Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. april 2008
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om individuel boligstøtte
(Udbetaling af boligstøtte til nye støttemodtagere i private
andelsboliger m.v. som lån)
[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]
1. Ændringsforslag
Velfærdsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2008 og var til 1. behandling den 2. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministeren sendte den 12. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 172. Den 27. marts 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danmarks Lejerforeninger og Jane Albrechtsen, Hvidovre.
Velfærdsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af  velfærdsministeren, tiltrådt af <>:
  1) I den under nr. 12 foreslåede § 82 b affattes stk. 1 således:
»Boligstøttemodtagere i private andelsboligforeninger m.v., der umiddelbart inden 1. juni 2008 modtager boligstøtte i medfør af § 24 g, stk. 2, eller § 32 i den indtil 1. maj 2008 gældende lov om individuel boligstøtte, fortsætter med at modtage løbende boligstøtte til den pågældende bolig efter den nævnte lovs bestemmelser i § 24 g, stk. 2, § 32, § 36, stk. 2, § 37, § 39 a, stk. 2, og § 40, stk. 3.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 2
  2) I stk. 2 ændres »som indgives til kommunen efter lovens ikrafttrædelse« til: »hvor boligstøtten ydes med virkning fra den 1. juni 2008 eller senere«.
[Præcisering af personkredsen, som omfattes af lovforslagets ændringer af reglerne for boligstøtte til andelsboliger m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Bestemmelserne regulerer, hvem der er omfattet af henholdsvis de hidtidige regler i boligstøtteloven og lovforslagets ændrede regler. Formuleringen i det fremsatte lovforslag har imidlertid vist sig at have utilsigtede konsekvenser. For eksempel vil personer, som er flyttet ind i en andelsbolig i løbet af april måned 2008 (dvs. før lovens ikrafttræden) blive omfattet af de nye regler, hvis de – som tilladt efter boligstøtteloven – først indgiver ansøgning i løbet af maj måned 2008.
På denne baggrund foreslås bestemmelserne ændret, således at boligstøttemodtagere, der med virkning fra før 1. juni 2008 modtager boligstøtte til en privat andelsbolig m.v., fortsat er omfattet er de hidtidige regler, mens de nye regler som udgangspunkt finder anvendelse ved alle ansøgninger om boligstøtte, hvor boligstøtten ydes med virkning fra 1. juni 2008 eller senere.
Ændringsforslaget medfører, at den skønnede offentlige mindreudgift ved lovforslaget reduceres med ca. 0,4 mio. kr. i 2008, hvoraf reduktionen for staten udgør ca. 0,3 mio. kr. og reduktionen for kommunen udgør ca. 0,1 mio. kr.
 Ellen Trane Nørby (V)  Erling Bonnesen (V) nfmd. Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Karen Ellemann (V)  Christian H. Hansen (DF) fmd. René Christensen (DF)  Anita Christensen (DF)  Vivi Kier (KF)  Tom Behnke (KF)  Mette Frederiksen (S)  Lone Møller (S)  Lene Hansen (S)  Lise von Seelen (S)  Özlem Sara Cekic (SF)  Astrid Krag (SF)  Marianne Jelved (RV)  Line Barfod (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 111
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra velfærdsministeren |
2 |
Henvendelse af 27/3-08 vedrørende boligstøtte til andelsbolighavere, fra Danmarks Lejerforeninger |
3 |
Udkast til tidsplan for L 111 |
4 |
supplerende høringssvar, fra velfærdsministeren |
5 |
Kopi af SOU alm. del - bilag 157 vedr. artiklen »Regeringen vil fjerne tilskud til ældre andelshavere« |
6 |
Kopi af SOU alm. del - svar på spm. 241, fra velfærdsministeren |
7 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
8 |
Henvendelse af 8/4-08 fra Jane Albrechtsen, Hvidovre |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/3-08 fra Danmarks Lejerforeninger vedr. boligstøtte til andelsbolighavere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange penge en modtager af boligstøtte til en privat andelsbolig m.v. gennemsnitligt får udbetalt som tilskud efter de gældende regler, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om ministeren kan bekræfte, at forslaget rammer fremtidige folkepensionister, førtidspensionister, stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp efter servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om ministeren kan bekræfte, at forslaget er med til at øge uligheden i samfundet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om ministeren kan redegøre for, hvordan forslaget harmonerer med hendes udtalelse i Ekstra Bladet den 16. december 2007, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvorfor forslaget indgår som en del af finanslovsaftalen, og kan ministeren samtidig bekræfte, at begrundelsen er, at forslaget skal finansiere regeringens skattelettelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvor stor en skattelettelse en modtager af boligstøtte til en privat andelsbolig m.v. gennemsnitligt har fÃ¥et af regeringens seneste skattepakke â€Lavere skat pÃ¥ arbejdeâ€, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpÃ¥ |
8 |
Spm. om ministeren kan oplyse størrelsen af den beregnede boligstøtte, der i gennemsnit som følge af forslaget kan forventes at blive udbetalt som lån i stedet for tilskud for henholdsvis folkepensionister, førtidspensionister på ny ordning og førtidspensionister på gammel ordning i årene 2008-2011, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange boligstøttemodtagere der forventes at blive berørt af lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om ministeren kan redegøre for fordele og ulemper ved at give mulighed for, at lån til boligstøttemodtagere kan ydes som fast forrentede lån, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om ministeren kan oplyse, om ministeren vil se positivt på en lempelse af kravet om, at man skal have boet sammen i mindst fem år, hvis man som samlever skal have mulighed for fortsat at få boligstøtten udbetalt på samme måde som hidtil, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/4-08 fra Jane Albrechtsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|