L 119 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med mail af 10. januar 2008. Høringsfristenudløb den 6. februar 2008.Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, jf. bemærkningerne til lovfors-laget. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 44 høringssvar.Bemærkninger til lovforslageneI det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger til lovforslage-ne, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet ihovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendtehøringssvar.Det bemærkes, at der, foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er foretaget korrektioner ilovforslaget i forbindelse med Miljøministeriets egen kvalitetssikring af lovforslagene, og efter drøf-telser med Justitsministeriet. Desuden er der foretaget korrektioner af andre mindre detaljer, udenat disse er nævnt i notatet.Indledningsvist bemærkes, at mange høringsparter tilkendegiver, at der er sket en væsentlig for-enkling af det samlede regelsæt. De almindelige bemærkninger opleves som mere læsevenlige ogoverskuelige. Dette tilkendegiver både Forsikring & Pension, DN, DANVA, Danmarks Sportsfisker-forbund og Dansk Skovforening.Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, DanskLandbrug og Landbrugsraadet tilkendegiver, at Miljøministeriet ved implementering af miljøan-svarsdirektivet har foretaget de lempelser, som det politiske mandat har givet mulighed for. Herud-over opleves det som positivt, at lovteksten ligger meget tæt op ad direktivteksten, og at der ikke ertale om overimplementering. Også DI finder det positivt, at de foreliggende lovforslag med de se-

neste ændringer i forhold til de tidligere fremsatte lovforslag repræsenterer en konsekvent og foku-seret implementering af miljøansvarsdirektivet.DI, Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og HTS finder det positivt, at lovforslagene på en rækkepunkter, hvor det er velbegrundet, gør brug af de muligheder for lempelser, som direktivet åbnermulighed for. Dansk Landbrug og Landbrugsraadet finder således, at den foreslåede deling af an-svaret mellem producenten/importøren og brugeren er tilfredsstillende. HTS fremhæver det sompositivt, at det ubetingede ansvar er lempet i tilfælde, hvor årsagen til forureningen har været over-holdelse af ufravigelige forskrifter fastsat af en offentlig myndighed, at det har været tredjemandsansvar, eller at forureningen er forårsaget af en udtrykkelig tilladelse til en specifik aktivitet.DI fremhæver, at den usikkerhed om reglernes rækkevidde og konsekvenser for erhvervslivet, somlovforslagene fortsat rummer, på passende måde findes imødegået. DI kan på den baggrund støttelovforslagene.

Generelle bemærkningerSvarene har især berørt følgende punkter:1. Det ubetingede forureneransvara. Lempelser af det ubetingede forureneransvarb. Udviklingsskader, herunder som følge af genanvendelse af restprodukter (slagger,lettere forurenet jord samt bygge- og anlægsaffald)c. Jordforureningsloven og miljøbeskyttelseslovens – konkrete kommentarer2. Fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør ved anvendelse af genetiskmodificerede organismer, biocider, pesticider og ved anvendelse af gødning og affaldsstof-fer til jordbrugsformål3. Miljøskadebegrebet og den kommende vejledning herom4. Det offentliges genopretningspligt5. Sagsbehandling, konsultationsordning og valg af kompetent myndighed6. Sammenblanding af forvaltningsret og erstatningsret i lovforslagene7. Forsikring og sikkerhedsstillelse8. Gebyr og tilbagebetalingsregel9. Økonomiske konsekvenser af afhjælpende foranstaltninger10. EU-konformitet og konkurrenceevne11. Systematik i og overskuelighed af lovforslagene12. Ansvarsgennembrud i forhold til ordene ”eller kontrollerer”Ad 1a. Lempelser af det ubetingede forureneransvarMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerianbefaler, at det overvejes, om der kan opstillesklarere kriterier for, hvornår der er tale om en ”udtrykkelig tilladelse” og ”ufravigelig forskrift”, fremfor at dette først afklares efterfølgende i forbindelse med konkrete sager.Danmarks Naturfredningsforeningefterspørger en klarere definition af, hvad der forstås ved endiffus forurening.Dansk Skovforeningnævner, at det ifølge lovbemærkningerne fremgår, at skader opstået pågrund af hærværk er undtaget fra det ubetingede ansvar, såfremt der er truffet passende foran-staltninger mod hærværk. Foreningen fremhæver i den forbindelse problemerne med at hærværks-sikre land- og skovbrugsejendomme. Foreningen finder desuden, at det ikke tilstrækkeligt klart

