Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Modernisering af skatteadministrationen).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Tina Nedergaard.

(Ordfører)

Tina Nedergaard(V):

Lovforslaget, vi nu skal behandle, sigter mod tre mål: For det første at skabe smidigere sagsgange i skatteadministrationen, så borgerne hurtigere kan få afsluttet en skattesag og få afklaret deres skat, bl.a. ved at nedbringe sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten; for det andet sigter forslaget mod at lette erhvervslivets administrative byrder; og for det tredje gennemføres en række justeringer af skattelovgivningen.

Som nævnt omfatter forslaget en lang række tekniske ændringer for at fremme sager i Landsskatteretten, som det vil være for vidtgående at beskrive i detaljer, men fælles for dem er, at de er med som anbefalinger i rapporten »Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten« fra juni sidste år og således er resultatet af et omfattende arbejde med at forenkle skattebehandlingen.

Lovforslaget omfatter bl.a. også, at flere borgere får en rigtig årsopgørelse, en hurtigere sagsbehandling, at der bliver forenklede regler om bindende svar, og at behovet for oplysninger direkte fra virksomhederne nedbringes. Der skabes også enklere selvangivelsesprocedurer m.v.

Jeg kan slå fast, at Venstre støtter intentionerne om afbureaukratisering og dermed lettelser af de administrative byrder for erhvervslivet, og at vi med tilfredshed har noteret os, at regeringen har sat et omfattende arbejde i gang for netop at lette virksomhedernes administrative arbejde. Det fremgår bl.a. også af regeringsgrundlaget, at de administrative byrder skal lettes med op til 25 pct. inden 2010.

Samtidig er det også vigtigt for den enkelte borger, at han eller hun hurtigst muligt kan få klarhed over sin skat og dermed over sin økonomiske situation. Derfor støtter vi også alle tiltag, som kan medvirke til at smidiggøre arbejdsgangene og nedbringe de sagsbehandlingstider, som mange oplever som for lange og for besværlige at komme igennem. Det er derfor positivt, at forslaget lægger op til at reducere skatteborgernes arbejde med bl.a. selvangivelsen.

Venstre støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører.

(Ordfører)

Nick Hækkerup(S):

Forslaget til en modernisering af skatteadministrationen indeholder ikke mindre end 26 forskellige lovændringer, som har det fælles mål at give et mere effektivt og trygt skattesystem. I en stor organisation, som SKAT er, er det helt naturligt, at der hele tiden arbejdes med at forbedre og effektivisere de arbejdsgange, som man har. Nogle af de forbedringer kan foretages administrativt - det sker løbende i de interne processer - og nogle af dem kræver lovændringer. Langt de fleste af de forslag, der er foran os i dag, udspringer af dagligdags erfaringer rundtomkring i landet i de forskellige dele af skatteadministrationen, forslag, som fører til smidigere administration og sagsbehandling, større retssikkerhed, opretning af lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder og lettelser for borgere og virksomheder.

Socialdemokratiets holdning er, at det altid er fornuftigt at indrette reguleringen efter de hverdagserfaringer, der hentes i mødet mellem borgerne og myndighederne. Borgerne skal have en oplevelse af service, åbenhed og tilgængelighed. Socialdemokratiet kan derfor overordnet set støtte den samlede lovpakke, som den foreligger.

Der er dog nogle elementer, som jeg synes vi har brug for at diskutere undervejs i processen herfra og frem til den endelige vedtagelse.

Således kan vi ikke umiddelbart støtte forslaget om at fjerne arbejdsgivernes forpligtelse til at oplyse lønmodtagerne om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Lønsedlen fra arbejdsgiveren vil med det forslag i realiteten fremover blot skulle indeholde oplysninger om det beløb, der udbetales, og ikke oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren er kommet fra den aftalte løn til lønnen, der udbetales. Forslaget vil så betyde, at oplysninger af væsentlig karakter for lønmodtageren fremover skal indhentes af lønmodtageren selv. Det vil være besværligt for lønmodtagerne, og det vil navnlig være besværligt for de lønmodtagere, som ikke måtte have internetadgang. For dem vil det betyde, at når de får deres lønseddel og vil finde ud af, hvilket beløb de egentlig har fået i bruttoløn, så bliver de nødt til at henvende sig hos SKAT eller gå op til kommunen og få de tal, som kan vise, hvordan den her ligning nu hænger sammen.

