Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 114 - Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Georgien.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af 17. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes oplyse, om dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Georgien lever op til de normale standarder for dobbeltbeskatningsaftaler, herunder bedes det oplyst på hvilke områder aftalen afviger fra OECD-modellen.

 

Svar:

Det korte svar er ja. Den foreliggende dobbeltbeskatningsaftale med Georgien lever på enhver måde op til de normale standarder for dobbeltbeskatningsaftaler, når man herved forstår de bestemmelser, som vi fra dansk side lægger vægt på, når vi indgår sådanne aftaler.

Som der er redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, følger den nye aftale i vidt omfang OECD-modellen, som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. OECD-modellen er dog ikke bindende for nogen, og i praksis ses der da også mange afvigelser fra modellen. En dobbeltbeskatningsaftale må nødvendigvis være et kompromis mellem to landes synspunkter og interesser og således også i dette tilfælde.

Lægger man den dansk-georgiske dobbeltbeskatningsaftale og OECD-modellen ved siden af hinanden, vil man kunne konstatere afvigelser. Nogle af afvigelserne er væsentlige – og kan meget vel være kommet ind i aftalen på dansk foranledning, jfr. nedenfor – mens andre er af mindre betydning.

Fra dansk side lægges der ved indgåelse af nye dobbeltbeskatningsoverenskomster bl.a. vægt på, at kildestatens mulighed for at kunne beskatte udbytter, renter og royalties begrænses til det hensigtsmæssige. Efter OECD-modellen kan kildestaten beskatte udbytter med 5 pct. i moder/datterselskabsforhold (ejerandel 25 pct.) og med 15 pct. i andre tilfælde. Renter  kan efter OECD-modellen beskattes med 10 pct. i kildestaten, mens royalties efter modellen kun kan beskattes i modtagerens bopælsstat.

Fra dansk side ser vi helst kildestatsbeskatningen af udbytter i moder/datterselskabsforhold reduceret til 0, da dette afspejler de danske regler, mens vi accepterer 15 pct. kildeskat i andre tilfælde. For renters vedkommende ønsker vi en kildestatsbeskatning på 0, da Danmark kun i ganske særlige tilfælde har intern hjemmel til at beskatte en rentebetaling fra Danmark til en modtager i udlandet. Hvad royalties angår, ønsker vi ligeledes en kildestatsbeskatning på 0, hvilket som sagt følger OECD-modellen.

Jeg skal henvise til lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskrivelse af, hvad der er aftalt. Som det formentlig fremgår, er afvigelserne vedr. beskatning af udbytter et kompromis mellem danske og georgiske interesser. For renter og royalties følger aftalen det danske forhandlingsoplæg.

En anden ting, som Danmark lægger stor vægt på ved forhandlinger om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler, er som bekendt kildestatens mulighed for at kunne beskatte pensioner, som udbetales til en modtager i et andet land. Her er det danske forhandlingsoplæg i sig selv en afvigelse fra OECD-modellen, idet OECD-modellen alene opererer med beskatning af pensioner i bopælsstaten – om end muligheden for beskatning i kildestaten nu er kommet ind i kommentarerne til modellen. Den nye dobbeltbeskatningsaftale med Georgien følger det danske oplæg.

Det skal også nævnes, at Danmark lægger vægt på, at nye dobbeltbeskatningsaftaler indeholder den seneste version af OECD-modellens artikel om udveksling af oplysninger (artikel 26). Herved sikres, at eventuelle bestemmelser om bankhemmelighed i den anden stat ikke er til hinder for udveksling af skatteoplysninger.

Aftalen medtager til gengæld ikke OECD-modellens artikel om bistand ved inddrivelse af skattekrav. OECD-modellens artikel herom er overordentligt detaljeret, og man møder undertiden uvilje fra andre lande mod at inkludere artiklen i aftalerne, da bestemmelserne kan opfattes som vanskelige at leve op til. Fra dansk side betragter vi ikke dette som så vigtigt et punkt, at det bør stå i vejen for indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale.

Blandt andre afvigelser fra OECD-modellen kan nævnes, at aftalen medtager den nu udgåede modelbestemmelse om frit erhverv (artikel 14). Dette har fra et dansk synspunkt ingen praktisk betydning, idet frit erhverv i fravær af artikel 14 vil være dækket af artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Endelig skal det som en afvigelse fra OECD-modellen nævnes, at den dansk-georgiske dobbeltbeskatningsaftale medtager en såkaldt professorregel (artikel 20). Vi er fra dansk side generelt meget tilbageholdende med at acceptere sådanne bestemmelser, og vi accepterer dem kun i det omfang, at det skønnes nødvendigt for at nå et resultat i det hele taget.

Professorreglen i den dansk-georgiske dobbeltbeskatningsaftale er af meget begrænset rækkevidde, og den er udformet sådan, at dobbelt ikke-beskatning undgås. Det skal for en ordens skyld tilføjes, at aftalen ikke indeholder regler om Færø-fradrag til georgiske studerende i Danmark.