Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 6. maj 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og forskellige andre love

(Forenklinger vedrørende bygningsmæssig sammenhæng, administrative fællesskaber m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Dansk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget, og undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2008 og var til 1. behandling den 4. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 13. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 160. Den 2. april 2008 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (DF) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   et mindretal (DF):

   1) Nr. 2 udgår

[Forslaget om, at kun to bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale, udgår]

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

   2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01. I § 8 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke aflægger folkeskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver. Skolen skal meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

02. I § 8 a, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »1-5« til: »1-6«.«

[Afgangsprøve i kun dansk]

Til § 6

   3) I § 6 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. § 8 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01, omfatter afgangsprøver i dansk, der afholdes den 5. maj 2008 og senere.«

[Fremrykket ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

  Med ændringsforslaget udgår forslaget om, at kun to bestyrelsesmedlemmer ved de tyske mindretalsskoler og ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal beherske dansk i skrift og tale. Baggrunden er, at samtlige bestyrelsesmedlemmer bør have et vist kendskab til det danske samfund.

Til nr. 2

Til nr. 01

Efter lovforslaget får eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver kun i faget dansk, uanset at skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke vil afholde folkeskolens afgangsprøver for disse elever. Det er dog en betingelse, at skolen i øvrigt afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver. Skolen skal meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne.

Til nr. 02

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 01.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indføjes en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse, der gør det muligt for de internationale skoler at afholde danskprøverne allerede ved prøveafholdelsen i maj 2008. Da der er tale om en begunstigende lovændring for de berørte borgere, vurderes en sådan ikrafttræden ikke at give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Sophie Løhde (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Rikke Hvilshøj (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Troels Christensen (V) Â  Martin Henriksen (DF) nfmd.  Marlene Harpsøe (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Malou Aamund (V) Â  Christine Antorini (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Julie Rademacher (S) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Nanna Westerby (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

  9

  4

 

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

2

 

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 113

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om private skoler med internationale afdelinger kan føre elever til eksamen i enkelte fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om mulighed for, at frie skoler kan indgå i administrative fællesskaber, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og undervisningsministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren tage initiativ til, at det bliver muligt for en fri skole at indgå i administrative fællesskaber med andre frie skoler, dog uden at det bliver muligt at skabe Tvindlignende tilstande?

Svar:

Jeg ser umiddelbart positivt på ønsket om at give de frie skoler en adgang til at etablere administrative fællesskoler med hinanden, hvis dette kan ske uden risiko for, at vi igen får en eller flere skolekoncerner, der kan misbruge tilskudssystemet for de frie skoler.

Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at en indførelse af en adgang for etablering af administrative fællesskaber for de mange frie grundskoler m.fl., herunder i regi af en skoleorganisation, vil kunne indebære en sådan risiko og give anledning til en række komplikationer, bl.a. i forhold til EU-rettens udbudsregler, hvorfor forslag herom ikke er medtaget i lovudkastet.

Der er derfor behov for at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Ministeriet vil derfor sammen med skoleforeningerne arbejde videre med en undersøgelse af mulighederne på dette felt med henblik på i givet fald at foreslå de fornødne ændringer af loven gennemført.

Jeg kan i øvrigt henvise til det fremsendte høringsnotat om lovforslaget.