Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Udbetaling af boligstøtte til nye støttemodtagere i private andelsboliger m.v. som lån).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører.

(Ordfører)

Erling Bonnesen (V):

Der ønskes en øget harmonisering af reglerne for pensionister m.fl. i ejerboliger og andelsboliger, således at andelshavere ligesom ejere fremover modtager boligstøtte i form af et lån. Det mål indgik i aftalerne om finansloven for 2008 og søges nu her virkelig gjort med lovforslag nr. L 111.

Som reglerne er nu, kan man som andelshaver modtage boligstøtte udbetalt som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån. Med lovforslaget vil nye støttemodtagere kunne få samme beløb i boligstøtte, blot i form af et lån.

Ud over at opnå en harmonisering af udbetalingsformen for boligstøtte til henholdsvis andelsboliger og ejerboliger medfører forslaget også en øget målretning af boligstøtten. På grund af bl.a. kraftige prisstigninger på andelsboliger og forbedrede lånemuligheder er der ikke samme behov som tidligere for at yde tilskud til boligforbruget i andelsboliger.

Hvis man også tager i betragtning, at boligstøtten er med til at dække en udgift, som bidrager til en løbende forøgelse af friværdien i begge boligtyper, virker det kun rimeligt, at boligstøtten udbetales på samme måde til både andelshavere og ejere, altså som 100 pct. lån.

Det er også vigtigt at pointere, at lovforslaget ikke påvirker den aktuelle likviditet i forhold til køb af andelsboliger. Det bliver stadig muligt at modtage den fulde støtte, nu bare som et lån. Lovforslaget bør derfor ikke have afgørende betydning for kommende andelshavere eller for flytning til andre andelsboliger.

Der bliver også taget højde for de personer, der allerede har indstillet deres økonomi på de nuværende regler. Således vil de nye regler kun gælde for de personer, der søger om boligstøtte efter lovens ikrafttrædelse den 1. maj 2008.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er en mindre udgift på 4 mio. kr. i 2008 stigende til 37 mio. kr. i 2011.

Venstre støtter forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Nu kalder Venstres ordfører det jo for en harmonisering og en forenkling af reglerne, men jeg ved ikke, om hr. Erling Bonnesen har læst høringssvarene fra forskellige af de hørte, der har kunnet nå at afgive et høringssvar. Men der er jo flere, bl.a. Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer og andelsboligforeningsfolkene, der alle samstemmende siger, at det her forslag kommer til at ramme en gruppe. Det kommer til at ramme pensionister, førtidspensionister og mennesker med handicap, der lige pludselig får mindre i tilskud. Nye, der vil bo i en andelsbolig, får mindre i tilskud end efter de gældende regler. Så det rammer altså en gruppe.

Er Venstres ordfører helt ubekymret over de forhold, som bliver nævnt i høringssvarene?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Erling Bonnesen (V):

Man er naturligvis altid opmærksom på de høringssvar, der kommer, men jeg noterer mig så også, at der er nuancer og forskellige vinkler i de høringssvar. Når vi foretager en samlet vurdering af det - og det er, hvad det til syvende og sidst handler om, når man behandler lovforslag - er der lige præcis her tale om netop en harmonisering. Og i lyset af de prisstigninger, der har været, er det sådan set lidt en ligestilling af tingene, der sker. Så derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. René Skau Björnsson for en kort bemærkning.

René Skau Björnsson (S):

Jeg peger bare på, at det er meget sammenstemmede, hvad brugerorganisationerne melder, nemlig at det her vil give en skævvridning, og at det kommer til at ramme en gruppe, der i forvejen er meget udsat.

Alt i alt er det jo temmelig mange penge, der bliver sparet ved det her forslag. Det er jo rigtigt, at trækker man indtægter fra udgifter, så lyder det ikke af så meget, men lægger man den direkte besparelse sammen - det, vi bruger på boligtilskud til pensionister og førtidspensionister i andelsboliger - taler vi om en besparelse på 217 mio. kr. over 4 år. Vi sparer 217 mio. kr. på en i forvejen meget svag gruppe på boligmarkedet. Det synes jeg er bekymrende, og det er også, hvad brugerorganisationerne siger. Derfor undrer det mig, at den bekymring ikke bliver delt af Venstre.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Erling Bonnesen (V):

Jeg nævnte i mit første svar, at vi også havde været opmærksom på det. Men når man så foretager vurderingen, skal man jo netop være opmærksom på både plusserne og minusserne. Den anden vinkel, som måske fremtræder knap så meget i spørgerens fremstilling her, er jo lige præcis de mange prisstigninger, der altså også har været, og som kan komme med ind i den samlede vurdering.

