Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     116- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen).
Af skatteministeren (Kristian Jensen).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 og 9 af 24. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Henrik Ludolph

Spørgsmål 8: Hvilken betydning vil den foreslåede ophævelse af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v. have for den lønseddel danske lønmodtagere modtager?

Svar på spørgsmål 8: Ophævelsen af kravet om at holde sine ansatte underrettet om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag har indflydelse på, hvor meget det er nødvendigt for en arbejdsgiver at skrive på lønsedlen.

Med nærværende forslag får arbejdsgiverne mulighed for at udelade skatteoplysningerne på lønsedlen. Om denne mulighed i praksis vil få betydning for arbejdsgiverne vides ikke. Hvis en given lønseddel i dag er på flere sider og udeladelsen af skatteoplysningerne kan korte lønsedlen ned med en side, kan arbejdsgiveren eventuelt spare noget ved at udelade skatteoplysningerne. Hvorvidt arbejdsgiverne vil benytte sig af muligheden for at korte ned i antallet af oplysninger på lønsedlen er svært at sige. På den baggrund er det usikkert, om forslaget i praksis vil få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Spørgsmål 9: Kan ministeren beskrive omfanget af den lettelse, det vil være for erhvervslivet hvis den foreslåede ophævelse af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v. gennemføres?

Svar på spørgsmål 9:

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der ikke findes lovfæstede ansættelsesretlige krav vedrørende en arbejdsgivers forpligtelse til at udstede lønseddel til lønmodtagere i forbindelse med udbetaling af løn.

Center for Kvalitet i Reguleringen under Økonomi- og Erhvervsministeriet har tilkendegivet, at kildeskattelovens § 84 er det eneste kendte sted, hvor der i lovgivningen stilles krav om underretning af lønmodtagere i forbindelse med lønudbetalinger.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet er det usikkert, om forslaget i praksis vil få administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er begrundet med, at det ikke er sikkert, at ophævelsen af kravet om underretning i kildeskattelovens § 84 vil gøre lønsedlerne overflødige, fordi andre regler eller aftaler kan stille krav om, at arbejdsgiveren skal oplyse den ansatte om størrelsen og sammensætningen af bruttolønnen og arbejdsgiveren derfor fortsat skal lave lønsedler.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at en række overenskomster indeholder aftalebestemmelser om udlevering af lønspecifikation.

Beskæftigelsesministeriet nævner § 28, stk. 6 i Industriens overenskomst, hvor der står: ”Lønnen udbetales efter virksomheden valg i kontanter eller ved indsætning i pengeinstitut, herunder postgiro, dog således at den enkelt medarbejder har ret til selv at bestemme pengeinstitut og kontoform. Der udleveres en lønspecifikation til medarbejderen.”.

Beskæftigelsesministeriet har videre oplyst, at der også på det kommunale område typisk er bestemmelser om lønspecifikation i overenskomsterne, og på regionernes område er der forskellige formuleringer, der viser, at der skal laves en lønspecifikation.

Samlet tyder disse oplysninger på, at kravet om at en arbejdsgiver skal udstede en lønseddel til sine ansatte hviler på et aftalebaseret grundlag.

I amvabmålingen er kravet i kildeskatteloven om underretning af lønmodtagere om indeholdt A-skat omtalt som ”lønsedler” og opgjort til 121.337.608 kr. Med lovforslaget fjernes kravet om underretning af lønmodtagere om indeholdt A-skat helt fra lovgivningen. Det medfører, at byrden i amvabmålingen på 121.337.608 kr. fjernes fra Skatteministeriets byrderegnskab.

At amvabsystemet kan opgøre en lettelse på 121.337.608 kr. ved ophævelsen af kravet i kildeskattelovens § 84 kan tilskrives amvabsystemets virkemåde i forbindelse med sonderingen mellem om et krav til virksomhederne hviler på et lovkrav eller på frivillige private aftaler.