Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JKR/ J.nr. 2006-1324

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 10. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 til L 111.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 8:

 

”Ministeren bedes oplyse størrelsen af den beregnede boligstøtte, der i gennemsnit som følge af forslaget kan forventes at blive udbetalt som lån i stedet for tilskud for henholdsvis folkepensionister, førtidspensionister på ny ordning og førtidspensionister på gammel ordning i årene 2008-2011.”

 

 

Svar:

 

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 2, kan det skønnes, at det årlige tilskud i gennemsnit udgør knap 8.500 kr. i dag. For folkepensionister – der udgør hovedparten af modtagerne – ligger gennemsnittet på 8.650 kr., mens førtidspensionister efter gammel og ny ordning i gennemsnit får henholdsvis cirka 7.500 kr. og 5.500 kr. årligt i boligstøttetilskud.

 

Fremover vil andelshavere i gennemsnit kunne låne dette beløb (i faste priser), hvis alle ønsker at optage boligstøttelån svarende til tilskuddet. Det er ved de økonomiske konsekvenser af forslaget lagt til grund, at omkring 60 pct. af det, der udbetales som tilskud efter gældende regler, vil blive optaget som lån. Baggrunden herfor er, at nogle antagelig vil afstå fra at låne eller vælge at låne en mindre del af beløbet.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen