Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale værker).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 28.03.2008. 1. behandling 06.05.2008. Betænkning 29.05.2008. 2. behandling 10.06.2008).

Forhandling

Formanden:

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Fru Mette Gjerskov som ordfører.

(Ordfører)

Mette Gjerskov (S):

Regeringen vil med det her lovforslag ophæve kulstoppet. Det betyder, at man nu har tænkt sig at proppe en større andel kul ind i vores kraft-varme-værker. Jeg ved ikke rigtigt, hvad man egentlig overhovedet skal sige om det her forslag andet end: Hvordan kan man finde på det? Det er 2008, det er ikke 1968 eller et eller andet årstal, hvor man tror man bare kan fyre kul af, som man har lyst til, uden at det har nogen konsekvenser.

Det står højt og tydeligt i det her lovforslag, at det medfører en stigning i kulforbruget i Danmark. Det mener jeg faktisk er uansvarligt, og det er især et problem i forhold til de andre lande. For hver dansker bruger 4,7 kg kul om dagen, og Danmark ligger som nr. 11 på verdensranglisten over kulforbrug. Det er ikke noget, vi kan være stolte af; det er ikke en verdensrangliste, vi kan være stolte af; det er ikke et kulforbrug, vi kan være stolte af.

Det er jo faktisk sådan, at vi i månedsvis har prøvet at tale regeringen til fornuft i den her sag og finde nogle kompromiser, som ikke er lige så skadelige for Danmarks omdømme som det bare uhæmmet at bruge løs af kul. Desværre er det ikke lykkedes, og derfor skal vi stemme nej til forslaget i dag. Vi mener, at forslaget er dybt, dybt skadeligt for klimaet. Det er dybt skadeligt for Danmarks omdømme op til klimatopmødet næste år, og det er faktisk også rigtig usolidarisk - hvis det må være tilladt en socialdemokrat at bruge sådan et udtryk - at vi bare bruger løs af kul og forventer, at andre lande vil reducere i stedet for.

Jeg vil derfor indtrængende appellere til regeringen om at genoverveje det her. Nu er det sidste chance, i dag er tredjebehandlingen. Vi Socialdemokrater stemmer nej, men vi ville allerhelst have, at det her forslag blev taget helt af bordet. Kunne vi ikke bede regeringen om at genoverveje det? For det ville være bedst for Danmark, for klimaet og ikke mindst for vores omdømme.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der har vildt svært ved at forstå, hvorfor man skal have et forslag og en beslutning om, at man på nogle områder, hvor man ikke må fyre med kul i Danmark, nu godt må fyre med kul.

Alle har hørt statsministeren sige: Vi skal helt af med anvendelsen af kul, olie og naturgas, vi skal helt af med det. Og den første beslutning, man så træffer i denne proces med helt at komme af med kul, er at give tilladelse til, at der må fyres med kul på to store danske værker, der i de seneste mange år - faktisk siden de blev etableret - har haft forbud mod kul. Hvordan hænger det sammen? Det hænger overhovedet ikke sammen.

Logikken kan kun forstås på én måde. Det er, at når det kommer til at omsætte de fine ord om, at vi helt skal af med kul, olie og naturgas, er det alligevel sådan, at indtjening til DONG vejer højere end det rent faktisk at føre en konsekvent klimapolitik.

Jeg siger bare velbekomme. Det er altså det, man har ud af statsministerens fine ord om grøn revolution, som han stod og sagde i går under afslutningsdebatten, og fine ord om, at vi helt skal ud af det fossile brændstofs alder, altså at når det kommer til at beslutte sig, siger man: Vi tager lige lidt mere kul - i Danmark, hvor halvdelen af den strøm, vi trækker ud af stikkontakten, i forvejen kommer fra kul.

Rigtig mange danskere tror, at vi er klassens artige dreng eller artige pige, og at vi er så gode til det her. Men faktisk er vi et land, hvor halvdelen af vores strøm kommer fra kul. Var det så ikke på tide at få den kulanvendelse trappet ned, så vi rent faktisk bevæger os frem mod, at vi ikke har kul, altså at vi udfaser det?

Men nej, her var det bare vigtigere, at DONG fik mulighed for at tjene flere penge, så pyt med det, så kan vi godt vente med det her til om nogle flere år. Det er simpelt hen bare hamrende inkonsekvent.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Jeg er enig i, at man godt kan opfatte det her forslag som en anelse besynderligt og paradoksalt. Det er jo, fordi statsministeren i går lige præcis på energiområdet, på klimaområdet, kom med to formuleringer, som han kunne have hentet på Enhedslistens hjemmeside, nemlig formuleringen om, at vi skulle fuldstændig ud af vores afhængighed af fossile brændstoffer og klare os igennem med vedvarende energi, og brugen af udtrykket grøn revolution. Bedre kunne det næsten ikke være.

Jeg tænkte så, at den forskel, der er på mig og statsministeren, bare er, at statsministeren er en yngre mand, så derfor har han tid til at vente i flere år end mig, og derfor kommer det til at gå lidt langsommere. Det er et temperamentsspørgsmål, og hvis jeg er mere utålmodig end statsministeren, må jeg jo lære at leve med det.

Men så kommer det her forslag, og så forstår jeg ingenting, for det her forslag gør os da ikke uafhængige af fossile brændstoffer på lang sigt. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan det at øge anvendelsen af kul skulle gøre os uafhængige af kul på lang sigt. Det er komplet ubegribeligt, og så må jeg sige, at statsministerens langsigtede sigte måske begynder at blive lidt for langt, også selv om man tænker på, at statsministeren er en ung mand, der har mange år tilbage på jordkloden, særlig fordi han lever sundt. Han skal altså passe på med, at det ikke alene ikke bliver i hans tid, men heller ikke i hans børns tid, at vi vil blive uafhængige af fossile brændstoffer, for det her vil føre til en øget anvendelse af kul i Danmark.

Man kan så stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor kommer forslaget? Jeg vil så sige, at det i går, da jeg læste Børsen, gik op for mig, hvad pointen her var, for der meddelte DONG, at fordi man skal tjene så mange penge som muligt, så man til sin tid kan indbringe en så stor pose penge som muligt til staten, når man skal sælges, ville man i de kommende år nok satse noget mere på olie og kul end på vedvarende energi, for der var betydelig flere penge at tjene på olie. Det fantastiske ved det var, at det var, fordi oliepriserne stiger. Det, der var argumentet for, at DONG, det statsejede olieselskab, skal fokusere mere på olie i de kommende år, er lige præcis det, der gør det så nødvendigt og så indlysende rigtigt at gå hurtigere til værks med at komme over på vedvarende energi.

