Høringsnotat

7. februar 2008 J.nr. 020210/20007-0017 Ref. Bak/SR m.fl./TBB/AGH EnergiforsyningsomrÃ¥det   Side 1/19

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk.

 

Udkast til lovforslag har været sendt i høring fra den 18. januar 2008 til den 1. februar 2008.

 

Rigsrevisionen, Datatilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Godkendt Teknologisk Service (GTS) samt Nordsøenheden har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget

 

Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, DONG,  HNG/ Midt-Nord, Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Vestforsyning A/S,  RenoSam, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Dansk Gasteknisk Center, Københavns Energi, Advokatsamfundet, Vindmølleindustrien, og LOKE (Lolland Energi Holding A/S), Oliebranchens Fællesrepræsentation samt Energitilsynet har fremsendt bemærkninger. Nedenfor redegøres for disse samt (i kursiv) Energistyrelsens bemærkninger hertil.

 

Korsør Forsyning A/S, Struer forsyning og Skjern Elforsyning A/S har meddelt, at de kan tilslutte sig de bemærkninger, der er fremsat af Vestforsyning A/S.

 

Det bemærkes, at nedenstående høringsnotat er emneopdelt.

 

 

1.      Elforsyningsloven

 

1.1                  Tilknytningskravet og omfanget af kommunernes rÃ¥derum

Lovforslaget indeholder en række præciseringer af omfanget af det forretningsmæssige råderum for virksomheder med kommunalt ejerskab. Det har i høringssvarene givet anledning til en række principielle overvejelser om, hvorvidt der er tale om rene præciseringer af, hvad selskaber med kommunalt ejerskab kan udøve som tilknyttede aktiviteter i henhold til el-, og naturgasforsyningslovene, eller om der er tale om begrænsninger i forhold til den hidtidige retstilstand. Tydeligst kommer dette frem i relation til elhandelsselskaberne. 

 

Kommunernes Landsforening (KL) anfører, at hovedproblemet for kommunerne er den del af lovforslaget, der vedrører de selskaber, der arbejder med elhandel. KL finder det ”principielt forkert, at man via lovgivningen etablerer en forskelsbehandling mellem selskaber, der har kommuner i ejerkredsen og selskaber, der ikke har kommuner med i ejerkredsen.” KL bemærker endvidere, at der i dag indgår kommunal ejerandel i næsten alle selskaber, bortset fra to selskaber, der er statslige. Dog er andelen i de fleste selskaber under 10 %. KL finder det afgørende, at der findes en model, der sikrer, at selskaberne ikke taber i værdi, og at ”den sunde konkurrence på markedet kan opretholdes”. KL ønsker, at der ikke indføres et krav i loven om ”nær tilknytning”, men at alene ordet ”tilknytning” bibeholdes.

 

Dansk Energi anfører, at lovforslaget lægger op til vidtgÃ¥ende begrænsninger af de kommunalt ejede selskabers aktiviteter i forhold til de privatejede. Dansk Energi ser de foreslÃ¥ede regler for en markant indskrænkning i forhold til de gældende regler og foreslÃ¥r, at tilknytningskravet ændres til en ”naturlig tilknytning”. Dansk Energi finder, at særligt i forhold til elhandel giver forslaget anledning til stor bekymring, idet der med forslaget lægges op til en snæver afgrænsning af de aktiviteter, som elhandelsselskaber med kommunale medejere mÃ¥ udøve. Det gælder bl.a. pÃ¥ omrÃ¥der, som risikoafdækning, handel med brændsel og CO₂-kvoter. Dansk Energi anfører, at man ”derfor gerne [ser], at lovforslaget bliver udformet pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ der – specielt i det mindste pÃ¥ elhandelsomrÃ¥det – bliver skabt en ligestilling med elhandelsselskaber med andre ejere.”

 

Vestforsyning A/S gør gældende, at lovforslaget fejlagtigt præsenterer begrænsninger som en ”præcisering”, samt at lovforslaget diskriminerer de kommunalt ejede elforsyninger i forhold til forsyningsvirksomheder med andet ejerskab. Vestforsyning A/S finder, at den ”stækning” af de kommunale selskaber, som de udsættes for gennem lovforslaget, kun kan virke demotiverende, hvilket findes urimeligt. Vestforsyning A/S erindrer om, at både i forbindelse med elreformen i 1999 og efterfølgende har der været refereret til bekendtgørelse nr. 874 af 20. november 1995 om overskud, sideordnet virksomhed og energirådgivning i elforsyningsvirksomheder, og at denne bekendtgørelse derfor må anses som et fortolkningsbidrag ved fastlæggelsen af grænserne for kommunalt ejede elforsyningsvirksomheders adgang til at udøve tilknyttet virksomhed. Samlet set anses det afgørende for de delvist kommunalt ejede elhandelsselskabers overlevelsesevne, at de har samme handlefrihed til at kunne agere på markedet som ikke-kommunalt ejede elhandelsselskaber, idet der ellers vil være en risiko for, at virksomhederne løbende må reduceres væsentligt eller helt afvikles.

 

Dansk Industri (DI) anfører, at ”DI indtager den principielle holdning, at kommunerne er offentlige myndigheder, der som udgangspunkt har til opgave at udføre myndighedsopgaver. Kommunerne har ikke til opgave at drive kommerciel virksomhed i konkurrence med virksomheder, der opererer på et konkurrencepræget marked, jf. kommunalfuldmagten.” Dansk Industri ser det ikke som en kommunal opgave at engagere sig i bredbåndsaktiviteter eller andre tilknyttede aktiviteter, som ikke direkte udspringer af de eksisterende el- og naturgasforsyningslove. Dansk Industri kan ikke støtte en udvikling, hvor en kommunal produktion udvides til andre erhvervsområder, hvor der allerede eksisterer et marked.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Kommuner kan kun deltage i aktiviteter, som de har hjemmel til enten ved specifik lovgivning eller via de uskrevne kommunalfuldmagtsregler.

 

Elforsyningsloven er en sektorlov, som har til formål at regulere elforsyningen i Danmark. Det følger af elforsyningsloven, at kommuner har hjemmel til at drive elforsyning.

 

Der findes i elforsyningsloven en række krav til selskabsmæssig adskillelse af de aktiviteter, der er omfattet af elforsyningsloven. Elforsyningsloven regulerer ikke i øvrigt, hvad elforsyningsvirksomheder kan engagere sig i. Det vil sige, at det står frit for elforsyningsvirksomheder at engagere sig i andre aktiviteter, så længe de selskabsmæssige krav i lovgivningen er opfyldt. Men da der kræves særskilt hjemmel for kommuner til deltagelse i erhvervsvirksomhed, og da elforsyningsloven ikke har til formål at regulere kommuners deltagelse i erhvervsaktiviteter generelt, er der begrænsninger på, hvad kommunale elforsyningsvirksomheder kan engagere sig i ud over elforsyning.

 

En række høringssvar anfører, at selskaber med kommunalt medejerskab herved stilles anderledes og konkurrencemæssigt ringere end selskaber uden kommunalt ejerskab, at dette forhold er urimeligt, og at det derfor i elforsyningsloven bør skabes lige vilkår for kommunalt ejede og ikke kommunalt ejede virksomheder i forbindelse med præciseringen af de aktiviteter, som kommunerne kan engagere sig i under reglerne om tilknyttede aktiviteter.

