tid til den 15. december 2010. Det er et ønske fra vindmøllefolkene, som siger, at der kan gå rigtig lang tid fra planlægningen, til vindmøllen reelt er opsat. Der er jo ikke nogen grund til, at der opstår huller i produktionen af vedvarende energi i forbindelse med nedtagningen af en gammel mølle og opsætningen af en ny. Jeg opfatter det mere som en praktisk ting, som vi vel nok kan blive enige om.

Det samme gælder biogas. Der er jo flere af høringssvarene, som lægger op til, at tilskuddet til biogas også skal omfatte bioforgasning, og det kan vi fra Socialdemokraternes side godt se fornuften i.

Det, der er vigtigt for os, og som er det overordnede spørgsmål, vi har brug for at få afklaret i udvalgsbehandlingen, er, at vi med det her forslag ikke åbner unødigt op for et frit affaldsmarked, som vil betyde, at vi får fornøjelsen af det halve Nordeuropas affald i Danmark. Det synes vi sådan set ikke der er nogen grund til. Men vi synes også, det er vigtigt, at vi sikrer, at vi fortsat har mulighed for udbygning af f.eks. fjernvarmenettet, som vi jo mener er en vældig, vældig god ting i Danmark.

Samlet set vil jeg sige, at vi har masser at drøfte - der er rigtig meget indhold i det her lovforslag - men vores udgangspunkt er, at vi er meget enige, og at vi støtter forslaget.

Formanden:

Tak til fru Mette Gjerskov. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Morten Messerschmidt.

(Ordfører)

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg kan huske fra min barndom - det er jo ikke så længe siden - at en af mine store fornøjelser var at spille et spil, der hed »Lad millionerne rulle«. Det handlede ganske kort om, at den, som hurtigst muligt kunne få brugt 1 mio. kr., vandt. Lidt samme fornemmelse har jeg haft, når vi har siddet og forhandlet de her subsidier til forskellige vedvarende energi-former. De, der hurtigst muligt kan få brugt flest - godt nok ikke millioner, vi har nok snarere tre nuller mere på, nemlig milliarder - er dem, der har den reneste samvittighed; det er dem, der har den reneste hensigt; det er dem, der tager prisen for at ville redde kloden. Sådan kan man sådan set meget kort opsummere hele klima- og energidebatten.

Jeg vil tillade mig at komme med et lille spørgsmål. Henset til at vi i dag ikke har en eneste vedvarende energi-form, som er konkurrencedygtig, er det så mest fornuftigt at bruge pengene på at understøtte nogle ikke konkurrencedygtige produktionsformer, eller er det mest fornuftigt at bruge pengene på at udvikle noget, der på sigt kan være konkurrencedygtigt? Det spørgsmål vil ikke være ukendt for de få tilhørere, der måtte være til den her debat, for det har jeg stillet masser af gange. Dog kniber det stadig med svaret.

I alle andre sammenhænge vil man naturligvis sige: Det er jo ikke holdbart i længden at skulle basere en politik på hele tiden at skulle have statsfinansiering. Selvfølgelig må man prøve på at forske og udvikle, sådan at man finder frem til noget, der altså kan være konkurrencedygtigt, og på det tidspunkt få et fuldstændigt skift fra vores afhængighed i dag af fossile brændstoffer til at have noget, der altså ikke udleder det her forkætrede stof, CO2, og andre drivhusgasser. Men svaret blæser fuldstændig i vinden. Det synes jeg er tankevækkende og manende for klimadebatten.

Der er jo ingen tvivl om, at forslaget her vil føre til mere vedvarende energi i Danmark, og det er sådan set godt. Vi har et stort problem med afhængigheden af Mellemøsten, når det kommer til den store olieafhængighed, som vi i dag har i vores energiforsyning, og derfor er det sådan set godt, at vi bevæger os i retning af mere vedvarende energi. Vedvarende energi betyder også forsyningsuafhængighed, og det tror vi er godt. Men spørgsmålet er, om man på lang sigt kommer hurtigst i mål ved at bruge energiformer, som ikke er konkurrencedygtige, eller ved at forske i energiformer, som vil blive konkurrencedygtige.

