Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2008
2. udkast
(Ændringsforslag fra skatteministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
(Modernisering af skatteadministrationen)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2008 og var til 1. behandling den 14. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 18. december 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 28. Den 29. januar, 6. og 27. februar 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Revisionskontoret, Jens Høgsberg Kristensen, København K, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:
Til § 1
  1) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 54, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 42, stk. 4« til: »§ 42 A«.«
 [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11 og 12]
Til § 7
  2) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. I § 14 a, stk. 1, og § 14 g, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1, § 6, stk. 3-6« til: »§ 6, stk. 2-5«.
02. I § 14 d, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6« til: »§ 6, stk. 2-3, § 6, stk. 5«.
03. I § 14 h, stk. 1, 1. pkt., og § 14 k, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 6, stk. 2, 3 og 5«.«
[Konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af fusionsskattelovens § 6, stk. 1]
Til § 9
  3) I stk. 2 ændres »20-21« til: »20-22«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, foreslås det, at skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4 og 5, ophæves, og at bestemmelserne om henholdsvis klageafgift i § 42, stk. 4, og bestemmelsen i § 42, stk. 5, om indhentelse af en udtalelse fra SKAT, udskilles til to selvstændige bestemmelser, henholdsvis § 42 A og § 42 B.
Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2, godtgøres efter reglerne omkostningsgodtgørelse retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42, stk. 4. Ændringsforslaget går ud på redaktionelt at ændre denne bestemmelses henvisning til § 42, stk. 4, til § 42 A som følge af forslaget § 1, nr. 11 og 12.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af fusionsskattelovens § 6, stk. 1.
Til nr. 3
Efter lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i § 9, stk. 2, træder bestemmelserne i § 1, nr. 1–8, 11 – 18, 20 – 21, § 3, nr. 1, samt § 7 i kraft den 1. juli 2008.
Efter ændringsforslaget under nr. 1 indsættes et nyt nummer efter nr. 20 i konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11 og 12. Dette indebærer, at henvisningen i § 9, stk. 2, til § 1, nr. 20 – 21, mÃ¥ ændres til § 1, nr. 20 – 22. Ændringsforslaget er sÃ¥ledes alene af redaktionel karakter. Â
 Torsten Schack Pedersen (V)  Karsten Lauritzen (V)  Peter Christensen (V)  Jacob Jensen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Pia Adelsteen (DF)  Lars Barfoed (KF)  Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (NY) nfmd. Nick Hækkerup (S)  John Dyrby Paulsen (S)  Klaus Hækkerup (S)  René Skau Björnsson (S)  Mette Frederiksen (S)  Jesper Petersen (SF)  Niels Helveg Petersen (RV) fmd. Frank Aaen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 116
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar fra HTS |
2 |
Kopi af høringsskema og høringssvar omdelt på alm. del - bilag 67, 83 og 102 vedrørende lovforslaget |
3 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget. |
4 |
Henvendelse af 14/4-08 fra Revisionskontoret, Jens Høgsberg Kristensen, København K |
5 |
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/4-08 fra Jens Høgsberg Kristensen, København K |
6 |
1. udkast til betænkning |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om tilsende udvalget en ny opdateret status over sagsbehandlingstiderne og oplyse hvilke forbedringstiltag, der har vist sig mest effektive i forhold en forkortelse af sagsbehandlingstiden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvad ministerens holdning er til at stille ændringsforslag, der sikrer, at SKAT skal besvare henvendelser fra borgerne inden for nærmere fastsatte frister i lighed med, at der gælder frister for borgernes besvarelser af henvendelser fra SKAT, til skatteministeren , og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om at redegøre for, i hvilket omfang det vil indebære en lettelse af virksomhedernes administrative byrder, at en arbejdsgiver ikke længere skal underrette sine ansatte om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag, når arbejdsgiveren fortsat skal lave beregninger i forhold til lønnen med henblik på korrekt afregning af A-skat m.v. til staten, til skatteministeren , og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om at redegøre nærmere for, hvori den administrative lettelse for virksomhederne består i forhold til forslaget om, at selskabsretlige dokumenter fremover kun skal fremsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ikke tillige til SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om ministeren ikke finder, at forslaget om, at arbejdsgivere ikke længere skal underrette sine ansatte om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag vil indebære en forringelse for borgerne og navnlig for de, der ikke er stærke it-brugere og ikke kan anvende SKATs tast selv-muligheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om, hvordan forslaget harmonerer om, at arbejdsgivere ikke længere skal underrette sine ansatte om indeholdt A-skat m.v. med reglen i kildeskattelovens § 68, hvorefter modtageren af A-indkomst hæfter umiddelbart over for det offentlige for ikke indeholdt A-skat eller for lidt indeholdt A-skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om at bekræfte, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 49, stk. 1, 2. pkt., der nu foreslås ophævet, ikke har været brugt i hans ministertid, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om hvilken betydning den foreslåede ophævelse af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v. vil have for den lønseddel danske lønmodtagere modtager, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om at beskrive omfanget af den lettelse, det vil være for erhvervslivet hvis den foreslåede ophævelse af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v. gennemføres, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
|