 

Der er i høringssvarene særligt fokus på de kommunalt ejede elhandelsselskabers mulighed for at agere kommercielt. Hvis elhandelsselskaber ikke har kommunalt ejerskab, vil de principielt kunne engagere sig i et hvilket som helst forretningsområde. Det er denne frihed til at agere kommercielt, som KL, Dansk Energi og en række kommuner i deres høringssvar ønsker udstrakt til også at gælde for selskaber med kommunalt ejerskab. Dette ville imidlertid medføre, at de grundlæggende rammer for kommuners deltagelse i erhvervsvirksomhed blev ophævet via elforsyningslovgivningen, hvis blot en kommune ejede en andel i en elhandelsvirksomhed.

 

Det anføres endvidere i høringssvarene, at man finder, at der generelt er sket en stramning i forhold til den tidligere regulering, fordi der i bekendtgørelse nr. 874 af 27. november 1995, der har ligget til grund for den hidtidige regulering, har været krav om at virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 2, skulle have ”naturlig tilknytning til en virksomhed” omfattet af § 2, stk. 1, dvs. produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Det fremgår imidlertid af den nævnte bekendtgørelsen, at en aktivitet skal have en naturlig tilknytning til en ”hovedvirksomhed”. Dette er i nærværende lovudkast ændret til, at der skal være en ”nær tilknytning” og samtidig skal virksomheden omfattet af § 2, stk. 1, være en hovedvirksomhed, ikke blot en virksomhed..

 

Siden bekendtgørelsen blev skrevet i 1995 er der sket en udvidelse i selskabernes tolkning af begrebet ”naturlig tilknytning”, sÃ¥ledes at nogle selskaber har ønsket at engagere sig i helt nye forretningsomrÃ¥der, f.eks. bredbÃ¥nds­aktiviteter, hvis tilknytning til netvirksomheden var, at bredbÃ¥ndet blev lagt ned i samme grav som elkablet, eller produktion og handel med brændsler. Ligeledes er handel med CO₂-kvoter set som et interessant nyt forretningsomrÃ¥de.

 

Spørgsmålet er især blevet aktuelt efter aftalen af 9. maj 2003 mellem den daværende regering og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti og den efterfølgende ændring af elforsyningsloven i 2003, hvor elforsyningslovens § 37 (Lex Nesa) blev ophævet, og det i stedet blev fastlagt, at en fast procentsats på mellem 40-60 % af en kommunes provenu ved salg af elforsyning eller ved udlodning i form af udbytte modregnes i kommunens bloktilskud. Dette betyder, at de kommuner, der ejer en elforsyning, har en økonomisk interesse i at udvide tolkningen af begrebet tilknyttet virksomhed efter elforsyningslovens § 4 stk. 2, idet det herved vil være muligt at anvende elforsyningsmidler til tilknyttede aktiviteter i elforsyningskoncernen frem for at kanalisere pengene op i kommunen, hvilket fører til reduktion (modregning) i kommunens bloktilskud, og i øvrigt herefter anvende de nu reducerede midler på principielt de samme aktiviteter.

 

Spørgsmålet er blevet yderligere aktualiseret ved aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne og den efterfølgende lovændring, hvor kapitalbegreberne i ellovgivningen blev ændret, og elselskaberne fik fuld dispositionsret over kapitalen i selskaberne.

 

På denne baggrund er det anset for nødvendigt med en præcisering i lovforslaget, således at man indholdsmæssigt fastholder samme tilknytningskrav, som det man tilstræbte i 1995 med formuleringen ”naturlig tilknytning”.

 

Såfremt kravet om, at kommuner alene kan engagere sig i virksomhed med nær tilknytning til en hovedvirksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, ophæves for elhandels­virksomhed, vil der være tale om et markant brud på de grundlæggende principper for kommuners deltagelse i erhvervsvirksomhed. Samtidig ville der blive åbnet mulighed for, at de betydelige midler, der er samlet i sektoren fra salg af kraftværksaktier, via elhandelsselskaber ville kunne kanaliseres til andre aktiviteter uden modregning i de kommunale bloktilskud.

   

Derfor fastholdes formuleringerne i § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

 

 

1.2                 Omfanget af den tilknyttede aktivitet

Dansk Energi finder det uklart, hvordan ”omsætning” skal forstås, når der f.eks.er tale om en koncern, som i tilknytning til netvirksomheden driver gadelys.

 

Vestforsyning A/S finder, at det er uhensigtsmæssigt og tilfældigt valgt, når der i lovforslaget sættes et mål for, at en tilknyttet aktivitet højst må udgøre op til 50 % af omsætningen for den hovedaktivitet, hvortil den knytter sig. Vestforsyning A/S finder, at bemærkningen (side 13) om, at såfremt omfanget/omsætningen af den tilknyttede aktivitet på et senere tidspunkt overstiger grænseværdien vil der være tale om en ny aktivitet i elforsyningslovens § 37 a’s forstand, hvortil der kræves tilladelse, hvis ejerandelen i den pågældende virksomhed skal bevares. Vestforsyning A/S finder, at begrænsningen forhindrer, at lovligt igangsatte aktiviteter kan fortsættes på markedsmæssige vilkår i lige konkurrence med ikke-kommunalt ejede virksomheder. Endeligt spørges om, hvorledes man måler omsætningen, og der stilles spørgsmålstegn ved, om omsætningen overhovedet er et hensigtsmæssigt mål, hvis der sker prisstigninger på det tilknyttede marked.

 

 

Energistyrelsens bemærkninger: Med udgangspunkt i bilag 1(punkt C 11) til årsregnskabsloven kan omsætning defineres som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., fratrukket prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget.

 

Hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed skal herefter sammenholdes. I den forbindelse er hovedvirksomheden den del af elforsyningsvirksomheden, som den tilknyttede virksomhed naturligt udspringer af. Ved afgrænsningen tages afsæt i den tilknyttede virksomhed, dens natur og omfang, og hovedvirksomheden afgrænses her ud fra. Hovedvirksomheden kan således både være hele virksomheden, som eksempelvis netvirksomhed i relation til gadebelysning. Den kan også være en del af virksomheden. Hvis for eksempel en netvirksomhed servicerer en transformerforening med aflæsning af målere, vil aktiviteten skulle sammenholdes med netvirksomhedens aflæsningsvirksomhed.

 

Med hensyn til kravet om, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre omfang end den hovedvirksomhed, hvortil den knytter sig, skal det ses i forlængelse af det grundlæggende princip om kommuners erhvervsmæssige aktiviteter. Da der kræves særskilt hjemmel for kommuner til deltagelse i erhvervsvirksomhed, og da elforsyningsloven ikke har til formål at regulere kommuners deltagelse i erhvervsaktiviteter generelt, er der begrænsninger på, hvad kommunale elforsyningsvirksomheder kan engagere sig i ud over elforsyning.

