Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. (Sammenhæng i vejledningsindsatsen, gennemførelsesvejledning m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre.

(Ordfører)

Anne-Mette Winther Christiansen(V):

Lovforslaget her drejer sig jo om, at vi skal have en god sammenhæng i indsatsen på vejledningsområdet. Der er brug for præciseringer, og nogle af præciseringerne af vejledningen er også listet op i dette lovforslag.

Der er ikke tvivl om, at der også er behov for, at det i tilstrækkeligt omfang målrettes indsatsen for unge med særlige behov.

Der er brug for, at vi får lavet en præcisering af, at der skal sikres sammenhæng og progression i vejledningen. Der er brug for en præcisering af, at ungdomsuddannelserne skal give meddelelse til grundskolen og UU om elevernes forudsætninger for at få et godt udbytte af undervisningen.

Hensigten med det hele er jo, at vi laver en kvalitetssikring, et godt kvalitetssikringssystem, som skal sikre dels en erfaringsopsamling, dels at beslutningstagerne på alle niveauer får mulighed for at danne sig et overblik over omfanget af resultater og effekter af vejledningen.

Sammenhæng og progression i indsatsen skal være et gennemgående krav til vejledningen.

Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal anvende uddannelsesplanen fra grundskolen eller den uddannelsesplan, der er lavet for 10. klasse, og den skal danne grundlag for en afklaringsproces i forløbet på ungdomsuddannelsen.

Det foreslås også, at kommuner skal have lov til at fravige visse af lovens bestemmelser - og det er nok så vigtigt, det er faktisk det, der er det rigtig spændende i dette lovforslag - hvis kommunerne indgår i et forsøg, hvor de tilrettelægger en vejledningsindsats, og hvor det er tænkt ind, at man i forhold til de unge går i gang med at bruge mentorer i stedet for vejledere.

Der er unge, der har særlige vanskeligheder ved at vælge og ved at fastholdes i uddannelsen, og der vil mentorer være en rigtig god løsning. Det kan også dreje sig om unge, der generelt har svært ved at skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vil også her være mulighed for at indgå i nogle forsøg, hvor man altså bruger mentorer til at hjælpe de unge igennem deres ungdomsuddannelse.

I Venstre ser vi meget frem til de forsøg, der måtte komme fra kommunerne, og vi tror på, at vi skal prøve alle mulige veje for at hjælpe de unge og for at få dem igennem ungdomsuddannelserne. Nok ikke helt overraskende støtter Venstre lovforslaget.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Ja tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til noget, som ikke er med i lovforslaget. Det er heller ikke sikkert, at det nødvendigvis behøver at komme med, i hvert fald ikke i den her omgang, men jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordførers holdning til spørgsmålet omkring brobygning imellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Der er jo nogle steder, på gymnasier og andre steder, hvor man på frivillig basis lader de unge mennesker komme en uge eller to ud på f.eks. et universitet eller et lærerseminarium og opleve, hvordan tingene foregår der. Det kunne måske være noget af den bedste vejledning, der rent faktisk finder sted, for så kommer de selv ud og prøver, hvad man kan videreuddanne sig til efter en ungdomsuddannelse.

Hvordan stiller Venstre sig til, at man ser positivt på det - måske ikke lige nu, men i hvert fald i fremtiden?

Formanden:

Ordføreren.

Anne-Mette Winther Christiansen(V):

Jeg vil gerne medgive, at det ikke er noget, som jeg synes vi skal blande ind i dette lovforslag, som meget specifikt går på vejledningen til de unge ved ungdomsuddannelserne - når de skal ind i ungdomsuddannelserne og blive i ungdomsuddannelserne. Men jeg er fuldstændig positiv over for at se på alle muligheder.

Jeg har mødt mange elever, der i 9. klasse-brobygningen har været på universitetet og oplevet, hvad det ville sige, når de var færdige med deres ungdomsuddannelse, og derfor var de slet ikke i tvivl om deres ungdomsuddannelsesforløb.

Så jeg er helt åben for at se på, om der er muligheder, interesse og behov i ungdomsuddannelserne for en videre brobygning fremadrettet. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få de unge igennem og for at få dem motiveret på rette vis.

Formanden:

Så er det hr. Martin Henriksen for yderligere en kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Det er meget muligt, at det ikke er det rigtige lovforslag at proppe det ind i.

Jeg kan så forstå på Venstres ordfører, at der ligger en tilkendegivelse fra Venstres side om, at man vil se positivt på de her ting og også arbejde for, at de på en eller anden måde vinder mere indpas i uddannelsessektoren. Det vil jeg bare kvittere for. Jeg tror, at en af de bedste former for vejledning rent faktisk er brobygning, for så kommer man ud og oplever, hvordan og hvorledes tingene hænger sammen, og hvad man kunne have lyst til.

