UDKAST

 

Bekendtgørelse om indhentelse af udtalelse om miljøskade m.v.

 

 

 

I medfør af § 73 f, stk. 4, og § 80, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 38 f, stk. 4, og § 59, stk. 1 og 2, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 5, stk. 1 og 2, og § 68 e, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 54 f, stk. 4, og § 63, stk. 1 og 2, i lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 70, stk. 1 og 2, og § 77 e, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 37 f, stk. 2, og § 48, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, § 60 g, stk. 4, og § 78, stk. 1 og 2, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, og § 33 g, stk. 4, og § 38, stk. 1 og 2, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, som ændret ved lov nr. xx af yyyy 2008, fastsættes:

 

§ 1. Inden kommunalbestyrelsen eller regionsrådet træffer afgørelse om, at en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet er en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, skal den pågældende myndighed forelægge et udkast til afgørelse til udtalelse for det relevante statslige miljøcenter under Miljøministeriet. Udkastet til afgørelse skal herunder omfatte, hvem der anses som ansvarlig herfor.

Stk. 2. Miljøcentrets udtalelse efter stk. 1 er bindende for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

 

§ 2. Miljøcentrene varetager deres beføjelse i henhold til bekendtgørelsen i de geografiske områder, der fremgår af bilag X i bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven til styrelser og statslige miljøcentre under Miljøministeriet.

 

§ 3. Miljøcentrets udtalelse efter § 1, stk. 1, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.

Stk. 2. Miljøcenterets udtalelse efter § 1, stk. 1, kan ikke påklages til en styrelse eller miljøministeren.

 

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.