 

 

1.3                 Risikoafdækning

Dansk Energi anfører, at elhandelsselskabernes aktiviteter i stort omfang er rettet mod håndtering af risiko, hvorfor det er nødvendigt for en hensigtsmæssig drift af selskaberne, at de kan foretage den nødvendige risikoafdækning, og herunder at det tillades at have nogle åbne dispositioner. Derfor finder Dansk Energi det vigtigt, at lovforslaget ikke opstiller begrænsninger, som hindrer en hensigtsmæssig drift, herunder at det skal være muligt at tilbyde kunderne en bred vifte af elprodukter.

 

Herudover anfører Dansk Energi, at elhandelsselskabernes ekspertise på området for risikoafdækning giver en naturlig forretningsmulighed for at servicere erhvervsvirksomheder med risikoafdækningsydelser på andre energiprodukter end elhandel, eksempelvis på brændsler til varmeværker uden elproduktion eller til erhvervsvirksomheder, der bruger brændsler i fabrikationsprocessen.   

 

Dansk Energi påpeger, at lovforslaget angiver, at handel med værdipapirer ikke kan anses for tilknyttet virksomhed til elhandel, men at risikoafdækning af elhandel defineres som finansielle instrumenter i henhold til den finansielle lovgivning. Derfor finder Dansk Energi, at det bør præciseres i lovforslaget, at der menes værdipapirer, der ikke anses for derivater i relation til energi.

 

KL ser også et problem vedrørende risikoafdækning og henviser i den forbindelse til Dansk Energis høringssvar.

 

Vestforsyning A/S anfører, at det er afgørende, at elhandelsselskaberne har den nødvendige frihed til at kunne agere konkurrencedygtigt på elmarkedet, herunder foretage de risikoafdækningsdispositioner, som selskabet vurderer, er hensigtsmæssige. Endvidere anføres det, at elhandelsvirksomhederne skal kunne rådgive elkunderne om muligheder og begrænsninger i markedet på tværs af energiformerne.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det er et væsentligt hensyn i lovforslaget at sikre elhandelsselskaberne mulighed for en effektiv drift. Handelen med elektricitet er fremadrettet og i sin natur risikofyldt. Handel med værdipapirer, som er en nødvendig del af elhandelen, og den nødvendige risikoafdækning ligger indenfor loven. Nødvendig risikoafdækning i forhold til prisen på el, som elhandelsselskabet indgår aftale om at købe fra en elproducent, herunder i forhold til elproducentens brændselsforbrug i forbindelse med aftaler om køb af el, er at betragte som tilknyttet aktivitet. Lovbemærkningerne vil blive præciseret, således at dette klart fremgår.  

 

Dansk Energis forslag om, at elhandelsselskaber med kommunalt ejerskab skal kunne udnytte deres ekspertise på det finansielle område til at servicere andre virksomheder, f.eks.  varmeværker eller produktionsvirksomheder, strider derimod mod den generelle linje i lovforslaget. Hverken finansiel rådgivning eller ydelse af risikoafdækning til andre aktiviteter eller virksomheder end de ovenfor nævnte kan anses for nært tilknyttet til handel med elektricitet.

 

Ligeledes falder Vestforsyning A/S’ forslag om rådgivning af elkunder på tværs af energiformerne udenfor lovens bestemmelser om tilknyttet aktivitet.

 

 

1.4                 Handel med CO₂-kvoter, JI- og CDM kreditter mv.

Dansk Energi og KL finder, at lovforslaget sætter for snævre grænser for helt eller delvist kommunalt ejede handelsselskabers muligheder for handel med CO_2-kvoter. Dansk Energi og KL mener således, at der bør åbnes op for, at selskaberne generelt får tilladelse til at handle med CO_2-kvoter, uden at muligheden begrænses til servicering af elproducenternes køb og salg af nødvendige kvoter.

 

Dansk Energi og KL mener endvidere, at muligheden for handel med CO_2-kvoter ogsÃ¥ skal omfatte salg af kvoter med henblik pÃ¥ annullation. Dansk Energi præciserer, at elhandelsselskaberne bl.a. ønsker at kunne tilbyde kunder at fÃ¥ annulleret CO₂-kvoter svarende til kundernes elforbrug.

 

LOKE (Lolland Energi Holding A/S) ser positivt på mulighederne for at drive kvotehandel.

 

Energistyrelsens bemærkninger: For sÃ¥ vidt angÃ¥r omfanget af handelen med CO₂-kvoter, tillader lovforslaget kommunalt ejede elhandelsselskaber at købe og sælge CO₂-kvoter. Dette er dog begrænset til salg og køb for elproduktionsvirksomheder. Muligheden er knyttet til de servicerede elproduktionsvirksomheders forpligtelser ifølge kvotelovgivningen, dvs. den er begrænset til salg af overskydende CO₂-kvoter henholdsvis køb af manglende CO₂-kvoter for disse elproduktionsvirksomheder.

 

Med hensyn til ønsket om, at elhandelsselskaber med kommunalt ejerskab fuldt ud skulle kunne deltage i handelen med CO₂-kvoter, henvises der til de indledende bemærkninger i høringsnotatet..

 

Dansk Energi ønsker, støttet af KL, at det præciseres, at der kan handles med kreditter fra CDM- og JI-projekter i samme omfang, som der kan handles med CO_2-kvoter.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at § 4, stk. 2, ogsÃ¥ giver elhandelsselskaber, der er helt eller delvist kommunalt ejede, hjemmel til at handle med kreditter fra CDM- og JI-projekter indenfor visse rammer. Muligheden er knyttet til de servicerede elproduktionsvirksomheders forpligtelser ifølge kvotelovgivningen. Der bemærkes i denne sammenhæng, at § 26, stk. 3, i lov om CO₂-kvoter kun tillader brug af CDM/JI kreditter op til en vis grænse, udtrykt i en procentsats af de kvoter, som i den relevante periode er tildelt produktionsenheden. Et elhandelsselskab med helt eller delvist kommunalt ejerskab kan derfor købe CDM- og JI-kreditter, men er, som med handelen med CO₂-kvoter, begrænset til servicering af kvotepligtige elproduktionsvirksomheder.

 

Dansk Energi mener, støttet af KL, at det burde være muligt for elselskaber, der er helt eller delvist kommunalt ejede, at involvere sig i CDM- og JI projekter.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Deltagelse i CDM og JI projekter er en adskilt, kompleks proces, som følger et helt særskilt internationalt regelsæt. Derudover er involvering i JI- og CDM projekter belagt med en del risici og usikkerhed. Hverken den direkte eller den indirekte deltagelse i CDM og JI projekter kan anses som værende i nær tilknytning til hovedaktiviteten, handel med elektricitet.

 

Endelig finder Dansk Energi, støttet af KL, at det er væsentligt i relation til de fremtidige ordninger om VE-certifikater og energisparecertifikater (hvide certifikater), at elhandelsvirksomheder, der er helt eller delvist kommunalt ejede, har mulighed for at handle med disse produkter.  

