Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

(Fremsættelse 27.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Rikke Hvilshøj.

(Ordfører)

Rikke Hvilshøj(V):

Terrordagsordenen, som globalt er sat af nogle skruppelløse terrorister, har mange konsekvenser, mange udløbere, og det lovforslag, som vi behandler her, er et af dem.

I tilfælde af et terrorangreb med nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive midler er det i dag svært for forsikringsselskaberne at genforsikre. Det betyder, at forsikringsselskaberne vil stå alene med den fulde risiko. Konsekvensen af det kan være store og alvorlige solvensproblemer hos forsikringsselskaberne, men ikke bare det, det vil også i Danmark kunne få store konsekvenser for det danske samfund og borgerne.

Derfor vil det her lovforslag understøtte markedet for forsikring mod terror, så virksomheder og borgere beskyttes bedre mod økonomiske tab i tilfælde af terrorhandlinger. Det gør vi med lovforslaget her så med en statslig garanti, der træder i kraft, i tilfælde af at terrorskaderne overstiger branchens selvrisiko.

Ordningen rummer således en selvrisiko og en statslig garanti, der vurderes at sikre en dækning af skader på op til mindst 20 mia. kr. årligt. Der er obligatorisk deltagelse for alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet, og som dækker den her specifikke terrorrisiko i Danmark. Skadesforsikringsselskaberne skal betale en årlig risikopræmie til staten på 0,15 pct. for denne statslige genforsikringsgaranti.

Der ligger et grundigt forarbejde bag udformningen af lovforslaget, som det ligger her, og Venstre kan støtte lovforslaget.

Formanden:

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Orla Hav.

(Ordfører)

Orla Hav(S):

Vi er som socialdemokrater helt med på, at der skabes velafklarede forhold om eventuelle skader som følge af terror. Lovforslaget drejer sig alene om skader forårsaget af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben og ikke om skader forårsaget af konventionelle våben. Lad mig med det samme give klart og utvetydigt udtryk for, at vi håber, at loven aldrig vil komme i anvendelse, simpelt hen fordi skaderne vil være forfærdelige, og det menneskesyn, der ligger bag, er ikke at hylde.

Grundlæggende finder vi det rigtigt og fornuftigt, at risici i almindelighed og af denne type i særdeleshed bør bæres af gode og solidariske ordninger. Det er et princip, vi hylder, når det gælder samfundsudviklingen og altså også med hensyn til livets risikable forhold. Staten går ind i ordningen med en art genforsikringsordning i de kritiske faser. Der mangler endnu en endelig afklaring på, hvordan denne konstruktion organiseres og vægtes, men det medvirker vi gerne til at finde en afbalanceret løsning på. Princippet bør være, at staten ikke bidrager til konkurrenceforvridning eller begunstiger nogle interesser på bekostning af andre.

Vi ser det som et problem, at skibsfartens vilkår ikke finder en entydig afklaring. Loven skal gælde for danske skibe, men kun i danske farvande. Hvad med danske skibe i fremmed farvand?

Vi anser det for et problem, at ordningen alene handler om skader på bygninger og løsøre, herunder driftstab, samt jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe. I daglig tale ville vi betegne dette som værende ting eller materielle forhold. Vi mangler den menneskelige dimension; hvor er lovens dækning vedrørende skader på mennesker? Disse skader har vi jo set kan have et omfang, der rækker generationer frem og strækker sig over mange adresser.

Vi har naturligvis hæftet os ved, at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe herom. Det er efter Socialdemokraternes mening ikke tilstrækkeligt; der bør udarbejdes et samlet lovforslag eller en totrinsraket, der omfatter såvel skader på de materielle værdier som de menneskelige omkostninger, der måtte opstå i en sådan situation. Det vil vi gerne have ministerens tilkendegivelse af, inden vi giver tilslutning til den her første del af lovens virkefelt.

Formanden:

Ja tak. Næste ordfører er fru Colette L. Brix.