Vi deler regeringens ønske om at lette de administrative byrder for erhvervslivet, men at flytte de administrative byrder fra erhvervslivet over på den enkelte borger er ikke rimeligt, og i øvrigt er det heller ikke samfundsmæssigt hensigtsmæssigt. Vi vil meget gerne diskutere undervejs i processen, om der ikke kan findes en løsning på det her, som gør, at ordningen kan blive mere hensigtsmæssig.

Overordnet set er forslagene som sagt fornuftige, men det vil være naivt at foregøgle sig selv og befolkningen, at forslagene i sig selv når målet om et mere effektivt og trygt skattesystem. Om forslagene når målet ude i virkeligheden, afhænger netop af mødet med virkeligheden, og her må vi konstatere, at der med de meget omfattende besparelser, regeringen har gennemført og agter at gennemføre på SKAT, er stor risiko for, at den fairness, som er et centralt mål i skatte- og afgiftsopkrævningen, lider skade; viljen til at betale skat hænger jo bl.a. sammen med, at man kan have en sikker forventning om, at andre også betaler den skat, som de skal. Men realiteten er, at vi modtager stadig mere bekymrende meldinger ude fra landet om, at ligningen sejler.

For nylig har vi fået en rapport fra Rigsrevisionen, som har påpeget, at ressourcerne slet ikke står mål med de opgaver, der skal varetages, og så sent som i går fik vi at vide, at Skatterevisorforeningens årsmøde er aflyst, under henvisning til, som det hedder, den triste økonomiske situation i SKAT.

SKAT havde i 2006 9.069 årsværk til at sikre fairness frem for fusk, i år er det tal reduceret til 8.344 årsværk, og med finansloven vil der i 2011 være 6.921 årsværk tilbage. Med andre ord: Om nogle år har vi en situation, hvor 6.921 årsværk skal lave det arbejde, som tidligere blev varetaget af 9.069 årsværk. Det nytter ikke meget, at vi har en funklende fin og velmenende regulering, hvis der ikke er nogen til at sikre, at den virker ude i virkeligheden.

Formanden:

Tak til hr. Nick Hækkerup som ordfører.

Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen.

(Ordfører)

Pia Adelsteen(DF):

Dette lovforslag er en modernisering af skatteadministrationen og har fire mål.

Det første mål er at få mere smidige sagsgange i skatteadministrationen og nedsat den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Landsskatteretten. På nuværende tidspunkt er sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten i gennemsnit 13,7 måneder, og målet er at reducere dette til 8 måneder. Samtidig foreslås det, at klageafgiften tilbagebetales, såfremt klagen afvises, og Landsskatteretten vil også få mulighed for at behandle klager om afslag om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager. Alle disse tiltag ser vi positivt på i Dansk Folkeparti.

Jeg vil dog ikke undlade at nævne, at hvor borgeren som regel skal besvare en henvendelse fra SKAT inden typisk 14 dage, gælder den samme tidsfrist ikke for SKAT. Dette bør ændres, således at også SKAT har en frist for besvarelse af borgerens henvendelse.

Der sker også en ændring af sproglig formulering fra mundtlig fremstilling til møde. Her vil jeg nævne, at det er væsentligt for en god dialog og forståelse mellem skatteyderen og skattemyndigheden, at sproget forbliver så enkelt og forståeligt som muligt, dels for at undgå misforståelser, dels for at undgå eksempelvis unødige klager. Omformuleringen er derfor velkommen.

Det andet mål er fremrykket ligning. Her ønskes, at flest mulige tidligt modtager korrekte årsopgørelser. Samtidig flyttes fokus fra skatteyderen til indberetteren af oplysningerne til årsopgørelsen. Det er typisk arbejdsgiveren, når det drejer sig om tilbageholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette ser vi også positivt på i Dansk Folkeparti, da arbejdsgiveren har ansvaret for, at de tilbageholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag også indbetales til staten.

Det tredje mål er lettelse af virksomhedens administrative byrder. Her går et af forslagene ud på at ophæve underretningspligten for indeholdelsespligtige, altså arbejdsgivere, til ansatte om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Lønmodtageren kan til enhver tid få disse oplysninger på SKAT's hjemmeside, og har man ikke adgang til internettet, kan lønmodtageren rekvirere oplysningerne hos SKAT.

En anden lettelse vil være, at virksomhederne ved fusioner eller spaltninger kun skal indsende selskabsretlige dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor de nuværende regler også påbyder indsendelse af dokumenterne til SKAT.

Den tredje lettelse er for delregistrerede virksomheder, der kan vente med at afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, såfremt dette ikke overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr. årligt. Med det sidste kan vi kun i Dansk Folkeparti være tilfredse, men for de to øvrige påståede administrative lettelser er vi en smule skeptiske. Hvordan kan det være en administrativ lettelse ikke at underrette sine ansatte om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag? Arbejdsgiveren skal stadig væk lave beregningen på lønnen, så korrekt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan afregnes til staten. Ønsker regeringen, at der ikke længere skal udleveres en lønseddel til den ansatte, og er det alene dette, man kalder en administrativ lettelse?

I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at afskaffe lønsedlen. Den ansatte skal altid kunne se, hvor meget skat m.v., der er indeholdt i lønnen, uden først at skulle på internettet eller ved at rette henvendelse til SKAT. Hvordan kan det være en administrativ lettelse, at selskabsretlige dokumenter kun skal fremsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ikke også til SKAT? Det er naturligvis positivt, at virksomheden slipper for at lægge et sæt dokumenter i en kuvert og frankere den, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en lettelse det er.

Det fjerde mål i forslaget er justering af skattelovgivningen. Her ønskes at ophæve ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra Landsskatteretten. Dette finder vi i Dansk Folkeparti positivt, da den gældende bestemmelse ikke har været brugt siden indførelsen i 2003. Regler og bestemmelser, der er unødvendige, bør naturligvis fjernes.

Der ønskes også mulighed for at kunne fritage virksomheder for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag over for ansatte, som ikke skal betale dette. Dette vil givet være en administrativ lettelse, både for disse virksomheder og for SKAT, hvilket vi naturligvis er tilhængere af i Dansk Folkeparti.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Pia Adelsteen, og den næste i ordførerrækken er hr. Jesper Petersen.

(Ordfører)

Jesper Petersen(SF):

Lovforslag nr. L 116 indeholder et hav af ændringer, justeringer og forenklinger, der samlet gerne skulle føre til en modernisering af skatteadministrationen, forkortede sagsbehandlingstider og øget retssikkerhed. De intentioner kan SF støtte.

Jeg vil gerne bemærke til socialdemokraternes ordfører, der omtalte de manglende ressourcer i SKAT til at føre de moderniseringer ud i livet, at det også er en bekymring, som SF deler. SF støtter gerne et initiativ, hvis skatteministeren skulle tage det, til at få øgede bevilliger til flere medarbejdere i SKAT. Jeg er ikke i tvivl om, at det både vil tjene sig ind og skabe en større fornemmelse af retfærdighed hos borgerne, at de kan regne med, at ligningen er i orden, og at folk betaler det i skat, som de skal. Så har ministeren problemer internt i regeringen med at få penge nok til flere medarbejdere, hjælper vi gerne med at sørge for, at ligningen er god.

Efter gennemgangen af høringssvarene synes der at være en bekymring i forbindelse med remonstrationsordningen, hvor klager skal sendes til den instans, der klages over. Jeg deler skatteministerens ønske om at undgå overbebyrdelse af Landsskatteretten, og her kan skatteankenævnene godt bringes mere på banen. I den forbindelse er det positivt, at skatteankenævnene gives adgang til oplysninger hos SKAT, så arbejdet lettes. Det gør det også lettere for borgeren, at man ikke skal medsende en masse information, men kan regne med, at ankenævnene kan finde den elektronisk. I forbindelse med den remonstrationsordning er der iværksat lovovervågning, og den må vi så følge med i.

Ordningen med frivillig indbetaling af lejeindtægter for sommerhusudlejning bør gøres obligatorisk, jævnfør Skatterevisorforeningens høringssvar og de aktuelle presseomtalte problemer med unddragelse af skat på lejeindtægter for sommerhusudlejning. Det vil spare yderligere arbejde i SKAT og bidrage til at mindske skatteunddragelse.

I forhold til spørgsmålet om bindende svar er det udmærket, at der er enhedsgebyrer, og muligheden for tilbagebetaling, også når en anmodning om et bindende svar er blevet tilbagekaldt, er positiv. Det frigør arbejde i SKAT og giver bedre retssikkerhed for den enkelte borger, i og med at indsendelsesfristen for bindende svar bliver afskaffet, og at man ikke skal beregne, hvad det mon vil koste at bede om et bindende svar til afklaring af sin sag.

