Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

J.nr. 2008-1942

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 2. april 2008 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 1 til L 110.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 1:

 

Vil ministeren iværksætte en undersøgelse, der kan afdække det reelle behov for områdefornyelsen, herunder hvilken type områdefornyelser, der er tale om og hvilke initiativer, der skal tages for at løse problemerne.

 

Svar:

 

Jeg forstår spørgsmålet således, at der er tale om afdækning af det reelle behov for byfornyelse herunder hvilke typer byfornyelse.

 

Efter den gældende lov om byfornyelse og udvikling af byer har kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende to overordnede beslutningstyper: Bygningsfornyelse og områdefornyelse.

 

Med beslutningstypen bygningsfornyelse kan kommunalbestyrelsen yde offentlig støtte til renovering af utidssvarende og faldefærdige boliger eller støtte til nedrivning, hvis istandsættelse ikke kan ske inde for en rimelig økonomisk ramme. Med beslutningstypen områdefornyelse kan kommunalbestyrelsen yde støtte til den helhedsorienterede byfornyelsesindsats, populært sagt det, der ligger mellem husene som f.eks. torve, pladser, kulturhuse m.v. samt særlige boligsociale foranstaltninger.

 

Af den samlede ramme på finansloven anvendes 50 mio. kr. til områdefornyelse. Heraf 10 mio. kr. til de mindre byer.

 

Midlerne til bygningsfornyelse fordeles til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov.

 

Midlerne til områdefornyelse fordeles på grundlag af ansøgning fra de kommuner, som ønsker at få del i midlerne.

 

Vedrørende afdækning af behovet for byfornyelsesmidler kan jeg oplyse, at Velfærdsministeriet inden for det seneste år har fået gennemført to undersøgelser, der bl.a. vedrører dette spørgsmål. Det drejer sig om en evaluering af byfornyelsesloven samt en undersøgelse af omfanget af dårlige boliger i landet yderområder.

 

Undersøgelsen ”Dårlige boliger i landets yderområder – om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand” fra 2007 viser, at der er i størrelsesordenen 10.000 enfamiliehuse og stuehuse i landområderne og de mindre bysamfund, som er i så ringe stand, at de er nedrivningstruede eller tomme. Undersøgelsen viser endvidere, hvor i landet disse problemer især er koncentreret. Endelig afdækker undersøgelsen behovet for nye tiltag for at forbedre kommunernes muligheder for at imødegå byfornyelsesproblemerne i landets yderområder.

 

Evalueringen af byfornyelsesloven, afsluttet februar 2008, viser bl.a., at:

 

Evalueringen afdækker endvidere behovet for at foretage justeringer af loven med henblik på at forbedre kommunernes muligheder for at gennemføre de påtrængende byfornyelsesopgaver.

 

Det er min opfattelse, at behovet for byfornyelse, herunder typer af byfornyelse, er afdækket i muligt omfang med de gennemførte undersøgelser.

 

Med fremsættelsen af L 110 imødekommer jeg de fremsatte ønsker om yderligere byfornyelsesinstrumenter til løsning af problemerne. Det drejer sig om øgede midler til områdefornyelse i mindre byer, mulighed for at meddele påbud om afhjælpning af kondemnable forhold, mulighed for at støtte nedrivning af ejer- og andelsboliger samt for at kondemnere tomme boliger.

 

   

Karen Jespersen

 

/ Pia Scott Hansen