Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.(Gennemførelse af forordning om visuminformationssystemet m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann.

Det lovforslag, vi nu skal behandle her, har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i udlændingeloven, så Danmark kan være med i EU's kommende visuminformationssystem VIS. Det er et lovforslag, som vi støtter fuldt ud i Venstre.

Helt konkret er der tale om at gennemføre tre EU-retsakter i dansk ret. Den første forordning handler om selve visuminformationssystemet, den anden forordning handler om en ændring af de fælles konsulære instrukser, og den tredje handler om rådsafgørelsen om adgang til søgning i VIS for Europol og efterretningstjenester.

Det overordnede formål med VIS er at forbedre visumadministrationen og det konsulære samarbejde ved at lette udvekslingen af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. Det vil ske ved, at de danske myndigheder - altså politiet og ambassader og konsulater i udlandet - skal indsamle biometriske kendetegn på visumansøgerne.

Der skal altså registreres fingeraftryk og personfotografi af alle førstegangsvisumansøgere med henblik på at kunne indlæses i VIS. Myndighederne skal så i forbindelse med visumsagsbehandlingen benytte VIS for at fastlægge ansøgernes identitet og for at kunne indhente oplysninger om tidligere ansøgninger.

Det ser vi som en fordel. Dels vil det på sigt forkorte sagsbehandlingen, dels vil det hermed blive væsentlig lettere at bekæmpe visumshopping og helt generelt at bekæmpe ulovligheder. At oplysningerne i VIS også kan benyttes af de danske asylmyndigheder - og PET i særlige tilfælde - ser vi også som en stor fordel.

Det skal naturligvis med, at vi på grund af vores forbehold på området for retlige og indre anliggender ikke kommer til at deltage i Rådets vedtagelse af de to forordningsforslag. Når Rådet har vedtaget forordningerne, har vi 6 måneder til at afgøre, hvorvidt vi vil gennemføre forordningerne i dansk ret. Da vi allerede deltager i Schengensamarbejdet, er det naturligvis oplagt, at vi støtter gennemførelsen af de foreslåede forordninger i dansk ret, og også derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi i Socialdemokratiet er positive i forhold til det fremsatte lovforslag. Grundlaget har været drøftet i Europarådet gennem flere år, og vores Europaudvalg har løbende fulgt udviklingen. Det tager vi i Socialdemokratiet som udtryk for en god og seriøs behandling.

Vi er glade for det fællesskab, der er opbygget omkring Schengenaftalen, og også positive i forhold til at udvide kredsen af medlemslande. Som en konsekvens heraf mener vi også, at det er nødvendigt at se på nye måder at administrere dette fællesskab på, og de forslag, der ligger til fælles retningslinjer for ansøgning og behandling af visumansøgninger, inklusive de biometriske oplysninger og oprettelsen af det nye fælles VIS-register, er nødvendige for at tilpasse aftalen til de faktiske forhold i Europa.

Vi er også positive i forhold til den overordnede sikring af borgere mod terror og åbningen for, at nationale myndigheder efter ansøgning kan få adgang til at kigge med i VIS-registeret.

Det er vores opfattelse, at såfremt der i det kommende udvalgsarbejde fremkommer oplysninger om uhensigtsmæssigheder ved lovforslaget, er vi naturligvis indstillet på at være med til at kigge på teksten, men ellers er vi umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

Med forslaget oprettes et visuminformationssystem, hvor visumansøgninger skal indlæses med bl.a. fingeraftryk og personbilleder. Formålet er at forbedre administrationen og lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for Schengenområdet om ansøgninger og afgørelser vedrørende visum. Forslaget kan også medvirke til en effektiv tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, og det er naturligvis elementer, som virker fornuftige set med Dansk Folkepartis øjne.

EU kan altså også bruges til noget fornuftigt, og det er jo ikke hver dag, at man hører en fra Dansk Folkeparti sige det. Men enhver regel har jo en undtagelse.

I det her tilfælde trækker flere ting i den rigtige retning. Det er også hensigten med forslaget, at myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan indhente oplysninger i systemet, som kan være nødvendige med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Dansk Folkeparti kan umiddelbart tilslutte sig, at efterretningstjenesterne og Europol på de betingelser, der er fastsat, får mulighed for at søge i disse oplysninger.

Lovforslaget indebærer også, at danske myndigheder og ambassader og konsulater i udlandet samt politiet i Danmark skal optage fingeraftryk og personbilleder af alle førstegangsvisumansøgere med henblik på indlæsning i systemet. Der er altså en række elementer, som andre ordførere også har fremhævet, der gør, at Dansk Folkeparti er positivt indstillet.