Endnu et område, som for mig at se har været en lille smule besynderligt i debatten, er at man hele tiden har været enig om, hvad målet er - det er de her 20 pct. vedvarende energi - men det har været fuldstændig upåvirkeligt af, hvorvidt man så ville give støtte i 22.000, 23.000 eller 20.000 fuldlasttimer til vindmøllerne, og fuldstændig upåvirkeligt af, om man ville give 10, 15 eller 12 øre til biogas og tilsvarende for biomasse. Det tankevækkende er bare, hvordan man kan fastholde et mål, men lade de midler, hvormed man skal nå målet, variere. I alle andre politiske forhandlinger, som jeg har været med i, har det været sådan, at midlerne og målet hang sammen, men det gør det ikke i energipolitikken, det gør det ikke i klimadebatten, og det er jo altså et interessant raffinement, som man må tage at acceptere med al sin logiske sans eller andet.

Med de ord vil jeg sige, at det her jo er en central del af energiforliget. Det er helt klart her, de fleste penge bliver brugt. Det er her, PSO'en virkelig har sin berettigelse, i hvert fald set med visse partiers øjne. Det er her, vi får investeret i eksisterende teknologier, og det er givetvis også godt. Der er sikkert et stort udviklingspotentiale på en lang række af de her teknologier. Om ikke andet betyder det i hvert fald noget for vindmølleindustriens aktiekurser, og det er sikkert også godt for dem.

Dog vil jeg fremhæve, at det er mit håb, at den pulje penge på 25 mio. kr., der er afsat til små VE-teknologier, kan fremme nogle alternativer, som på sigt kan blive konkurrencedygtige med fossile brændstoffer. Det sigte ligger desværre ikke rigtig i det her forslag. Det er, synes jeg, en lille smule bagudskuende, men sikkert meget i tidsånden.

Med de ord vil jeg sige, at vi selvfølgelig, fordi det her er en del af energiforliget, som vi grundlæggende tilslutter os, kan støtte forslaget, men altså at vi har et par kritiske bemærkninger, som vi ikke vil holde os tilbage med at fremføre.

Formanden:

Der er ikke korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Vi kan selvfølgelig tilslutte os det forslag, der ligger her. Det er en del af energiforliget, og det er den del af det, hvor vi har fået nye afregningsregler for vind på land, som forhåbentlig sætter gang i udbygningen af vind på land, efter at den har stået stille i meget lang tid. Det er nye afregningspriser for biogas, som vi virkelig håber der kommer gang i nu, efter at vi har haft 7 år, hvor der stort set ikke er blevet bygget biogas, selv om det på alle måder er en fornuftig teknologi. Vi øger tilskuddet til biomasse, og tilsyneladende er vi enige om, at det både skal være til centrale kraft-varme-værker og til decentrale kraft-varme-værker, selv om det sidste ikke direkte fremgår af energiaftalen.

Vi har drøftet nogle forskellige ting i forbindelse med høringssvarene, og jeg har en formodning om, at der kommer nogle ændringer til den her lovgivning. Bl.a. håber jeg, at ministeren er indstillet på, at bioforgasning får det samme tilskud som biogas. Bioforgasning er endnu ikke nogen stor teknologi i Danmark, men den har faktisk et meget stort potentiale, både når vi snakker om forgasning af f.eks. træflis, og når vi snakker om forgasning af affald.

Der er så en række andre ting, som ministeren har vist sig imødekommende over for at justere og lave ændringsforslag til. Jeg håber derfor, at vi kan mødes undervejs og få talt igennem, hvad det er for nogle ting, der skal rettes til i det her forslag, som jo også blev fremsat, inden vi havde høringssvarene fra de forskellige organisationer. Vi var indforstået med, at det blev fremsat så tidligt.

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen(KF):

Dette lovforslag udspringer, som flere også har været inde på, af den energiaftale, der er indgået af et bredt flertal blandt Folketingets partier. Det er en aftale, som jo er ganske skelsættende, og en aftale, som vil fortsætte den positive udvikling, der har været i andelen af vedvarende energi i Danmark.