Der indføres en sanktion for manglende genindberetning fra virksomhedernes side, hvilket er udmærket.

Et problem midt i de mange udmærkede tiltag, der er i L 116, handler om ophævelse af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat, som også socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ordfører var inde på. Det medfører umiddelbart en forringelse for borgerne og ikke mindst for dem, der ikke er stærke brugere af it og af SKAT's tast selv-muligheder. Lønmodtagerne bør i forbindelse med deres lønudbetaling af gennemsigtighedsgrunde have oplyst, hvad der er indeholdt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der er som sagt rigtig mange ting i det her lovforslag, og jeg har blot berørt nogen af dem her. SF afventer med en endelig stillingtagen til, at udvalgsbehandlingen har givet lejlighed til grundigere at kigge på konsekvenserne, men SF har umiddelbart en positiv indstilling til forslaget og intentionerne med det og håber, at det kan føre til det, som overskriften bebuder, nemlig en modernisering af skatteadministrationen med de forbedringer, det medfører.

Formanden:

Tak til hr. Jesper Petersen. Næste ordfører er hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed(KF):

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Vi er jo tilhængere af, at vi gør livet så enkelt som muligt for både forvaltningen, borgerne og erhvervslivet. Det er jo målet med det her lovforslag, at vi skal forenkle reglerne. Det sker på en lang række områder, hvor der sker en lettelse af de administrative byrder i forbindelse med de processer, der nu engang hører til ligning og vurdering af skattesager.

Andre har gennemgået en række af enkeltelementerne i lovforslaget. Der er jo tale om ganske mange enkeltforslag, der er indeholdt i det samlede lovforslag, hvor nogle af dem er meget tekniske. Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her, men bare sige, at det for Det Konservative Folkeparti selvfølgelig er afgørende, at vi er opmærksomme på, også når lovforslaget er vedtaget og skal føres ud i livet, at de lettelser, som vi taler om her, ikke bare må være lettelser, der kommer skatteadministrationen til gavn, men skal være lettelser, der også kommer borgerne og virksomhederne til gavn.

Det vil vi være meget opmærksomme på, og vi vil også være opmærksomme på det under udvalgsarbejdet. Der er kommet høringssvar, og der kommer formentlig også henvendelser til Skatteudvalget, mens vi behandler forslaget. Jeg synes, at vi under udvalgsarbejdet skal være meget opmærksomme på at vurdere de enkelte henvendelser for at sikre, at det, der lægges op til, altså en forenkling, også fører til det og af borgere og virksomheder opleves som en forenkling.

Formanden:

Tak til hr. Lars Barfoed. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen(RV):

Det Radikale Venstre ser positivt på lovforslaget, som jo har det sigte at modernisere og forenkle en række forhold i vores skattelovgivning. Det vil vi gå positivt ind i i udvalgsarbejdet.

Jeg lagde med interesse mærke til, at både den socialdemokratiske ordfører og Dansk Folkepartis ordfører rejste spørgsmålet, om det var rimeligt at ophæve underretningspligten og om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Det er selvfølgelig en sag, som nøje må vurderes under udvalgsarbejdet.

Som sagt ser Det Radikale Venstre positivt på lovforslaget.

Formanden:

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

(Ordfører)

Frank Aaen(EL):

Enhedslisten ser også som udgangspunkt positivt på lovforslaget om at modernisere skatteadministrationen.

Der er andre, der har været inde på, om det f.eks. er korrekt at ophæve oplysningspligten. Jeg mener selv, at det er betænkeligt. Man skal kunne se tydeligt og nemt, hvad det er, man betaler i skat, og der er måske nogle af de ting, der i øjeblikket sker i forbindelse med selvangivelse og årsopgørelse, som går lidt for vidt i retning af at forenkle tingene.

Jeg synes, vi skal kigge på det, for det er også meget vigtigt, at borgeren meget nemt kan sætte sig ind i, hvad det i det hele taget er, der sker. Det er jo ganske mange penge, det drejer sig om for den enkelte.

Så der ligger en betænkelighed, som er blevet nævnt af andre, og som vi også støtter, men som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget.

Formanden:

Tak til hr. Frank Aaen. Og så er det hr. Anders Samuelsen som ordfører.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Ny Alliance er også positive over for forslaget.

Formanden:

Tak for det. Og så er det skatteministeren.