fremgår, at alle forurenende aktiviteter i internationale naturbeskyttelsesområder er underlagt etubetinget ansvar. Derudover nævner foreningen med henvisning til miljøskadelovens § 7, stk. 2,spørgsmålet om driftsaftaler mellem en ejer eller en myndighed til sikring af gunstig bevaringsstatusi internationale naturbeskyttelsesområder. Foreningen er usikker på, om sådanne aftaler – i lighedmed manglende indsigelse mod en anmeldelsespligtig aktivitet efter enten naturbeskyttelseslovenskapitel 2 a eller skovlovens kapitel 4 – er at betragte som en udtrykkelig tilladelse og dermed grund-lag for lempelse af det ubetingede ansvar.Miljøministeriets bemærkningerDet fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til samleloven afsnit 4.6, hvad der menesmed en udtrykkelig tilladelse, herunder at ”den udtrykkelige tilladelse kan være givet som en kon-kret tilladelse eller fremgå direkte af lovgivningen på miljø- og naturområdet – den skal blot kunnesiges at være udtrykkelig.Vedr.ufravigelige forskrifter kan henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 1.3.7 samt afsnit4.5 i samleloven. Et eksempel er, hvis en kommune har givet en virksomhed påbud om, at nogletønder med farlige stoffer skal stå et bestemt sted på fabrikken, og det bestemte sted er i nærhe-den af en maskine, der sender gnister mod tønderne, som eksploderer. Hvis den, der driver denvirksomhed eller det anlæg, som miljøskaden eller den overhængende fare herfor stammer fra, kandokumentere, at miljøskaden eller den overhængende fare skyldes overholdelse af en ufravigeligoffentlig instruks.I bemærkningerne til de enkelte love er nævnt eksempler på hvad en udtrykkelig tilladelse er. Herkan eksempelvis henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 til § 73 d, hvor det bl.a. fremgår:”Det er ikke alle tilladelser/godkendelser, der kan opfylde direktivets krav om, at en emission ellerbegivenhed skal være udtrykkeligt tilladt. Det er Miljøministeriets vurdering, at »en udtrykkelig tilla-delse« vil være en tilladelse, hvor der er taget stilling til mængden og karakteren af udledningen,herunder (hvor relevant) i hvilket tidsrum, den kan udledes (f.eks. samlet mængde af stof udledtover måned eller et år og max. koncentrationer af stoffet i udledningen) – og hvordan og til hvilkenressource udledning kan ske. Det kan for eksempel dreje sig om, fra hvilket udledningspunkt dermå udledes spildevand i forhold til et overfladevandsområde, eller antal ha. landbrugsjord, der skaludspredes over eller lignende.Som altovervejende udgangspunkt vil en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 op-fylde disse krav for så vidt angår de aktiviteter/udledninger, godkendelsen omfatter, forudsat atvirksomheden i ansøgningen har leveret de relevante oplysninger. En spildevandstilladelse vil ogsåsom altovervejende udgangspunkt opfylde kravene til en udtrykkelig tilladelse. Det er ligeledes mil-jøministeriets vurdering, at f.eks. anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelseaf såvel husdyrgødning som handelsgødning er tilstrækkeligt regulerede områder til, at disse reglervil være omfattet af nr. 3”.Definitionen af diffus forurening kommer direkte fra direktivteksten. I bemærkningerne er der rede-gjort for, hvad der forstås ved en diffus forurening, og der er givet eksempler på sådanne skader.Det vil altid kræve en konkret vurdering at afgøre, hvorvidt en skade skyldes en diffus forurening.For så vidt angår spørgsmålet om skade på grund af hærværk bemærkes, at problemerne med athærværkssikre fx skovejendomme må indgå i vurderingen af, om der er truffet ”passende sikker-hedsforanstaltninger”.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Vedr. Dansk Skovforenings kommentar om forurenende aktiviteter i internationale naturbeskyttel-sesområder bemærkes, at skader som følge af forurenende aktiviteter er omfattet af miljøbeskyttel-sesloven, jordforureningsloven eller husdyrloven. Der er foretaget en præcisering heraf i bemærk-ninger til samlelovens § 7 (ændring af naturbeskyttelsesloven).For så vidt angår driftsaftaler, som den kompetente myndighed har indgået med ejeren af en land-brugs- eller skovejendom, er det Miljøministeriets vurdering, at de må have samme retlige status irelation til miljøansvarsreglerne som manglende indsigelse mod en anmeldelsespligtig aktivitet efterenten naturbeskyttelsesloven eller skovloven, dvs. at de kan sidestilles med udtrykkeligt tilladteaktiviteter. Efter ministeriets opfattelse vil der derfor kunne ske lempelse af det ubetingede ansvarefter reglen om udtrykkeligt tilladte aktiviteter/udledninger for såvel manglende indsigelser modanmeldte aktiviteter som aktiviteter omfattet af en driftsaftale. Derimod er det ministeriets vurdering,at undtagelsen i miljøskadelovens § 7, stk. 2, ikke kan anvendes på hverken anmeldte aktivitetereller driftsaftaler efter hhv naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a og skovlovens kapitel 4. Bestemmel-sen i § 7, stk. 2, skal ses i sammenhæng med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og artikel 16samt fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9. Efter disse bestemmelser kan der kun ske fravigelse frabeskyttelsesbestemmelserne, hvis der fx foreligger ”bydende nødvendige hensyn til væsentligesamfundsinteresser, herunder specielt af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogenalternativ løsning”. Det er tillige en betingelse, at de skadelige virkninger af aktiviteten skal være”tidligere identificeret”, dvs. at myndigheden på forhånd har været klar over, at de pågældendevirkninger kunne forekomme. Efter Miljøministeriets opfattelse er disse kriterier ikke opfyldt for denævnte 2 typer af aktiviteter.Ad 1b. Det ubetingede ansvar for udviklingsskader, herunder særligt udviklingsskader som følge afgenanvendelse af restprodukter fra forbrænding, lettere forurenet jord samt bygge- og anlægsaffaldEn række foreninger,Dansk Byggeri,DAKOFA, RenoSam, Affald Danmark, AsfaltindustrienogDanske Havne,finder det urimeligt, at bygherrernes ubetingede forureneransvar for miljøskadersom følge af (gen)anvendelse af restprodukter m.v. ikke lempes, således at ansvaret for udvik-lingsskader bortfalder. Der peges på, at ansvaret er i strid med forureneren-betaler-princippet, ogvil medføre en faldende genanvendelse med deraf følgende problemer i forhold til affaldshierarkietog Danmarks målsætninger og forpligtelser på affaldsområdet samt et øget forbrug af jomfrueligemateriale, herunder ikke forny-bare ressourcer som råstoffer, i byggeriet.Affald Danmark, Asfaltindustrien, Dansk ByggeriogDAKOFAtilkendegiver i denne sammen-hæng, at de er uenige i Miljøministeriets beskrivelse af det ubetingede ansvar efter jordforurenings-loven, som efter foreningernes opfattelse ikke omfatter et ansvar for udviklingsskader.Det erDanske Havnesopfattelse, at et ansvar for udviklingsskader i det hele taget er problema-tisk, ligesom North Sea Operators Committee – Denmark finder, at direktivets mulighed for at lem-pe ansvaret bør udnyttes, samt at administrative hensyn ikke bør begrunde, at en lempelse undla-des.Miljøministeriets bemærkningerIndledningsvist bemærkes, at den, der driver den erhvervsmæssige aktivitet, har den økonomiskeinteresse i aktiviteten. Dermed er det ud fra risikoafvejningssynspunkter også denne driftsherre, derindenfor rammerne af gældende lovgivning, herunder konkrete tilladelser m.v. er nærmest til at fo-retage afvejningen mellem risici for mulige fremtidige skader og de omkostninger, der i øvrigt erforbundet med driften af de erhvervsmæssige aktiviteter, herunder omkostninger ved valg af mate-

rialer. Driftsherren er derfor også den, der synes nærmest til at bære de eventuelle risici, der erforbundet med aktiviteten.En lempelse af ansvaret for udviklingsskader vil i væsentligt omfang vanskeliggøre administratio-nen af de offentligretlige påbudsregler: Det er således Miljøministeriets vurdering, at den ”samfun-dets accept af risiko”, som har været afgørende for de foreslåede lempelser af det ubetingede an-svar i forhold til skader, der følger af udtrykkeligt tilladte aktiviteter/udledninger, ikke kan gøresgældende med tilnærmelsesvis samme styrke i forhold til ansvaret for udviklingsskader. Det for-hold, at samfundet (endnu) ikke har afdækket et behov for at regulere eller begrænse en aktiviteteller udledning, kan ikke sammenlignes med det forhold, at der udtrykkeligt er taget stilling til – ogaccepteret – konsekvenserne af en velbeskrevet aktivitet/udledning.Dertil kommer, at det må forventes, at en sådan lempelse ofte vil blive påberåbt af de ansvarligeskadevoldere, og i visse tilfælde vil det samtidigt være overordentligt vanskeligt for den enkelte mil-jømyndighed (oftest en kommune) at vurdere, hvad der på et givet tidspunkt måtte anses for at væ-re aktiviteter, forureninger, produkter, der ”ikke ansås for at forårsage miljøskader ifølge den viden-skabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor emissionen eller aktiviteten fandt sted”.Miljøministeriet fastholder, at jordforureningslovens ubetingede forureneransvar for virksomhed, derdrives i offentlig eller erhvervsmæssig øjemed, er et offentligretligt ansvar. Ansvarets omfang erfastlagt af påbudsbestemmelserne i jordforureningslovens §§ 40 og 41, der ikke indeholder nogenlempelse af ansvaret fsva. udviklingsskade, og ansvaret er ikke afhængigt af, at betingelserne for atifalde et erstatningsretligt ansvar er opfyldt. Dette forhold er fremhævet gentagne gange i de almin-delige bemærkninger til jordforureningsloven og i den daværende miljø- og energiministers svar påFolketingets Miljø- og planlægningsudvalgs spørgsmål til forslaget til jordforureningsloven.På denne baggrund deler Miljøministeriet ikke de ovennævnte organisationers bekymring for etmarkant fald i den danske genanvendelse af restprodukter m.v.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.Ad 1c: konkrete bestemmelser i jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven.AdvokatrådetogOFRhar givet enkelte forslag til præcisering af lovforslagets bemærkninger.Miljøministeriets bemærkningerDer er foretaget enkelte præciseringer i lovforslagets bemærkninger, blandt andet at ændringen afmiljøbeskyttelseslovens § 71 ikke kun er en følge af miljøansvarsdirektivet.Ad 2. Fordeling af ansvaret mellem bruger og producent/importør ved anvendelse af genetisk modi-ficerede organismer, biocider, pesticider og ved anvendelse af gødning og affaldsstoffer til jord-brugsformålDansk Planteværnfinder det beklageligt, at producentens/importørens ansvar for udviklingsskaderer fastholdt og opfordrer til, at producenters og importørers ansvar lempes, således at der ikkefastholdes et ansvar for udviklingsskaderne.DANVA, Dansk Landbrug, Landbrugsraadet, KLogBGORJ kantilslutte sig udformningen afproducentansvaret.Skovforeningenfinder det positivt, at brugeren af pesticider el.lign. ikke kan gøres ansvarlig for enopstået skade, herunder udviklingsskade, hvis midlet er anvendt i overensstemmelse med forskrif-