Formanden:

Ordføreren.

Anne-Mette Winther Christiansen(V):

Jeg kan kun sige, at Venstre er interesseret i at bruge alle mulige veje til at få unge igennem en uddannelse og også unge igennem en videreuddannelse. Så jeg er helt åben: Kom endelig med nogle gode forslag, og så ser vi på dem sammen. Det kan kun blive godt.

Formanden:

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Julie Rademacher fra Socialdemokratiet.

(Ordfører)

Julie Rademacher(S):

Dengang jeg gik i folkeskolen og skulle videre i systemet, blev jeg nærmest kun vejledt af en folkeskolelærer, som ikke altid havde styr på, hvad man ellers kunne blive, når man blev stor. Nu har bl.a. Socialdemokraterne sammen med regeringen sørget for ny lovgivning og opkvalificeret vejledning, bl.a. med de her nye vejledningscentre, og det er jeg rigtig glad for.

Vejledning er utrolig vigtigt for mange unge, der skal ledes igennem uddannelsessystemet, og især for at få unge til at vælge en uddannelse og mest af alt også den rigtige uddannelse fra starten. Således kan vi hos unge undgå stort frafald, nederlag og shopping mellem forskellige uddannelser, hvor endestationen måske i værste tilfælde er slet ingen. Derfor er vi Socialdemokrater begejstrede for denne lovændring om vejledning, der ligger i lovforslaget.

Helt overordnet mener vi, det er rigtig godt, at det samles i én lov for at skabe overblik og forenkling - især for dem, der skal administrere loven. Vi stiller os dog en smule kritiske i forhold til enkelte elementer i loven, men som udgangspunkt er vi positive, bl.a. fordi vi kæmper hårdt for, at vejledningen udføres af uddannet personale og sikres et højt niveau, så unge ledes på rette vej af kvalificerede vejledere.

Vi undrer os en smule over, at man ikke vælger en fuld diplomuddannelse af vejledere, og det har flere af de indkomne høringssvar også givet udtryk for burde være taget op. For Socialdemokraterne er det utrolig vigtigt at sikre et tilstrækkeligt niveau i uddannelsen af vejledere. I høringssvarene efterlyses også en institutionsuafhængighed i vejledningen, og ligeledes vil vi gerne pointere, at mentorer bør være et supplement til vejledere og ikke en erstatning herfor.

Men alt dette vil vi se frem til at diskutere i udvalgsbehandlingen, hvor vi også vil glæde os til at diskutere de finansielle aspekter i forslaget.

Til sidst vil jeg bemærke, at vi i forbindelse med begrebet unge med særlige behov vægter at målrette vejledningen til de unge, der har stort behov for ekstra hjælp til at finde igennem uddannelsessystemet. For Socialdemokraterne er det et mål, at vi skal nå målet om, at 95 pct. tager en ungdomsuddannelse, og at 50 pct. gennemfører en videregående uddannelse. Derfor er det helt centralt, at vejledningen ikke, som Dansk Industri foreslår, fokuseres specifikt på unge med særlig høje krav til vejledning. Vi vil gerne have, at vejledningen fokuseres på unge, der har sværere ved at skabe sig et overblik i uddannelsesjunglen - altså ikke kun vejledning for unge med særlige behov. Vi kæmper for unge med et udvidet behov for vejledning.

Tusind tak for ordet.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Dansk Folkeparti hilser regeringens initiativ velkommen. Det er afgørende, at vi, såfremt Folketinget skal nå de uddannelsespolitiske målsætninger, løbende har fokus på vejledningsindsatsen. Problemet har været, at alt for mange unge er blevet efterladt med en alt for dårlig vejledning. Der er med andre ord behov for at målrette vejledningen til de unge, der har mest behov for det.

Lovforslaget indeholder forslag om at sikre sammenhæng i vejledningsindsatsen, sådan at institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal anvende uddannelsesplanen for grundskolen eller 10. klasse i forbindelse med den unges videre uddannelsesforløb. Det foreslås også at etablere foranstaltninger rettet mod unge, der er truet af frafald. Det foreslås, at ungdomsuddannelserne skal give meddelelse til grundskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning om elevernes forudsætning for at få udbytte af undervisningen.