Det er klart, at på områder som bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet giver det god mening og er i øvrigt helt nødvendigt, at vi indgår i et samarbejde med ikke bare de øvrige EU-lande, men også med lande uden for EU.

Vi synes, det er helt fint, at det eksisterende Schengensamarbejde bruges fornuftigt. Vi er tilhængere af visse dele af Schengensamarbejdet og støtter udveksling af informationer, når det giver mening. Det er dog ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti mener, at den nationale grænsekontrol bør genoprettes. Det kunne ske inden for rammerne af Schengensamarbejdet, og det kan sådan set også ske uden for de eksisterende rammer. Grænsekontrollen bør under alle omstændigheder genoprettes netop af hensyn til bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og så kan et sådant system som det her jo indgå som et supplement til den nationale grænsekontrol. Den kontrol skal naturligvis så suppleres, og derfor synes vi, at det her er et fornuftigt initiativ.

Vi er som udgangspunkt positivt indstillet, men vi vil dog i udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål. Jeg kan forstå, at der er lidt uenighed om aldersgrænsen, hvor Rådet mener en ting, og Europa-Parlamentet mener noget andet. Og jeg har forstået det sådan, at Rådet mener, at aldersgrænsen skal gå ved 6 år, før man begynder at optage fingeraftryk. Det synes vi er meget fornuftigt. Og kan man ikke vedtage i Danmark, at vi gør det, såfremt man i EU når frem til, at man først gør det fra 12-års-alderen? Det bør man kigge på.

Man kunne også spørge sig selv, hvorfor dna-profiler ikke indgår som en del af det her system. Det er jo en god måde at holde styr på folk på, det ved vi jo. Det kunne også være noget, som man kunne tage at kigge på og se, om man eventuelt kunne lave et dansk system på det her område.

Og så er det jo også fint nok, at det bliver lettere at søge om visum og lettere at få adgang til det, men det kunne være, at ministeren også kunne svare på, hvem der rent faktisk holder styr på, at man så også forlader landet eller forlader de områder, når visummet er udløbet. Det kunne være nogle af de ting, som vi forhåbentlig kan få nogle fornuftige svar på i udvalgsarbejdet. Men som udgangspunkt er vi altså positive.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Hr. Martin Henriksen sagde, at EU altså også kan bruges til noget positivt. Jeg synes sådan set, det er bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti er kommet til den erkendelse, derfor synes jeg næsten, det fortjener at blive gentaget, og det er egentlig derfor, jeg markerede.

Men jeg vil bare spørge hr. Martin Henriksen: Kan det så egentlig ikke ærgre Dansk Folkeparti, at de forbehold, vi har, gør, at vi ikke har kunnet være med til at forberede og deltage i det arbejde, som har ført til et positivt resultat? Det kunne jo være, at resultatet var blevet endnu bedre, hvis Danmark havde deltaget, så når man nu har fået en mere pragmatisk tilgang til EU-spørgsmål, var det så ikke også på tide, man indså, at det i virkeligheden er rigtig dårligt at have parkeret sig selv på sidelinjen, når der kan drives så fine resultater frem, hvis man ellers er villig til at indgå i samarbejdet?

Ordføreren.

Nu har vi jo forskellige indfaldsvinkler til retsforbeholdet, og de fleste kender vel udmærket hr. Morten Østergaards indfaldsvinkel til det. Men her er vel egentlig et meget godt eksempel på, at hvis EU når frem til noget fornuftigt på et område, hvor vi har et forbehold, kan vi vælge at hoppe på vognen, og hvis EU når frem til noget ufornuftigt på et område, hvor vi har et EU-forbehold, kan vi vælge at lade være med at hoppe på vognen. Det er jo egentlig en god måde at administrere tingene på, og det illustrerer jo sådan set bare, at vores forbehold giver noget frihed til Folketinget, og det synes vi er ganske udmærket.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Ja, men jeg kan bare ikke dy mig for at bruge hr. Martin Henriksens billede af at hoppe på vognen eller lade være.

Man er jo ikke med til at bestemme, i hvilken retning vognen skal køre, hvordan den skal indrettes, tempoet osv. Problemet med den hoppen på vognen- og den hoppen af vognen-strategi, som Dansk Folkeparti anlægger, er jo, at man fralægger sig indflydelse, og jeg vil bare bede hr. Martin Henriksen om i det mindste at anerkende, at vi jo her ikke har fået indflydelse på, hvordan løsningen er blevet. Vi står i den situation, at vi kan vælge at hoppe på vognen, hvad der tilsyneladende vil være bred enighed om at gøre.