terne, men foreningen finder det uacceptabelt, at brugeren skal bevise, at midlet er anvendt lovligt,for at undgå ansvaret. Det anføres, at under alle omstændigheder bør beviskravene være mulige atløfte for brugeren ved hjælp af sprøjte- og gødningsplaner m.v.Advokatrådetfinder fortsat producentansvaret retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og gør op-mærksom på, at producentansvaret er et skærpet ansvar og peger i den forbindelse på, at jordforu-reningsloven ikke finder anvendelse ved jordbrugsmæssig spredning af slam, pesticider, gødningm.v., at ansvaret for miljøskader, herunder de økonomiske konsekvenser, er meget byrdefuldt,samt at det bliver meget vanskeligt at tegne forsikring for denne type skader.Fødevareministerietpeger på, at da lovforslaget skærper produktansvaret, er det vigtigt at sikre,at producenter og importører på de berørte områder informeres om de nye regler, sådan at impor-tører kan sikre sig kontraktligt eller forsikringsmæssigt og dermed bliver i stand til at løfte en even-tuel økonomisk byrde pålagt efter loven.Miljøministeriets bemærkningerMuligheden for at fordele ansvaret for miljøskader og overhængende fare for miljøskade mellembruger og producent af et produkt blev indført under forhandlingerne af direktivet - bl.a. på danskforanledning. Baggrunden for dette initiativ var et dansk synspunkt om, at forårsages der skaderved korrekt anvendelse af et produkt som følge af produktets særlige egenskaber, bør ansvaret foren sådan skade bæres af producenten. Det blev vurderet og vurderes forsat, at producenten erden, der er nærmest til at bære risikoen ved produktets særlige egenskaber. Der blev i sin tid sær-skilt peget på GMO’er, pesticider og biocider, fordi deres anvendelse netop forudsætter spredning imiljøet, hvilket anvendelse af (øvrige) kemikalier ikke gør. I forhandlingsmandatet var der desudenforudsat en begrænsning af ansvaret for bruger ved anvendelse af kommunalt spildevandsslam tillandbrugsmæssige formål.Det foreliggende lovforslag fastlægger i lighed med det tidligere fremsatte lovforslag et ubetingetproducentansvar for udviklingsskader ved erhvervsmæssig og forskriftsmæssig anvendelse af pe-sticider, biocider, handelsgødning og GMO’er. De fremkomne bemærkninger har således ikke givetanledning til ændringer på disse områder. Miljøministeriet har i denne sammenhæng fortsat lagtvægt på, at et sådant producentansvar for biocider, pesticider og GMO’er har været forudsat i rege-ringens mandat til forhandling af miljøansvarsdirektivet.Efter de foreslåede regler om brugerens ansvar ved anvendelse af produkter, hvor der er fastsat etproducentansvar, skal brugeren godtgøre, at anvendelsen har været forskriftsmæssig og forsvarlig.Miljøministeriet skal fremhæve, at direktivets udgangspunkt er, at brugeren har et ubetinget ansvarfor miljøskader som følge af anvendelsen af disse produkter, og at det foreslåede producentansvarindebærer en væsentlig lempelse af brugerens ansvar. På den baggrund har Miljøministeriet vurde-ret det mest rimeligt, at brugeren godtgjorde, at betingelsen for dennes ansvarsfrihed – forskrifts-mæssig og forsvarlig anvendelse - var opfyldt. Ministeriet er enig i, at brugerens gødnings- ogsprøjteplaner skal inddrages ved vurderingen af, om anvendelsen har været forskriftsmæssig ogforsvarlig.Miljøministeriet er enig med Fødevareministeriet i, at der ved vedtagelse og ikrafttrædelse af defremsatte lovforslag skal informeres om de nye regler og deres mulige konsekvenser for erhverve-ne. Miljøministeriet vil drøfte med repræsentanter for de (mest) berørte erhvervsorganisationer,hvordan en sådan information mest hensigtsmæssigt kan formidles.

Ad 3. Miljøskadebegrebet og den kommende vejledning heromOFRogHTSopfordrer til, at der i vejledningsarbejdet sikres en klar og entydig definition af de ska-der, der er omfattet af miljøskadeloven. Det anbefales, at kriterierne bliver udarbejdet i overens-stemmelse med de øvrige medlemsstaters kriterier.OFRmener herudover, at vejledningernes endelige udformning vil være afgørende for den prakti-ske implementering af lovforslaget.Dansk ByggeriogAsfaltindustrienmener, at begrebet miljøskade er uklart defineret, og opfor-drer til, at det præciseres.Asfaltindustrienforeslår, at der, til hjælp for tilsynsmyndighedens vurdering af en evt. indtrådt mil-jøskade, udvikles et sæt fælles kriterier, efter hvilke en miljøskade skal defineres og vurderes.KLopfordrer til, at eksemplerne på miljøskade fra læsevejledningen indarbejdes i lovforslagetsbemærkninger, hvorved de vil kunne anvendes umiddelbart som retskilder i kommunerne. KL læg-ger afgørende vægt på, at vejledningen om miljøskadebegrebet er færdig på tidspunktet for lovfors-lagets ikrafttræden.Dansk LandbrugogLandbrugsraadetanbefaler, at der laves en undersøgelse af de øvrige med-lemsstaters fortolkning af de enkelte begreber med henblik på at sikre tilstrækkelig EU-konformitetog konkurrenceevne.OFRfinder, at det i lovbemærkningerne til miljøskadelovens § 8 skal præciseres, at der skal væretale om en konstateret forurening af et magasin, hvorfra der kan indvindes vandmængder i størrel-sesordenen 3.000 m3til drikkevandsformål, før der er tale om en miljøskade.Dansk Skovforeninglægger afgørende vægt på, at en skade – for at være omfattet af miljøskade-lovens skadesbegreb – skal være konkret og målelig, og der skal være tydelig årsagssammen-hæng mellem aktiviteten og den skete skade.Danske Havnemener, at der ligger et stort skøn i, hvornår en skade er betydelig, hvilket gør miljø-skadebegrebet problematisk.Danmarks Rederiforeninganbefaler, at det sikres, at det skadesbegreb, der opereres med, ikkeindebærer ansvar for begivenheder, der er så upræcist defineret, at de ikke er forsikringsbare.Finansministerietbemærker, at vejledningen skal udarbejdes i henhold til Finansministeriets ogMiljøministeriets vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Finansministeriet vil gerne se vejled-ningen, inden den udsendes.Danmarks Naturfredningsforeningfinder, at lovforslagene er for snævert formuleret. Foreningenønsker, at omfanget af skadesbegrebet skal udvides, så ikke kun beskyttede arter og internationalenaturbeskyttelsesområder er omfattet. Foreningen foreslår, at amternes ”særlige naturområder”,fredede områder og § 3-natur omfattes generelt. Foreningen henviser i den forbindelse til, at ogsåyngle- og rasteområder efter lovforslaget anses for beskyttede områder. Da mange af disse yngle-og rastepladser i praksis er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er der hermed en yderligerebegrundelse for generelt at medtage § 3-områder. Foreningen finder desuden, at definitionen påmiljøskade på vand er for uklar, og foreslår, at man definerer miljøskade på en vandrecipient vedbetydelig mindre forringelser af de relevante indikatorer