Når der tages højde for det, synes der at være et klart grundlag for at gennemføre den her lov.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Hr. René Skau Björnsson som ordfører

(Ordfører)

René Skau Björnsson (S):

Formålet med det her lovforslag er jo ifølge ministeren at øge harmoniseringen af reglerne for boligstøtte til andels- og ejerboliger, hvilket i og for sig kan virke meget tilforladeligt. Men vi Socialdemokrater mener, at konsekvenserne af det her forslag ikke er særlig godt belyst.

Som sagt er der flere høringssvar, og mange af dem peger på, at f.eks. ældre, som bor i en andelsbolig, kan komme en situation, hvor de reelt bliver stavnsbundet. De kan komme i en situation, hvor de f.eks. ikke kan flytte fra en højtliggende lejlighed til en mindre og mere tilgængelig lejlighed i stueetagen. Det forhold vil vi gerne have belyst nærmere under den udvalgsbehandling, der nu skal i gang.

Derudover er vi fra Socialdemokratiets side også meget bekymret for den fordelingsmæssige profil i lovforslaget. Som flere rapporter har vist, er uligheden under denne regering jo blevet øget markant i de senere år. Det her lovforslag vil øge uligheden endnu mere, da det vil ramme mange ældre og handicappede med lave indtægter. Det vil vi også gerne have nærmere belyst under den udvalgsbehandling, der skal i gang.

Uanset alle de intentioner og hensigter, der ligger til grund for forslaget, er det jo i bund og grund et besparelsesforslag, der i de næste 4 år vil skære 217,8 mio. kr. af boligtilskuddet til nogle af de svageste grupper på vores boligmarked. Det er et problem, og jeg er dybt uenig, når det bliver sagt, at det er ligegyldigt, om man får støtten som lån eller som tilskud. Jeg tror, at pensionisten og førtidspensionisten vil opleve, at der er meget stor forskel på, hvorvidt man får boligstøtte som tilskud eller som lån.

Desuden er forslaget jo endnu en knopskydning på lovgivningen for boligstøtte. Os, der har været her i mange år, ved, at det er en lovgivning, der er så kompleks og uoverskuelig, at regeringen hellere burde arbejde på at forenkle reglerne i stedet for bare endnu en gang at skære i tilskuddene og gøre de nuværende regler endnu mere besværlige.

Med de betænkeligheder, som jeg her har nævnt, kan jeg meddele, at vi Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han er opmærksom på, at der over de seneste år har været ganske betydelige prisstigninger på andelsboligbeviserne.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

René Skau Björnsson (S):

Jeg er meget opmærksom på, at der har været prisstigninger. Det her forslag kommer jo ikke dem til gavn, der har haft glæde af prisstigningerne på andelsboligmarkedet - tværtimod, kan man sige. Prisstigningerne rammer i endnu højere grad de folk, der gerne vil ind på andelsboligmarkedet, også de her grupper. Nye førtidspensionister og nye pensionister, der skal ind på andelsboligmarkedet, og som med de gældende regler vil kunne få støtte i dag, vil ikke fremover kunne få støtte.

Så er det jo også sådan, at der i forhold til boligtilskuddet sker en modregning. Hvis man har en formue på - jeg tror - over 672.000 kr. i sin andelsbolig, får man ikke boligtilskud. Så den gældende lovgivning har jo taget højde for de prisstigninger, der er på markedet.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen (V):

Ordførerens egen argumentation er jo grundet på at ville fastholde de nuværende regler, som jo kan siges at være medvirkende til den kapitalisering, der er sket. Men vil det ikke blot yderligere forstærke problemet for dem, der, som ordføreren siger, netop i kraft af de prisstigninger, som jo sådan set bare er blevet kapitaliseret yderligere, ønsker at komme ind på lige præcis andelsboligmarkedet på et senere tidspunkt?

Jeg mener, at så er der jo netop grund til at se på det, som regeringen er i gang med.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

René Skau Björnsson (S):

Jeg ønsker egentlig ikke at bevare status quo på boligmarkedet, men jeg synes, at man skal tage det i den rigtige rækkefølge. Jeg vil gerne være med til at analysere den udvikling, der har været på boligmarkedet i de senere år. Og jeg vil også gerne se på de tilskudsmuligheder, der er, og hvorvidt de bliver kapitaliseret til gevinst på boligmarkedet.