Det er jo sådan, at man, hvis man ser på gennemsnittet, under den tidligere regering så en stigning pr. år på 0,6 pct., når vi snakker om vedvarende energi. Under den nuværende regering har vi set en stigning på 0,9 pct., og med den her aftale, som vi nu gennemfører, vil man i de kommende år se en stigning på omkring 1,3 pct. Det vil sige, at Danmark årligt og kontinuerligt i et fornuftigt tempo øger andelen af vedvarende energi, så vi fastholder vores førerposition på markedet. Det synes jeg er meget, meget væsentligt, ikke bare set i relation til den store klimaudfordring, som vi står over for, og som vi alle anerkender, men også set i relation til dansk erhvervsliv og de vækstmuligheder, som det her giver.

Jeg må indrømme, at jeg har en lidt anden tilgang til det her end Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt, som har det udgangspunkt: Hvem bruger først 1 mio. kr.? Man kan godt følge pointen, når man har deltaget i energiforhandlingerne i 16 måneder. Men det, som måske glemmes i det regnestykke, er, at når vi ser på den eksport, som netop det, at vi satser på det her område, giver, og på den eksportandel, som der efterhånden er, er vi oppe i en størrelsesorden på omkring 60 mia. kr., når det gælder miljø- og energiteknologi.

Jeg tror ikke, at Danmarks andel i de kommende år vil blive mindre, når vi ser på den her eksport. Vi kan se, at Kina er et stort vækstområde; vi kan se, at Indien er det; vi kan se, at USA skal gøre rigtig meget; og bare det, at EU inden for en meget kort årrække skal bevæge sig fra 6 pct. vedvarende energi til 20 pct., gør jo, at det, at vi er foregangsland på de her forskellige vedvarende energi-typer, vil sikre vækst og udvikling i Danmark, også i de tyndtbefolkede områder, hvor spørgsmålet jo altid har været, hvad de nu skulle leve af i fremtiden. Her er en stor del af svaret.

Jeg synes også, at det giver perspektiv, når vi f.eks. ser på biomasse og biogas, at man her er inde og finde nogle løsninger, hvor man kreativt går ind og løser nogle af de miljømæssige udfordringer, som vi står i og over for, så man bruger f.eks. affald fra landbruget fornuftigt. Det synes jeg er meget, meget perspektivrigt.

Man kan derfor sige, at i forhold til at bruge den her million kroner meget hurtigt, så findes gevinsten altså også derude et sted.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Ja, hvis man kan tale om en gevinst, må det jo forudsætte, at man ved, hvad prisen for ikke at gøre det, man så gør, er. I dag gør vi en masse og bruger en masse milliarder på de her ting, og hvis det er sådan, at prisen for ikke at gøre alle de ting ville være højere end det, vi så bruger, er det klart, at så er der en gevinst. Derfor er det logiske spørgsmål til hr. Per Ørum Jørgensen så bare, om han vil redegøre for, hvad prisen for, at vi ikke gjorde de ting, vi gør, ville være.

Formanden:

Ordføreren.

Per Ørum Jørgensen(KF):

Nu er det jo et meget vanskeligt spørgsmål, hr. Morten Messerschmidt stiller, selv om det egentlig lyder relativt enkelt. Jeg tror heller ikke, hr. Morten Messerschmidt nogen sinde har fået et konkret svar på lige præcis det her spørgsmål, og derfor må jeg ligesom lægge det i hr. Morten Messerschmidts spørgsmål, at han har meget stor tiltro til mine evner til at lave det regnestykke.

Men det, jeg synes vi skal koncentrere os om, er selvfølgelig at kigge på de her perspektiver. Der er jo ingen tvivl om, at når vi ser på den vækst, der er i eksporten af energiteknologi og miljøteknologi fra Danmark til udlandet, og de perspektiver, så er der en vis logik i, at den udvikling vil fortsætte med syvmileskridt, vil jeg kalde det, og derfor ser jeg absolut store perspektiver i det, samtidig med at vi også får løst nogle af vores miljøproblemer, som jo heller ikke er omkostningsfri i det hele taget, og bruger vores ressourcer effektivt. Det synes jeg faktisk er konstruktivt.

