|
 |
|
|
|
|
Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (L 123)
Forsikring & Pension har nogle forslag til ændringer i økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet  (L 123).
Vi foreslår følgende:
· Erhvervsudvalget opfordres til at sikre, at den foreslåede garantiordning (L 123) ikke sættes i kraft, før der også foreligger en løsning for arbejdsskadeforsikring. Garantiordningen i L 123 omfatter kun såkaldte propertyforsikringer, dvs. tingsforsikringer (bygninger og løsøre med tilknyttet driftstab samt jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe). En garantiordning for propertyforsikring kan ikke virke efter hensigten, uden at der samtidig gennemføres en løsning på arbejdsskadeforsikringsområdet. Vi har hele tiden argumenteret for, at regeringen burde vente med at fremsætte propertyforslaget, til et løsningsforslag for arbejdsskadeforsikring var klar. Det virker helt ubegrundet, at forsikringsselskaberne – og dermed i sidste ende kunderne – ifølge L 123 skal pålægges en løbende afgift til staten (risikopræmie) på 0,15 pct. af garantisummen i ordningen.
· Den del af branchens selvbehold i ordningen, som ikke udgøres af genforsikring, bør fastsættes som et fast beløb i loven og ikke som nu på basis af en årlig vurdering. Det vil lette de administrative byrder ved ordningen og samtidig tilgodese forsikringsselskabernes behov for at kende deres risikoeksponering for en længere årrække ad gangen.
· Det bør være obligatorisk for alle skadesforsikringsselskaber, der opererer i Danmark inden for de omfattede forsikringsområder, at deltage i ordningen. Det vil ikke være konkurrence på lige vilkår, hvis udenlandske selskaber, der opererer i Danmark, kan slippe for at deltage, herunder betale en eventuel risikopræmie.
· Der er ingen begrundelse for, at søkaskoforsikringer skal være omfattet af ordningen, idet NBCR-terror typisk er undtaget på disse forsikringer. Dermed vil der alligevel ikke være dækning for søkaskoskader i ordningen.
Forslagene uddybes i det følgende.
Lovforslaget sigter kun på en del af det samlede terrorproblem på skadesforsikringsområdet, nemlig det såkaldte propertyforsikringsområde, dvs. tingsforsikringer (bygninger og løsøre med tilknyttet driftstab samt jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe). Som arbejdsgruppen under Økonomi- og Erhvervsministeriet har peget på, er der imidlertid også et problem på arbejdsskadeforsikringsområdet. Her er problemet, at det er uklart i henhold til arbejdsskadesikringsloven, i hvilket omfang skader på personer, som er på arbejde, når terrorangrebet sker, kan anerkendes som arbejdsskader.
Uklarheden betyder, at arbejdstagere og arbejdsgivere i dag reelt ikke ved, om de har forsikringsdækning for terror eller ej, hvilket er helt uacceptabelt. Samtidig har forsikringsselskaberne ikke overblik over deres risikoeksponering på området. Som arbejdsgruppen om terrorforsikring under Økonomi– og Erhvervsministeriet har peget på, er det derfor vigtigt at få afklaret arbejdsskadeforsikringens dækningsomfang, jf. de almindelige bemærkninger til det foreliggende lovforslag (L 123), pkt. 1. Som det fremgår af kommissoriet for den arbejdsgruppe, der nu er blevet nedsat under Beskæftigelsesministeriet, kan der endvidere være behov for at overveje, om arbejdstagere og virksomheder skal sikres dækning via alternative sikringsordninger, i det omfang arbejdsskadeforsikringen ikke dækker.
Arbejdsskadedelen er således en meget væsentlig del af det samlede terrorproblem i skadesforsikring. Men det foreliggende lovforslag (L 123) tager slet ikke højde for denne problemstilling.
Derudover kan en garantiordning for propertyforsikring ikke virke efter hensigten, hvis man ikke samtidig løser problemet på arbejdsskadeforsikringsområdet. Det hænger sammen med, at propertyforsikringer og arbejdsskadeforsikringer tegnes i de samme selskaber, og erstatningerne skal derfor betales af den samme kasse. En garantiordning for propertyforsikring må derfor tage højde for de mulige erstatninger på arbejdsskadeforsikringsområdet også. Dette er imidlertid ikke muligt, så længe arbejdsskadeforsikringens dækningsomfang er uklart.
Uklarheden om arbejdsskadeforsikringernes dækningsomfang bevirker nemlig, at man ikke vil være i stand til at fastsætte det såkaldte selvbehold for forsikringsbranchen i garantiordningen for propertyforsikring. Selvbeholdet er de samlede NBCR-terrorskader, som forsikringsbranchen selv skal betale, før garantiordningen træder til, jf. lovforslagets § 5, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal selvbeholdet bl.a. fastsættes ud fra en vurdering af, hvor store skader selskaberne selv kan klare uden at komme i solvensproblemer, men denne vurdering kan selvsagt ikke foretages, når man ikke kender selskabernes risikoeksponering på arbejdsskadeområdet.
Hvis skaderne anerkendes som arbejdsskader, er der ingen tvivl om, at der kan blive tale om meget store arbejdsskadeerstatninger i tilfælde af terror. Erstatningerne skal som nævnt betales af de samme selskaber, der også skal betale erstatningerne på propertyforsikringerne. Dermed kan tæppet blive revet væk under selskaberne, selvom der er etableret en garantiordning for property.
De to områder burde have været samtænkt. Da de ikke er det, er det afgørende, at løsningen for propertyforsikring og en kommende løsning for arbejdsskadeforsikring træder i kraft samtidig.
