(Ordfører)
Lise von Seelen (S):
Loven om forebyggende hjemmebesøg er et rigtig godt aktiv til at sikre, at ældre mennesker kan leve aktive liv, og at de kan have en høj grad af selvbestemmelse, så det er en positiv en lov.
Den revisionsbestemmelse, som blev vedtaget i 2005, hvormed kommunerne kan beslutte, at personer, som modtager både praktisk hjælp og personlig bistand, ikke skal have de opsøgende og forebyggende hjemmebesøg, men at der i stedet skal formidles oplysninger til myndigheden fra det personale, der er i hjemmene, beder ministeren os om at tage ud af loven og dermed permanentgøre.
Det synes vi ikke er uden problemer, og det kommer jo også til udtryk ved, at vi som en del af satspuljeforhandlingerne har afsat 0,5 mio. kr. i år og 0,5 mio. kr. i 2010, fordi vi gerne vil undersøge, hvordan det står til på det her område. Det er selvfølgelig, fordi vi gerne vil blive klogere på, hvordan det fungerer, og vi kan også se på de høringssvar, som kommer ind i forbindelse med loven her, at der er folk, som synes, at vi godt kan forbedre de forebyggende hjemmebesøg. Der udtrykkes bl.a. bekymring for, hvorvidt man i tilfælde, hvor der er tale om personer, som ikke har lige præcis den målrettede uddannelse til at vurdere det forebyggende i besøgene, får det helt rigtige at vide i forhold til det, man får at vide af de folk, som kommer i hjemmene.
Der er også den omstændighed, at regeringens frit valg-ordning jo bevirker, at de folk, der kommer i hjemmene, kan komme fra flere forskellige firmaer og kommuner, og jeg mener, at chancerne for, at oplysningerne bliver overleveret fra et kommunalt besøg til en kommunal myndighed, vil være større end fra en privat virksomhed til en kommunal myndighed. Så den omstændighed, at vi fordeler opgaverne ud på flere aktører, betyder altså også, at det her kan være sværere.
Det fremgår også af høringssvarene, at der faktisk er folk, som arbejder med området, der fortæller os, at vi måske skulle kigge på, om grænsen for, hvornår de her forebyggende besøg skal tilbydes, ikke skulle gå ved 75 år, men ved 70 år. Ministeren siger så, at det kan kommunerne bare gøre, og det er jo noget af en kæk bemærkning, for det ville jo i så tilfælde være en gratis omgang for ministeren, hvorimod det jo bestemt ikke ville være en gratis omgang for kommunerne. Og med den økonomi, som vi ved at der er ude i kommunerne, må man sige, at det ikke er realistisk at tro på, at en kommune bare kan ændre grænsen til 70 år, uden at der følger penge med.
Men vi kan sagtens se, at det kunne være værd at kigge på, om det vil være fornuftigt at starte forebyggelse tidligere end ved de 75 år, for vi tror faktisk, at det er en rigtig, rigtig god investering i, at folk kan leve aktive ældreliv.
Så har vi jo altså til gode at finde ud af, hvad de her undersøgelser fortæller os, dels i år og dels i 2010, så vi synes faktisk, at det ville være det rigtigste at se, hvad de to delundersøgelser viser, og så fastholde revisionsbestemmelsen, sådan at vi kan drøfte det her spørgsmål igen i 2010, for så vil vi have et bedre grundlag at vurdere det på. Så vi kan altså ikke stemme for forslaget.
Så skal jeg som en afslutning sige, at jeg har en meddelelse med fra Enhedslisten, som heller ikke kan stemme for forslaget.