Pointen er, at det jo er det samme, der ligger her. Det eneste rationelle, fornuftige argument for at tillade mere kul er, at man siger, at det måske kunne give DONG en ekstra indtægt. Det værste ved det hele er jo, at det måske endda er tvivlsomt, og hvis man ikke åbnede op for den fantasiløshed, som det her forslag er udtryk for, ville DONG formentlig kunne tjene mindst lige så mange penge og måske endda flere penge på andre brændselsformer.

Det er bare sørgeligt, synes jeg, at statsministerens flotte visioner, som måske er kommet til ham ad anden vej end Enhedslistens hjemmeside, selv om de kunne være hentet dér, forsvinder som dug for solen, når det handler om at sikre, at DONG kan tjene så mange penge som muligt, og at DONG kan sælges til den højest tænkelige pris.

Tænk hvis vi i stedet for havde den opfattelse, at DONG skulle være et redskab, et instrument, vi brugte til at gennemføre Danmarks energipolitik? Det ville ganske vist betyde, at man skulle opgive det salg af DONG, som alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten støtter. Men det ville da være dejligt, hvis det var sådan, i stedet for, som det er blevet nu, at DONG's interesser og interessen i at tjene penge på DONG gør, at vi i energipolitikken agerer i modsætning til de målsætninger, alle hævder de har.

Det undrer mig så selvfølgelig en lille smule, at man kan lave en stor, flot, perspektivrig og visionær plan for energiudviklingen i Danmark i fremtiden og så tillade, at en del af aftaleparterne laver sådan noget snavs som det her. Jeg troede faktisk, at når man lavede aftaler, gjaldt de for det område, aftalen omfattede, men det er jo i hvert fald bare ærgerligt, at det ikke lykkedes at få det her pillet ud af den aftale, der er lavet.

Anden næstformand (Søren Espersen):

En kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen (KF):

Tak, formand. Jeg synes, det er ganske interessant at høre oppositionen i forbindelse med det her lovforslag. Det, der jo er helt centralt i bestræbelserne på at nå de målsætninger, vi har for andelen af vedvarende energi, er jo bl.a., at vi får rigtig meget biomasse ind i det danske energisystem.

Det, man jo glemmer at sige fra oppositionens side, er, at når man lukker op for mere kul på de to kraft-varme-værker, indebærer det også, at der skal fyres med 70.000 t biomasse. Og det er jo helt centralt i bestræbelserne på at nå de mål, vi har for vedvarende energi.

Der er så også en forskel på regeringspartierne og oppositionen i forbindelse med hele spørgsmålet om energipolitikken. For os er det vigtigt at sige, at energipolitikken er et europæisk anliggende. Jeg ved ikke, om hr. Per Clausen hellere vil have, at der bliver fyret kul af på et ineffektivt værk i Østeuropa end på et effektivt værk i Danmark.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Per Clausen (EL):

Jeg synes sådan set bare, at hr. Per Ørum Jørgensen skulle erkende to ting.

Det første er, at vedtagelsen af det her lovforslag - hvis det kan betale sig for DONG - fører til, at der bliver fyret mere kul af i Danmark, og at det nok bringer os længere væk fra og ikke tættere på at blive uafhængige af fossile brændstoffer.

Det andet, jeg også synes hr. Per Ørum Jørgensen skulle gøre, var at erkende, at den der snedige konstruktion med, at hvis vi fyrer mere kul af i Danmark, er vi sikre på, at det bliver reduceret et andet sted i verden, ikke holder. Det synes jeg er et af de afgørende problemer.

Det er jo indtil nu ikke lykkedes at påvise, at det system, man har med kvotehandel, har fungeret effektivt indtil nu. Jeg ved så godt, at regeringen og regeringspartierne er overbevist om, at det bliver bedre i fremtiden. Det må vi da håbe på, men pointen her er, at vi fyrer mere kul af i Danmark, og at det fører os længere væk fra det mål, som statsministeren siger at vi har i Danmark, og at vi ikke har nogen som helst garanti for, at det reducerer den mængde kul, man fyrer af andre steder i verden.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Ørum Jørgensen for en kort bemærkning.

Per Ørum Jørgensen (KF):

Indledningsvis er jeg nødt til at korrigere mig selv. Jeg sagde 70.000 t biomasse, men det er 700.000 t biomasse. Det er jo en ret væsentlig forskel, også i forhold til bestræbelserne på at nå de meget ambitiøse mål for vedvarende energi, der ligger i energiaftalen.

Men hr. Per Clausen svarer jo ikke på spørgsmålet: Vil hr. Per Clausen hellere have, at der bliver fyret med kul på et ineffektivt værk i Østeuropa end på et effektivt værk i Danmark? Det synes jeg er helt centralt i forhold til den her debat.

Man kan så sige, at hvis det internationalt set lykkes at nå frem til, at vi har en andel, der hedder 50 pct. vedvarende energi, i 2050, må 50 pct. jo nødvendigvis være fossile brændstoffer. Der handler det selvfølgelig om, at det sker på en så effektiv og forsvarlig måde som overhovedet muligt, og der er vi altså helt i førertrøjen i Danmark. Det synes jeg at hr. Per Clausen skal tænke over.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for at svare.

Per Clausen (EL):

Jeg kan forstå på hr. Per Ørum Jørgensen, at det nu er konservativ politik, måske endda regeringens politik, at vi skal fyre meget mere kul af i Danmark i de kommende år, fordi vi på den måde får fyret det kul, der skal fyres af i verden, af på den bedst tænkelige måde. Jeg synes, at hr. Per Ørum Jørgensen skulle tage en snak med statsministeren om det, sådan at vi kan få ændret i statsministerens tale, så han siger: Danmark skal være det land i verden, der er mest afhængigt af fossile brændstoffer af hensyn til miljøet. Det bliver en spændende diskussion.

Jeg bemærkede så, at hr. Per Ørum Jørgensen spurgte, om jeg foretrak, at kul blev fyret af på dårlige værker i Østeuropa. Nej, det har jeg faktisk aldrig sagt noget om. Det, jeg sagde til hr. Per Ørum Jørgensen, var, at han ingen som helst sikkerhed har for, at det reducerer mængden af kul, der bliver brændt af i Østeuropa, at vi brænder mere af i Danmark.

Pointen er jo, at det har vi ingen sikkerhed for, og det bliver måske lidt sværere for os at argumentere for, at de andre lande skal holde op med at bruge kul, når vi selv gør det, fordi det er den måde, vores statsejede energiselskab kan tjene flest penge på.