Men det er jo ikke det, der er udgangspunktet her. Her er udgangspunktet bare, at man skal have nogle penge til at finansiere nogle skattelettelser i en finanslov, og det gør man så ved at finde 217 mio. kr. hos en meget svag gruppe på boligmarkedet. Derfor kan vi ikke støtte det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er hr. René Christensen.

(Ordfører)

René Christensen (DF):

Jeg kan starte med at sige, at da vores ordfører på området desværre ikke er til stede, skal jeg på Dansk Folkepartis vegne kommentere dette lovforslag, som er en del af finansloven for 2008.

Dette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for boligstøtte til andelsboliger og ejerboliger, men det er ikke med tilbagevirkende kraft, og det vil sige, at de, som er støtteberettigede i dag, også fortsat er støtteberettigede og har samme udgangspunkt, som de hele tiden har haft. Derfor er det kun nye støttemodtagere, som denne lov kommer til at berøre.

Samtidig er det vigtigt for Dansk Folkeparti, at boligstøtten fortsat kan udbetales efter gamle regler, hvis en tilbageblivende ægtefælle ikke har været den, der har været støttemodtager. Den gamle ordning var fordelt på 40 pct. i tilskud og 60 pct. som lån. Det bliver ændret, så hele beløbet nu bliver udbetalt som lån. Det kan ligne den samme ordning, som mange ældre boligejere benytter sig af i forhold til at indefryse ejendomsskatter.

Boligmarkedet i Danmark har i en årrække været ude i en meget positiv udvikling med hensyn til priser. Det har også medvirket til, at andelsboligerne er steget væsentligt i pris. Det er dog op til den enkelte andelsboligforening, om de ønsker, at dette skal komme til udtryk i prisen for en andel, men det er min vurdering, at der har været en væsentlig stigning de senere år på andelsboliger. Undersøger man priserne på ejerlejligheder og andelsboliger f.eks. i hovedstadsområdet, er det tydeligt, at priserne er ved at nærme sig hinanden.

Det, som har haft stor betydning for Dansk Folkeparti, er, at forslaget ikke berører eksisterende modtagere af boligstøtte. Det er vigtigt, at personer, som har indrettet deres økonomi efter de gældende regler, ikke pludselig oplever en ændring i boligstøtten. Samtidig er det også vigtigt at påpege, at størrelsen af boligstøtten, som personer bliver tildelt, ikke vil blive berørt af disse ændringer.

Med disse bemærkninger ser vi frem til udvalgsarbejdet, og vi vil selvfølgelig også se på de høringssvar, som er kommet til sagen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Nu ved jeg godt, det ikke er hovedordføreren, og at ordføreren i dag også er ny - første tale her på talerstolen - men alligevel vil jeg gerne stille et spørgsmål, for Dansk Folkeparti går og bryster sig meget af at ville støtte pensionister, førtidspensionister og de svage grupper. Og her har vi et forslag, hvor der over de næste 4 år bliver skåret 217 mio. kr. lige præcis på den her gruppe. Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Danske Handicaporganisationer siger samstemmende, at det her kommer til at ramme den her svage gruppe på vores boligmarked.

Jeg har meget svært ved at forstå, og det synes jeg heller ikke at ordføreren siger i sin tale, hvordan Dansk Folkeparti kan være med til at lave den her nedskæring og være med til at ramme den gruppe.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

René Christensen (DF):

Hvis man sådan skal se på det tekniske i det, så man ikke bliver forvirret over det, er det jo ikke hele beløbet, vi laver om på. Det er jo de sidste 40 pct., vi laver om på, og som førhen blev udbetalt som tilskud, og hvor de 60 pct. også førhen blev udbetalt som lån; så det er jo ikke hele beløbet, vi snakker om.

Det er også vigtigt, at de, som er støtteberettigede, selvfølgelig stadig væk kan få det samme forløb, men udbetalt som lån. Og det, man kan sige kan være redningen i det, er jo, som jeg også gav udtryk for, at der har været boligstigninger også på selve andelen, og derved har de pågældende jo nemmere ved at kunne betale det eventuelle lån tilbage.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Den handicappede førtidspensionist, som nu gerne vil ind i en andelsbolig, oplever jo ikke, at det her hjælper ham, eller at det er godt, for han skal jo af med en højere pris for den andelsbolig, og nu får han mindre i tilskud. Det er rigtigt, at han kan få et lån, men oven i det lån, han nu skal have til sin meget dyre andelsbolig, skal han også have et lån for at få huslejen til at hænge sammen eller økonomien til at hænge sammen, for at få et huslejetilskud.