(Ordfører)

Colette L. Brix(DF):

Terrortruslen mod Danmark skal tages alvorligt. Derfor ønsker Dansk Folkeparti helt overordnet, at man på alle berørte områder tager nøje overvejede forholdsregler.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at der i forhold til den danske forsikringsbranche tages de nødvendige skridt, der sikrer, at branchen reelt kan overleve, hvis Danmark skulle rammes af et alvorligt terrorangreb. Det er derfor positivt, at der med denne lov sikres skadesforsikringsselskaberne mulighed for en statslig genforsikringsgaranti på op til 15 mia. kr. ud over de 5 mia. kr., som selskaberne selv skal have en beholdningsgaranti på. Dermed øges sikkerheden for, at borgere og virksomheder kan få hjælp, hvis katastrofen måtte være ude. Det er selvfølgelig helt rimeligt, at forsikringsselskaberne betaler en risikopræmie til staten for garantien.

Dansk Folkeparti vil uden yderligere bemærkninger gå positivt videre med forslaget.

Formanden:

Ja tak. Og så er det hr. Karsten Hønge som ordfører.

(Ordfører)

Karsten Hønge(SF):

Det er jo desværre blevet nødvendigt, at både samfund, virksomheder og borgere på forskellig måde beskytter sig mod terror og mod de eftervirkninger, der kan være efter en udført terroraktion.

SF er positive over for lovforslaget om at oprette en ordning, der kan understøtte markedet for skadesforsikring mod terror. Det er godt, at regeringen har valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på terrordækning på området for arbejdsskadeforsikring. Vi afventer det her initiativ, før vi kan sige, at området er dækket helt ind.

Men indtil arbejdsskadeforsikringsspørgsmålet er afklaret, ser vi positivt på allerede nu at gå videre med det forslag, der ligger.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

(Ordfører)

Mike Legarth(KF):

Formålet med lovforslaget er at oprette en ordning for skadeforsikring mod terror, som dækker nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive - herefter kaldet NBCR - terrorskader på bygninger og løsøre samt driftstab. Endvidere skal ordningen som følge af den her lov dække kaskoskader på motorkøretøjer, på skibe og jernbanemateriel.

Ordningen er inddelt i to lag. Første lag er forsikringsselskabernes egenrisiko, andet lag er en statslig genforsikringsgaranti. De deltagende skadeforsikringsselskaber skal årligt betale en risikopræmie til staten for at få stillet den her garanti til rådighed, og der foreslås obligatorisk deltagelse i ordningen.

Formålet med ordningen er at sikre danske skadeforsikringsselskabers fortsatte beståen i tilfælde af, at ulykken i henhold til NBCR-terror skulle ske. Ordningen finansieres først efter eventuelle udbetalinger, hvilket er med til at minimere de administrative omkostninger.

De Konservative støtter naturligvis forslaget.

Formanden:

Ja tak, og næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

(Ordfører)

Morten Helveg Petersen(RV):

At oprette en ordning, som kan understøtte markedet for skadeforsikring mod terror, virker grundlæggende helt fornuftigt og rigtigt, og Det Radikale Venstre kan på den baggrund støtte forslaget.

Formanden:

Ja tak, og så er det hr. Frank Aaen.

(Ordfører)

Frank Aaen(EL):

Det er jo mange penge, vi snakker om, og hvem kommer så i givet fald pengene til gode? Vi håber selvfølgelig ikke, at der bliver noget i givet fald.

I det omfang det er for at sikre, at de borgere, der forsikrer sig, også får en forsikringssum udbetalt, fordi deres forsikringsselskab ikke går konkurs, men at der er penge til det, støtter vi det.

I det omfang det her betyder, at skadeforsikringsselskaber i en hel periode kan score alle indtægterne ved forsikringer og så alligevel undgå at skulle betale alle deres penge ud, så går vi ikke ind for det. For vi synes ikke, at vi på nogen måde skal lave en forsikringsordning, der bare beskytter skadeforsikringsselskabernes egenkapital. Vi vil beskytte borgeren, vi vil ikke beskytte selskabernes egenkapital.

Lige præcis den problemstilling vil vi prøve at få belyst i udvalgsarbejdet, og afhængigt af, hvordan den falder ud, vil vi tage stilling til, om vi stemmer for eller imod.

