Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og forskellige andre love.(Forenklinger vedrørende bygningsmæssig sammenhæng, administrative fællesskaber m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet.

Første ordfører er fru Britta Schall Holberg fra Venstre.

(Ordfører)

Britta Schall Holberg(V):

Ja, tak for det. Med dette lovforslag understreges det, hvor vigtigt det er, dels at interessenter sender høringssvar til Folketinget i forbindelse med lovforberedelse, dels at Folketingets enkelte medlemmer, ministeren og ministeriets embedsmænd nærlæser de høringssvar, som kommer ind. En gang imellem har jeg indtryk af, at høringssvar er sådan noget, som man sådan skipper, havde jeg nær sagt, også for folketingsmedlemmers vedkommende. Det skal man ikke gøre, for dette lovforslag er i den grad præget af, hvad betydning disse høringssvar har, og af, at ministeren har lyttet.

Lovforslaget, der er et forenklingsforslag - det betyder, at seks forskellige love er sammenskrevet til en - var oprindelig, da det blev sendt til høring, meget mere omfattende; da omfattede det også de frie kostskoler. De frie kostskolers forening, der i øjeblikket har drøftelser med undervisningsministeren om en række af de forenklinger, der er i lovforslaget, har med deres høringssvar udvirket, at forenklingsforslagene vedrørende deres område fremsættes som et særligt lovforslag på et senere tidspunkt, når forhandlingerne er afsluttet. Skoleforeningen er indkaldt til næste møde, som kommer til at ligge midt i april.

I dag drøfter vi altså alene forenklinger for de frie grundskoler, de frie erhvervsskoler og de private gymnasier. Det drejer sig om, at disse frie gymnasieskoler skal have mulighed for at indgå administrative fællesskaber, og det vil selvfølgelig lette det daglige arbejde og spare administrationsomkostninger. Desuden udvides mulighederne for, at frie grundskoler og private gymnasieskoler har mulighed for at brede deres territorium lidt ud, så kravet nu bliver, hvad skal vi sige, at alle bygningerne ikke behøver ligge på den samme matrikel. Kravet er bare, at bygningerne skal ligge i gåafstand, det vil sige, at man f.eks. kan have en gymnastiksal eller hal, der ligger i gåafstand fra den egentlige skole.

Skoler med internationale afdelinger skal ikke længere forpligtes til at føre deres elever op til folkeskolens afgangsprøve, og det vil være en lettelse for mange. Jeg har set i høringssvarene, at der er nogle, der gerne vil have, at man alene kan gå op i dansk, men det ligger altså ikke i lovforslaget her.

De skoler - der er fire i alt - der har et andet undervisningssprog end dansk, samt de tyske mindretalsskoler, får fremover mulighed for at have to repræsentanter, som ikke taler dansk, i bestyrelsen. Tidligere var kravet, at alle skulle tale dansk, og det vil være en lettelse for disse skoler, at der kan være to, der ikke gør det.

Derudover indeholder forslaget en justering af tilskudsreglerne, så de frie gymnasier bl.a. får samme tilskud til brobygningsforløb og introduktionskurser, som offentlige gymnasier får, ligesom sagsbehandlingen vedrørende fripladser bliver forenklet.

Loven træder ifølge forslaget i kraft den 1. august 2008.

Venstre kan tilslutte sig forslaget og ser frem til det kommende forenklingsforslag vedrørende de frie kostskoler.

Formanden:

Ja tak. Der er ikke noget ønske om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Julie Rademacher.

(Ordfører)

Julie Rademacher(S):

Da den socialdemokratiske ordfører, fru Christine Antorini, ikke kan være til stede, fremfører jeg derfor Socialdemokraternes synspunkt vedrørende lovforslaget.

Lovforslaget indeholder en række forslag til forenklinger på frie grundskolers og private gymnasiale skolers område samt forslag om, at private gymnasiale skoler skal have mulighed for at indgå i administrative fællesskaber med f.eks. gymnasier inden for den offentlige forvaltning og erhvervsskoler.