Skatteministeren(Kristian Jensen):

Tak for de mange positive bemærkninger og ord, der er kommet til forslaget her. Da vi jo har en stribe forslag, håber jeg, at der nu bliver startet en tendens, der løber hele dagen igennem, med positive modtagelser af lovforslagene. Det ville i hvert fald glæde mig meget.

Jeg vil lige knytte en enkelt bemærkning til noget af det, som står i bemærkningerne til den del af lovforslaget, der vedrører afkortning af Landsskatterettens sagsbehandlingstider. Der har nemlig været en udvikling, fra da vi skrev bemærkningerne og til nu. Det fremgår af bemærkningerne, at Landsskatteretten i det sidste 1½ år har haft en stor fokus på at forenkle og forbedre interne sagsgange; man har gennemført en afkortning af liggetiden for sager; man har fået et bedre sagsflow og opnået standardisering, kapacitetsudjævning og en større fleksibilitet; og retten har desuden gennemført en opstramning af proceduren ved berammelse i retsmødesager og strammet sin afbudspolitik.

De her initiativer har allerede vist deres effekt, og det viser sig nu, at afholdelsen af retsmøder ikke længere belaster sagsbehandlingstiden med mellem 4 og 9 måneder, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, men efter den seneste opgørelse er det snarere mellem 2 og 7 måneder. Det er stadig væk lang tid, hvis et retsmøde kan betyde en sagsforlængelse på op til 7 måneder, og det ændrer efter min opfattelse ikke behovet for de elementer i lovforslaget, der gør det muligt for retten at afskære overflødige retsmøder, sådan at retten har et mere fast grundlag at træffe sin beslutning på. Derfor håber jeg heller ikke, at den her korrektion eller den her virkning, kan man sige, af de allerede gennemførte forbedringer får betydning for partiernes stillingtagen til lovforslaget.

Til de sådan lidt mere konkrete bud, der har været, vil jeg først overordnet sige, at vi naturligvis alle sammen - tror jeg - deler interessen for, at borgerne kan følge med i, hvorledes deres lønforhold og beskatningsforhold forløber. Borgerne har behov for, at de hver især kan gennemskue, hvad det er, der er indeholdt i skat, hvordan skatteregningen er lavet, og vi vil gerne give danskerne det bedst mulige grundlag for at følge med i, om det nu er den rigtige skat, de betaler. Det er jo vores mål, at man betaler den rigtige skat - ikke for meget og ikke for lidt, men det, som loven nu engang foreskriver.

Vi kan se, at der har været en utrolig positiv udvikling i brugen af internet og SKAT's tast selv-hjemmeside. Der er en markant vækst i antallet af besøgende på siden og antallet af danskere, som bruger SKAT's personlige skattemappe som opslagsværk og som det sted, hvor de samler de papirer, der har betydning for deres skatteberegning. Netop fordi vi har udvidet muligheden for, at flere og flere ting bliver samlet ét sted digitalt med en sikker opkobling, er der også langt flere danskere, der i dag har sprunget direkte ud i at bruge den digitale selvangivelse og udnytter vores tast selv-muligheder.

Det er til gavn for dem, for det betyder naturligvis, at de kan benytte sig af det, når det passer ind i deres hverdag, og det er til gavn for os, for det er med til at muliggøre, at vi rent faktisk kan gennemføre den effektivisering - også på personalesiden - af SKAT, som der er lagt op til.

Men vi har naturligvis i respekt for, at det endnu ikke er alle danskere, der er klar til at tage springet ind i den digitale alder - ikke alle føler sig trygge ved internettet og e-mails - givet mulighed for, at man kan få sine oplysninger på papir, og det vil også blive tilfældet ved vedtagelse af den omlægning, som vi har lagt op til her, vedrørende underretningspligten.

Jeg vil bare afslutningsvis sige til Socialdemokratiet, at jeg har noteret mig en tese, der i nyere tid er kommet frem, som går ud på, at alt overflødigt papirarbejde for iværksættere skal afskaffes. Vi vil gerne teste, om det er en tese, som også holder i virkelighedens verden, og vi har tænkt os at starte testen allerede med lovforslaget her.

Jeg er glad for de kommentarer, der er kommet, og håber på, at vi i udvalgsarbejdet kan få sådan høvlet de usikkerheder, der vil være, af vejen, og få skabt så bred en opbakning til forslaget som muligt. Det ser i hvert fald positivt ud, og jeg vil gøre mit for, at vi kan få ryddet de sidste ting af vejen.

Formanden:

Tak til skatteministeren.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.