Jeg tror altså ærlig talt, at hr. Per Ørum Jørgensen er kommet lidt langt ud i sit forsøg på at forklare visdommen i det her forslag.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Nu er Enhedslisten og hr. Per Clausen jo ikke med i energiforliget og har måske derfor heller ikke haft lejlighed til at granske alle de undersøgelser, der ligger til grund for aftalen, og måske er man derfor i det, man kan kalde en vis form for undskyldelig uvidenhed. Men jeg vil alligevel gerne som en slags forbrugeroplysning henvise til, at Ea Energianalyse har lavet en vurdering af konsekvenserne af det her, som faktisk viser, at hver gang, man i Danmark vil putte tre skovle kul ind i et kraftværk, vil man tage fire ud i Østeuropa.

Det relevante spørgsmål kan jeg måske ikke rette til hr. Per Clausen, for det kan jo være nye tal for hr. Per Clausen - det skal jeg ikke kunne afvise, for det er klart, at når man ikke sidder omkring forhandlingsbordet, får man heller ikke alle papirerne tilsendt - men til de venner, som hr. Per Clausen har i den socialistiske del af salen, hvor det nok er sværere at undskylde sig med regulær uvidenhed, men hvor det snarere skyldes dovenskab, fordi man ikke gider læse rapporterne.

Men jeg vil gerne spørge, om ikke det gør indtryk på hr. Per Clausen, at det ikke bare er os, der nu ophæver kulstoppet, der siger det her, men rent faktisk også uafhængige analyseinstitutter som Ea Energianalyse, som jeg da mener Enhedslisten tidligere også har henvist til i sin energipolitik.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at selv hvis jeg havde deltaget i disse meget inspirerende studiekredse, som pågik i et par år under betegnelsen energiforhandlinger, havde jeg næppe haft tid til at læse synderlig flere rapporter om det her område, end jeg har læst.

Men jeg vil godt sige til hr. Morten Messerschmidt, at det, der er kernen, jo ikke er, at det ville være sådan, hvis det, at vi fyrede mere kul af i Danmark, førte til en reduktion i Østeuropa. Hvis den præmis var rigtig, var det jo ikke noget argument for, at det er sådan, det vil foregå i den virkelige verden.

Jeg kan ikke forestille mig, at Ea Energianalyse, som er sobre og seriøse mennesker, skulle have analyseret sig frem til, at der var sikkerhed for, at når vi fyrede mere kul af i Danmark, ville der blive fyret mindre kul af i Østeuropa. For så har de i hvert fald ikke analyseret, hvordan den mekanisme, der handler om salg af CO2-kvoter, har fungeret indtil nu.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Så er spørgsmålet jo, hvad hr. Per Clausen betragter som sikkert. Egentlig er det vel kun sikkert, at vi alle sammen skal dø, og derfra er det alt sammen en stor hypotese.

Sagen er, at vi har uafhængige analyseinstitutter - Ea Energianalyse a/s - som siger, at hvis man smider tre enheder kul ind i de danske kraft-varme-værker, vil der blive taget fire ud i Østeuropa. Det er et positivt regnskab på én enhed. Det er altså en enhed mindre, men vi får den samme energimængde ud. Det er det, som de uafhængige analyseinstitutter siger til min fordel, til regeringens fordel, til Ny Alliances fordel.

Så jeg vil bare gerne spørge: Hvad er det for nogen analyser, som siger det modsatte? Ud over de semimarxistiske analyser og tænketanke, som Enhedslistens sikkert baserer sig på, hvad er det så for nogen helt konkrete analyseresultater og forskningsresultater, der peger på, at hr. Per Clausens virkelighedsopfattelse skulle være mere rigtig end min?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Nu ved jeg jo ikke, om de papirer, som hr. Morten Messerschmidt refererer til, er hemmelige papirer, som vi andre ikke har haft adgang til. Hvis det er dem, jeg har haft adgang til, kan jeg bare konstatere, at hr. Morten Messerschmidt snakker uden om kernen i sagen.

Kernen i sagen er, at hvis øget kulforbrug i Danmark bliver modsvaret af mindre kulforbrug i Østeuropa, så har hr. Morten Messerschmidt ret. Så er der bare folk, der har lavet seriøse analyser af, hvordan kvotehandelssystemet fungerer i den virkelige verden. Så kan det altså meget nemt ende med at være tilskud til den kinesiske statskasse, hvor man så har en forventning om, at det i den kinesiske statskasse skal bruges til at reducere CO2-udslippet dernede. Men så er det synspunkt om, at man skulle have sikkerhed/sandsynlighed for, at øget kulforbrug i Danmark førte til mindre kulforbrug andre steder i verden, væk.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det klima- og energiministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Venstrefløjen, ikke mindst repræsenteret ved hr. Per Clausen, glemmer jo fuldstændig bevidst at fortælle om detaljerne og fortælle om sammenhængen i det her. Det har man heller ikke nogen interesse i. Det er enormt bøvlet, og det er enormt besværligt.

Der findes endnu fossile brændstoffer inklusive kul i verden, det er der endda rigtig længe endnu. Men kommer der så mere fossilt brændstof og kul på grund af denne lov? Svaret er, vil jeg sige til hr. Per Clausen: Nej, det gør der ikke. Det skyldes bl.a. EU's kvotesystem.

Men det er jo forståeligt, hvorfor venstrefløjen ikke ser nogen interesse i at prøve at forklare befolkningen, at det betyder, at hvis man bruger mere fossilt brændstof et sted i EU, vil det fortrænge noget fossilt brændstof et eller andet sted på kloden. Sådan er det. Det kan man ikke tale væk. Men man kan godt få folk til at tro, at det forholder sig anderledes.

Nu udfoldede skatteministeren jo før ganske omfattende pædagogiske bestræbelser på at forklare hr. Per Clausen EU's kvotesystem. Det lykkedes ikke. Jeg har sådan set også selv forsøgt det i årevis. Vi må bare erkende, at det er svært, og med hr. Per Clausen er det i hvert fald ikke lykkedes.

Men så er der vel et andet argument, som er til at forstå: Hvis nu vi sagde, at det kun handler om, hvorvidt det fortrænger noget fossilt brændstof et andet sted, så kunne man sådan set med en eller anden fornuft føre diskussionen om, hvordan regnestykket ender med at gå op til sidst. Men vi har jo sat en udtrykkelig betingelse: Man får på de her to konkrete værker kun lov til at indføre kul, hvis man til gengæld indfører op mod 700.000 t ekstra biomasse. Det er altså 1,2 pct. mere vedvarende energi i Danmark.