Ordføreren.

Altså, vi står jo heldigvis i den situation, at her og nu har først og fremmest Folketinget indflydelse på, hvordan det her skal administreres på dansk jord, og det synes jeg er positivt. Hvis vi havde været med, hvis vi ikke havde haft forbeholdet, ville Folketingets indflydelse altså have været formindsket en hel del.

Der er jo den forskel mellem Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at hvor Det Radikale Venstre synes, at alt, hvad der kommer fra EU, skal vi bare rette os efter, har vi altså den indfaldsvinkel i Dansk Folkeparti, at det er meget fint, at vi har muligheden for at vælge til og fra. Hvis der kommer noget fornuftigt, jamen så er det jo fornuftigt at vælge det til, og hvis noget er ufornuftigt, er det da en befrielse at have muligheden for at kunne sige, at vi da ikke vil være med til det, for vi synes ikke, det gavner Danmark.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører.

Jeg taler på vegne af SF's ordfører, fru Astrid Krag, der desværre ikke selv kan være til stede.

Med lovforslag nr. L 105 gøres to forordninger og en rådsafgørelse til en del af dansk lovgivning. Formålet med lovforslaget er, som det er nævnt, at skabe et visuminformationssystem for EU-medlemslandene, fastlægge, hvordan Danmark skal etablere dette visuminformationssystem og endelig fastlægge fælles bindende regler for behandling af visumsager i Schengenlandenes diplomatiske og konsulære repræsentationer.

SF hilser overordnet lovforslaget velkommen. Det er positivt, at der opstilles nogle retlige rammer for medlemsstaternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn, og at der etableres nogle klare retlige rammer for databehandling og datasikkerhed i samarbejdet samt regler, der sikrer ens håndtering af visumsagsbehandling i de forskellige EU-landes repræsentationer.

Det er ganske fornuftigt at sikre, at vi får et enklere samlet system til indløsning, anvendelse og videregivelse af oplysninger om visumansøgninger inden for Schengensamarbejdet, ligesom det er befordrende for de visumsøgendes retssikkerhed, at de får samme sagsbehandling i alle Schengenlandene. Dette har yderligere den effekt, at det vil mindske mulighederne for såkaldt visumshopping, som det også er blevet nævnt.

Systemet ventes desuden at gøre det lettere for medlemsstaterne at foretage den påkrævede registrering af visumansøgere, hvilket igen kan være med til at lette grænsekontrol og imødegå trusler om terror. Også det hilser vi velkommen.

Det er dog trods fordelene nødvendigt at være opmærksom på nogle af de bekymringer, der rejses i høringssvarene, bl.a. af Dansk Flygtningehjælp. Der peges dels på risikoen for fejl og manglende præcision i oplysninger, når så store databaser køres sammen, dels på efterretningstjenesters adgang til Eurodac, der er en bred database over alle asylansøgere i EU.

SF har dog allerede i Europa-Parlamentets arbejde med forordningerne været med til at få indført nogle ændringer, så efterretningstjenesterne ikke har uhæmmet adgang til brede søgninger i visuminformationssystemet. Der gives nu mulighed for specifikke søgninger på specifikke personer ved konkrete hændelser, og der er desuden tilføjet en række bestemmelser vedrørende datasikkerhed, ansvar, egenkontrol, sanktioner, opbevaring, ret til indsigt, rettelse og sletning, som vi mener imødekommer nogle af de bekymringer, som lovforslaget kan give anledning til. For en sikkerheds skyld skal jeg spørge, om sagen er færdigbehandlet i Europa-Parlamentet.

Men med disse kommentarer kan SF altså forventes at stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som ordfører.

Jeg vil ikke starte med at gennemgå lovforslaget slavisk, for det tror jeg vi efterhånden har fået gjort.

Jeg skal blot bemærke, at vi i Det Konservative Folkeparti også støtter, at udlændingeloven ændres, så Danmark kan deltage i EU's kommende visuminformationssystem. Vi vil gerne sikre, at der er nogle gode og trygge rammer for borgernes liv, og netop det forventer vi at informationssystemet kan være med til at sikre, fordi det kan være med til at skabe et bedre grundlag for bekæmpelse af f.eks. terrorisme. Derfor støtter vi forslaget.

Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

På Det Radikale Venstres vegne skal jeg også tage godt imod forslaget her, som gør det muligt for Danmark at deltage i EU's visuminformationssystem.

