(Ordfører)
Jacob Jensen(V):
Lovforslaget rummer en del forskellige præciseringer og justeringer af reguleringen af finansielle virksomheder, og jeg skal bare koncentrere mig om et enkelt, væsentligt punkt, nemlig forslaget om ændring af reglerne vedrørende egnethed og hæderlighed - det vi på nydansk kalder fit & proper-reglerne.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at efter Venstres opfattelse er det sådan, at når man har en ledelsesret i en virksomhed, både hvad angår udpegning af bestyrelsesmedlemmer - det er selvfølgelig op til aktionærerne, om de kan tilslutte sig - og når bestyreren skal udpege en direktion, er det selvfølgelig meget vigtigt, at det ikke er noget, vi som sådan skal blande os i fra centralt hold. Men samfundsmæssigt kan der godt være enkelte steder - og det er så det, vi snakker om her, hvor vi taler om behandling af betroede midler og har med pengeinstitutter at gøre - hvor der kan være nogle usikkerheder, og det dermed også er nødvendigt med krav fra vores side om, at der skal være hæderlighed hos virksomhedernes ledere.
Det kan få uforholdsmæssigt store samfundsmæssige konsekvenser, hvis der opstår en usikkerhed angående driften af et pengeinstitut - selvfølgelig både hos indskyderne og hos medarbejderne, men sådan set også i andre dele af den finansielle sektor. Det kan medføre en afsmittende effekt på investeringslysten i Danmark under et, for det er jo svært, når man står ude i Kina eller Indien eller USA og kigger på Danmark under et, og man opdager, at der måske er en bank eller en sparekasse, som ikke er blevet drevet så smart og måske oven i købet er gået ned. Man kan ikke skelne, om det lige er den ene eller den anden bank, og derfor vil der hurtigt brede sig en generel mistillid til dansk erhvervsliv og dermed vores økonomi. Det kan vi selvfølgelig ikke bare se gennem fingre med, så derfor er det naturligvis vigtigt, at de personer, som står i spidsen for pengeinstitutterne, også er pålidelige og hæderlige.
Der er allerede i dag regler, som gør det muligt for Finanstilsynet at påbyde virksomhederne enten at afsætte en direktør eller sige til et bestyrelsesmedlem, at vedkommende skal træde tilbage. Men den eneste sanktionsmulighed, Finanstilsynet har i den sammenhæng, hvis påbuddet ikke efterleves, er simpelt hen at sige til virksomhederne, at de ikke kan fortsætte. I realiteternes verden er det måske en lige lovlig streng sanktion, så hvis man skal have tingene til at fungere i hverdagen, skal der nok foretages noget inden da, og det er bl.a. det, forslaget her kommer ind på. Forslaget giver mulighed for, at Finanstilsynet kan give en sanktion i form af en bødestraf til de virksomheder og de bestyrelsesmedlemmer, som ikke måtte efterleve et påbud.
Samtidig vil jeg også gerne understrege, at det for Venstre selvfølgelig også er vigtigt, at virksomhedernes retssikkerhed er i orden. Som udgangspunkt skal det ikke være en myndighedsafgørelse, men en domstolsafgørelse, når der skal nedlægges påstand om, at der er problemer med hæderligheden hos bestyrelsesmedlemmer eller direktøren, og derfor er vi også meget godt tilfredse med, at forslaget indfører en mere effektiv og hurtigere domstolsprøvelse af Finanstilsynets afgørelser. Jeg har også noteret mig de positive høringssvar.
Med de bemærkninger kan Venstre derfor støtte lovforslaget.