Formanden:

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne.

Lovforslaget indebærer jo, at der nu kommer en terrorforsikringsordning på skadeforsikringsområdet. Formålet er netop at understøtte markedet for forsikring mod terror, således at borgere og virksomheder i Danmark fortsat kan få deres værdier forsikret mod terror.

Terrorordningen dækker de større forsikringsskader som følge af det, der også er oplyst her fra talerstolen i dag: nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive terrorhandlinger.

Baggrunden for forslaget er, at forsikringsselskaberne i dag kun har begrænset mulighed for at genforsikre sig mod de her skader fra nukleare, biologiske og kemiske og radioaktive handlinger. Et stort terrorangreb, hvor man anvender de her våben, vil jo føre til, at store dele af forsikringsbranchen får økonomiske problemer, og det kan have konsekvenser for både forsikringstagerne, som hr. Frank Aaen henviser til, og for samfundet. På denne måde følger Danmark med det her lovforslag andre EU-lande - det gælder England, det gælder Frankrig, Spanien og Holland, der hver især har fundet deres egen måde at understøtte markedet for terrorforsikring på.

Jeg vil godt nævne nogle af de vigtigste områder i lovforslaget. Terrorforsikringsordningen omfatter skader på bygninger og løsøre, kaskoskader på biler, jernbanekøretøjer og skibe som følge af NBCR-terror. Ordningen er obligatorisk for alle forsikringsselskaber med tilladelse fra Finanstilsynet, som dækker NBCR-terrorrisici på den her type forsikringer. Den obligatoriske deltagelse sikrer flest muligt forsikringstagere dækning, i tilfælde af vi får en terrorskade i Danmark.

Det er da rigtigt, som der blev spurgt til: Ordningen indebærer, at staten udspænder et sikkerhedsnet for forsikringsselskaberne i form af en garanti på 15 mia. kr. om året. Skadeforsikringsselskaberne skal betale en årlig risikopræmie på 0,15 pct. af statsgarantien for at få stillet garantien til rådighed. Så der er altså ikke tale om, at man bare giver statsstøtte på det her område. Den her statslige garanti træder først i kraft, hvis skaderne overstiger en årlig fastsat grænse; op til den grænse dækker forsikringsselskaberne selv skaderne. Grænsen skal fastsættes årligt med udgangspunkt i størrelsen af det internationale genforsikringsmarked og i branchens samlede solvenssituation. Så altså, sagt på almindeligt dansk: Hvis der kommer en skade, måske i en størrelse af en 4-5 mia. kr., kan vurderingen være, at det formentlig dækkes af skadeforsikringsselskaberne selv, uden at statsgarantien kommer i anvendelse. Den her ordning dækker, hvis den kæmpemæssige, store skade sker, hvor man kan sige at det kan give problemer for forsikringstagerne og for samfundet. Så har vi muligheden for at få pengene hjem.

Det her med, at man skal vurdere solvenssituationen, betyder i praksis, at der løbende skal foretages en vurdering af, hvor store terrorskader branchen selv kan bære, før der opstår økonomiske problemer for branchen, og det er så en vurdering, der skal foretages første gang, inden loven kan træde i kraft.

I tilfælde af, at der bliver udbetalt midler fra staten, skal midlerne efterfølgende tilbagebetales til staten. Alle forsikringstagere - både virksomheder og private - der har forsikret bygninger, og også øvrige forsikringstyper, som indgår i ordningen, vil skulle bidrage til den her tilbagebetaling.

Lovforslaget indebærer endvidere, at de skadeforsikringsselskaber, der er omfattet af ordningen, skal etablere en juridisk enhed. Enheden skal bl.a. varetage præmiebetaling til staten, police- og skadeadministration samt tilbagebetaling af statens eventuelle udbetalinger. Jeg kan sige, at loven selvfølgelig kræver Europa-Kommissionens godkendelse, og jeg kan fortælle, at vi er i en dialog med Kommissionen herom. Og med disse bemærkninger håber jeg, at vi kan få en god udvalgsbehandling.