Danmarks Sportsfiskerforbundnævner, at det fremgår af lovbemærkningerne, at udslip af inva-sive arter vil kunne omfattes af miljøskadebegrebet. Efter forbundets opfattelse vil det derfor ogsåvære naturligt, at begrebet ”faunaforurening” i form af eksempelvis udslip fra dambrug omfattes afbegrebet.Danvafinder, at det i disse klimadiskussionstider er relevant at omtale overløb fra afløbssystemer ilovbemærkningerne. Vandsektoren arbejder ihærdigt på at tilpasse dimensioneringen til den for-ventede øgede mængde regn, som afløbssystemet skal håndtere. Men overløb sker og vil ogsåske i fremtiden. Danva anskuer disse hændelser for at være omfattet af culpa-med-omvendt-bevisbyrde-betragtningnen.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet anerkender behovet for et klart skadesbegreb. Vejledningen om miljøskade er un-der udarbejdelse og vil være færdig, når lovforslaget træder i kraft.Vejledningen vil give en uddybende beskrivelse af, hvornår der kan være tale om en miljøskade,der skal behandles efter miljøansvarsreglerne og vil indeholde eksempler på, hvad der kan være enmiljøskade. Ved udarbejdelse af vejledningen vil der blive taget højde for Asfaltindustriens ønskeom fælles kriterier for vurderingen af en miljøskade, OFRs ønske om en fastsættelse af, hvor stortet magasin til indvinding af drikkevand skal være, før der kan være tale om en miljøskade og Dan-marks Naturfredningsforenings ønsker vedrørende definitionen af miljøskade på vand.I forhold til at skabe overensstemmelse med definitionen af miljøskade i de øvrige medlemslande,står Miljøministeriet over for en vanskelig opgave. Det er meget begrænset, hvad der er af vejle-dende materiale. Miljøministeriet vil naturligvis løbende holde sig orienteret om, hvad de øvrigemedlemslande udarbejder af vejledende materiale vedrørende skadesbegrebetDet må medgives, at miljøansvarsdirektivets definitioner af miljøskaderne ikke er lette at fortolke ogudmønte i meget præcise beskrivelser af, hvilke skader der vil være miljøskader, og hvilke der ikkevil. Det forventes dog, at vejledningen kan bidrage til at afklare mange af tvivlsspørgsmålene. I sid-ste ende må en nærmere og endelig afgrænsning af begreberne fastlægges i praksis af klagenæv-nene og af domstolene, herunder EF-Domstolen.Lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne om skadesbegrebet er blevet ajourført i lyset af deanalyser og vurderinger af skadesbegrebet, der er fremkommet i det hidtidige arbejde med denkommende vejledning om miljøskade.Til Danmarks Naturfredningsforening kommentar til kun at inddrage beskyttede dyre- og plantearterog internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) under lovforslagene bemærkes, at lov-forslagene indebærer, at den danske implementering af direktivet for så vidt angår Natura 2000ikke er mere vidtgående, end EU-forpligtelserne tilsiger. En udvidelse til andre områder ville gøredet i forvejen yderst komplicerede spørgsmål om at afgøre, hvornår der foreligger en miljøskade påen beskyttet naturtype, yderligere kompliceret. For Natura 2000-områder vil der fra ultimo 2009foreligge Natura 2000-planer, der fastlægger gunstig bevaringsstatus, hvilket er afgørende for atkonstatere, om der foreligger en miljøskade i direktivets forstand. Det tilføjes, at miljøskade på vandog jord ikke er begrænset til Natura 2000-områder. Bemærkningerne har ikke givet anledning tilændring af lovforslaget.

Vedr. Sportsfiskerforbundets bemærkning om faunaforurening bemærkes, at i det omfang, der ertale om udslip af ikke-hjemmehørende arter fra dambrug, vil det på samme måde som udslip afinvasive arter efter omstændighederne kunne være omfattet af miljøskadebegrebet. Bemærkningenhar ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.For så vidt angår Danvas kommentar om overløb fra afløbssystemer bemærkes, at håndtering afspildevand, der er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, er en aktivitet, der er omfattet af det ubetinge-de ansvar – og altså ikke culpa med omvendt bevisbyrde. Det må i de konkrete situationer, hvorder måtte være opstået en miljøskade, vurderes, om der foreligger forhold, som kan begrunde enlempelse af ansvaret. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad 4. Det offentliges genopretningspligtRenoSammener, at det i tilfælde af miljøskade ikke vil være usandsynligt, at de private aktører gårkonkurs, og mener i forlængelse heraf, at det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at afskæredet offentlige fra at udføre opgaverne, når risikoen for miljøskade med stor sandsynlighed vil skulleafdækkes af netop det offentlige.Det erDanmarks Naturfredningsforeningsopfattelse, at miljøansvarsdirektivet pålægger statenat tage stilling til at iværksætte selvhjælpshandlinger for at stoppe en miljøskade i tilfælde, hvor derikke er en ansvarlig.Miljøministeriets bemærkningerMiljøansvarsdirektivet indeholder ikke nogen pligt for det offentlige til at gå ind og foranstalte ogbetale de afhjælpende foranstaltninger, som direktivet stiller krav om, når den ansvarlige skadevol-der enten ikke findes eller ikke har betalingsevne. Miljøministeriet finder, at de eksisterende forplig-telser for det offentlige til at gribe ind i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og itilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forurenin-gens udbredelse efter for eksempel miljøbeskyttelsesloven er tilstrækkelige til at sikre miljøet.Det er endvidere ministeriets opfattelse, at direktivet ikke stiller krav om, at der skal være en mulig-hed for tilsynsmyndigheden til konkret at vurdere, om den af egen drift bør foretage de foranstalt-ninger, som direktivet kræver overfor den ansvarlige skadevolder, når denne ikke findes eller ikkekan betale. Ministeriet henviser herom til de gældende bestemmelser om selvhjælpshandlinger,som findes i de forskellige miljølove, og som fortsat vurderes at være tilstrækkelige.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.Ad 5. Sagsbehandling, konsultationsordning og valg af kompetent myndighedDansk Erhvervfinder den foreslåede konsultationsordning positiv, da den vurderes at kunne væremed til at sikre et ensartet niveau for afgørelser om, hvornår der er tale om en miljøskade elleroverhængende fare herfor. OgsåAdvokatrådettiltræder den foreslåede konsultationsordning forkommunerne.KLlægger vægt på, at tilkendegivelsen fra Miljøministeriet om, at konsultationsordningen vil blivetaget op til fornyet vurdering i andet halvår af 2009 skal ske med henblik på at overveje, om konsul-tationsordningen skal ophøre og kompetencen overgå til kommunerne. KL har under høringen fåetforelagt udkast til bemærkninger herom. KL lægger afgørende vægt på, at lovforslagets bemærk-ninger får det indhold, som er forelagt KL.