I Dansk Folkeparti mener vi især, at målretningen mod de svageste unge er positiv, og vi mener, at det, at man forpligter institutionerne til at lave opfølgende arbejde over for frafaldstruede elever, er et rigtig godt initiativ. Vi synes også, det er fornuftigt, at der åbnes op for, at kommunerne kan lave forsøgsordninger på vejledningsområdet. Det er godt, at der gives plads til at tænke nyt og anderledes, og jeg kan være enig med Venstres ordfører i, at det måske er det vigtigste punkt i det her lovforslag.

Der er inden for de seneste år gennemført en række fornuftige initiativer på vejledningsområdet. For ikke så lang tid siden vedtog vi, at forældrene i højere grad skulle inddrages i vejledningen af deres børn. Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig godt, og vi ser dette forslag som endnu en styrkelse af den fælles vejledningsindsats.

Vi kunne dog godt forestille os, at der i fremtiden som en del af vejledningsindsatsen blev åbnet mere op for brobygningsforløb mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det sker visse steder i dag på frivillig basis, og det bør indgå i regeringens overvejelser, næste gang vi tager området op til revision, som vi jo gør løbende - eller som regeringen gør løbende i ministeriet, og som vi gør løbende i Uddannelsesudvalget.

Alt i alt ser det fornuftigt ud, og medmindre vi bliver overbevist om andet, kan vi støtte forslaget. Jeg vil også sige, at noget af det, som det selvfølgelig også handler om, er, at den vejledning, som finder sted i dag, bl.a. i folkeskolen, kommer til at fungere optimalt. Det er langtfra alle steder, at vejledningen i folkeskolen fungerer fornuftigt, og det skal man også have fokus på at sikre: at den lovgivning, som er der, og som ser fornuftig ud på papiret, også rent faktisk kommer til at virke i virkelighedens verden. Det var det.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Det betyder, at næste ordfører bliver fru Nanna Westerby fra SF.

(Ordfører)

Nanna Westerby(SF):

SF er også meget positive over for intentionerne i det her lovforslag, for der er bestemt brug for en styrkelse af vejledningsindsatsen. Og der er brug for at sikre progression i vejledningen, så den i højere grad kommer til at udgøre en sammenhængende proces, der tager hånd om elevens behov igennem hele uddannelsesforløbet.

Samtidig er vi meget positive over for hensigten om øget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne, der også skal føre til mere af den vejledning, der har til formål at sikre elevernes gennemførelse. For Danmark klarer sig helt utrolig dårligt, når det kommer til frafaldsbekæmpelse. Vi taber simpelt hen unge på gulvet. Næsten 25 pct. af en ungdomsårgang risikerer at ende som ufaglærte. Det er meget langt fra vores målsætninger, også vores målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er tal, der skriger på en styrkelse af vejledningsindsatsen.

Når det er sagt, er SF også skeptiske over for de økonomiske forhold, der ligger til grund for det her forslag. Vi finder det oplagt, at flere vejledningsaktiviteter burde føre til øgede ressourcer, i hvert fald hvis regeringen er seriøs med hensyn til sine intentioner. Ellers bliver det dårlig kvalitet i arbejdet. Som man kan læse i høringssvarene, frygter en række organisationer, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan leve op til de nye opgaver og intentionerne i lovforslaget, hvis ikke der følger flere økonomiske midler med.

Så vi ser frem til at få afklaret en række spørgsmål om økonomien i forslaget, når vi kommer til udvalgsarbejdet, men ellers er vi som nævnt meget positive over for lovforslagets intentioner.

Formanden:

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken med fru Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti.

(Ordfører)

Charlotte Dyremose(KF):

Det er jo lige, før man kan sige, at det her med vejledningsindsatsen er hele forudsætningen for det meste af det, vi laver på uddannelsesområdet, for hvis ikke vi får vejledt unge mennesker til at ende på den rigtige hylde, så de ender med enten at falde fra eller at vælge en anden uddannelse, så er alt det, vi gør for at styrke hele uddannelsesområdet, jo ligegyldigt, fristes man næsten til at sige; de falder jo fra alligevel. Derfor er vejledningsindsatsen noget af det allervigtigste, vi overhovedet kan beskæftige os med i Uddannelsesudvalget på uddannelsesområdet. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi løbende reviderer vejledningsindsatsen.

Den ændring, der ligger her, hvor vi netop tager udgangspunkt i anbefalingerne fra bl.a. EVA, synes vi fra konservativ side ser rigtig god ud. Vi glæder os ligesom andre partier også til at se, hvad man kan finde på af alternative muligheder i de kommuner, hvor man måtte bede om at få adgang til det.