Så er der spurgt: Jamen hvorfor kunne vi så ikke tage det med skadesområdet med det samme? Jeg mener faktisk, at der nu ligger en rapport, der nøje analyserer den her problemstilling - skulle vi så bare lægge den i skuffen og vente på, at vi får det andet på plads? Lad os nu få det her gennemført, så er der da i hvert fald styr på det. Og så afventer vi, at vi også får gennemarbejdet det på arbejdsskadeområdet efterfølgende. Nu har vi muligheden for at få det her gennemført, det er analyseret, og der ligger et lovforslag. Så vil vi komme tilbage, når der ligger en undersøgelse om det med arbejdsskadeforsikring, og det kan jeg sige at der gør inden udgangen af 2008.

Formanden:

Tak til ministeren. Der er ønske om kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Frank Aaen(EL):

Nu skal jeg jo ikke foregribe, hvilke svar vi får i udvalgsarbejdet. Jeg vil bare sige, at når ministeren siger - sådan forstod jeg svaret - at der ikke heri ligger noget statstilskud til forsikringsselskaberne, så kunne man jo lige så godt forsikre det på det private marked. Så når det er nødvendigt for staten at gå ind her med en særlig genforsikringsordning, må det være, fordi der er en eller anden form for statstilskudselement i loven. Kan vi ikke gå ud fra det? Det er i hvert fald det, vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet, for vi ønsker ikke under nogen omstændigheder, at borgernes penge skal gå i forsikringsselskabernes lommer. De tjener i forvejen så uhyrligt mange penge hvert eneste år. Så skal der være nogen statstilskud i det her, skal det bare være for at sikre, at borgere, der lider en skade, bliver dækket, men ikke at forsikringsselskabernes aktionærer, der lider skade, også bliver dækket.

Formanden:

Ministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Jeg vil ikke kalde det et tilskud, vil jeg sige til hr. Frank Aaen. Jeg vil kalde det en statsgaranti, som selskaberne får i ryggen for at kunne udbetale erstatning for skader, hvis vi har en terrorskade, der formentlig er i størrelsesordenen 5-6 mia. kr. Men vi har ikke regnet den nedre bundgrænse ud.

Vi kan sige, at vi så kommer ud på den anden side, hvor forsikringsselskaberne kommer i uføre. Det kan være til skade for forsikringstagere, det kan være til skade for samfundet. Så det er en statsgaranti, man får i ryggen.

Så kan man spørge: Er en statsgaranti noget værd? Ja, en statsgaranti er noget værd, og det er derfor, vi siger, at der skal være en præmiebetaling på 0,15 pct. om året. Og så kan man jo tage diskussionen, om det er en form for statsstøtte, hvis vi får en kæmpe, kæmpe stor terrorskade i Danmark, som forsikringsselskaberne ikke selv kan betale. Ja, det er det, men den skal så betales tilbage igen. Men selvfølgelig er en statsgaranti penge værd, og det er også derfor, at jeg har lagt ind i lovforslaget, at der skal erlægges en præmiebetaling for at have den her statsgaranti, for selvfølgelig er en statsgaranti penge værd.

Formanden:

Hr. Frank Aaen.

Frank Aaen(EL):

Jamen selvfølgelig er en garanti penge værd. Men hvis ikke det er et statstilskud, så kunne de jo lige så godt gå ud på det private marked. Det kan de altså åbenbart ikke, og så vil staten lave en ordning. Så er det bare, at jeg vil sige: Staten skal ikke lave en ordning, der beskytter aktionærerne i forsikringsselskaberne. Så enkelt er spørgsmålet, og det er det, vi skal have besvaret i udvalgsarbejdet.

Formanden:

Ministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Jeg må jo sige, at der ikke er mulighed for, at det private marked løfter den her ordning. Det har man set en række andre steder i udlandet - i England og i Frankrig - og det er derfor, at vi i Danmark efter en dialog med hele markedet laver en lignende ordning. Det sker rundtomkring i Europa.

Derfor er der jo ikke andet at sige til hr. Frank Aaen, end at en statsgaranti er penge værd, og det opkræver vi en præmiebetaling for.

Formanden:

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Orla Hav(S):

Jeg vil blot sige til ministeren, at det udsagn opfatter vi som et tilsagn fra ministeren om, at det er en 2-trins raket, hvis første trin vi står ved. Vi har tingene på plads og får ordnede forhold omkring dem i de her tilfælde. Trin 2 er undervejs, og det forventer vi også finder en betryggende afklaring i forhold til den menneskelige side. Er det sådan, jeg skal opfatte ministeren?

Formanden:

Ministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

I arbejdsgruppens rapport om terrorforsikring i Danmark er terrordækningen på NBCR-terror fuldt analyseret. Problemerne er afdækket. Det, der er behov for, er en yderligere analyse af arbejdsskadeområdet. Det er nødvendigt, fordi der i bred forstand er uklarheder i arbejdsskadeloven om terrordækningen for personer på arbejde. Beskæftigelsesministeren er i færd med at nedsætte en gruppe, der skal løse det her problem. Hvis vi skulle afvente gruppens anbefalinger, ville det - set fra min stol - forsinke processen unødigt. Jeg synes, der er fundet en fornuftigere løsning. Det, jeg har lyttet mig til, er, at arbejdsgruppen forventer at give sin afrapportering inden udgangen af 2008. Det sker selvfølgelig i beskæftigelsesministerens regi. Om det bliver ham eller mig, ved jeg ikke - men vi er selvfølgelig også indstillet på at få det her afdækket.

Formanden:

Hr. Orla Hav for en sidste kort bemærkning.

Orla Hav(S):

Og tempoet?

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Det er altid stort i regeringen.

Formanden:

Der er ønske om en anden runde. Det er hr. Frank Aaen.

(Ordfører)

Frank Aaen(EL):

Ja, det er stort, når det går den forkerte vej, men lysten til at svare på de spørgsmål, jeg har stillet i dag, er knap så stor.

Kan vi ikke bare være enige om, at vi gerne samfundsmæssigt vil hjælpe de borgere, der kommer i klemme - selvfølgelig vil vi det. Det er også derfor, Enhedslisten har foreslået, at man laver en statslig forsikringsordning i stil med Stormflodsrådet. Den kan sørge for, at folk, der kommer i klemme, fordi de f.eks. ikke har en kaskoforsikring på deres bil, hvis der kommer uro i gaden - som vi så det med afbrænding af biler og containere og alt muligt andet - måske kan hjælpes på anden måde.

Vi har megen omsorg for borgere, der kommer i klemme, og vi vil samfundsmæssigt prøve at hjælpe dem.

Men - og det vil jeg gerne have et klart svar på, for det har jeg ikke fået - laver vi ikke her en statsforsikringsordning for at sikre aktionærerne i forsikringsselskaber? Det har jeg spurgt om flere gange, og det har jeg ikke fået svar på. Er ministeren ikke enig i, at vi ikke - under nogen omstændigheder - skal lave en forsikringsordning for aktionærerne i forsikringsselskaber med statslige midler?

Formanden:

Økonomi og erhvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Man kan begynde at diskutere, om verden er rund eller firkantet. Når hr. Frank Aaen spørger, om det betyder noget for aktionærerne, må jeg sige til hr. Frank Aaen, at det da godt kan betyde - hvis vi får en kæmpe terrorskade, og vi så ikke kan dække den ind - at der både er forsikringstagere, der ikke kan få deres erstatning, og at der er et selskab, der kan gå ned. Så enkelt er det egentligt. Hvis et selskab går ned, går det så ud over aktionærerne? Ja, det gør det. Så det er jo egentlig ganske, ganske enkelt, det her. Det her drejer sig om en garanti på 15 mia. kr., der formentlig vil ligge i området 5 mia. kr. og så opad. Hvis den er på den anden side af de 15 mia. kr., så er vi heller ikke home safe.

Der er ikke andet at sige i den her sag, end at det her er en statsgaranti, der ligger i ryggen på selskaberne, så de kan dække deres risici.

Formanden:

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Formanden:

(Talen er under udarbejdelse)