Jeg tror - og det kan man også helt åbenlyst høre af det, der er sagt her i salen - at det er godt at sikre en ensartet visumadministration, ikke mindst fordi vi jo også har et grænsefællesskab. Netop derfor kan det synes meget rimeligt at lave nogle fælles grundlæggende konsulære regler, som der også lægges op til i forslaget, og det er også naturligt at sørge for, at der er adgang til systemerne for bl.a. Europol.

Men jeg vil godt benytte lejligheden til at sige, at det jo er ærgerligt, at vi kommer med på dette tidspunkt. Det illustrerer jo den konsekvens, det har, når man har et forbehold, for så er det jo, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, noget med at beslutte, om man vil med på den vogn, de andre har designet og indrettet, eller man vil lade være. Nu kan vi så glæde os over, at der også blandt mere EU-skeptiske partier er tilslutning til lovforslaget, men det havde jo været en fordel for Danmark, om vi på både dette og andre områder kunne have været med til at præge lovgivningen og ikke blot skal stå her efterfølgende og tage stilling til, om vi vil tilslutte os det, andre har fundet ud af.

En anden ting, jeg også gerne vil sige, er, at jeg håber, vi kan se det her som et skridt i retning af, at vi i stadig stigende grad tilpasser vores visumpolitik til de regler, der er i andre EU-lande. Selv om vi har en grænsefællesskab, må man jo sige, at det er en velkendt sag, at den danske visumpolitik ligesom meget af den danske udlændingelovgivning er indrettet på en helt særlig måde, som skaber nogle meget dårlige vilkår for ikke mindst turistbranchen, der hvert år må se flere hundrede millioner kroner gå til andre skandinaviske lande, fordi den danske visumpraksis er særegen og meget besværlig at have med at gøre.

Vi ved fra erhvervslivet, at det er meget vanskeligt at få forretningsforbindelser til Danmark. Da Region Midtjylland forsøgte at gennemføre ansættelsessamtaler med indiske læger, oplevede vi, at man var nødt til at søge visum via den finske ambassade, fordi de danske regler er så tunge at administrere, at muligheden for at ansætte en indisk læge formentlig ville være forpasset, inden visumansøgningen var færdigbehandlet.

Dette forslag, som det ser ud til at Folketinget i bred enighed kan samles om, er det første skridt mod dansk tilslutning til denne del af det europæiske visumsamarbejde. Jeg håber også, det kan være det første skridt i retning af, at vi moderniserer vore egne visumregler og vores egen visumpraksis, så vi ikke skal have den dør i Europa, der binder mest, men derimod kan få nogle visumregler, der arbejder med vores turisterhverv og med vores erhvervsliv i stedet for at være den barriere, som de er i dag.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten kan overordnet erklære sig enig i formålet med lovforslaget, som er at lette behandlingen af ansøgninger og oplysninger om visa inden for EU. Vi mener dog, der rejser sig en række principielle spørgsmål i forbindelse med forslaget, bl.a. om det betryggende ved, at efterretningsmyndigheder får adgang til personoplysninger, og om man har sikret tilstrækkelige ressourcer til, at Datatilsynet kan sikre kontrollen med persondatabeskyttelsen. Det er jo også et af de spørgsmål, der er blevet rejst i høringssvarene, og de spørgsmål vil vi gerne arbejde videre med, men overordnet er vi positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det integrationsministeren.

Jeg skal sige tak for en meget bred tilslutning. Den sidste ordfører vil arbejde videre med nogle af spørgsmålene, og jeg behøver ikke sige, at vi vil svare på dem, for det har vi jo pligt til, så det ser vi frem til.

Hr. Martin Henriksen var inde på, at man også kunne have taget dna med til identifikation af personer. Det er altså ikke med, men det kommer måske en dag. Hr. Martin Henriksen spurgte også om, hvem der holder styr på dem, som skal ud af landet, og dertil er at sige, at de enkelte landes myndigheder gør det. Meningen med hele det her system er jo netop, at det skal være lettere for de enkelte lande at identificere de forskellige personer, både når de rejser ind, og når de antræffes.

SF's ordfører spurgte, hvordan det går i EU med de forskellige forslag, som blev nævnt. Jeg kan sige, at EU-retsakterne ikke er vedtaget, de venter netop på, at vi kommer med vores parlamentariske forbehold. I juni 2007 blev der opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om udkastet til VIS-forordningen og udkastet til rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol. Forslaget til forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser er stadig under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Det er et par uger siden, jeg fik de oplysninger, og sådan ser det ud nu, men ordføreren er naturligvis meget velkommen til at stille mere præcise spørgsmål i Integrationsudvalget. Så svarer vi naturligvis på dem.

Men ellers blot tak for en bred tilslutning.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.