Sagen er jo den, at vi med det her forslag netop lægger vægt på at fokusere indsatsen særlig på dem, der har et stort vejledningsbehov. Det er vi også enige i fra konservativ side. Jeg føler mig dog lidt kaldet til at sige, at det altså ikke betyder, at vi så nu bare skal holde op med at vejlede dem, der godt selv kan gætte sig til, hvad de måske kunne finde på at gennemføre af uddannelse. For så ender det måske lidt for nemt med det her med, at når man så har en ingeniør i familien, bliver man ingeniør, for det kender man. Det vil være så frygtelig synd, hvis man ender på den forkerte hylde, fordi man ikke fik den rigtige vejledning - også i de tilfælde, hvor man godt kan klare uddannelsen og nok skal komme igennem.

Men det er altså utrolig vigtigt, at der er adgang til god og ordentlig vejledning og også brobygning for den sags skyld - det har også været nævnt her - for alle elever, så man er helt sikker på, at man ender på den rigtige hylde og helst gør det i første hug. Der er ingen grund til, at unge mennesker skal starte på en forkert uddannelse; det er spild af deres tid.

Så derfor er der fra konservativ side stor opbakning til det her forslag og også til den erfaringsopsamling, der skal laves, og muligheden for, at vi også som beslutningstagere skal have et så godt kendskab som muligt til, hvad det er for nogle erfaringer, man gør sig udeomkring. Det er utrolig vigtigt, at vi ved herinde på Christiansborg, hvad det er for nogle erfaringer, der bliver gjort - både der, hvor man følger intentionerne, og der, hvor man ikke gør det.

Jeg var her forleden dag udsat for en far, der temmelig ophidset kontaktede mig og sagde, at han nu havde fået at vide af det lokale UU-center, at han godt kunne blande sig uden om sin datters uddannelse, for de havde fundet ud af, hvad hun skulle. Og det er selvfølgelig en af de ting, som vi også er nødt til at sikre os at man husker ude rundtomkring: at forældrene altså også er vigtige medspillere i det her med vejledningsindsatsen.

Der er helt sikkert basis for det, nu hvor der på så få år er sket så meget nyt på det her vejledningsområde, som der jo er, fordi vi i den her regering har taget så grundigt fat om det her område. Det er så klart, at der også er behov for, at vi får noget erfaringsopsamling, og at vi som beslutningstagere får kendskab til resultaterne ude rundtomkring, for det er den eneste måde, hvorpå vi fortsat kan sikre en justering af området og dermed også, at vi forhåbentlig på et tidspunkt ender med at have fundet den model, der gør, at alle får den rigtige vejledning.

Der er fuld opbakning til forslaget fra konservativ side.

Formanden:

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Der er ikke nogen tvivl om, at der er brug for en opprioritering, at der er brug for at styrke vejledningen. Danmark har et meget, meget stort problem med unge, der dropper ud af uddannelsessystemet, før de har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, og det er specielt vigtigt at bemærke, at det jo altså ofte er unge, der kommer fra hjem, hvor der ikke er så mange ressourcer, der falder fra.

Det er en social skævvridning, som vi er meget, meget bekymrede over i Enhedslisten. Derfor er det også vigtigt, at vi giver en god og tilstrækkelig vejledning, der tager udgangspunkt i den enkelte unge og de individuelle behov, som han eller hun har.

Det er ikke situationen i dag, og efter rigtig mange år med nedskæringer på uddannelsesområdet er der langtfra ressourcer nok til at sikre en individuel vejledning.

Mange af de ændringer, som der bliver lagt op til i det her forslag, synes vi sådan set er positive. Vi støtter sådan set intentionerne, men vi må understrege, at så længe man ikke giver skoler og vejledningscentre de nødvendige ressourcer, løser man altså heller ikke de problemer, som det er så nødvendigt at vi får løst. Og vi hæfter os i den forbindelse ved, at Gymnasieskolernes Lærerforening tager afstand fra tendensen til at læsse flere opgaver over på uddannelsesinstitutionerne uden at sørge for, at de nødvendige midler følger med. Derfor stiller vi os kritiske over for L 112, og det gør vi altså på baggrund af det, som vi betragter som en manglende finansiering.

Vi glæder os til i udvalget at høre bud på, hvordan man kan sikre, at de her udmærkede intentioner kan blive gennemført, det vil sige, hvordan man sikrer, at der også kommer til at følge penge med de gode ideer.

Formanden:

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører bliver hr. Anders Samuelsen fra Ny Alliance.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Ny Alliance kan selvsagt støtte intentionerne i det her forslag.

Det er altid sådan med sådan nogle forslag, at hvis man bladrer frem i dem, finder man et afsnit om de økonomiske og administrative konsekvenser af hver enkelt element, og om de administrative konsekvenser står der, at de positive konsekvenser er lettelser i kommunerne i forhold til registrering og opfølgning på de unge, og om de negative konsekvenser står der, at vejledningsindsatsen i kommunerne særlig skal målrettes unge med et særligt behov for vejledning.

Det er stort set intetsigende, hvad der står der. Det er svært helt at vurdere konsekvenserne af et sådant forslag, og det er selvfølgelig også en del af sandheden. Men problemet er jo sådan grundlæggende, at intentionerne er alle enige om, men spørgsmålet er så: Vil det lykkes at få det ført ud i virkeligheden, eller kommer der blot mere bureaukrati ud af det?

Vi vil fra Ny Alliances side prøve at følge op på det i udvalgsarbejdet, for jeg tror sådan set ikke, at der er nogen som helst ude i systemet, vejledere og andre, som er i tvivl om, at der er behov for en målrettet og sikker vejledning. Spørgsmålet er, hvordan man får det virkeliggjort. Det her er et bud på, hvordan det kan gøres, og intentionerne støtter vi helt sikkert, og vi ender med stor sandsynlighed også med at bakke op om forslaget. Men det er bare vigtigt at understrege, at vi hele tiden, når vi laver den her slags ting, skal veje den gode vilje op mod risikoen for yderligere administrative byrder.

Formanden:

Tak til ordføreren. Og så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Tak til ordførerne for principiel støtte. Også tak for tvivl og kritik.

Jeg er sikker på, at vi med dette forslag opnår nogle forbedringer, men jeg er ikke sikker på, at vi har fundet de vises sten. Det er derfor, jeg lægger meget vægt på den forsøgsparagraf, som er indført. Vi siger altså til kommunerne: Nu gennemfører vi forenkling, vi sikrer sammenhæng og progression, vi laver en kvalitetssikring, og vi præciserer målgruppen, men vi beder jer om at overveje, om man kan finde nye midler til at nå det samme mål.

Målet er jo at få 95 pct. til at tage en ungdomsuddannelse. Vi er langt fra målet, og alle kræfter inden for vejledningsområdet skal sættes ind på at få de sidste 15-20 pct. med. Det er dem, kræfterne skal bruges på, og ikke alle mulige unge, som selv kan finde ud af det.

Så skal man alle steder måle resultaterne af indsatsen. Jeg har været i UU-centre, hvor man fremragende kunne redegøre for succeser og fiaskoer og for, hvor mange der gik videre og faktisk fik en ungdomsuddannelse, og så har jeg været andre steder, hvor man overhovedet ikke stillede det spørgsmål. Jeg har besøgt 10.-klasses-centre, hvor man ikke anede, om eleverne bagefter gik videre i en ungdomsuddannelse, og slet ikke, om de fuldførte ungdomsuddannelsen, og det er selvfølgelig helt uholdbart.

Så nu gælder det altså om at koncentrere kræfterne om den del af de unge, der har brug for det, og det gælder om at måle, om det virker. Og hvis det ikke virker, er der nu en paragraf, hvorefter man kan gå helt nye veje.

Når jeg satte den paragraf ind, var det, fordi jeg tror, man bør forsøge med mentorordninger, som også fru Anne-Mette Winther Christiansen nævnte.

I går hørte jeg om et lærerpar på Sjælland, som hver fredag kører ind på en erhvervsskole, hvor de er mentorer for hver deres elev. Det fungerer, og det har nedbragt frafaldet. Og det er amatører, det er ganske almindelige mennesker, som har en elev hver.

Det er vigtigt, at de unge oplever, at der er en person, der viser dem særlig opmærksomhed, og ikke bare, jeg havde nær sagt, endnu en lærer eller behandler, som bliver betalt for det. Kan man finde mentorer, som vil tage et personligt ansvar i forhold til frafaldstruede unge, er det det allerbedste, og det er der heldigvis erhvervsskoler som er kommet langt med.

Skulle der være kommuner, som vil sætte noget sådant i system i samarbejde med Foreningsdanmark/det frivillige Danmark, som jo kan levere meget mere, end vi tror, vil jeg opfordre de kommuner til at tænke nyt og komme til ministeriet og sige: Kunne vi ikke få lov at gøre det på en helt ny måde? Så vil de løbe en åben dør ind.

Konklusionen er, at dette forslag er en klar forbedring, men det er ikke nødvendigvis de vises sten, og derfor beder jeg om stor målrettethed, og jeg beder om, at man er meget opmærksom på, om målene nås, at man måler resultaterne, og at man går nye veje, hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til undervisningsministeren. Og det betyder så, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.