Danmarks Naturfredningsforeningmener bl.a., at konsultationsordningen vil indebære en lang-sommeligere procedure, end hvis kun én myndighed havde den fulde kompetence. De foreslår, atsamleloven ændres sådan, at tilsynsmyndigheden kun skal tage stilling til, om der foreligger enmiljøskade. Når tilsynsmyndigheden har fastslået, at der foreligger en miljøskade, skal sagen i sinhelhed overgå til miljøcentret, som skal foretage al viderebehandling, herunder vurderingen af omoperatøren kan friholdes for ansvar. Samtidig foreslås det, at miljøcentret pålægges at samkøresagsbehandlingen med jordforureningsloven samt implementeringen af indsatsplaner i medfør afvandrammedirektivet og habitatdirektivet.Advokatrådetfinder det uheldigt, at miljøskadelovens påbudsbestemmelser i § 20 og § 22 er for-muleret som en pligt for ministeren til at udstede påbud, idet der kan være forvaltningsmæssige ogandre forhold, der indebærer, at et påbud ikke kan udstedes, f.eks. passivitet. Det foreslås i stedetat ændre reglerne til, at myndigheden ”kan” udstede påbud.Miljøministeriets bemærkningerSom det fremgår af KL’s høringssvar, har Miljøministeriet under høringen været i dialog med KL omudformningen af bemærkningerne vedrørende konsultationsordningen. Bemærkningerne i lovfors-laget er tilrettet i overensstemmelse hermed.Konsultationsordningen har til formål at sikre, at kommunerne i deres sagsbehandling tager afsæt iden eksisterende viden, og at der samtidig etableres et løbende samarbejde mellem kommunerneog staten (miljøcentrene), således at kommunerne opbygger en kompetence til at vurdere, om derforeligger en miljøskade eller ej. Herudover sikres det, at miljøcenteret er enig i den afgørelse, sommiljøcenteret skal bygge videre på, når miljøcenteret udsteder påbud om undersøgelser eller af-hjælpning efter miljøskadeloven. Indhentelse af udtalelse vil kun komme på tale i de tilfælde, hvortilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale om en miljøskade eller en overhængende fare for enmiljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Konsultationsordningen er midlertidig. Detbemærkes endvidere, at sagsbehandlingstiden er søgt gjort kortere ved, at klageadgangen overkommunens afgørelse af, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljø-skade, udskydes. Afgørelsen kan fortsat påklages, men først senere i sagsbehandlingen, dvs. iforbindelse med en påklage over en afgørelse, der træffes efter miljøskadeloven.Det foreslåede myndighedssystem, hvorefter der først sker skift af myndighed (medmindre detstatslige miljøcenter allerede er tilsynsmyndighed efter den enkelte lov) og lov, når der foreligger enmiljøskade og en ansvarlig herfor, er valgt, fordi dette giver et klart snit (også i forhold til gebyrreg-ler og krav om sikkerhedsstillelse) og fordi en sag i givet fald skal køre videre efter de generellelove – og dermed af de sædvanlige tilsynsmyndigheder - hvis ikke der er en ansvarlig, eller det vi-ser sig, at denne ikke kan betale. Hertil kommer, at det er Miljøministeriets vurdering, at kommu-nerne (hvor de er tilsynsmyndighed) vil kunne administrere reglerne, som ikke er væsensforskelligefra f.eks. de gældende regler i jordforureningsloven. Den kommende vejledning om miljøskadebe-grebet vil ligeledes indeholde en omtale af ansvarsreglerne.Med hensyn til påbudsbestemmelser i miljøskadelovens § 20 er denne formuleret som en pligtreglaf hensyn til en korrekt direktivimplementering. Direktivet forholder sig imidlertid ikke til forvaltnings-retlige og andre forhold, der indebærer, at et påbud ikke kan udstedes, f.eks. passivitet, men anta-ges heller ikke at være til hinder herfor. Dette er derfor blevet præciseret i bemærkningerne til på-budsbestemmelsn. Med hensyn til påbudsbestemmelsen i § 22 er Miljøministeriet enig med Advo-katrådet og denne er ændret til, at myndigheden ”kan” udstede påbud.

Ad 6. Sammenblanding af forvaltningsret og erstatningsret i lovforslageneRenoSamfinder, at forslag til miljøskadelov er en uheldig sammenblanding af to retlige tankesæt,som ikke bør sammenblandes. Foreningen mener, at der vil opstå uklarhed mht. om det er denforvaltningsretlige og/eller privatretlige (erstatningsretlige) logik, der skal anvendes. I forlængelseheraf mener foreningen, at forvaltningsmyndighederne vil komme til kort med hensyn til egnethe-den til at løfte opgaven.Miljøministeriets bemærkningerDen foreslåede lovgivning til implementering af miljøansvarsdirektiv vil fastlægge, hvornår der er etoffentligretligt ansvar, dvs. en offentligretlig forpligtelse til at forebygge og afhjælpe miljøskader. Detbemærkes i den forbindelse, at de foreslåede bestemmelser om det offentligretlige ansvar er ioverensstemmelse med direktivet. Betingelserne for at blive forpligtet til forebyggelse eller afhjælp-ning vil således alene følge af de foreslåede bestemmelser. Betingelserne for under de giv-ne omstændigheder at ifalde et civilretligt erstatningsansvar er i den sammenhæng uden betydningog skal ikke vurderes af forvaltningsmyndighederne. Der er derfor ikke tale om en sammenblandingaf de to retlige tankesæt. Det kan tilføjes, at de offentligretlige forpligtelser, der foreslås indført, ikkemetodisk adskiller sig fra f.eks. jordforureningslovens system.Ad 7. Forsikring og sikkerhedsstillelseForsikring & Pensionopfordrer til, at der bliver etableret et nyt, centralt syn og skøn-korps (taksa-tionskomite), der skal opgøre miljøskaderne. Korpset foreslås at komme til at bestå af relevanteinteressenter på området, herunder repræsentanter fra forsikringserhvervet.Forsikring & Pensionfinder det vigtigt, at det tilkendegives præcist, hvilke typer af omkostningervirksomhederne risikerer at skulle betale, og dermed hvilke typer af omkostninger der vil være om-fattet af kravet om sikkerhedsstillelse. Ogsåaffald danmarkopfordrer til, at det inden lovens ikraft-træden vurderes, hvor store miljøskader der kan blive tale om, og hvor ofte forekommende de for-ventes at blive, for at forbedre mulighederne for at tegne forsikring for miljøskader.Finansrådetfinder generelt ikke, at det er hensigtsmæssigt at afdække skadesansvar ved bankga-ranti. De finder, at et sådant ansvar afdækkes bedst af en forsikring, og de forventer, at finansielsikkerhedsstillelse vil blive fuldt ud tilgængelig via miljøforsikringer.Dansk Erhvervmener, at der bør fastsættes nærmere regler for myndighedernes sagsbehandling iforbindelse med en miljøskade, så omkostningerne hertil bliver rimelige, da det er afgørende forhvilken sikkerhed, virksomheden skal stille. De finder det vigtigt, at den offentlige sektor har et til-strækkeligt beredskab, så skaderne på miljøet kan begrænses mest muligt ved et uheld. I forhold tiltransportsektoren finder de det vigtigt, at vejene er i god stand, så en dårlig vedligeholdelsestilstandikke er en medvirkende faktor ved ulykker, som kan få store konsekvenser.RenoSam, Dansk ByggeriogDanske Havnebetvivler, om det bliver muligt at tegne forsikringerbaseret på de nye regler.RenoSammener tillige, at der vil kunne opstå problemer i forhold til deeksisterende fonds- og forsikringsordninger.Dansk LandbrugogLandbrugsraadetfinder det særdeles uheldigt, at det efter de foreliggendeoplysninger ikke har været muligt for forsikringsbranchen at udvikle et passende produkt, der fralovens ikrafttræden kunne afbøde de risici, som lovforslaget indebærer.BGORJfinder, at indførelsen et krav om sikkerhedsstillelse i miljøskadeloven, hvis omfang det ikkepå nuværende tidspunkt er muligt at definere, medfører, at det bliver meget vanskeligt for forsik-