 

Energistyrelsens bemærkninger: Lovforslaget tager ikke stilling hertil. Det er efter styrelsens opfattelse for tidligt at tage stilling til de rejste spørgsmål, idet det er for usikkert, hvordan sådanne certifikater vil blive udformet og hvilke regler, der vil komme til at gælde for handelen hermed.

 

 

1.5                 Vejbelysning

Dansk Energi ser positivt på, at lovforslaget muliggør, at netselskaberne kan drive kommunens belysning i hele kommunens geografiske område som tilknyttet aktivitet. Dansk Energi er dog usikker på, om forslaget også omfatter trafiklys, belysning på stier og i parker m.v.

 

Vestforsyning A/S henviser til bemærkningen i lovforslaget, ”Kommunen vil dog alene kunne eje vejbelysningsaktiviteter, med hjemmel i stk. 2, såfremt kommunen også etablerer og driver vejbelysningsaktiviteter med hjemmel heri.” Vestforsyning A/S finder det ubegrundet, når der i lovforslaget indføres begrænsninger i kommunalt ejede net- og transmissionsselskabers ret til at eje, etablere og drive vejbelysning, og ønsker samme frihed på dette område for kommunalt ejede elforsyningsvirksomheder, som for andre.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at trafiklys, belysning på stier og i parker m.v. også er omfattet af bestemmelsen, og det vil blive klargjort i den kommende bekendtgørelse på området.

 

Med hensyn til Vestforsyning A/S’ bemærkninger vedrørende vejbelysning skal det anføres, at bemærkningen i lovforslaget om, at kommunen alene vil kunne eje vejbelysningsaktiviteter, såfremt de også driver aktiviteterne med hjemmel heri, baserer sig på det grundlæggende princip i lovforslaget om tilknytning til en hovedvirksomhed. Den nære tilknytning til elforsyningsvirksomheden består således i, at vejbelysning er en særlig elektricitetsbaseret aktivitet, som tilsluttes det elforsyningsnet, som kommunen eller det kommunalt ejede selskab i forvejen ejer og driver. Tilknytningskravet ville således ikke være opfyldt, såfremt kommunen alene ejede den pågældende vejbelysning.

 

 

1.6                 Etablering og drift af lokale elforsyningsnet

Vestforsyning A/S finder det ubegrundet, at etablering og drift af lokale elforsyningsnet (på institutioner og lignende) alene kan ske som tilknyttet virksomhed, såfremt disse net ligger indenfor netvirksomhedens eget forsyningsområde.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Afgrænsningen ligger i naturlig forlængelse af det grundlæggende princip i lovforslaget om tilknytning til en hovedvirksomhed.

 

 

1.7                 Serviceopgaver

Vestforsyning A/S finder det uhensigtsmæssigt, at der er begrænsninger for net- og transmissionsvirksomheders mulighed for at udføre serviceopgaver for andre net- og transmissionsvirksomheder til kun at vedrøre disse virksomheders lovpligtige opgaver, og ikke deres eventuelle tilknyttede aktiviteter. Endvidere findes det uhensigtsmæssigt, at deltagelse i et fælles serviceselskab forudsætter, at ejerandelene beregnes enten ud fra ejernes brug af selskabets ydelser eller ud fra net- og transmissionsvirksomhedernes indbyrdes størrelse (netvolumen), idet der vil være variationer år for år i behovet for serviceydelser.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Afgrænsningen ligger i naturlig forlængelse af det grundlæggende princip i lovforslaget om tilknytning til en hovedvirksomhed.

 

 

1.8                 Fibernet

Dansk Energi anfører, at fastholdelsen af den hidtidige linje, hvorefter netselskaberne alene har mulighed for at udleje overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål, samt nedgravning af bredbåndskabler eller tomrør i forbindelse med nedgravning af elforsyningsnet, vil have den uhensigtsmæssige konsekvens, at forbrugere i de kommunalt ejede netselskaber ikke vil få den samme mulighed for at få et hurtigt fibernet som andre forbrugere. Dansk Energi opfordrer regeringen til at sikre denne hjemmel i anden lovgivning.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Som det fremgår af lovforslaget videreføres de principper, som hidtil har været anvendt ved fortolkningen af det gældende stk. 2 i forhold til bredbåndsaktiviteter. Disse er i overensstemmelse med den generelle linje i lovforslaget om tilknyttet aktivitet.

 

 

1.9                 Nødstrømsanlæg

Dansk Energi anfører, at netselskaberne i dag ejer og driver nødstrømsgeneratorer for at sikre forsyningssikkerheden ved nedbrud i forsyningsnettet og mener, at det bør være muligt, som tilknyttet virksomhed, at drive og vedligeholde nødstrømsanlæg for hospitaler og erhvervsvirksomheder, uanset om koncernen har et elproduktionsselskab.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Nødstrømsanlæg er som udgangspunkt ikke en naturlig del af en netvirksomhed, men må betragtes som produktionsvirksomhed, omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Nødstrømsanlæg, som er placeret på transformerstationer, er derimod en naturlig del af en netvirksomhed.

 

 

1.10               Aktiviteter i udlandet

Dansk Energi anfører, at lovforslaget giver mulighed for rådgivning i udlandet indenfor selskabernes kerneområde. Imidlertid organiserer nogle selskaber rådgivningen i udlandet ved at tilbyde en bred rådgivning om opbygningen af et hensigtsmæssigt elmarked, inklusive elsystemet i samarbejde med andre selskaber i ejerkredsen. Forslagets begrænsning om, at aktiviteten skal have tilknytning til ét selskab, gør det svært at videreføre en hensigtsmæssig rådgivning i udlandet.

 

Vestforsyning A/S henviser til, at der i § 4, stk. 3, i 1995-bekendtgørelsen står: ”elforsyningsvirksomhederne kan i udlandet ud over de i stk. 2, nr. 1–6, nævnte aktiviteter udøve virksomhed indenfor el- og kraftvarmeforsyning og energirådgivning.” Denne adgang til at udøve virksomhed i udlandet indenfor el- og kraftvarmeforsyning samt energirådgivning begrænses med lovforslaget. Vestforsyning A/S finder ikke, at der er tilstrækkelig begrundelse for denne indskrænkning i forhold til 1995 bekendtgørelsen.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Med hensyn til aktiviteter i udlandet følger lovforslaget den generelle linje, at kommunalt ejede virksomheder kan rådgive om forhold, der knytter sig nært til deres hovedaktivitet.

 

 

1.11               Forskning og udvikling

Dansk Energi finder, at forslaget begrænser net- og transmissionsselskabernes mulighed for at engagere sig i forskning og udvikling på områder, der ikke er omfattet af deres hovedaktivitet, vil hindre dem i at skyde midler i forskning vedrørende andre energiteknologier, f.eks. VE-teknologier, med mindre koncernen ejer produktionsanlæg. Dansk Energi finder, at der bør være en bredere adgang til at deltage i forskning og udvikling indenfor alle typer af energiteknologier. Der henvises til, at EU's regler om statsstøtte forhindrer en eventuel utilsigtet udnyttelse af reglerne.

 

LOKE (Lolland Energi Holding A/S) ser positivt på, at den foreslåede ændring indebærer, at flere F&U initiativer kan realiseres.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Med hensyn til forskning og udvikling følger lovforslaget den generelle linje, at kommunalt ejede virksomheders aktiviteter skal have en nær tilknytning til en hovedaktivitet.

 

 

1.12               Overgangsperiode

Advokatrådet opfordrer til, at sanktionerne for overtrædelse af elforsyningslovens §§ 37 og 37a håndhæves med en vis varsomhed, indtil en ny bekendtgørelse foreligger, fordi lovændringen efter Advokatrådets opfattelse vil medføre en uklarhed om, hvad kommuner kan og må deltage i.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at der hidtil har været uklarhed om hvilke aktiviteter, kommuner lovligt kunne engagere sig i, uden at der skulle ske modregning i de kommunale bloktilskud. Dette er der netop taget hensyn til i lovens overgangsbestemmelse. Herudover gives i lovbemærkningerne konkrete og uddybende eksempler på kommunernes råderum, så uklarheden vurderes ikke længere at være et problem. Lovbemærkningerne vil danne grundlaget for den kommende bekendtgørelse. Der ikke hjemmel til at se bort fra lovens bestemmelser i en overgangsperiode.

 

 

1.13               Vindkraft, generelt

Der er på dette punkt modtaget kommentarer fra Vindmølleindustrien og fra Dansk Energi.

 

Vindmølleindustrien synes, at det er positivt med klarere regler for etablering af elproducerende anlæg på havet, og finder det vigtigt, at lovforslaget fastslår både retten og pligten til at opføre elproducerende anlæg på havet for den, der vinder et udbud.

 

 Dansk Energi støtter, at loven bliver opdateret på baggrund af de indhøstede erfaringer med at etablere elproduktionsanlæg på havet. Organisationen lægger vægt på, at alle elproducenter stilles lige uanset om der er tale om udbud, eller en konkret ansøgning.

 

 

1.14               Ansøgning om udnyttelse af el-produktionsanlæg på havet

Dansk Energi finder, at lovforslaget bør konkretisere de væsentlige forhold, som ansøger skal klarlægge i forbindelse med en ansøgning om etablering af et elproduktionsanlæg på havet uanset om ansøgningen indsendes i eller udenfor en budrunde. For eksempel bør vilkår for nettilslutning være tydelige og ensartede. Myndighederne bør ifølge Dansk Energi stille de samme krav til ansøgningens indhold, uanset om den indsendes i eller udenfor en budrunde.

 

For at sikre at statens havvindmølleprojekter ved udbud bliver etableret, mener Dansk Energi at budprisen bør låses fast til prisudviklingen for veldefinerede materialer m.v., således at ansøgeren kan afgive et indekseret bud.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Efter lovforslaget skelnes der fremover klart mellem de situationer, hvor staten ønsker en udbygning gennemført, og hvor denne opgave derfor sendes i udbud, og den situation, hvor en privat investor selv tager initiativ til at opføre et anlæg.

 

Hvor udbygningen gennemføres via et udbud, gennemføres konkurrence om en række betingelser for opførelse af anlægget herunder de økonomiske vilkår herfor. Udbuddet skal ske i overensstemmelse med gældende udbudsregler, herunder EU´s udbudsregler,

 

Hvor opførelsen af anlægget sker efter investors eget initiativ, sker opførelsen efter de betingelser for økonomisk støtte, nettilslutning osv., som udtrykkeligt er angivet i elforsyningsloven.

 

Det er således tilsigtet, at der skal være forskel på betingelserne i de 2 situationer, og Dansk Energis ønske om ens regler kan ikke følges. 

 

Med hensyn til ønsket om at give adgang til, at investor kan afgive et indekseret bud, kan det oplyses, at lovforslaget ikke udelukker denne mulighed. En sådan adgang vil i givet fald skulle fastsættes i forbindelse med de konkrete udbudsbetingelser for et projekt.

 

 

1.15               Sikkerhedsstillelse og bod ved udbud af etablering af havvindmøller

Vindmølleindustrien finder det uklart, hvornår myndighederne vil idømme bod til en vinder af et havvindmølleudbud, der ikke gennemfører dette. Derfor mener Vindmølleindustrien, at lovforslaget skal præciseres, så investorerne får klare og gennemsigtige regler for, hvornår betingelserne for et udbud kan siges ikke at være opfyldt.

 

Dansk Energi finder det væsentligt, at krav om sikkerhedsstillelse og bod tydeligt fremgår allerede i forbindelse med det første opslag af en udbudsrunde, og foreslår, at ansøgere ikke bliver pålagt bod i de tilfælde, hvor forhold, som ansøgeren ikke med rimelighed kunne have forudset eller beskyttet sig imod, fører til, at projektet bliver forsinket eller ikke kan gennemføres.

 

Energistyrelsens bemærkninger: På baggrund af de indkomne bemærkninger er der foretaget præciseringer i bemærkninger til lovforslaget på dette punkt. Hensigten hermed er at tydeliggøre intentionerne med forslaget.

 

Det er dog fortsat op til ministeren i udbudsbetingelserne for de enkelte projekter at fastsætte rammerne for en evt. bod for manglende overholdelse af et vundet bud. Den konkrete udformning af betingelserne for at ifalde bod vil bero på nærmere overvejelser og muligvis forhandlinger med de bydende. Boden vil kunne have en anseelig størrelse.

 

 

1.16               Når en udbuds-vinder ikke ønsker at gennemføre projektet

Vindmølleindustrien ønsker at undgå nye og tidskrævende udbudsrunder, når vinderen af et udbud trækker sig, og foreslår i stedet, at retten og pligten til at bygge et havmølleanlæg overgår til den næste bydende i samme udbudsrunde.

 

Dansk Energi mener omvendt, at der i stedet skal gennemføres en ny udbudsrunde, som kan basere sig på materialet fra en tidligere forundersøgelse. Dansk Energi mener ikke, at ministeren – udenfor udbud – skal kunne overdrage en forundersøgelsesrapport til andre investorer. 

 

Energistyrelsens bemærkninger: Udbuddet skal foregå efter EU´s udbudsregler. Det vil som alt overvejende hovedregel begrænse muligheden for, at overlade retten efter et udbud til den næste bydende i en udbudsrunde.

 

Det vil derimod, som foreslået af Dansk Energi, ofte være muligt, at gennemføre en ny udbudsrunde, som baserer sig på allerede foretagne undersøgelser, herunder VVM-vurderinger.

 

Med hensyn til ministerens ret til at overdrage forundersøgelser, som ikke ønskes benyttet af undersøgeren, til en anden, kan meget tale for, at der etableres en gennemsigtig proces i denne situation. Hensigten med forslaget er alene at sikre, at allerede foretagne undersøgelser kan udnyttes og ikke går til spilde. Dette er nu præciseret i lovforslaget, hvorefter ministeren får mulighed for at offentliggøre resultatet af forundersøgelserne med henblik på at andre kan udnytte disse.

 

Det vil som foreslået af Dansk Energi være en mulighed at gennemføre en udbudsrunde på baggrund af den foreliggende undersøgelse. Et sådant udbud vil imidlertid forudsætte, at staten ønsker projektet gennemført og derfor ønsker at starte en budrunde.