Lovforslaget indebærer desuden, at arbejdet med tildeling af fripladstilskud til frie grundskoler forenkles, ved at Fordelingssekretariatet kan hente elektroniske oplysninger direkte fra skattemyndighederne med forældrenes accept.

Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Formanden:

Tak for det. Næste ordfører er så hr. Martin Henriksen - stadig fra Dansk Folkeparti.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Regeringen foreslår en række forenklinger på friskoleområder, og grundlæggende kan vi da også tilslutte os regeringens forslag.

Vi synes, det er fornuftigt, at en friskole får mulighed for at udvide med en bygning i umiddelbar nærhed af den eksisterende bygning. Det er også helt fint, at private gymnasiale skoler får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber med f.eks. gymnasier inden for den offentlige forvaltning og erhvervsskoler. Det kan vi ikke på nogen måde modsætte os. Man kan så undre sig over, at friskolerne på grundskoleniveau ikke også får den samme mulighed, men det kan ministeren måske svare på. Det er så også noget, friskolerne har efterlyst, men det synspunkt er så ikke blevet imødekommet fra ministeriets side. Jeg vil i øvrigt så også bare sige til fru Britta Schall Holberg, at vi i Dansk Folkeparti også læser høringssvarene.

Lovforslaget indebærer også, at arbejdet med tildeling af fripladstilskud til frie grundskoler forenkles, ved at Fordelingssekretariatet kan hente elektroniske oplysninger direkte fra skattemyndighederne med forældrenes tilladelse. Det kan vi selvfølgelig også tilslutte os.

Det foreslås, at frie grundskoler med internationale afdelinger ikke længere skal være forpligtet til at føre elever på disse afdelinger op til folkeskolens afgangsprøver. Det er sådan set også rimeligt, da der er tale om, at man reelt udvider det eksisterende regelsæt for hele skoler til også at gælde enkelte afdelinger. Friskoler har jo også en generel adgang til at undlade at holde afgangsprøver, hvis det er en del af deres pædagogiske og faglige grundlag.

Det foreslås også, at ved tyske mindretalsskoler og skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal der kun være krav om, at to bestyrelsesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale. Det forslag har vi lidt svært ved at se fornuften i. På den ene side kan man naturligvis argumentere med, at vi lever i en global verden og alt det andet pjat, men på den anden side er det rimeligt at forvente, at personerne i én skoles bestyrelse har indblik i og forstår det danske samfund og herunder taler sproget. Det synspunkt bør man fastholde, om end vi er villige til at se på en løsning for de tyske skoler i Danmark, da de jo har en anden baggrund end så mange andre såkaldte internationale skoler.

Det er også værd at nævne i debatten, at antallet af internationale skoler i Danmark er meget lavt, og det er sådan set i sig selv ganske udmærket.

Vi vil også gerne have et klart svar på, hvorfor forslaget ikke giver mulighed for eller pålægger internationale skoler at sikre, at eleverne går op til en danskprøve. Det er jo ikke urimeligt at forvente, at elever på skoler i Danmark kan lidt af det sprog, som danskerne taler. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være noget, man pålægger dem at gøre, men som skole bør man i hvert fald som et minimum have mulighed for at give eleverne tilbuddet.

Så der er helt klart fornuftige elementer i forslaget, som vi uden problemer kan støtte, og der er også elementer, som vi finder værende i strid med vores grundlæggende opfattelse på en række områder.

Vi har bestemt intet imod, at man på privat initiativ opretter og kører internationale private skoler og afdelinger, så længe det ikke tager overhånd, men vi synes også, at der skal stilles ikke mange, men få og relevante krav til disse skoler, så vi sikrer et vist kendskab til f.eks. det danske samfund. Det synspunkt burde de fleste forhåbentlig være enige i.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Nanna Westerby.

(Ordfører)

Nanna Westerby(SF):

Da ordføreren på det her lovforslag ikke kan være til stede, skal jeg meddele, at SF kan støtte forslaget. Det er prisværdigt, at undervisningsministeren har lyttet til flere høringssvar og undtaget eksempelvis frie kostskoler i denne omgang.

Med hensyn til selve forslaget er det fint, at de frie grundskoler og private gymnasier får mulighed for at oprette administrative fællesskaber. Desuden er det en god idé at præcisere, at den frie grundskole udgør en geografisk og bygningsmæssig enhed. Samme præcisering kunne i øvrigt også være gavnlig på folkeskoleområdet. Men SF støtter som sagt forslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

(Ordfører)

Charlotte Dyremose(KF):

Også fra konservativ side kan vi støtte forslaget. Den spænding kan jeg lige så godt udløse med det samme. Vi finder de ændringer, der lægges op til her, ganske fornuftige. Det gælder det, at man godt kan bygge ud, uden at man nødvendigvis skal slå naboens hus ned, men at man godt kan bygge det lige på den anden side, og det gælder muligheden for, at de internationale afdelinger i de frie grundskoler ikke behøver at bede om at blive fritaget for afgangsprøve.

Der har så været - som også en anden ordfører var inde på - det her spørgsmål, om man så ikke kunne få lov til at tage afgangsprøverne i enkelte fag. Der har vi lagt op til, at hvis man vil til afgangsprøve, skal man til afgangsprøve i alle fag. Spørgsmålet er her, hvor de så generelt er fritaget, om man så skulle give en bygge på-mulighed. Vi er altså ikke interesseret i at tage en skrælle af-mulighed. Men man kunne godt for disse specifikke internationale, der jo kun på nogle områder følger den almindelige danskundervisning, give dem en bygge på-model i forhold til afgangsprøve i enkelte fag. Det vil vi stille spørgsmål om under udvalgsarbejdet, og så må vi se på det i det videre forløb. Men alt i alt kan vi støtte forslaget.

Formanden:

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten kan støtte lovforslaget. Det er en god idé at forenkle og modernisere de gældende regler for de frie grundskoler og private gymnasier. Som det fremgår af høringssvarene, er der bred opbakning til det her forslag, og det kan vi altså tilslutte os.

Men i forbindelse med forslaget vil vi kort bemærke, at vi er bekymrede over tendensen til, at det offentlige uddannelsessystem kommer under pres på grund af private løsninger. Vi ser det over hele linjen fra folkeskoler til videregående uddannelsesinstitutioner, nemlig at private løsninger bliver mere og mere attraktive på grund af det økonomiske og ideologiske pres på de offentlige institutioner. Det er ikke en udvikling, som Enhedslisten støtter op om. Men vi kan altså støtte det konkrete forslag.

Formanden:

Den sidste ordfører bliver hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Ny Alliance har ingen problemer med at støtte op om det her forslag. I øvrigt er netop modellen for friskoler et fantastisk godt eksempel på, hvordan man på en meget, meget enkel og ukompliceret måde kan lave frit valg. I modsætning til nogle af de metoder, som regeringen generelt har valgt i forbindelse med dens forsøg på at indføre frit valg, er det her en klassikerudgave af frit valg, som Ny Alliance sagtens kan bakke op, og kan man gøre det endnu enklere, er det bare helt fint.

Formanden:

Ja tak. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Jeg skal blot sige tak til ordførerne for den brede opbakning og også tak til skolerne, som har været med i en dialog om forslaget. Som et resultat af den dialog udgik et kapitel vedrørende de frie kostskoler. Den sag vil vi så vende tilbage til.

Forslaget forenkler, det giver mere frihed, og det giver mulighed for udnyttelse af moderne teknologi. Så er der denne regel om de internationale afdelinger, som ikke er forpligtet til at føre eleverne op til folkeskolens afgangsprøver. Jeg hørte, hvad fru Charlotte Dyremose sagde. Jeg synes, at vi skal overveje det spørgsmål om, hvorvidt de internationale frie skoler, fordi de af meget naturlige grunde ikke vil have alle afgangsprøverne, skal have en særlig mulighed for at tage nogen af afgangsprøverne. Det er i strid med det, som vi har aftalt både i regeringen og i Folketinget, men jeg synes, at vi alligevel skal lytte til det og se på, om vi kan finde en model. Men jeg vil forberede fru Charlotte Dyremose på, at der så kommer andre skoler, og der kommer rigtig mange andre skoler, som gerne vil have den samme mulighed for kun at have en del af prøverne. Så det er ikke så let, som det lyder, men lad os se på det.