ringsselskaberne at vurdere præmiens størrelse og dermed at udvikle et passende produkt, der fralovens ikrafttræden kan afbøde de risici, som lovforslaget indebærer. På den baggrund anbefalesdet, at Miljøministeriet indsamler erfaringer fra de andres medlemslandes implementering af direkti-vet i et forsøg på at afdække denne uklarhed.Miljøministeriets bemærkningerDet er Miljøministeriets opfattelse, at det på nuværende tidspunkt skal være frivilligt for den ansvar-lige, om, og i givet fald hvordan, denne søger at dække sine betalingsforpligtelser efter direktivet.Som det fremgår af lovbemærkningerne, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal følge im-plementeringen af direktivet med henblik på at vurdere mulighederne for finansiel sikkerhedsstillel-se, når det statistiske grundlag er til stede og inden for en rimelig tidshorisont i forhold til direktivetsikrafttræden. Arbejdsgruppen forventes at bestå af Økonomi- og Erhvervsministeriet (formand), DI,Landbruget, Fiskerierhvervet, KL, Forsikring & Pension samt de berørte ministerier.Miljøministeriet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at oprette et centralt syns- og skøns-korps til opgørelse af miljøskaderne. Der er tale om en sædvanlig myndighedsafgørelse, som skalfastlægge, hvilke undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger der skal foretages, i overens-stemmelse med direktivets (og dermed lovens) krav. En sådan afgørelse skal træffes i overens-stemmelse med sædvanlige regler, herunder krav om forudgående partshøring, ligesom en afgø-relse vil kunne påklages. Hertil kommer, at miljøministeren (i praksis miljøcentrene) netop er fore-slået for at samle erfaringerne på færre myndigheder.Som nævnt i høringssvaret fra Forsikring og Pension vil der blive udstedt en bekendtgørelse omsikkerhedsstillelse, som forinden vil blive udsendt i sædvanlig høring.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad 8. Gebyr og tilbagebetalingsregelDansk Metaludtrykker bekymring for, at gebyrbetaling kan have som konsekvens, at myndighe-dernes sagsbehandling efter miljøskadeloven ikke bliver objektiv, kortvarig og effektiv.HTSfinder, at i de situationer, hvor en kommune giver en virksomhed et undersøgelsespåbud, børdet være således, at udgifterne til undersøgelsen ikke kommer til at påligge adressaten for påbud-det (virksomheden), såfremt undersøgelserne viser, at virksomheden ikke var ansvarlig for miljø-skaden. Det anbefales at indføre et krav om refusion af virksomhedens udgifter i disse tilfælde.Dansk Byggeristiller sig tvivlende overfor, hvornår et miljøcenter kan stille et påbud om undersø-gelse af en miljøskade, og spørger, om det først er, når det pågældende miljøcenter er 100 % sik-ker på, at der er tale om en miljøskade, samt at den pågældende virksomhed er ansvarlig (jf. § 46 imiljøskadeloven). Hvis ikke det er tilfældet, mener Dansk Byggeri, at kravet om betaling af sagsbe-handling bør være koblet sammen med, at der med sikkerhed er tale om en miljøskadesag, samt atden pågældende virksomhed er ansvarlig for den aktuelle miljøskade.Miljøministeriets bemærkningerEfter lovforslaget skal miljøministeren opkræve et gebyr for sagsbehandlingen hos den ansvarlige.Dette krav om, at den ansvarlige skal dække omkostningerne ved ministerens sagsbehandling,følger af miljøansvarsdirektivet og er en udmøntning af det forureneren-betaler-princip, som liggertil grund for direktivets bestemmelser. Der henvises i øvrigt til § 46 i forslaget til miljøskadelov ogbemærkningerne hertil.

Rammerne for, hvad der kan opkræves gebyr for, er således fastlagt på forhånd. Det skøn, deroverlades til myndighederne, er sædvanligt ved gebyropkrævning, og der synes ikke at være for-skel på denne systematik og den måde, hvorpå myndigheder i øvrigt opkræver gebyrer på.Udgangspunktet i den gældende miljøbeskyttelseslov § 72 om undersøgelser af andre forureningerend jordforureninger er, at myndighederne kan meddele påbud om undersøgelser og oplysninger iøvrigt, når grundlaget herfor foreligger som beskrevet efter bestemmelsen. Der skal herefter fore-ligge en situation, hvor det er sagligt, begrundet og proportionalt at udstede påbuddet til den på-gældende. Foreligger disse omstændigheder, hvor et påbud således er lovligt udstedt, kan udgif-terne til efterkommelse af påbudet ikke kræves erstattet, selvom undersøgelserne viser, at der ikkevar en forurening, eller at påbudsadressaten ikke havde forårsaget forureningen. Som eksempel påandre regler, hvorefter der kan pålægges udgiftskrævende handlepligter, uanset der ikke er et mil-jøproblem, kan nævnes, at der også efter gældende ret kan stilles krav om udgiftskrævende egen-kontrol for virksomhedens egen regning, uanset at formålet hermed netop er at påvise, at der ikkeer et miljøproblem.En udvidelse af adgangen til at kræve udgifterne dækket ved undersøgelser af ikke-jordforureninger, vil således indebære en lempelse af gældende ret, som ikke er nødvendiggjort afdirektivet.Vedr. spørgsmålet om, hvor sikker en myndighed skal være for at kunne meddele et undersøgel-sespåbud kan tilføjes, at før påbud kan meddeles, skal der være en begrundet mistanke – en visgrad af sandsynlighed for, at der er et problem, der skal gøres noget ved – og at dette er forårsagetaf den, der meddeles påbud til. Myndighederne skal derfor være tilbageholdende med at give me-get omkostningskrævende påbud, hvis man ikke er sikker på, at der er et problem, og at man harfat i den rigtige skadevolder. Det almindeligt gældende proportionalitetsprincip indgår naturligvis ivurderingen af, hvilke påbud der kan meddeles – det vil sige at de midler, der anvendes, skal stå irimeligt forhold til det problem, man står overfor.Er der derimod tale om påbud, som er meddelt uretmæssigt, kan dette evt. udløse et erstatnings-krav mod myndigheden efter almindelige erstatningsretlige regler.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad 9. Økonomiske konsekvenser af afhjælpende foranstaltningerDansk Skovforeninger meget tilfreds med, at det i bemærkningerne til udkastet til miljøskadelovanføres, at opgørelsen af skaden efter en økonomisk værdisætning er meget kontroversiel, og atdenne metode kun i meget sjældne tilfælde vil finde anvendelse ved fastsættelsen af afhjælpendeforanstaltninger efter loven, og at det anføres, at man i højere grad vil anvende ækvivalensvurde-ringsmetoder. Skovforeningen anbefaler, at der sikres proportionalitet i vurderingen af forseelse ogde økonomiske konsekvenser af de afhjælpende foranstaltninger.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enig i, at der skal sikres proportionalitet. Dette skal dog ske i forholdet mellemskadens omfang og de afhjælpende foranstaltninger. I overensstemmelse hermed fremgår af afsnit2.4.2.2 i miljøskadelovens almindelige bemærkninger, at proportionalitetsprincippet gælder for af-gørelserne om fastsættelse af afhjælpende foranstaltninger i forhold til miljøskade på vand og påbeskyttede arter og områder. Proportionalitetsprincippet har konkret fundet udtryk i en bestemmel-se i direktivets bilag II, afsnit 1.3.3., henholdsvis lovforslagets bilag 2, afsnit 1.3.3. om, at den kom-petente myndighed kan bestemme, at der ikke skal iværksættes yderligere afhjælpende foranstalt-

ninger, hvis de afhjælpende foranstaltninger, der allerede er iværksat, sikrer, at der ikke længereforeligger nogen betydelig risiko for at påvirke menneskers sundhed, vandmiljøet eller beskyttedearter og internationale naturbeskyttelsesområder negativt, og omkostningerne ved de afhjælpendeforanstaltninger, der skal træffes for at nå tilbage til den hidtidige tilstand eller et tilsvarende niveau,ikke står i forhold til den miljømæssige gevinst, der opnås.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad 10. EU-konformitet og konkurrenceevneHTSfinder overordnet set, at den danske implementering er i overensstemmelse med direktivet ogikke har en konkurrenceforvridende effekt. De fremhæver det som vigtigt, at Miljøministeriet i sinimplementering orienterer sig mod de øvrige medlemsstaters implementering og tilretter lovgivnin-gen hertil.Dansk LandbrugogLandbrugsraadetanbefaler, at der laves en undersøgelse af de øvrigt med-lemsstaters anvendelse af direktivet og fortolkning af de enkelte begreber med henblik på at sikretilstrækkelig EU-konformitet og konkurrenceevne.DIvurderer, at den danske implementering ikke er mere belastende for erhvervslivet end andre EUlandes. De vanskeligheder og yderligere økonomiske og administrative byrder som loven medfører,mener DI er direktivkrav, og på den baggrund finder DI ikke anledning til at kritisere lovforslaget.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet vil naturligvis løbende holde sig orienteret om de øvrige medlemslandes implemen-tering.Ad 11. Systematik i og overskuelighed af lovforslageneRenoSamfinder, at reglerne er uoverskuelige.Danmarks Rederiforeningforetrækker, – i hvertfald for havmiljølovens område – at det havde været muligt at finde alle de relevante bestemmelserom miljøansvar i havmiljøloven.Miljøministeriets bemærkningerDet er fundet mere hensigtsmæssigt at implementere miljøansvarsdirektivets regler om undersø-gelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader i en separat lov, frem for at indføre dem i allesærlove på miljø– og naturområdet. Dette valg understøttes af, at det er foreslået, at kompetence tilat behandle sagerne om miljøskader og overhængende fare for miljøskader efter lov om miljøska-der, når disse er konstateret, placeres hos miljøministeren - i praksis hos de statslige miljøcentre.Bestemmelserne i de generelle love skal administreres af de relevante godkendelses- og tilsyns-myndigheder, mens håndteringen af de større, mere alvorlige skader for en dels vedkommende vilblive overført fra den kommunale tilsynsmyndighed til det stedlige statslige miljøcenter, efter atkommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en fare for mil-jøskade.Spørgsmålet om ansvarsgrundlaget for påbud efter lov om miljøskade afgøres efter de enkelte be-stemmelser om ansvarsgrundlag i de generelle love. Når ansvarsgrundlaget er afklaret i en afgø-relse truffet efter de generelle love, meddeles der påbud efter miljøskadeloven om evt. undersøgel-ser og om selve afhjælpningen.Det bemærkes, at Miljøministeriet har revideret lovforslagene i forhold til de tidligere fremsatte lov-forslag. Overordnet set har formålet været at optimere sagsgangene, at skærpe rådgivnings- og

vejledningsindsatsen og at gøre reglerne lettere at håndtere. Dette er også anerkendt af mangehøringsparter, der som nævnt indledningsvist har tilkendegivet, at der er sket en væsentlig forenk-ling af det samlede regelsæt.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ad 12. Ansvarsgennembrud i forhold til ordene ”eller kontrollerer”I relation til definitionen af den ansvarlige for driften i miljøbeskyttelseslovens § 73 b, stk. 1, og til-svarende bestemmelser i de øvrige love, foreslårAdvokatrådet,at ordene ”eller kontrollerer” ud-går, da de finder, at ordlyden skaber tvivl om, hvorvidt det er meningen, at der skal gennemføresansvarsgennembrud. Advokatrådet bemærker, at gennemførelse af et ansvarsgennembrud vil væ-re en afgivelse fra dansk rets almindelige regler.Miljøministeriets bemærkningerBegrebet ”den ansvarlige for driften”, miljøbeskyttelseslovens § 73 b, stk. 1, og tilsvarende be-stemmelser i de øvrige love, svarer til miljøansvarsdirektivets definition i artikel 2, stk. 6, af ”opera-tør”, som er den fysiske eller juridiske, privatretlige eller offentligretlige person, der driver eller kon-trollerer den erhvervsmæssige aktivitet. Det er ikke tanken med bestemmelsernes formulering, atder skal gennemføres ansvarsgennembrud. Dette er klargjort i de specielle bemærkninger.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser i lovforslageneIndskrænkning af havmiljølovens anvendelsesområde (samlelovens § 3, nr. 2)North Sea Operators Committee – Denmark ønsker at begrænse havmiljølovens anvendelsesom-råde i forhold til danske platforme og rørledninger uden for dansk kontinentalsokkelområde.Miljøministeriets bemærkningerSpørgsmålet om, hvorvidt havmiljølovens anvendelsesområde skal begrænses i forhold til gælden-de regler falder uden for lovforslaget til implementering af miljøansvarsdirektivet. Bemærkningenhar derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ophævelse af havmiljølovens § 38 om indberetning (samlelovens § 3, nr. 5)Forsvarskommandoenfinder som udgangspunkt, at § 38 ikke bør ophæves, idet en borgerlighandlepligt, som i øvrigt er strafbelagt, bør have lovhjemmel. Under alle omstændigheder bør be-stemmelsens først ophæves, når en ny bekendtgørelse om indberetning er udarbejdet og godkendtaf Forsvaret.Miljøministeriets bemærkningerIfølge lovbemærkningerne vil der i en kommende bekendtgørelse blive fastsat bestemmelser omindberetningspligt, der dels vil indeholde bestemmelser svarende til den gældende bekendtgørelsepå området, dels svarende til havmiljølovens § 38. Der vil blive fastsat regler om straf for manglen-de indberetning i bekendtgørelsen. Det er planen, at en opdateret indberetningsbekendtgørelseskal træde i kraft samtidig med lovene om gennemførsel af miljøansvarsdirektivet. Miljøministerietfinder dog, at der kan være en mulig risiko for en periode med en manglende bestemmelse om ind-beretningspligt. Lovforslagets § 16 er derfor suppleret med en bestemmelse om, at miljøministerenbeslutter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 5 (ophævelse af havmiljølovens § 38). Og i be-mærkningerne er det anført, at det vil ske i samarbejde med Forsvaret.

Kan- eller skal-bestemmelse (samlelovens § 3, nr. 11)Forsvarskommandoensætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af i den nye § 47 f, stk. 2, atforsvarsministeren skal pålægge den ansvarlige at stille sikkerhed, hvilket adskiller sig fra den til-svarende bestemmelse i havmiljølovens § 44, hvorefter forsvarsministeren kan pålægge, at derbliver stillet sikkerhed.Miljøministeriets bemærkningerSkal-forpligtelsen følger af miljøansvarsdirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne erforpligtet til at sørge for, at omkostninger afholdt af medlemsstaten i forbindelse med en miljøskadedækkes af den ansvarlige for driften (operatøren), bl.a. gennem sikkerhed i ejendom eller andrepassende garantier. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ejers subsidiære ansvar (samlelovens § 3, nr. 9)Søfartsstyrelsenfinder, at ejers subsidiære ansvar efter havmiljøloven i tilfælde af en miljøskadebør skrives ind i selve lovens § 44 for at skabe fuldstændig klarhed omkring afgrænsningen mellemejer som ansvarssubjekt i henhold til § 44 og den ansvarlige for driften som ansvarssubjekt for mil-jøskade efter de ny bestemmelser i §§ 47 c, 47 f og 47 g.Miljøministeriets bemærkninger.Forholdet er klargjort i bemærkningerne.Diverse forhold om havmiljøloven (samlelovens § 3, nr. 11)Søfartsstyrelsengør opmærksom på visse forhold vedr. forsikring, ejers subsidiære betalingsfor-pligtelse og ejers begrænsningsret.Danmarks Rederiforeningfinder, at der i kapitel 14 a bør medtages en generel bestemmelse om,at kapitlets enkelte bestemmelser og udtryk, i den udstrækning de implementerer direktivet, skalforstås i overensstemmelse med direktivets bilag III. Foreningen finder, at det trods forskelligekrydshenvisninger er uklart, hvornår reglerne i havmiljølovens § 44 om betaling af beredskabs- ogbekæmpelsesomkostninger for ”ordinær” forurening og den nye § 47 a, der kun gælder for miljø-skade, skal finde anvendelse. Tilsvarende finder foreningen det også uklart med samspillet omundtagelserne i hhv § 44 og den nye § 47 d og afholdelse af udgifter i efter hhv § 44 og den nye §47 f.North Sea Operators Committee – Denmark påpeger at det ubetingede ansvar ikke må udstrækkestil skader, der ikke har årsagssammenhæng med de aktiviteter, der begrunder ansvaret (direktivetsbilag III).Miljøministeriets bemærkningerLovbemærkningerne er uddybet som foreslået af Søfartsstyrelsen.Bemærkningerne til lovforslagets § 47 c er uddybet som følge af Rederiforeningens bemærkningom direktivets bilag III.For så vidt angårNorth Sea Operators Committee – Denmark bemærkes, at der med bestemmel-serne i § 47 c er sket en implementering i overensstemmelse med direktivets bilag III. Der henvisesherom til bemærkningerne til denne bestemmelse.Forholdet mellem § 44 og den nye § 47 f er klargjort i bemærkningerne, og bemærkningerne til § 47d er præciseret.

