Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21.  april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 8. april 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 10 til L 110.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 10:

 

Hvordan bliver udgiftsrammen på 50 mio. kr. til byfornyelse brugt i dag? Hvor mange penge bliver søgt til område- og byfornyelse i de mindre byer og landsbyer, hvor meget bliver der søgt for i de større byer, og hvor mange afslag er der for henholdsvis de mindre byer og landsbyer og for de større byer?

 

Svar:

 

Beslutningstypen områdefornyelse afløste den helhedsorienterede byfornyelse med lovændringen i 2003, og kommunerne har kunnet søge om støtte til gennemførelse af områdefornyelse siden 2004. På finansloven afsættes der årligt en udgiftsramme til byfornyelse. Af udgiftsrammen kan der anvendes op til 50 mio. kr. til områdefornyelse, mens de resterende midler fordeler sig til bygningsfornyelse, friarealforbedring, kondemnering mv.

 

Områdefornyelse kan anvendes af kommuner, der ønsker at igangsætte en udvikling i et problemramt byområde. Kommunerne kan på baggrund af en konkret ansøgning søge ministeriet om en andel af udgiftsrammen som støtte til gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder i større og mindre byer, i nyere boligområder med store sociale problemer samt til at igangsætte omdannelse af erhvervs- og havneområder.

 

Udgiftsrammen fordeles blandt de ansøgninger, der opfylder kriterierne for støtte, efter en prioriteret rækkefølge, der er fastsat i gældende byfornyelses-lov i § 4,stk.2. De mindre byer prioriteres først, dog således at der højst kan fordeles 10 mio.kr. samlet til denne kategori. Resten fordeles i en rækkefølge, der er ufravigelig, til de nedslidte byområder i større byer først, dernæst til de nyere boligområder, og endeligt til erhvervs- og havneområder under omdannelse. Midlerne fordeles blandt ansøgningerne indenfor de enkelte kategorier efter fastsatte kriterier, der belyser behovet for en offentligt støttet indsats i de enkelte byområder.

 

Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at gennemføre sociale eller kulturelle foranstaltninger. Desuden kan kommunerne få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder.

 

Ministeriet har endvidere mulighed for at godkende, at kommuner træffer en forsøgsbeslutning om områdefornyelse, og for at give ekstraordinær udgifts-ramme samt forhøjet refusion til forsøgsudgifterne. Godkendelse af forsøg sker efter en konkret vurdering af de enkelte forsøg.

 

Ministeriet kan af den årlige ramme til bygningsfornyelse afsætte en særlig udgiftsramme på op til 50 mio.kr. til bygningsfornyelse i de områder, hvori der gennemføres områdefornyelse. Kommunerne kan ansøge om del i denne ramme i forbindelse med indsendelse af byfornyelsesprogrammet til godkendelse i ministeriet. Rammen fordeles efter behov, dog således, at højst 10 mio.kr. fordeles forud til områder i de mindre byer.

 

Tabel 1. Ansøgninger, ansøgt beløb, afslag og særlig bygningsfornyelsesramme i perioden 2004-2007.

År/ bykategori	Ansøgninger i alt kommuner (projekter)	Ansøgt beløb i kr.	Afslag kommuner (projekter)	Særlig bygnings-fornyelses-ramme i kr.
2004 Mindre byer   Større byer	18 (18)   12 (13)	49.588.300   77.062.000	13   5 + 1frafaldet	2.700.000   40.000.000
2005 Mindre byer   Større byer	18 (19)   8 (8)	55.373.433   29.372.500	14 (15)   2 + 1 frafaldet	3.000.000   27.000.000
2006 Mindre byer   Større byer	12 (13)   10 (11)	39.331.000   60.697.000	8   3 + 1 frafaldet	6.071.250   38.113.000
2007 Mindre byer   Større byer	8 (9)   5 (5)	31.830.000   29.733.333	2 afslag   ingen

 

I tabel 1 er for perioden 2004-07 vist antallet af ansøgninger/projekter, de ansøgte beløb, antallet af afslag og størrelsen af den uddelte ramme.

 

I 2004 blev der endvidere fordelt en pulje på 100 mio. kr. til at gennemføre en målrettet forsøgsindsats i problemramte områder i store byer med særlige byfornyelsesbehov. Indsatsen var et led i regeringens plan for ”Flere i beskæftigelse – lavere ledighed” fra marts 2004 og en del af regeringens ghettostrategi. Puljen er ikke medtaget i oversigten, da den var forbeholdt større byer.

 

Besvarelsen vedlægges bilag med oversigt over områdefornyelse 2004-2007.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Kirsten á Rogvi