Derfor er det jo en forværrelse og en nedskæring, der er meget, meget drastisk i forhold til de her grupper. Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti støtter det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

René Christensen (DF):

Jeg skal sige meget kort, at når man køber en andelsbolig i dag, er jeg sikker på, at vi fremadrettet stadig væk vil have en gevinst på boligområdet og også på andelsboligområdet. Derfor vil de nye ejere også få glæde af den gevinst, der er på boligområdet.

Den sidste ting, jeg vil sige, er, at det er en del af finansloven for 2008. Der er vi med - det er der så nogle der har valgt ikke at være - og det her er så en del af den.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic.

(Ordfører)

Özlem Sara Cekic (SF):

Vi mener i SF, at det kan være en god pointe, at der ikke er brug for en høj boligstøtte til folk, der allerede tjener godt på værdistigningerne i deres andelsbolig. Derfor er det også i SF's ånd, at boligstøtten skal gå til dem, der reelt har brug for den, ligesom vi i SF heller ikke mener, at der behøver at være børnecheck til de rige.

Men når det så er sagt, er det også vigtigt at understrege, at den nye ordning ikke må resultere i, at der er grupper, som kommer i klemme. Når man læser høringssvarene fra de relevante organisationer, kan man læse, at det er noget af det, de er bekymrede for.

Det bliver nævnt, at lovforslaget ikke tager højde for, at der fortsat findes andelsboligforeninger, der har valgt ikke at opskrive andelshavernes andelsværdier. De kan let risikere at komme til at sidde i gæld, der overstiger det, andelen er sat til. Det synes jeg er en vigtig pointe, som vi mener at loven bør tage højde for.

Et andet kritikpunkt, som bliver påpeget af bl.a. Ældreboligrådet, er, at overgangsordningen ikke sikrer ældre og gangbesværede, der gerne vil flytte ind i en anden bolig i den samme andelsboligforening. De kan ikke blive på den gamle ordning, men kommer nu til at få hele støttebeløbet som lån. Vi skal sikre os, at ordningen ikke kommer til at betyde, at ældre og gangbesværede undlader at flytte internt i andelsboligforeningerne af den grund.

Lovforslaget må ikke ramme skævt, så det går ud over de svage grupper. Derfor ser vi frem til en ændring og en præcisering af lovforslaget, der tager højde for de her kritikpunkter.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører.

(Ordfører)

Knud Kristensen (KF):

Lovforslaget her ændrer støtten til private andelsboliger fra 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til 100 pct. lån.

Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt for en ændring af loven om finansiering af andelsboliger. Udviklingen har været sådan, at i dag er andelsboligformen og ejerboligformen meget lig hinanden, og derfor må det være rimeligt, at støtte- og finansieringsordningerne også er ensartede, så tingene rent faktisk harmonerer med hinanden.

Ændringen får betydning fra den 1. maj 2008, hvor lovforslaget bliver implementeret. Det betyder ganske enkelt, at det ikke er et spørgsmål om, at man rammer en bestemt gruppe, men ganske enkelt at de, som ønsker at få en andelsbolig, kender regelsættet, når de skal købe boligen.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget og skal varmt anbefale det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved (RV):

Da Det Radikale Venstres boligordfører ikke kan være til stede, skal jeg sige følgende:

I Det Radikale Venstre er vi fuldstændig klar over, at lovforslaget er en del af udmøntningen af finansloven for 2008, som er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det har Det Radikale Venstre altså ikke del i, men vi finder, at dette lovforslag er rimelig fornuftigt og interessant, og det gør vi, fordi vi kan se en tendens, en udvikling på hele boligmarkedet, der gør, at private andelsboliger bør paralleliseres med ejerboliger.

Derfor er vi interesserede i at støtte forslaget. Vi synes, det er en rimelig afbalanceret måde, det er udformet på. Vi er selvfølgelig opmærksomme på nogle af de problemstillinger, der vil være, og dem vil vi følge under udvalgsbehandlingen. Men principielt mener vi, det er den rigtige vej at gå at parallelisere de to ejerformer, når det gælder boligstøtte.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

(Ordfører)

Line Barfod (EL):

Først vil jeg godt lige tage fat i problemet med høringsfristen, som Danmarks Lejerforening peger på i sit høringssvar.

Hvis man ønsker at give mulighed for det, som høringen er beregnet på, nemlig at der kan komme nogle relevante indsigelser, og at man også kan nå at tage højde for dem, inden man fremsætter lovforslaget, er det et problem, at forslaget bliver sendt i høring, samtidig med at det bliver fremsat i Folketinget. Det giver ikke nogen god mulighed for de mange organisationer for at behandle forslaget, og det giver heller ikke nogen mulighed for, at ministeren kan tage stilling til de indsigelser, der kommer, og eventuelt tilrette lovforslaget ud fra dem. Det er helt klart et problem.

Med hensyn til selve indholdet af forslaget kan vi ikke støtte det fra Enhedslistens side. Der har været noget debat om, hvorvidt det, at andelsboligerne er steget så meget, gør, at de nu skal sammenlignes med ejerboliger, og så skal der være samme regler for boligstøtte. Man kunne jo også vende det den anden vej og sige, at det, at andelsboligerne er steget så meget på grund af de ændringer, regeringen har lavet i reglerne om andelsboliger, er et problem.

Jeg har oplevet, at det for rigtig mange er et kolossalt problem, at der har været så store prisstigninger på andelsboliger. Det er et stort problem, fordi mange, især i København, jo har købt deres andelsbolig meget billigt. Mange har boet i nogle billige lejelejligheder og har fået tilbudt, at de er blevet lavet om til andelsboliger for en billig pris, og pludselig er de steget fra at have en værdi på måske 10.000 kr. eller 20.000 kr. til at have en værdi på 1 mio. kr. eller mere, men uden at de mennesker har fået flere penge til at betale hver måned og derfor heller ikke har mulighed for at optage lån, hvis der kommer kreditorer efter dem for at opkræve gæld, og de så risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Oven i det kommer regeringen så her og siger, at deres boligstøtte ikke længere delvis skal udbetales som støtte, men skal være 100 pct. lån. Vi mener, man hellere skulle gå den anden vej og genindføre andelsboligen som boligform. Reelt er den ved at være afskaffet, og vi synes, at det, der er behov for, er at genindføre andelsboligen, som vi mener er en rigtig god boligform, som mange har haft stor glæde af, og få fjernet de meget, meget høje priser, som giver folk store problemer, i stedet for som her nærmest at sidestille ejerboliger og andelsboliger.

Der er en række grupper, som har store problemer - fru Özlem Sara Cekic var også inde på det i sin ordførertale - og vi kan simpelt hen ikke støtte det her forslag.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen (NY):

Forslaget her er jo en af de ting, som bl.a. Ny Alliance har indgået aftale med regeringen om.

Formålet med forslaget er selvfølgelig at skabe en øget harmonisering af reglerne for boligstøtte, altså en øget harmonisering mellem andelsboliger og ejerboliger. Jeg har læst et par høringssvar, som giver udtryk for en del bekymring, og jeg vil sige, at Ny Alliance naturligvis ikke har noget ønske om at skævvride tingene, så det går ud over svage grupper. Jeg håber, det er noget, der kan løses i den videre behandling, men foreløbig synes jeg, der er mange flere fordele end ulemper ved forslaget, så vi støtter det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Tak til de partier, der vil være med til at støtte forslaget, og også tak til dem, der er kritiske. Jeg hørte, at der alligevel er nogle ting, de er med på at diskutere.

Jeg vil gerne sige til fru Line Barfod, at jeg beklager den korte tid til høring. Hele forløbet omkring finansloven har jo været præget af folketingsvalget, og Folketinget har netop vedtaget nogle rammer for forløbet omkring finansloven for at undgå, at vi kommer i den slags situationer igen. Jeg håber meget, det er en engangsforeteelse, så det er jeg meget opmærksom på.

Det er jo vigtigt at holde fast i, at forslaget ikke betyder, at man får større boligudgifter. Man kan fastholde sine udgifter til andelsboligforeningen på nøjagtig det samme niveau, det er først, når man flytter fra boligen, man kan få en større gæld. Men vurderingen er, at det ikke vil blive tilfældet for særlig mange. I 1995, hvor den socialdemokratisk-radikale regering beskar tilskuddet, betød det faktisk, at en del af dem, der havde fået tilskuddet, ikke ville have det som lån, så de må jo have foretaget nogle personlige vurderinger, der gik ud på, at de faktisk godt kunne klare sig uden tilskud.