 

 

1.17               Udbudsregler

Vindmølleindustrien forslår, at reglerne for udbud bliver uddybet i en bekendtgørelse.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Forslaget til § 13 stk. 5 indeholder adgang for ministeren til at udstede regler bl.a. herom. Det må vurderes konkret, om udbudsbetingelser bør fastsættes i forbindelse med de konkrete udbud, eller om der bør udstedes en generel bekendtgørelse herom.

 

 

1.18               Justering af reglerne om modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af energiforsyningsvirksomhed m.v.

Foreningen af Registrerede Revisorer opfordrer til, at det tilføjes i ændringsforslaget til elforsyningslovens § 37 b og varmeforsyningslovens § 23 n, at der også kan indhentes erklæringer fra en registreret revisor.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af den gældende elforsyningslovs § 37 b og varmeforsyningslovens § 23 n, at der kan fastsættes regler om bl.a. indhentelse af erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Forslaget til den nye bemyndigelse til ministeren i § 37 b, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 n, stk. 2, skal ses i forlængelse heraf. Kravet om brug af statsautoriseret revisor er indsat ud fra en vurdering af bestemmelsens væsentlighed og risiko for fejl.

 

 

1.19               § 37, stk. 2, om selskabsmæssige omstruktureringer

KL mener, at ændringen til § 37, stk. 2, må forudsættes at have taget højde for den situation, at der ved en omstrukturering kommer nye ejere ind i selskabet eller antallet af ejere mindskes, uden at de tilbageværende kommunale ejere har solgt deres ejerandele, og således at de tilbageværende ejeres indbyrdes ejerandele kan være ændret.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med bestemmelsen er at give kommuner mulighed for at foretage selskabsmæssige omstruktureringer, uden at det udløser registreringspligt, når kommunen ikke oppebærer nogen form for vederlag som følge af omstruktureringen, men blot udskifter sine ejerandele i den eksisterende virksomhed med samme forholdsmæssige ejerandele i den eller de omstrukturerende virksomheder.Det vil sige, at der godt kan komme nye ejere ind eller antallet af ejere kan mindskes, når blot det ikke berører kommunens forholdsmæssige ejerandel. Det afgørende er, at der ikke er risiko for, at kommunen i forbindelse med omstruktureringen direkte eller indirekte opnår nogen form for vederlag.

 

 

1.20               Energispareaktiviteter

Advokatsamfundet peger på, at de ikke fremgår klart af lovforslaget, om energispareaktiviteter er omfattet af § 22, stk. 8 som en selvstændig hjemmel, eller om sådanne aktiviteter skal medregnes til aktiviteterne efter § 4, stk. 2.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Netvirksomhederne skal sikre, at der gennemføres konkrete energibesparelser. Denne forpligtelse er en selvstændig forpligtelse efter elforsyningsloven og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 22, stk. 8, at bestemmelsen alene omhandler tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Indenfor denne ramme behandles kommunalt ejede og ikke-kommunalt ejede netvirksomheder lige.

 

 

1.21               Økonomiske konsekvenser

Dansk Fjernvarme henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det finder Dansk Fjernvarme ikke er udtømmende beskrevet, idet en udnyttelse af de øgede beføjelser til Energitilsynet, ifølge Dansk Fjernvarme, alt andet lige vil føre til øgede administrative omkostninger, blandt andet til ekstra revisorbistand.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Der ikke er tale om, at Energitilsynet får adgang til at indhente flere oplysninger end efter de gældende bestemmelser. Derfor vurderes det, at de evt. øgede omkostninger til revision ikke vil være af væsentligt omfang.

 

 

1.22               Generelle bemærkninger

Advokatrådet har bemærket, at lovforslaget indeholder en række betingelser for kommuners deltagelse i virksomhed, der er tilknyttet el- og naturgasforsyningsvirksomhed. Det er af rådet bemærket, at en del af disse bemærkninger alene fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Rådet finder det generelt uhensigtsmæssigt, at der lovgives gennem bemærkningerne, og anbefaler, at betingelserne så vidt muligt fremgår af selve lovbestemmelsen.

 

Vestforsyning A/S giver udtryk for samme synspunkt.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse på en sådan måde, at den udtømmende gør op med et bestemt område. I tilfælde, hvor der skal indgå en flerhed af hensyn, der ikke kan beskrives nøjagtigt og udtømmende, og hvor der skal foretages en afvejning baseret på et konkret skøn, kan det være nødvendigt at lade de hensyn, der skal inddrages og lægges vægt på, anføres i bemærkningerne til loven.

 

Endvidere skal det bemærkes, at klima- og energiministeren med hjemmel i den foreslåede § 4, stk. 4, vil udstede en bekendtgørelse, der nærmere vil regulere hvilke aktiviteter, der anses for tilknyttede.

 

 

1.23               Affaldsforbrændingsanlæg

RenoSam anfører, at det er RenoSams vurdering, at forslaget ikke ændrer ved den gældende organisatoriske eller regnskabsmæssige praksis for så vidt angår el- og varmeproduktion fra kommunale eller fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg.

 

RenoSam mener endvidere under henvisning til tidligere høringssvar, at el- og varmeproduktion fra biogasanlæg etableret i forbindelse med kommunale deponeringsanlæg, ligger inden for de aktiviteter, som kommuner lovhjemlet kan eje og drive.

 

Endelig anfører RenoSam, at anlæg til forbrænding af slam, og herunder el- og varmeproduktion ved forbrænding af slam ved anden affaldsforbrænding, kan ejes og drives af kommuner.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Forslaget vedrører primært spørgsmålet om hvilke aktiviteter, der kan betragtes som havende tilknytning til en virksomhed efter elforsyningsloven. Forslaget berører ikke den organisatoriske og regnskabsmæssige praksis i forhold til fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg.

 

RenoSam har tidligere påpeget, at der er særlige problemer i forhold til elproducerende lossepladsgasanlæg, som er etableret i forbindelse med kommunale deponeringsanlæg. Energistyrelsen er ved at foretage en vurdering af, om og i givet fald i hvilket omfang mindre elproducerende lossepladsgasanlæg vil kunne undtages fra elforsyningsloven. Spørgsmålene vedrører imidlertid ikke de ændringer, som dette lovforslag indeholder.

 

For så vidt angår slamforbrænding skal henvises til lovbemærkningerne. Der tages alene stilling til aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, og der tages ikke stilling til anden lovgivning. Det fremgår således af bemærkningerne, at ”Afbrænding af forurenet jord og slam anses ikke for en tilknyttet aktivitet. Hvis forurenet jord og slam indgår som en integreret del af det affald, som anvendes i et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, må det mest naturligt anses for omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 1, om produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Hvis afbrænding af forurenet jord og slam derimod afbrændes særskilt med en negativ brændværdi, vil det ikke kunne anses for omfattet af elforsyningsloven”.

 

 

1.24               Fjernkøling

Renosam udtrykker ønske om, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg får mulighed for at nyttiggøre energi til fjernkøling.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Kommunerne har ikke hjemmel til at lave fjernkøling. Hvis kommunerne skal kunne lave fjernkøling, kan dette alene ske via en ny lovgivning.  Spørgsmålet om at etablere et hjemmelsgrundlag for kommunerne indgår i de igangværende energipolitiske forhandlinger.