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

I IPCC's rapport fra 2007 vil det, man definerer som business as usual - altså, hvis man ikke gør noget videre - betyde, at det mest sandsynlige for Danmark ifølge IPCC vil være en vandstandsstigning på 27 cm frem til udgangen af det her århundrede. Hvis nu vi forholder os konkret til det, siger vi: Ville en vandstandsstigning på 27 cm kunne imødegås for den sum af, jeg tror, vi bruger en 3-4 mia. kr. om året på PSO, eller billigere eller mere hensigtsmæssigt, eller er pengene bedst brugt ved, at vi ændrer business as usual så at sige og gør noget andet, altså nedbringer CO2? Altså, hvordan imødegår vi bedst det forhold, at vandstanden vil stige med 27 cm? Ved at nedbringe CO2? Eller måske ved at lave nogle alternativer?

Det er bare den tankegang, jeg efterlyser hos hr. Per Ørum Jørgensen, når han siger, at der er en gevinst i det. Det ved vi jo ikke, før vi ved, hvad prisen for ikke at gøre noget er.

Formanden:

Ordføreren.

Per Ørum Jørgensen(KF):

Det er klart, at det også er det, at vi jo har en faktor med, som vi ikke kan skrive ned. Men vi har et videnskabeligt grundlag, og det er jeg egentlig glad for at hr. Morten Messerschmidt fremhæver, nemlig FN's klimapanel. Det betyder, at vi jo så har et ens udgangspunkt for de her debatter, og det er meget, meget hjælpsomt og egentlig også et godt værn mod den religion, som også hr. Morten Messerschmidt har nævnt flere gange. Det med at blande religion og politik giver som regel spændende debatter, men måske ikke de bedste løsninger, kan man sige, og det er også tilfældet, når det gælder klimaudfordringen. Men man kan jo ikke sige, at det enten er det ene eller det andet.

Jeg tror, man finder de bedste løsninger, både nationalt og globalt, ved at man både laver en indsats med at tilpasse tingene fysisk til de klimaforandringer, der er, og så sandelig også begrænser klimaforandringerne på den lange bane, for vi kan ikke ændre på de skader, der er sket, ved at tage hensyn til CO2-udslip osv. og få det begrænset så meget som muligt. Vi har så den sidegevinst, at vi også, på grund af at vi er foregangsland på det område, kan høste nogle store eksportgevinster.

Formanden:

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen.

Sidste ordfører er hr. Johs. Poulsen, medmindre man begærer en anden runde.

(Ordfører)

Johs. Poulsen(RV):

Det er jo aldrig til at vide.

Det her lovforslag er så det, der på en række centrale områder implementerer de dele af den brede energiaftale fra den 21. februar, som på ny i høj grad vil vende udviklingen og igen sætte gang i udbygningen af centrale VE-teknologier og dermed give et større bidrag til, at vi i vores energiproduktion kan få en større andel af VE i Danmark. Det er naturligvis positivt. Selv om man set med vores øjne kunne være kommet betydeligt længere, er der dog i et betydeligt omfang tale om et vendepunkt, ikke mindst set i forhold til den situation, der opstod, da den nuværende regering støttet af Dansk Folkeparti overtog magten i 2001 og jo brugte de første år til reelt at afmontere mulighederne for at udbygge den vedvarende energi i det her land. Så på den måde er det positivt, at vi nu får gang i vigtige dele igen, ikke mindst på vindproduktionssiden, biogassiden og på biomassesiden.

Jeg vil dog alligevel også gerne fremhæve det punkt, som er et relativt lille punkt i den store sammenhæng her, men som også en enkelt anden ordfører, hr. Morten Messerschmidt, var inde på, nemlig tilskudspuljen til små vedvarende energiteknologier. Jeg er faktisk enig med hr. Morten Messerschmidt på det her punkt, når han siger, at her kunne kimen godt ligge til at udvikle teknologier, som i hvert fald på længere sigt kunne være nogle af dem, der kunne blive betydelig mere konkurrencedygtige i forhold til nogle andre kendte teknologier. Derfor synes jeg, det kunne være spændende, om man i energiforligskredsen ville være villige til at tage den diskussion i det videre forløb. Vi har selvfølgelig bundet hinanden op på det, der her ligger i aftalen her, det er der ikke nogen tvivl om, men set med vores øjne kunne det være ganske interessant yderligere at dyrke mulighederne for at udvikle nogle af de andre VE-teknologier, som der måske kunne være et langsigtet perspektiv i. Det kan gøres på forskellige måder, og det kunne vi jo så sætte os ned og finde ud af hvordan man bedst kunne gøre, men vi er i hvert fald meget åbne over for at tage den diskussion.

Vi har jo senest set en af de store spillere på banen, Vattenfall, tale om mulighederne for at gå ind i udviklingen af bølgeenergi, og jeg er sikker på, at der også for andre af de små VE-teknologiområder kunne findes muligheder for, at man kunne få sat mere gang i udviklingen. Det kunne dog både være et perspektivrigt og måske også et morsommere fremtidsscenarie, der kunne tegne sig i samarbejdet på det felt, hvis vi kunne begynde at bruge noget af vores energi på det frem for måske at bruge rigtig meget energi på nogle ganske små uløste problemer, som fortsat ligger tilbage.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er et kort spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg er glad for, at hr. Johs. Poulsen i hvert fald på ét område - jeg tror og håber, der er flere, for vi har trods alt indgået et forlig sammen - erklærer sig enig med mig. Men ærgrer hr. Johs. Poulsen sig ikke også over, at man kun har afsat 25 mio. kr. til de her nye vedvarende energikilder og bruger, så vidt jeg husker, mellem 3 og 4 mia. kr. om året på nogle energiformer, som med al mulig sandsynlighed ikke vil nå det sigte, vi er enige om, nemlig at skabe en alternativ energikilde, som er konkurrencedygtig med fossile brændsler? Ærgrer det ikke hr. Johs. Poulsen lige så meget, som det ærgrer mig?

Formanden:

Ordføreren.

Johs. Poulsen(RV):

Nu kender jeg ikke graden af hr. Morten Messerschmidt ærgelse, og derfor kan jeg ikke helt sige, om min har nøjagtig samme omfang. Men jeg kan sige, at jeg ærgrer mig, og mit parti ærgrer sig over, at man ikke også fik en større satsning på udviklingen af det, vi så her i den her sammenhæng kalder de små VE-teknologier. Jeg mener faktisk, der havde været perspektiv i at finde flere midler til det område, og jeg må sige, at jeg også mener, at hvis vi ser på de pristillæg, der nu lægges op til på de andre områder, f.eks. på biomassedelen, kunne man måske godt have undværet en halv eller en hel øre et eller andet sted, som kunne have givet mere fremdrift på nogle af de områder, der handler om de små VE-teknologier. Den diskussion ved hr. Morten Messerschmidt jo udmærket godt at vi gerne var gået ind i, hvis det havde været muligt.

Men lad os nu så i det fremtidsperspektiv, der trods alt ligger i, at vi nu har lavet en bred politisk aftale, tage nogle af de emner op, for jeg opfatter det jo ikke sådan, at vi ikke i kredsen kan diskutere, hvad fremtidsperspektiverne er, og om der på et eller andet punkt skal justeres et eller andet.

Vi står naturligvis ved - og det ved jeg også at hr. Morten Messerschmidts parti gør - det, som er aftalt, men jeg glæder mig over, at der er flere, som vil være med til at løfte den her diskussion.

Formanden:

Hr. Morten Messerschmidt for den sidste bemærkning.

Morten Messerschmidt(DF):

På spørgsmålet om omfanget af min ærgelse vil jeg bare sige, at det er stort. Det kan jeg bekræfte.

Så vil jeg sige, at jeg igen tror, vi er enige om, hvad målet her er. Men har hr. Johs. Poulsen en forventning om, at man på sigt på de primært tre energiområder, som vi nu meget voldsomt subsidierer - i øvrigt har vismændene jo været ude at sige, at det, der sker på vindmølleområdet, er alt for voldsomt - altså på biogas-, biomasse- og på vindenergiområdet, kan frembringe en teknologi, der er konkurrencedygtig med fossile brændstoffer, eller tror hr. Johs. Poulsen, at man i virkeligheden skal gå helt andre veje?