Herudover har bemærkningerne ikke medført ændringer i lovforslaget.Oplysningspåbud (samlelovens § 4, nr. 4)Danvafinder den nye § 67 i vandforsyningsloven meget tungt formuleret. Endvidere finder forenin-gen, at der bør skelnes mellem de oplysninger, der vedrører miljøskadesituationer, og øvrige op-lysninger.Advokatrådetfinder, at det bør præciseres i lovteksten, at bestemmelsen i § 67, stk. 2, kun finderanvendelse i situationer, hvor der er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelsen er omformuleret, så den fremstår lettere forståelig. Der er ikke herved foretaget no-gen realitetsændring. Det er Miljøministeriets opfattelse, at bestemmelsen allerede skelner mellemmiljøskade og andre situationer. Bestemmelsen er således ikke begrænset til miljøskadesituatio-nen. Bemærkningerne er ligeledes blevet præciseret.Anvendelse af entreprenør (samlelovens § 7, nr. 3)Dansk Skovforeningnævner omtalen i bemærkningerne af, at en ansvarlig kan være en andenend ejendommens ejer eller bruger, fx en maskinstation der på entreprenørbasis udfører arbejdepå en landbrugsejendom. Foreningen finder, at dette væsentlige forhold bør fremgå mere tydeligt afdefinitionen i lovteksten af den ansvarlige for driften.Miljøministeriets bemærkningerDen ansvarlige for driften er defineret ensartet i samtlige de love, der foreslås ændret i samlelovenog følger af direktivets operatør-begreb. Bemærkningerne til den nye § 77 a i naturbeskyttelseslo-ven er desuden blevet tilrettet. Det er således Miljøministeriets umiddelbare opfattelse, at en for-tolkning af direktivets operatørbegreb medfører, at den ansvarlige for en miljøskade vil være land-manden, uanset om han har hyret en maskinstation til at udføre et arbejde. Landmanden må såle-des sikre sig i sit forhold til maskinstationen. Direktivet kan dog give anledning til fortolkningstvivl.Miljøskadelovens § 4Søfartsstyrelsenforeslår, at ordet ”begivenheder” udskiftes med ”hændelser”. For så vidt angårBunkers-konventionen oplyser styrelsen, at den nu er ratificeret af et tilstrækkeligt antal stater, ogat den derfor træder i kraft den 21. november 2008.Danmarks Rederiforeningfinder det af stor betydning, at Danmark så hurtigt som muligt bliverbundet af den reviderede HNS-konvention (som den forventes at komme til at se ud) og af Bun-kers-konventionen.Miljøministeriets bemærkningerRatificering af og implementering i dansk ret af såvel Bunkers-konventionen som HNS-konventionen er under økonomi- og erhvervsministerens (Søfartsstyrelsens) ressort. Teksten i § 4,stk. 1, nr. 6, er ændret som foreslået af Søfartsstyrelsen, og bemærkningerne om Bunkers-konventionen er suppleret med oplysningen om ikrafttræden.Miljøskadelovens § 6 og § 23, stk. 3Søfartsstyrelsengør opmærksom på, at efter sølovens § 175, stk. 6, kan økonomi- og erhvervs-ministeren foretage ændringer af maksimumsbeløbet efter Globalbegrænsningskonventionen fra1976. Styrelsen savner desuden bemærkninger til § 23, stk. 3.

Miljøministeriets bemærkningerDer er foretaget en tilføjelse i bemærkningerne herom, ligesom der er nu er indføjet bemærkningertil § 23, stk. 3.Udledninger fra renseanlæg (miljøskadelovens § 5)Danmarks Sportsfiskerforbundfinder, at det i bemærkningerne bør præciseres, at pulsudlednin-ger af urenset spildevand fra renseanlæg og overfaldsbygværker ved udledninger fra befæstedearealer til overfladevand forårsaget af ekstraordinært voldsomt regnskyl og lignende er forårsagetaf erhvervsmæssige aktiviteter og dermed omfattet af loven.Miljøministeriets bemærkningerLovforslagets bemærkninger beskriver, at det offentliges aktiviteter, som ikke har karakter af enøkonomisk aktivitet, men sker til varetagelse af det offentliges opgaver som myndighed, ikke eromfattet miljøskadeloven. Det indebærer, at andre offentlige aktiviteter som udgangspunkt vil væreomfattet, herunder udledninger fra renseanlæg. Om der vil være et ansvarsgrundlag afhænger af,om der foreligger lempelsesgrunde eller ej.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring lovforslaget.Sikkerhedsstillelse (miljøskadelovens § 19)Danmarks Rederiforeningfinder, at det bør præciseres i motiverne, at forsikring via sædvanligP&I-kluberklæring fra anerkendt P&I-klub er fuldt tilfredsstillende for skibe. Det er således aner-kendt efter søloven.Søfartsstyrelsenhar en lignende kommentar.Miljøministeriets bemærkningerBemærkningerne til den nye § 47 c i havmiljøloven er suppleret med denne oplysning.Flere ansvarlige (miljøskadelovens § 26)Danmarks Rederiforeningfinder, det bør præciseres, at hvis der skulle opstå spørgsmål om, at1910-skibskollisionskonventionen finder anvendelse, går disse regler forud for lovens ansvarsbe-stemmelser. Danmark er bundet af denne konvention.Miljøministeriets bemærkningerSkibskollisionskonventionen er implementeret i sølovens kapitel 8, der bl.a. regulerer skyldfordelin-gen ved sammenstød mellem skibe.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Forholdet til almindelige erstatningsretlige regler (miljøskadelovens § 49)Danmarks Rederiforeningønsker, at det i bemærkningerne præciseres, at for skibe vil et kon-traktmæssigt eller ikke-kontraktmæssigt ansvar eventuelt skulle undergives ansvarsbegrænsningefter sølovens regler.Miljøministeriets bemærkningerDette følger af miljøskadelovens § 6. Bemærkningerne til § 49 er suppleret med en henvisning til §6.

KlageberettigedeDansk Land- og Strandjagtkommenterer bestemmelserne om, at foreninger og organisationertillægges klageret. Organisationen frygter, at de grønne organisationer dermed kan indlede enuhæmmet jagt på dansk erhvervsliv, landbrug, fiskeri, dambrug mm. I Danmark bør det være myn-dighederne, der håndhæver loven, ikke private organisationer.Miljøministeriets bemærkningerBestemmelserne om klageberettigede i de forskellige love er et direktivkrav, jf. direktivets artikel 12og 13. Der er ikke tale om en håndhævelsesret, men en klageret. Bemærkningen har ikke givetanledning til ændring af lovforslagene.Samlelovens § 14 (søloven)Danmarks Rederiforeninghenstiller, at det overvejes at rette den sproglige fejl, der øjensynligligger i den gældende udformning af sølovens § 206.Advokatrådetfinder det vanskeligt at se, hvordan den foreslåede ændring af sølovens § 206, stk.2, er affødt af miljøansvarsdirektivet.Miljøministeriets bemærkningerLovforslagene omfatter af overskuelighedsgrunde kun bestemmelser, som vedrører implementerin-gen af miljøansvarsdirektivet.Ændringen af sølovens § 206, stk. 2, indebærer, at bestemmelsens 2. pkt. om ejerens ret til at be-grænse sit ansvar efter lovens kapitel 9, ophæves. Bestemmelser herom vil blive fastsat i den be-kendtgørelse, som økonomi- og erhvervsministeren får bemyndigelse til at udstede efter den nye §206, stk. 4. Ændringsforslaget er af lovtekniske grunde blevet omformuleret.Bemærkningerne har ikke i øvrigt givet anledning til ændring af lovforslaget.