Den sidste ting er, at da vi alle sammen undtagen hr. Per Clausen og hans parti jo samtidig har lavet en energiaftale, hvor vi siger, at vi på den ene side frem mod 2011 skal bruge mindre energi i Danmark - det har vi en procent for - og på den anden side skal øge andelen af vedvarende energi i den energi, vi bruger, så er det altså uomgængelig logisk, vil jeg sige til hr. Per Clausen, at vi i de kommende år ikke kommer til at få et større forbrug af fossile brændsler, men mindre, for ellers kan man ikke både sænke det totale energiforbrug og have en højere andel af vedvarende energi. Det kan selv hr. Per Clausen ikke bortforklare.

Anden næstformand (Søren Espersen):

En kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Kirsten Brosbøl (S):

Jeg synes jo i virkeligheden, at det, vi ser her i dag, er regeringens sande ansigt i energi- og klimapolitikken. Skåltalerne er pakket væk, skåltalen fra i går er det i hvert fald, hvor statsministeren jo klart og tydeligt lovede, at det skulle være slut med fossile brændstoffer. Nej, i stedet for banker virkeligheden på, en virkelighed, hvor energiforbruget stiger, CO2-udledningen stiger, og nu skal kulforbruget altså også stige. Det er VKO-flertallets energipolitik i praksis.

Jeg vil godt spørge klima- og energiministeren, hvad hun vil sige til de mange, som i 2009 vil rette deres fokus mod Danmark, hvor vi skal have det her klimatopmøde, og hvor ministeren altså skal prøve at overbevise andre lande om, at de skal indføre mere vedvarende energi. Hvad vil hun sige til de lande, når de så spørger, hvorfor Danmark øger kulforbruget, når det, vi snakker om, er, hvordan vi kan få mere vedvarende energi i stedet for? Det synes jeg kunne være interessant at høre fra klima- og energiministeren.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Jeg vil godt sige til det første, som klima- og energiministeren siger om, at kvotesystemet betyder, at der så kommer nogle fossile brændstoffer ud et andet sted: Ja, hvis kvotesystemet var så tæt, så det betød det, så var det korrekt, men det er det bare ikke, for i øjeblikket er der huller i kvotesystemet, og derfor holder den ikke. Man kan rent faktisk købe sig til forureningskvoter i nogle lande, hvor der ikke er loft på udslippet, og det er det, der er problemet i øjeblikket.

Det andet, ministeren siger, er, at betingelsen for, at Avedøre 2 og Skærbækværket får lov til at fyre med kul, er, at virksomheden DONG samtidig sikrer, at der bliver brændt mere biomasse af. Det er det, jeg kalder en gratis omgang, for vi havde faktisk på det tidspunkt aftalt - og det stemmer vi om lidt - at biomasse får et ekstra tilskud. Det betyder, at det er en meget bedre forretning for DONG at fyre biomasse af, end det er at fyre kul af, fordi kul er blevet dyrere. Derfor er det sådan set lidt af en gratis omgang fra ministerens side at pakke det ind i, at de skal fyre mere biomasse af. Det havde man ikke behøvet at ophæve kulstoppet for.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Jeg må altså bare sige til fru Anne Grete Holmsgaard: Hvis det var sådan en gratis omgang, er det så egentlig ikke mærkeligt, at DONG's lobbyister render rundt på gangene her på Christiansborg og forsøger at bekæmpe denne betingelse om op til de 700.000 t biomasse, hvis det var så enkelt, at de ville gøre det under alle omstændigheder? Gad vide, hvorfor det så er, at DONG forsøger at undgå den betingelse. Det viser jo trods alt, at det, jeg siger, er det rigtige.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Jeg tror, at vi tager fru Kirsten Brosbøl for endnu en kort bemærkning, og så tager vi fru Anne Grete Holmsgaard bagefter.

Kirsten Brosbøl (S):

Jeg er da sådan helt overrasket, for det er, som om ministeren overhovedet ikke hørte, at jeg faktisk stillede et spørgsmål. Så hvis ministeren kunne høre efter nu, så kunne være, at hun ville ulejlige sig med at gå op og besvare den korte bemærkning, som jeg havde før, nemlig: Hvad har ministeren tænkt sig at sige til de mange, som jo i den kommende tid vil rette fokus mod Danmark og se på, hvordan man gør her i landet? Hvis Danmark skal være foregangsland, er det her så ikke den fuldstændig modsatte retning at gå i, nemlig at vi altså nu her i dag vedtager - eller flertallet i det her Folketing - at kulforbruget nu skal stige? Det er da den fuldstændig gale vej at gå, hvis man gerne vil være foregangsland og gerne vil sørge for, at vi kan få klimaaftalen i Danmark til næste år, hvor andre lande indvilger i, at vi nu skal gøre mere for vedvarende energi. Jeg synes altså, at det her er et bevis på, at den her regering i praksis gør noget helt andet, end man siger i de flotte skåltaler.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for endnu en kort bemærkning.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

For det første vil jeg sige, at det da er klart, at DONG render rundt og lobbyer, det gør de hele tiden. De vil selvfølgelig bare have frie hænder, så de ikke er bundet af noget som helst. Det, der er det absurde her, er, at politikere kan få sig selv til at sige, at det er rigtig fint, at man laver en handel på den her måde. Hvis man absolut ville sige, at DONG skulle have lov til at fyre kul på Avedøre, så havde den rigtige handel selvfølgelig været at sige, at de så skulle tage kul ud på nogle af deres andre og mindre effektive værker. Det havde været den rigtige handel. Det har vi diskuteret i timevis, og der har det bare være en blank afvisning fra regeringen. Det er derfor, at jeg siger: Vorherre bevares, hvor er der lang afstand mellem de flotte visioner om, at vi skal ud af kul-, olie- og naturgasalderen, når det, man rent faktisk beslutter, er, at man får lov til at fyre mere kul af.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er det ministeren. Jeg skal lige gøre fru Anne Grete Holmsgaard opmærksom på, at de der anråbninger til højere magter ikke er normalt her.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Jeg vil sige, at vi godt kan tage den der meget, meget lange diskussion. Nogle af os har haft den kørende med hinanden i mange, mange måneder, og jeg mener simpelt hen ikke, at der er noget nyt at tilføje. Det kan være, der er det for fru Kirsten Brosbøl, som ikke har været en del af forhandlingerne og måske derfor heller ikke kender alle argumenterne. Men der er ikke noget problem i forhold til gæster fra udlandet. Gæster fra udlandet ved godt, at vi for det første stadig væk har fossile brændsler i verden, og at det for det andet kan være en rigtig god idé at brænde kul af der, hvor det sker renest i stedet for på mere »beskidte« værker. Det tror jeg altså også godt man kan forstå, selv om man ikke sådan lige plejer at være nøgleaktør i klimadebatten eller i energidebatten. Det er det, det her grundlæggende handler om, og da hverken Danmark eller alle de andre aktører er idioter, så ved de jo godt, at vi fortrænger ting et sted. Når vi bruger mere af en ting et sted, fortrænger det i EU's kvotesystem, at man bruger det et andet sted. Det er sådan, kvotesystemet fungerer. Derudover tror jeg faktisk, at de ville være rigtig imponeret af, at der er en regering, som oven i købet siger, at man ikke bare kan få lov. Selv om man har et marked, selv om man har en kvotepris, kan man ikke bare få lov at gøre det. Man skal oven i købet også levere mere vedvarende energi. Det er en ufravigelig betingelse.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Der er endnu en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Gjerskov.

Mette Gjerskov (S):

Bare fordi der stadig væk er meget kul i verden, behøver vi ikke at bruge det alt sammen lige med det samme, og vi behøver jo heller ikke at brænde det alt sammen af i Danmark. Det er sådan set bare det, der er vores pointe.

Regeringen har i de første 6 år syltet klimaindsatsen og sat os gevaldigt tilbage. Den startede med at aflyse tre vindmølleparker, ansætte Lomborg, og siden har den arbejdet for i EU at få den CO2-andel, vi skal nedbringe, op - op, venner!

Konsekvenserne af den slappe klimapolitik kan vi jo se: Energiforbruget er stigende, det er CO2-udledningen også, og nu skal vi have et stigende kulforbrug. Jeg kan godt se, at ministeren har meget travlt, men hvis hun hørte efter bare halvdelen af, hvad der blev sagt heroppefra, ville hun kunne svare på det, der bliver spurgt om. Spørgsmålet fra den socialdemokratiske fru Kirsten Brosbøl var før: Hvad har klimaministeren tænkt sig at sige til verdens ledere, når de står her næste år og spørger, hvad vi har gjort i forhold til kulindsatsen i Danmark?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ønsker ministeren at svare nu? Nej. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen, værsgo.

Per Clausen (EL):

Det kan somme tider være sådan, at man kan få lyst til at anråbe de højere magter - men jeg skal nok lade være - for først har jeg en debat med skatteministeren, som fortæller mig, at jeg er for detaljeret, så fortæller klimaministeren mig, at jeg ikke går nok i detaljer. Altså, det er jo ikke nemt at have med det her at gøre.

Så vil jeg bare stille et enkelt spørgsmål til klimaministeren. Det er: Hvad er formålet med, og hvad er gevinsten ved at åbne op for, at der kan fyres med mere kul, når målsætningen er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer?

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Formålet er da klart nok. Formålet er at sørge for, at så længe vi bruger fossile brændsler, fyrer vi det af der, hvor det er til mindst skade for natur og miljø og klima. Det synes jeg egentlig er ret enkelt. Jeg synes også, at det er til at forklare både indenlandske og udenlandske borgere og politikere.

Så kan jeg bare sige til fru Mette Gjerskov, at fru Mette Gjerskov råber så højt, at hun kan være helt tryg ved, at jeg hører hvert et ord, hun siger fra talerstolen.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Mette Gjerskov for en sidste kort bemærkning.

Mette Gjerskov (S):

Jeg er rigtig glad for, at klimaministeren hører, hvad jeg siger. Jeg ville være endnu gladere, hvis hun også gjorde, hvad vi Socialdemokrater siger, og pakker den her lov rigtig langt væk. For det, klimaministeren siger nu, er, at det er lige meget, at kulforbruget stiger i Danmark, for vi har netop et kvotesystem i EU, som er så fælles, at nogle andre må reducere, og så må nogle andre lande skære ned.

Det svarer jo i mine øjne til at sige, at vi ikke behøver at hjælpe de fattige i Afrika. FN har jo aftalt at halvere fattigdommen inden 2015, så behøver vi jo ikke at røre en finger, for det er der jo nok nogle andre lande, der gør. Vi har jo en fælles aftale.

Er det nu en måde at overbevise resten af verden om, at vi der har et problem; klimaet har et problem, og det må vi gøre noget ved? Nej, det er selvfølgelig ved, at Danmark er foregangsland, ikke ved, at Danmark kommer halsende bagefter.

Vi skal have et faldende kulforbrug. Bare fordi der er kul derude, behøver vi jo ikke at fyre det alt sammen af i de danske kraftværker. Jeg vil meget gerne appellere til regeringen endnu en gang om at fjerne det her lovforslag.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Jeg bliver nødt til at sige, at fru Mette Gjerskov manipulerer, for fru Mette Gjerskov siger det, som om hun ved, at kulforbruget i Danmark stiger. Det ved fru Mette Gjerskov ikke. Det ved vi ikke. Vi ved, at vi er åbne for, at man kan få lov til at fyre med kul de to steder i Danmark, hvor det kan ske renest. Men der er faktisk ingen, der kan vide præcist, hvordan de her ting udvikler sig, fordi der er tale om et marked og en aktør på et marked.

Men det, vi ved, er, at totalt i Danmark er 175 ud af Folketingets 179 mandater enige om og har aftalt, at energiforbruget i Danmark skal falde, og at andelen af vedvarende energi skal stige. Det er et faktum, som fru Mette Gjerskov ikke kan tale væk. Derfor vil der i de kommende år totalt blive brugt færre fossile brændsler i Danmark, ellers vil vi ikke nå vores mål, altså de mål, som fru Mette Gjerskov og jeg i fællesskab har aftalt og er enige om at knokle for.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Per Clausen (EL):

Ministeren må vel erkende, at den eneste grund til at komme med sådan et lovforslag som det her er, at man vil skabe mulighed for, at der kan fyres med mere kul i Danmark. Og jeg forstod måske også, at ministeren mente, at det sådan set også var godt. Hun siger i hver anden sætning, at det er godt, for så bliver det ikke fyret af andre steder. Men hvis det var ministerens ærlige mening, var hun jo nødt til at sige, at Danmark netop skal opkøbe så mange kvoter som muligt og fyre så meget kul af i Danmark som muligt, fordi det globalt set er det bedste.

Det siger ministeren ikke. Ministeren siger, at Danmarks anvendelse af fossile brændstoffer i Danmark skal reduceres. Og så stiller jeg bare spørgsmålet: Hvordan medvirker den del af det her forslag, der handler om, at man åbner op for at bruge mere kul, til det?

Jeg kan ikke se andet, end at når man åbner op for, at der kan bruges mere kul, går det i den modsatte retning af det, der er hensigten med regeringens politik, og det, som man siger er hensigten med den aftale, man har lavet med - som ministeren har helt ret i - alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Anden næstformand (Søren Espersen):

En kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

I virkeligheden kan det jo siges meget kortfattet: Dansk kulafbrænding er godt, østeuropæisk kulafbrænding er dårligt. Og netop derfor giver det jo masser af mening, at vi brænder kullet af på de effektive værker i Danmark. Det giver samme mængde energi for mindre kul, det giver samme mængde energi for mindre CO2. Det er godt for Danmark, det er godt for Europa, det er godt for verden. De eneste, det tilsyneladende ikke er godt for, er venstrefløjen, som stadig væk har svært ved at lægge to og to sammen.

Men sagen er bare, at medmindre man kan føre bevis for, at den her lov vil føre til en stigning i energiforbruget, er alt det, der er blevet sagt fra den røde side af salen total nonsens. For forudsætningen for, at der udledes mere CO2, er, at der produceres mere energi, og der kan ikke føres et bevis for, at dette forslag vil føre til et større energibehov. Det er ikke intentionen med forslaget, det er slet ikke det, der ligger i det. Det handler om produktionsformen, og det vil være til gavn for Danmark, for Europa og for verden.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg gætter på, at ministeren er enig med mig i, at den store udfordring for Danmark bliver at få en succes på klimatopmødet i 2009 i København. Hvis vi skal have en succes, skal vi også vise os som foregangsland, og derfor vil jeg meget gerne gentage min kollega, fru Kirsten Brosbøls, spørgsmål, for jeg synes, at du som minister skylder at svare ordentligt på spørgsmålet:

Hvad skal vi sige, når alverdens ledere står i Danmark og siger, at de er klar til at investere i vedvarende energi, hvis Danmark også er det, og hvis Danmark skærer i sit kulforbrug, samtidig med at Danmark øger andelen af vedvarende energi? Skal vi stå og sige, at vi nok skal gøre det på et eller andet tidspunkt, og at vi ikke behøver at være foregangsland nu, bare fordi vi skal holde et klimatopmøde? Hvad er det, vi skal sige til verdens ledere, når det kommet til stykket?

Jeg synes virkelig, at du skylder et svar på det spørgsmål, og det forventer jeg du kommer med.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Man må ikke henvende sig til ministeren ved at bruge ordet du, man skal bruge ordet ministeren. Og så er det ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Nu har jeg svaret på det spørgsmål rigtig mange gange, og jeg kan godt gøre det en gang til, for det er faktisk et glimrende budskab: Alverdens ledere, der måtte komme til København, forstår faktisk godt mekanismen både i markedet og i kvotesystemet. Det er faktisk noget af det, vi vil prøve at få udbredt til at være et globalt princip, der skal gælde. Så der tror jeg faktisk, at de vil sige, at det egentlig var interessant. Her er et europæisk land, hvor de allerede har gjort det.

Så tror jeg også, at de vil synes, at det er rigtig interessant at vide, at vi i Danmark har en 4-årig energiaftale, som gør, at vi udbygger vedvarende energi over en længere årrække i Danmark, mere end vi nogensinde før har gjort i Danmark.

Jeg tror også, at de synes, at det er interessant, når de hører, at siden 1997 er der intet EU-medlemsland, der har udbygget med så meget vedvarende energi som Danmark, og vi fortsætter oven i købet med det, og vi har et bredt Folketing bag os.

Endelig, når de så hører det sidste, nemlig at vi ikke bare har vækst i samfundet, lav ledighed og holder energiforbruget nogenlunde stabilt, men nu også har et bredt flertal i Folketinget, der er enig om, at vi skal sænke energiforbruget, så tror jeg altså alligevel, at de bliver imponerede.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg mangler stadig væk, at ministeren bekræfter det, som jeg pointerede, og i øvrigt i høj grad at venstrefløjen leverer den tvivlsomme dokumentation, de måtte have for deres påstande, altså at forudsætningen for, at der overhovedet kan ske en stigning i kulforbruget, er, at der sker en stigning i energiforbruget foranledet af dette forslag. Er der nogen som helst sammenhæng mellem dette forslag og en eventuel stigning i energiforbruget? Nej, det er der ikke, og hvis ikke man kan sandsynliggøre det, er alt det, der er sagt fra venstrefløjens side, totalt nonsens. Derfor vil jeg spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at dette forslag ikke vil have nogen som helst betydning for behovet for energimængden. Det handler kun om produktionsformen, og her kommer vi altså i den stationære mængde til at producere sådan, at vi får mere energi pr. enhed kul.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en sidste kort bemærkning.

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg vil give ministeren ret i, at vi heldigvis har besluttet, at vi skal udbygge den vedvarende energi. Men jeg tvivler altså på, hvor meget af det der er udført frem til topmødet i 2009, og det er jo et af problemerne. Vi ved alle sammen, når vi taler med vores børn, at det ikke er nok at tale. Vi er også nødt til at handle, og det tror jeg faktisk også resten af verden vil kigge på i forhold til Danmark. Vi har to store udfordringer. Energiforbruget er stadig væk stigende i Danmark. På trods af at vi ønsker det modsatte, er det stigende. Vores trafikforbrug er stigende. Folk kører mere og mere i deres biler. Generelt kan vi bare se, at CO2-udslippet er stigende. Så kan vi godt sige, at vi har foretaget en masse handlinger, og at vi har sagt en masse, men hvis det ikke er kommet igennem og har vist sig på verdensplan, står vi stadig væk tilbage med et forklaringsproblem.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Faktum er, at andelen af vedvarende energi i Danmark er øget år for år for år igennem rigtig mange år takket være bred opbakning fra så godt som hele Folketinget. Det er også et faktum, at den udbygningstakt, der nu lægges op til, er historisk stor. Derfor synes jeg sådan set også, at det er lidt fjollet, at vi nu får det til at fremstå over for offentligheden, som om vi er enormt splittede med hensyn til de her ting.

Vi har ikke bare vedtaget fælles mål, vi har også vedtaget fælles virkemidler. Det ligger faktisk i nogle af de andre lovforslag, vi lige præcis har vedtaget her i Folketinget. De træder i kraft øjeblikkelig, og jeg vil gerne minde om, at der faktisk allerede i marts kom til at ske noget på vindfronten. Det samme kommer nu til at ske, hvad angår biogas og biomasse. Skulle vi nu ikke alligevel lade være med at male tingene sort, når vi rent faktisk i fællesskab har bestræbt os på, at det skal gå i positiv retning, sådan som det har gjort i en ubrudt række af rigtig, rigtig mange år i Danmark.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Jeg kan se, at der er endnu en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Ida Auken (SF):

Vi har i dag været vidne til noget af et mediestunt. Vi har været vidne til, at man har opfundet begrebet grønt kul. Det er virkelig, virkelig mærkeligt at være vidne til, at vi lige pludselig har noget i Danmark, der hedder grønt kul. Hvis der er noget, som kul er, så er det kulhamrende sort, og det har den her debat også været. Lad mig så med hensyn til vedvarende energi sige, at det jo altså er sådan, at der i 2004, 2005 og 2006 stort set ikke skete noget på det her område. Der har Danmark stået stille. Så det er ikke så mærkeligt, at vi i dag er mange, der er på dupperne, og som synes, at det her er et rigtig dårligt lovforslag at vedtage.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak. Så skal vi i gang med anden runde, og den første er her Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Gjerskov.

(Ordfører)

Mette Gjerskov (S):

Tak for det, formand. Vores klimaminister, eller i denne sag kalder vi det jo kulminister, siger, at offentligheden ikke må få det indtryk, at vi her i Folketinget er splittet på energiområdet, for vi har jo indgået et forlig sammen. Det er nemlig rigtigt. Derfor har vi lige stemt ja til tre lovforslag, og om lidt kommer vi også til at stemme ja til et fjerde lovforslag. Men det her lovforslag, som handler om at bruge mere kul i Danmark, kan vi ikke stemme for som Socialdemokrater. Vi kan selvfølgelig kun stemme nej, og det er der adskillige grunde til.

Det er faktisk sådan, at vi tror på, at måden, hvorpå Danmark som et lille land kan få indflydelse ude i verden, er, ved at vi er troværdige og går foran. Vi får ikke indflydelse ude i verden ved at være større, ved at være rigere, ved at være farligere end andre lande eller ved at have flere stemmer end de andre lande i de store forsamlinger. Nej, vi gør det via vores troværdighed, og ved at vi går foran som foregangsland.

Hvad er det så, vi gør nu? Først stiger energiforbruget, så stiger CO2-udledningen, og nu har vi altså et lovforslag, som sandsynligvis også vil føre til et stigende kulforbrug i Danmark. Klimaministeren satte spørgsmålstegn ved det, men jeg vil gerne citere fra en passage i lovforslaget om de miljømæssige konsekvenser, som klimaministeren selv har skrevet, inden det blev sendt over til Folketinget. Der står:

»En ophævelse af kulforbuddet kan føre til øget anvendelse af kul til elproduktion i Danmark.«

Til øget anvendelse i Danmark, står der altså. Det vil sige, at vi kommer til at bruge mere kul i Danmark. Nu ved jeg godt, at Dansk Folkeparti bliver ved med at sige, at der i det her lovforslag ikke står noget om, at vi bruger mere energi i Danmark. Nej, men vi ved jo fra alle statistikkerne, at vi bruger mere energi i Danmark. Det vil så også betyde, at noget af den mere energi, vi bruger, kommer, ved at der skal bruges kul i de danske kraftværker - og bruges mere kul i de danske kraftværker.

Dansk Folkeparti siger, at det handler om produktionsformen og ikke produktionsmængden. Ja, det her forslag handler om produktionsformen, men alt det, vi ellers gør, handler om produktionsmængden, og vi er jo ligesom nødt til at forholde os til mængden. Og faktum er altså, at vi har et stigende energiforbrug i Danmark.

Den tidligere taler på talerstolen sagde, at kul nu engang er sort, og det vil jeg give hende fuldstændig ret i. Vores samvittighed må også blive sort, når vi beder resten af verden om at reducere deres CO2-udledning og deres forbrug af fossile brændstoffer og vi så herhjemme vælger at gøre lige præcis det modsatte. Det er en skændsel og en skandale, og jeg vil gentage min opfordring: Kunne vi ikke få fjernet det her lovforslag fra Folketingets bord i dag. Kunne regeringen ikke bruge sommerferien på at besinde sig og genoverveje det og sørge for, at vi reducerer kulforbruget i Danmark i stedet for at lade det stige.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører i anden runde.

(Ordfører)

Morten Messerschmidt (DF):

Når man hører fru Mette Gjerskov, er det, som om den socialdemokratiske retorik kan indsnævres til et mantra om, at hvad vi ikke forstår, kan vi ikke stemme for, og da vi ikke vil forstå, kan vi heller ikke stemme for det. I bund og grund er det jo ærgerligt, for fru Mette Gjerskov kredser om hovedpointen her, nemlig sondringen mellem energibehovet, altså den producerede mængde energi, og så produktionsformen. Men derfra og til egentlig at sondre kommer hun alligevel ud i en sammenblanding, som ikke rigtig er relevant.

Lad mig derfor gøre det fuldstændig klart, at det her forslag ikke ændrer på behovet for energi i Europa. Det har faktisk intet med energibehovet at gøre. Uanset om vi vedtager det her eller om vi sender det til en eller anden socialdemokratisk tænkepause - måske en rød skole, hvad ved jeg - vil energibehovet i Europa være stationært. Det vil være præcis det samme.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at der er udefra kommende faktorer, som gør, at energibehovet stiger. Det har bare absolut intet med det her forslag at gøre. Derfor er det nonsens, og det er usandt at påstå, at det her vil føre til et større kulforbrug i Europa. Det vil gøre det modsatte af den simple årsag, at vi skal have produceret den samme mængde energi, og på de danske kraftværker kan vi gøre det med mindre kul - mindre kul, men den samme energi, mindre CO2, men den samme energi. Det er smukt, det burde man også kunne forstå, selv om man hører til på venstrefløjen.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, i anden runde.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen (KF):

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om oppositionen ikke vil forstå, eller om de ikke kan forstå, hvad det her handler om. Noget, der er helt centralt i forbindelse med den energiaftale, vi lavede for nylig, er jo netop, at energipolitikken er blevet et europæisk anliggende. Det vil sige, at hvis vi fyrer med kul på Avedøreværket, bliver der fyret mindre et andet sted. Man regulerer det simpelt hen over kvoter internationalt set, og det er det helt centrale ved energipolitikken.

Det, jeg synes vi skal glæde os over, er, at man nu i forbindelse med det her lovforslag giver mulighed for, at der kan blive fyret med 700.000 t biomasse, altså vedvarende energi. Det hæfter oppositionen sig overhovedet ikke ved - 700.000 t biomasse.

Jeg synes, det er væsentligt at understrege, at under den tidligere regering, altså frem til 2001, mens hr. Svend Auken var miljøminister, steg andelen af vedvarende energi i gennemsnit med 0,6 pct. årligt. Under den nuværende regering er vi altså tæt på en stigning på 1 pct. - 1 pct. - vedvarende energi årligt. Og med den energiaftale, vi har lavet, tyder alt på, at vi kan få en stigning på 1,3 pct. årligt, når det gælder vedvarende energi.

Derfor bliver andelen af vedvarende energi større og større for hvert år, der går, men det er jo klart, at vores mål er, at vi skal op på 30 pct. i 2020. Og så har vi så 70 pct., der ikke er vedvarende energi, hvor vi er nødt til at bruge fossile brændstoffer, det giver sig selv. Og derfor handler det jo om, at når vi så anvender fossile brændstoffer, skal det ske så effektivt og så forsvarligt, som overhovedet muligt. Og der er jeg altså mere tryg ved, at det sker på et værk i Danmark og ikke et sted i Østeuropa.

Så det her er et spil for galleriet, når det gælder oppositionen. Jeg tror egentlig godt, man kan forstå, at det her lovforslag er fornuftigt, men man vil ikke.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Nu tror jeg faktisk ikke, at hr. Per Ørum Jørgensen lyver bevidst, men det, han siger, nærmer sig altså virkelig det, man kalder løgn. Er det virkelig rigtigt, at den vedvarende energi bare har tordnet frem under den her regering? Ja, de første par år, for det var konsekvenserne af den politik, der blev ført i årene forud. Alle ved jo, at når man beslutter sig for, at der skal havmøller op eller vindmøller op, så er de der ikke dagen efter, så tager det faktisk temmelig lang tid, inden de er der.

Så da det rigtig tordnede frem med vedvarende energi i 2002, skyldtes det beslutninger, der var taget under den tidligere regering. Når det samme skete i 2003, skyldtes det også beslutninger, der var taget under den tidligere regering. Og hvad skete der så? Ja, så begyndte det at gå i sin mor igen, fordi der ikke blev truffet nogen beslutninger.

Det er jo bare sandheden, at det første, den her regering gjorde, da den kom til, var at aflyse tre havmølleparker, og så fjernede den alle udviklingsmidlerne til vedvarende energi. Det er jo dokumenterbart, det, jeg står og siger, og derfor skal man passe på, når man laver den der talgymnastik, som hr. Per Ørum Jørgensen laver, at man ikke kommer til at gøre det på en sådan måde, at man nærmer sig det, som faktisk må siges at være usandt.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen (KF):

Jeg er egentlig lidt skuffet over, at fru Anne Grete Holmsgaard siger, at jeg taler usandt, for fru Anne Grete Holmsgaard er jo fuldt ud klar over, at de her tal er korrekte. Men vedvarende energi er jo ikke kun vind, det er biogas, biomasse, det er en lang række teknologier. Og jeg vil gerne gentage de her tal: Under den tidligere regering steg andelen af vedvarende energi i gennemsnit med 0,6 pct. årligt, og under den nuværende regering stiger andelen med 0,9 pct. årligt. Det er fakta. Og med den energiaftale, vi laver, er sporet lagt for, at andelen af vedvarende energi kan stige med ca. 1,3 pct.

Det kan fru Anne Grete Holmsgaard ikke benægte, for det er fakta.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Det er da klart, at man kan få ting til at se ud af rigtig meget, når man høster frugterne af andres arbejde og siger: O.k., det var godt nok noget, der blev besluttet under den tidligere regering, men det tier vi lige sådan lidt stille med, og så siger vi, at det rent faktisk blev rejst, altså stillet op, under os, og så er det også os, der tager æren for det. Det er simpelt hen bare en rigtig ækel måde at snyde på.

Så vil jeg sige, at folk, der har villet prøve at investere i biogas, jo bare ved, at de ikke har kunnet investere i det. Så der er ikke kommet mere biogas - jo, der er kommet et enkelt anlæg under den her regering. Men hvad er det, der er kommet mere af? Der er kommet rigtig meget mere brænde i brændeovnene, og der er kommet mere affald i affaldsfyringsanlæggene, og så er der enkelte, der har investeret i noget biomasse og taget chancen. Men med hensyn til vind vil jeg sige, at alle jo ved, at der stort set ikke er kommet vindmøller op i 2004, 2005, 2006 og 2007.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen (KF):

Fru Anne Grete Holmsgaard er altså for forstandig på energiområdet til at sige det, hun siger her. Fru Anne Grete Holmsgaard ved udmærket, at når vi taler vedvarende energi, er det altså sådan, at der også er andre energiformer end vind. Der er mange muligheder. Og det, der er væsentligt, når vi taler vedvarende energi, er - og jeg vil gerne gentage det - at under den tidligere regering steg andelen af vedvarende energi med 0,6 pct. årligt, og under den nuværende regering - uanset om fru Anne Grete Holmsgaard kan lide det eller ej - steg andelen af vedvarende energi faktisk endnu mere, nemlig med 0,9 pct. Og det er jo derfor, vi har den her stabile udvikling frem mod de 30 pct. i 2020.

Vedvarende energi er andet end vind, vil jeg sige til fru Anne Grete Holmsgaard, det er også biomasse, det er biogas, det er en masse forskellige teknologier, og det ved fru Anne Grete Holmsgaard jo godt.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Mette Gjerskov (S):

Jeg ved ikke, om jeg hørte rigtigt, men jeg tror faktisk, at jeg hørte den konservative ordfører sige, at fru Anne Grete Holmsgaard var fra forstanden. Jeg tror ikke, det kan nytte meget at føre den her debat meget længere.

Den konservative ordfører påstår, at den her regering har gjort en hel masse i forhold til vedvarende energi. Vi ved, at virkeligheden er, at havvindmølleparker blev sløjfet, de aftalte landvindmøller kom ikke op, man valgte at investere i Lomborg i stedet for i vedvarende energi i Danmark. Det har ikke været til at drive bølgekraften videre, og solenergien har stået stille. Ingen af de nye teknologier har fungeret. Det må vi bare konstatere.

Jeg vil derfor sige, at grunden til, at jeg tager ordet nu her, ikke er, at jeg vil overbevise De Konservative. Jeg opgiver, jeg må bare sige til danskerne: Tænk jer om! Tror I, det var SR-regeringen eller den her regering, der har gjort mest for vedvarende energi i Danmark?

Det spørgsmål tror jeg nemt kan besvares.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen (KF):

Jeg er bare nødt til at gentage - også for fru Mette Gjerskov: Jeg hører ikke fru Mette Gjerskov benægte, at andelen af vedvarende energi er steget under den nuværende regering med ca. 1 pct. årligt.

Så kan vi jo nu sammen glæde os over, at vi netop har indgået en energiaftale, hvormed man så fortsætter den udvikling. Det vil sige, at andelen af vedvarende energi formentlig vil stige med omkring 1,3 pct. årligt, og dermed er vejen lagt frem mod målsætningen om, at vi skal have 30 pct. vedvarende energi i 2020. Det synes vi vi skal være stolte over.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemning

Anden næstformand ():

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 62 (V, DF, KF, NY og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 47 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.