Formanden:

Ordføreren.

Johs. Poulsen(RV):

Nu er der jo mange lag i den der diskussion om, hvornår noget er konkurrencedygtigt, fordi det kommer an på, hvor mange præmisser man lægger ind, og hvor mange omkostninger man så at sige lægger ind på de forskellige teknologier, både de eksisterende og dem, vi har haft bagudrettet, altså nogle af dem, som man satser på at udbygge nu, og nogle af dem, som man kunne tænke sig at udbygge, så det er naturligvis en meget omfattende debat.

Men uanset hvad, tror vi sådan set nok, at der er teknologier, som langsigtet i al fald formodentlig vil kunne udvikles til at være mere konkurrencedygtige end visse af de teknologier, vi så satser på nu, både på den korte, den mellemlange og den lange bane. Den diskussion indgår vi meget gerne i, og jeg synes, det er vigtigt, at der er så mange som muligt, der siger, at den diskussion må vi ikke glemme, i lyset af at vi nu i øjeblikket satser - kan vi godt sige - på noget, der trods alt i et stort omfang er kendte teknologier, men som jo også har vist sig i beskæftigelsesøjemed, i eksportøjemed og set ud fra en række andre lignende perspektiver at have rigtig gode elementer i sig. Det har man jo haft i vindindustrien.

Formanden:

Tak til hr. Johs. Poulsen.

Så er det klima- og energiministeren.

Klima- og energiministeren(Connie Hedegaard):

Det her forslag handler især om det med at forhøje afregningspriserne på elektricitet fra vindmøller, biomasse og biogas, og så handler det om at skabe mulighed for anvendelse af affald på kraftværker.

Så har der været nævnt nogle andre ting her i dag, og dem får vi jo rig lejlighed til at diskutere, når vi senere skal diskutere det lovforslag om vedvarende energi, som Folketinget kommer til at behandle til oktober. Der kan jeg da allerede nu afsløre, for det står såmænd i aftalen, at der jo bl.a. er taget ganske meget højde for de mindre vedvarende energiteknologier, som blev nævnt her før. Der er f.eks. 4 gange 25 mio. kr. bl.a. til sol, der er 30 mio. kr. til varmepumper, der er et videncenter, og der er mange andre ting. Som det også er bekendt, vil regeringen jo gerne have, at vi næste år kan give 750 mio. kr. til forskning og udvikling af energiteknologiområdet, og at vi året efter kan øge det til 1 mia. kr. Så den problemstilling, som hr. Morten Messerschmidt og hr. Johs. Poulsen lige har nævnt, mener jeg sådan set der er taget højde for. Men det kommer vi især til at diskutere senere, når vi får VE-lovforslaget til behandling.

Det, der altså er til behandling i dag, er det med de bedre afregningspriser. Jeg kan glæde mig over, at forleden dag udkom vindbranchen med sådan et blad, hvori de så skrev: Hurra, energiaftalen virker allerede. Der er nemlig kommet ganske mange møller op allerede i marts måned. Det, vi gør med den her lov, er også at sikre bedre afregningspriser for biomasse og for biogas. Med andre ord er der nu ligesom skabt grundlag for, at vi for alvor kan komme i gang med en videreudbygning af den vedvarende energi i Danmark.

Der er mange detaljer, der har været nævnt. Dem vil jeg ikke gå nærmere ind i her af grunde, som ordførerne kender, nemlig at høringssvarene er kommet, efter at lovforslaget var fremsat, og derfor er der også nogle mindre justeringer, som er påkrævet. Jeg kan bl.a. henvise til det, som fru Mette Gjerskov nævnte om husholdningsaffald. Der vil vi ændre definitionen sådan, at vi præciserer, at det er almindelig dagrenovation, som ikke må afbrændes. Sådan kan der også være nogle andre mindre ting, og det er vi selvfølgelig villige til at kigge på i udvalgsbehandlingen.

Formanden:

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.