Når vi regner med, at der kan være en besparelse, er det baseret på, at ikke alle vil tage lån i samme omfang, som de har fået tilskud. Det er selvfølgelig svært at sige noget helt konkret om den fordelingsmæssige profil, men her betyder det, at andre skatteydere betaler tilskud til nogle mennesker, som bor i en bolig, hvor der er en gevinst, der kan kapitaliseres, og det synes jeg er et argument for at harmonisere reglerne for ejerboliger og andelsboliger.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Ja tak.

På ministeren lyder det jo, som om det er et rent teknisk oplæg med et par småjusteringer, og at det ikke kommer til at betyde det store. Men når man ser på tallene, synes jeg jo, det er store tal.

Man kan se i ministerens forslag, at over de næste 4 år bliver der sparet 217,8 mio. kr. i boligsikring, boligydelse. Det er et meget højt beløb, og det berører vel at mærke - som ministeren selv skriver i bemærkningerne til forslaget - folkepensionister, førtidspensionister, stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp efter § 96. Det er udsatte grupper, og den skævvridning, vi ser i disse år, bliver jo bare forværret, specielt på boligmarkedet. Her er der nogle meget udsatte grupper, der ikke længere kan komme ind på det andelsboligmarked, som det kun bliver endnu færre beskåret at være på, end der er i dag.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Den besparelse, som hr. René Skau Björnsson når frem til, fremkommer jo ved at lægge tal for 4 år sammen, og igen må jeg sige, at de tal jo er baseret på, at der er mennesker, der vælger ikke at tage det lån, som de gerne må tage. Hvis de siger, at de ikke kan klare sig uden det tilskud, de hidtil har fået, er der mulighed for at optage lån, og gælden skal først indfries, når man fraflytter lejligheden, så der er jo ikke noget med, at der bliver nogle, der ikke kan klare huslejen, mens de stadig sidder i lejligheden.

Nu lyder det lidt dramatisk med de stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af § 96-hjælp, men i den gruppe er der jo netop nogle, som har en lønindkomst, selv om de er stærkt bevægelseshæmmede. Der er jo heldigvis stærkt fysisk handicappede, som har et arbejde, men som samtidig får invaliditetsydelse og derfor også er omfattet af reglerne.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. René Skau Björnsson for en kort bemærkning.

René Skau Björnsson (S):

Med hensyn til tallene for 4 år gør jeg jo bare det, som regeringen altid gør, når der skal bevilges penge. Man lægger 4 år sammen, for så syner beløbet jo større. Men uanset om det er for 4 år eller bare de næste par år, er det efter min mening meget store beløb, der bliver skåret i boligstøtten til de grupper.

Jeg vil godt lige have ministeren til at kommentere den anden ting, og det er det høringssvar, vi lige har fået fra KL, der jo også er meget bekymrede. De forudser, at mange af de beboere, der når pensionsalderen, vil afhænde deres andelsboliger og søge over i lejeboliger, og med den udvikling, vi har på boligmarkedet, hvor der ikke er ret mange lejeboliger i dag og det ser ud til, at der nærmest bliver stop for lejeboliger, peger KL på, at det her vil give endnu en skævvridning, også med hensyn til hvordan vi bosætter os og de muligheder, der er på boligmarkedet. Det vil jeg også gerne have ministerens kommentar til.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Jamen det kan jeg overhovedet ikke se noget belæg for. Jeg synes efterhånden, at mange af de reaktioner, man får fra KL, i ekstrem høj grad fremtræder som kommentarer fra en interesseorganisation, der går ud på, at der bare ikke må være nogen som helst konsekvenser af noget som helst, for så er man imod det.

De, der bliver folkepensionister, kan jo fastholde nøjagtig den samme boligudgift, som de hele tiden har haft. De får bare tilskuddet som lån, og jeg har stadig svært ved at se, hvorfor skatteydere generelt - også folk, der kan have det betydelig hårdere økonomisk end dem, der bor i de andelslejligheder - skal betale et tilskud. Nu får beboerne det oven i købet som lån, som skal indfries, når de flytter fra lejligheden, og hvis folk bor godt, jamen så kan de sagtens blive boende. Der bliver ikke ændret noget ved deres økonomiske vilkår, så længe de bor i lejligheden.

Tredje næstformand ():

Tak til velfærdsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.