Forsikring & Pension opfordrer Erhvervsudvalget til at sikre, at ikraftsættelsen af garantiordningen for property venter, til der kan gennemgøres en løsning for arbejdsskadeforsikringsområdet på baggrund af det udvalgsarbejde, som netop er gået i gang under Beskæftigelsesministeriet.
Som Forsikring & Pension flere gange har påpeget over for regeringen, mener vi, at man burde have ventet med at fremsætte lovforslag om propertyforsikring, til en løsning for arbejdsskadeforsikring kunne fremlægges. Vi erkender imidlertid, at det næppe vil være politisk muligt nu at få udskudt vedtagelsen af propertyforslaget (L 123).
Det forekommer som en unødvendig fordyrelse af ordningen, at forsikringsselskaberne – og dermed i sidste ende kunderne - skal pålægges en løbende afgift til staten (risikopræmie) på 0,15 pct. svarende til 22,5 mio. kr. årligt, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.
Som ordningen i L 123 er skruet sammen, løber staten reelt ingen risiko, idet pengene i givet fald skal opkræves hos kunderne og betales tilbage med renters rente.
Vi mener heller ikke, at det er begrundet, at en løbende betaling (risikopræmie) er nødvendig i forhold til EU's statsstøtteregler, sÃ¥ledes som økonomi- og erhvervsministeren har anført i sit høringsnotat om lovforslaget. Â
I Forsikring & Pensions høringssvar til lovudkastet opfordrede vi Økonomi- og Erhvervsministeriet til at forelægge spørgsmålet om statsstøtteproblematikken for EU-Kommissionen. Dette er tilsyneladende ikke sket.
Forsikring & Pension opfordrer til, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuværende form, uden at der på forhånd er indhentet en vurdering fra Kommissionen om nødvendigheden af en "risikopræmie".
Forsikring & Pension foreslår, at branchens selvbehold i ordningen fastsættes som et fast beløb i loven – og ikke på basis af en årlig vurdering (jf. § 5, stk. 1). Vi er enige i, at den del af selvbeholdet, som består af genforsikring, bør baseres på en årlig vurdering, da genforsikringsmulighederne kan ændre sig meget inden for kort tid.
Et fast beløb vil være mere enkelt rent administrativt, frem for at man hvert år skal foretage en vurdering ud fra lovforslagets meget komplicerede kriterier om vurdering af branchens solvenssituation. Det vil være langt nemmere én gang for alle at fastsætte den del af selvbeholdet, som ikke udgøres af genforsikring.
Samtidig er det afgørende vigtigt for forsikringsselskaberne – navnlig i en obligatorisk ordning – at betingelserne for ordningen i så vidt omfang som muligt ligger fast, således at selskaberne kan vurdere deres risikoeksponering ikke kun for ét år ad gangen, men for en længere årrække. Dette tilgodeses med et fast selvbehold.
Forsikring & Pension er helt enig i, at selvbeholdet bør fastsættes ud fra en vurdering af branchens solvenssituation. Allerede i 2012 træder de nye Solvens 2-regler i kraft, og vi mener derfor, at det vil være mest relevant at basere fastsættelsen af selvbeholdet på Solvens 2-reglerne. Hvis lovforslagets øvrige kriterier for fastsættelsen af selvbeholdet lægges til grund, indebærer det et selvbehold på ca. 2 mia. kr., jf. lovbemærkningerne. Hertil kommer muligheden for køb af genforsikring, hvilket vi er enig i skal baseres på en årlig vurdering.
Vi foreslår på den baggrund, at det fastsættes i loven, at branchens selvbehold eksklusive genforsikring skal udgøre 2 mia. kr.
Forsikring & Pension mener, at det bør være obligatorisk for alle skadesforsikringsselskaber, der opererer i Danmark inden for de omfattede forsikringsområder, at deltage i ordningen.
Vi finder det urimeligt, hvis udenlandske selskaber, som opererer i Danmark, kan undgÃ¥ at betale en eventuel risikopræmie til staten, mens de danske selskaber er forpligtet til at betale risikopræmien samt deltage i det administrative arbejde omkring ordningen, jf. lovforslagets § 2. Det vil ikke være konkurrence pÃ¥ lige vilkÃ¥r.Â
Ifølge lovforslagets § 3 skal garantiordningen også omfatte søkaskoforsikringer, dvs. forsikring mod skader på danske skibe. NBCR-terror er imidlertid typisk undtaget på søkaskopolicerne. I praksis vil der ikke være dækning i ordningen for skader på skibe, fordi ifølge lovforslaget skal ordningen kun dække skader, som er dækningsberettigede på de omfattede forsikringer.
Forsikring & Pension har på den baggrund peget på, at der ikke er nogen begrundelse for, at søkaskoforsikring skal være omfattet af ordningen.
Forsikring & Pension er bekendt med, at Danmarks Rederiforening har ønsket, at også søkaskoskader på skibe, der sker uden for Danmark, skal være omfattet af garantiordningen, idet hovedparten af den danske handelsflåde ellers ikke vil være dækket af ordningen. Som nævnt er NBCR-terrorskader ikke dækket af søkaskoforsikringerne, og sådanne skader vil således under alle omstændigheder ikke være dækket i garantiordningen. Forsikring & Pension kan derfor ikke se noget formål med at imødekomme Danmarks Rederiforenings ønske.
Forsikring & Pension anmoder om foretræde for Erhvervsudvalget med henblik på at uddybe vores forslag.
Claus Tønnesen