Formanden:

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg synes, at det ville være rigtig fint, hvis man kunne se på at give de her internationale skoler muligheden for at afholde en danskprøve. Jeg synes, at der kan være en vis logik i, at man lige præcis på det område forsøger at gøre noget ved det. Det synes jeg ville være alle tiders.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det med administrative fællesskaber for friskolerne. Hvordan kan det være, at man siger til de private gymnasier, at de får mulighed for indgå i administrative fællesskaber med andre offentlige gymnasier, erhvervsskoler og vel også med andre private gymnasier, mens man på friskoleområdet ikke vil lade grundskolerne indgå i administrative fællesskaber med andre grundskoler? Hvis de på den måde kan spare nogle penge og så bruge pengene på bedre undervisning, burde det jo være i alles interesse. Kan vi ikke gøre det?

Formanden:

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Det synes jeg bestemt at vi skal dyrke i udvalget. Hvis vi kan forenkle yderligere, skal vi også gøre det. Vi vil gerne have administrative fællesskaber for alle statslige uddannelser, og nu begynder ministerierne jo også at etablere administrative fællesskaber. Men der er naturligvis den forskel, at folkeskolen er kommunal, og derfor kan staten ikke bestemme på samme måde, som den kan på det statslige område. Vi kan f.eks. ikke give en adgang til noget, som vedrører kommunale institutioner, uden at kommunerne giver tilladelse til det.

Formanden:

Hr. Martin Henriksen for en sidste kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Det kan jo også være, at vi kan nøjes med, at de frie grundskoler kan indgå i administrative fællesskaber med andre frie grundskoler. De behøver jo ikke at dele værdigrundlag. De kan jo godt dele administration og dermed spare nogle penge og lade pengene gå til undervisning. Det er også noget, der bliver efterspurgt.

Jeg vil også godt rose ministeriet for at have lyttet til mange af høringssvarene, men der er også nogle af høringssvarene, som de ikke har lyttet til, og et af de høringssvar, de ikke har lyttet til, er fra de frie grundskoler, som bl.a. gerne vil have den mulighed. Så jeg vil bare høre, om vi ikke i fællesskab kan lave et ændringsforslag, som indfører denne mulighed. Såfremt vi ikke kan det, er det så korrekt forstået, at det skyldes, at vi ikke må det for EU? EU vil simpelt hen ikke have, at vi indfører administrative fællesskaber for de frie grundskoler. Er det den reelle baggrund for, at regeringen ikke i første omgang har indført det på det her område? Hvis det er tilfældet, kan vi så ikke bare sige til EU: Bland jer uden om? Folketinget vil tilsyneladende gerne indføre det.

Formanden:

Ministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Vi havde engang et herostratisk berømt globalt bemærket administrativt fællesskab på de frie skolers område. Det hed Tvind. Så behøver jeg vist ikke at sige mere. Man indførte i anledning af Tvinds udskejelser regler, som sikrede, at de enkelte skoler var selvstændige, både bygningsmæssigt, bestyrelsesmæssigt og administrativt. Jeg hører til dem, der mener, at vi måske blev så forskrækkede, at vi gik for meget i den anden grøft. Så hvis hr. Martin Henriksen ønsker, at vi skal dyrke spørgsmålet om administrative fællesskaber mellem de frie skoler, så lad os da gøre det. Jeg er i hvert fald klar til at svare på spørgsmål om det, og jeg vil gå fordomsfrit ind i det.

Formanden:

Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Tak til undervisningsministeren.

Hermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.