 

 

2        Naturgasforsyningsloven

 

2.1                 Afgrænsning af tilknyttet virksomhed på naturgasområdet

Dansk Gasteknisk Center (DGC) bemærker, at DGC er gasselskabernes rådgivnings-, udviklings- og forskningsvirksomhed på gasanvendelsesområdet og tilknyttede områder. Virksomheden fungerer som teknologisk vidensbank og som brobygger til den internationale gas­tekno­logiske verden. DGC finder derfor, at det er afgørende for virksomhedens troværdighed at kunne operere i hele ”videnfødekæden”. DGC mener derfor, at det er nødvendigt at udarbejde viden og kompetencer bredt på energi- og miljøområdet, herunder til andre brændsler og andre teknologier end blot naturgasteknologier, f.eks. biogas og brint. Lovgivningen bør derfor ikke sætte snævre rammer for DGC’s arbejde med de forskellige brændselstyper og teknologier. Dette synes ikke hensigtsmæssigt inden for teknologisk rådgivning og udvikling – modsat en række kommercielle områder.

 

Energistyrelsens bemærkninger: DGC har en særlig status som videnscenter for naturgas. Rådgivningsaktiviteter samt aktiviteter inden for forskning, udvikling og demonstration kan være hjemlet direkte i naturgasforsyningsloven eller være hjemlet som en aktivitet omfattet af naturgasforsyningslovens § 5, stk. 3, om tilknyttede aktiviteter. Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte aktivitet, om den er hjemlet eller ej. Der er i lovforslagets bemærkninger alene givet eksempler på hjemlede aktiviteter. For så vidt angår aktiviteter vedrørende biogas og brint bemærkes, at sådanne aktiviteter i et vist omfang vil kunne anses som tilknyttet naturgasdistributionsvirksomhed. Det skyldes, at naturgasloven også finder anvendelse på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet, jf. naturgasforsyningslovens § 2, stk. 2. Det kan derfor f.eks. være nødvendigt med viden om, hvilke andre gasarter, der kan virke sammen med naturgas i naturgassystemet.

 

 

2.2                 Udøvelse af tilknyttet virksomhed i bevillingspligtige naturgasselskaber mv.

HNG/Midt-Nord finder, at det vil føre til øget bureaukratisering samt højere priser for samme ydelser for forbrugerne, at tilknyttede aktiviteter, som projektering af naturgasinstallationer, finansiering af kundernes udgifter i forbindelse med omstilling til naturgas eller anskaffelse af nye naturgasforbrugende installationer samt udførelse af service på kundernes installationer foreslås placeret i selvstændige juridiske enheder med begrænset ansvar uden for distributionsbevillingen.

 

For så vidt angår finansiering af ovennævnte forbrugeraktiviteter, forudsætter HNG/Midt-Nord, at HNG I/S og Midt-Nord A/S i tilfælde af en udskillelse kan regarantere for den pågældende finansieringsvirksomhed. I modsat fald forudses at aktiviteten ikke videreføres på grund af fordyrelse.

 

For så vidt angår service-ordningen bemærker HNG/Midt-Nord, at deres serviceordning alene er en formidlingsordning, hvor selskaberne er bindeleddet mellem forbrugerne og vvs’erne/servicefirmaerne. Ordningen markedsføres for at øge sikkerheden ved anvendelse af naturgas for flest mulige forbrugere. Serviceordningen ligger således i forlængelse af selskabernes myndighedsrolle på sikkerhedsområdet, en opgave selskaberne varetager på vegne af Sikkerhedsstyrelsen. Serviceordningen hviler økonomisk i sig selv. Fortjenesten ved serviceordningen ligger hos de private selskaber, der udfører service. Serviceordningen har særskilt regnskab i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier herfor.

 

HNG/Midt-Nord mener endvidere, at det er uklart, hvad der skal forstås ved udnyttelse af overskydende kapacitet, og henviser til HNG/Midt-Nords organisationsstruktur med samling af administrative opgaver.

 

DONG Energy A/S og Dansk Energi finder, at det er uklart om muligheden for at drive tilknyttet virksomhed i et bevillingspligtigt selskab bortfalder som følge af lovforslaget, eller om bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter påtænkes ophævet efterfølgende. DONG Energy A/S og Dansk Energi anbefaler, at bekendtgørelsen opretholdes, således at der fortsat vil kunne udøves tilknyttede aktiviteter i begrænset omfang i distributionsselskaber, forsyningspligtselskaber og lagerselskaber. Endvidere anbefaler DONG Energy A/S, at begrænsninger af kommunernes tilknyttede aktiviteter ikke begrænser de ikke-kommunalt ejede bevillingspligtige selskabers muligheder for at varetage tilknyttede aktiviteter efter bekendtgørelsen.

 

DONG Energy A/S og Dansk Energi opfordrer endvidere til, at der for så vidt angår forsyningspligtig virksomhed, skabes parallelitet mellem el- og naturgasforsyningslovene, således at naturgasforsyningspligtselskaber får samme mulighed for at drive anden virksomhed som er tilfældet for elforsyningspligtselskaberne.

 

Energitilsynet bemærker, at der forventes at være vanskeligheder forbundet med at udskille tilknyttede aktiviteter fra distributionsselskaberne.

 

KL har noteret, at Energistyrelsen med hjemmel i naturgasforsyningslovens § 2, stk. 4, har meddelt Aalborg Kommune, forsyningsvirksomhederne, Gasforsyningen dispensation til naturgasdistribution og – salg i nærmere afgrænsede områder. Det forudsættes, at dispensationerne automatisk videreføres ved vedtagelsen af lovforslaget.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det følger af artikel 13 i gasdirektivet (2003/55/EF), at andre aktiviteter end distributionsaktiviteter som udgangspunkt skal holdes selskabsmæssigt adskilt fra disse. Dette betyder, at der ikke kan udøves tilknyttede aktiviteter i distributionsselskaberne. Der er mulighed for at undtage distributionsselskaber fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, hvis et distributionsselskab har færre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Såvel HNG/Midt-Nord som DONG Gas Distribution A/S har flere end 100.000 tilsluttede forbrugere. Det er således ikke muligt at undtage selskaberne fra kravet om selskabsmæssig adskillelse.

 

Dette betyder, at distributionsselskaber med over 100.000 tilsluttede forbrugere ikke vil kunne støtte ret på bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter (5 % bekendtgørelsen). Det vurderes endvidere ikke hensigtsmæssigt på grund af ejerstrukturen at udnytte muligheden i direktivet for at undtage distributionsselskaber med færre end 100.000 tilsluttede fra kravet om selskabsmæssig adskillelse. Endelig vurderes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde muligheden for i et begrænset omfang at kunne udøve tilknyttede aktiviteter i selskaber med bevilling til lager- og forsyningspligtig virksomhed.

 

Energistyrelsen bekendt udøves der ikke p.t. tilknyttede aktiviteter i selskaber med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.

 

Bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter ophæves derfor med lovforslaget. Der vil blive indsat en ophævelsesbestemmelse i lovforslagets § 5, således at det klart fremgår, at bekendtgørelsen falder bort.

 

Årsagen til, at forsyningspligtige naturgasselskaber ikke skal kunne udøve andre aktiviteter, på lige fod med selskaber med forsyningspligt efter elforsyningsloven, er, at den økonomiske regulering er forskellig for el og naturgas. På elsiden sættes prisen på elektricitet solgt i henhold til en forsyningspligtbevilling i forhold til prisen på Nordpool, tillagt et beløb til dækning af diverse omkostninger og profit. Denne pris kan beregnes, uanset om den forsyningspligtige virksomhed udøves af et handelsselskab eller i en selvstændig virksomhed. For naturgas er der ikke et tilsvarende velfungerende marked. Her er selskaberne pålagt at købe gassen så billigt som muligt, samt at nedbringe deres omkostninger mest muligt. Hvis en sådan aktivitet sammenblandes med andre og kommercielle aktiviteter i handelsselskabet, vil det ikke være muligt at påse, at forbrugerhensynet varetages i tilstrækkeligt omgang. Energistyrelsen kan følgelig ikke støtte en ligestilling mellem forsyningspligtig virksomhed i el- og naturgasforsyningslovene.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at tilknyttede aktiviteter efter den gældende bekendtgørelse nr. 976 må fortolkes på samme måde som tilknyttede aktiviteter i den gældende naturgasforsyningslov. Der henvises til bemærkningerne til den gældende naturgasforsyningslovs § 5, stk. 3.

 

Det er ikke i forslaget beskrevet, hvad der forstås ved distribution af naturgas. Distributionsak­ti­viteter er defineret i naturgasforsyningslovens § 6, nr. 2-4. Aktiviteter, som er nødvendige og integrerede dele af distributionsvirksomheden, anses for omfattet heraf. En serviceordning, som er en ren videreformidlingsordning, hvis formål er at øge sikkerheden ved anvendelsen af naturgas, vil derfor kunne falde inden for.

 

Finansiering af kundernes udgifter i forbindelse med omstilling til naturgas eller anskaffelse af nye naturgasforbrugende installationer anses derimod altid som en tilknyttet aktivitet og vil skulle udskilles fra distributionsselskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at bevillingspligtige selskaber vil kunne udstede garantier, i det omfang det sker inden for rammerne af naturgasforsyningslovens § 28 c, der bl.a. kræver, at aftalerne indgås på markedsbestemte vilkår.

 

HNG/Midt-Nord består i realiteten af to interessentskaber; men interessentskaberne har fælles økonomi, idet der er accepteret fælles gældsafvikling og fælles indtægtsrammer. I relation til distributionsaktiviteter og tilknyttede aktiviteter anses selskaberne derfor for et samlet selskab. Dette betyder bl.a., at de to interessentskaber vil kunne placere serviceopgaver for hinanden i interessentskaberne.

 

Det bemærkes, at en naturgasvirksomheds udnyttelse af overskydende kapacitet, der ikke er permanent, ikke anses for en tilknyttet aktivitet, men anses for omfattet af naturgasforsyningsloven. Udnyttelse af overskydende kapacitet er alene beskrevet i lovforslagets bemærkninger for at klargøre dette. Der er tale om en fortolkning af naturgasforsyningsloven.

 

I henhold til lovforslagets § 5, stk. 2, kan klima- og energiministeren tillade, at en kommune varetager distributionsvirksomhed. En sådan tilladelse vil blive givet til Aalborg Kommune, som driver en meget beskeden gasdistributionsvirksomhed i kommunen. Denne begrænsede gasdistributionsvirksomhed er bl.a. undtaget fra kravet om distributionsbevilling i naturgasforsyningslovens § 10, stk. 1.

 

 

3        Varmeforsyningsloven

 

3.1                 Administrative tvangsbøder efter varmeforsyningsloven

Advokatrådet finder generelt, at der bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge administrative nævn og tilsyn adgang til at udskrive tvangsbøder. Advokatrådet vurderer, at der allerede i varmeforsyningsloven er tilstrækkelige muligheder for Energitilsynet til at sørge for, at varmeforsyningsvirksomhederne følger Energitilsynets afgørelser, retningslinjer m.v. Endvidere har Advokatrådet ikke kendskab til, at Energitilsynet har anvendt de allerede eksisterende muligheder for at give påbud og pålæg.

 

Energitilsynet bemærker, at Energitilsynet under udførelsen af tilsynet hidtil har manglet de beføjelser, der ved de foreslåede ændringer indføres i varmeforsyningsloven. Energitilsynet bemærker derfor med tilfredshed de foreslåede ændringer.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Energitilsynet får efter forslaget adgang til at udstede tvangsbøder ved manglende overholdelse af pålæg, som udstedes efter den foreslåede § 21, stk. 1, hvorefter der skal ske anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser fra kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. Efter forslaget kan tvangsbøden alene udstedes efter forudgående påbud, og det forudsættes i bemærkningerne, at virksomheden klart har fået formuleret, hvilke handlinger, den skal foretage. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at tvangsbødebestemmelsen er medtaget, fordi Energitilsynet finder, at de har manglet mulighed for at kunne anvende tvangsbøder for at kunne håndhæve de af loven omfattede anlægs oplysningspligt, der er en afgørende forudsætning for en effektiv kontrol og håndhævelse på området.

 

Til forslaget i § 21, stk. 1, om, at Energitilsynet får adgang til at give pålæg om anmeldelse af oplysninger, skal Energistyrelsen bemærke, at der ikke er tale om, at Energitilsynet får adgang til at indhente flere oplysninger end efter de gældende bestemmelser. Det vil derfor blive præciseret i bemærkningerne, at forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at Energitilsynet får adgang til at udstede en tvangsbøde ved manglede overholdelse af pålæg.

 

 

3.2                 Kogegas

Københavns Energi A/S opfordrer til, at der i varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven indsættes en bestemmelse, som gør det muligt at afregne private kunder, der kun bruger gas til madlavning, uden måling af forbrugets størrelse (fastpris-afregning).

 

Kommunernes Landsforening peger på, at landets bygasforsyninger ønsker en ændring af varmeforsyningsloven, så der bliver mulighed for at indføre afregning efter gennemsnitsforbrug for boligenheder, der alene forsynes med gas til kogebrug.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Problemstillingen ved at fritage kogegaskunder for individuel måling bør belyses nærmere, før der kan tages stilling til en eventuel ændret regulering. Energistyrelsen finder derfor ikke for indeværende at kunne udarbejde forslag om at fritage kogegaskunder for individuel måling.

 

 

3.3                 Definition af kollektive varmeforsyningsanlæg

LOKE (Lolland Energi Holding A/S) finder, at den gældende definition af kollektive varmeforsyningsanlæg begrænser brug af LOKE Invests kapital til projekter, der ville kunne gavne såvel kommunen som miljøet, og opfordrer til at definitionen moderniseres.

 

Energistyrelsens bemærkninger: Det ligger udenfor lovforslagets formål at justere definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg.