Til

       Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 10 - Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 12. oktober 2007 fra PensionDanmark og PFA Pension.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                   /  Birgitte Christensen

 

PensionDanmark og PFA Pension har rettet henvendelse til Skatteudvalget med et ønske om, at lempelsesadgangen i lovforslaget udvides, så der også gives lempelse for pensionsselskabets skat i pensionsopsparerens PAL-skat. Herved vil udenlandske kildeskatter også kunne lempes i kundernes skat, selvom pensionskunderne ikke er de juridiske ejere af de formueaktiver (f.eks. aktier og ejendomme). Hvis lempelsesadgangen ikke udvides vil der ifølge selskaberne ske en betydelig skærpelse i forhold til de gældende regler. En skærpelse, som de mener især rammer pensionskasser og kundeejede pensionsselskaber.

PAL beskatning af pensionsinstitutter sker i dag på selskabsniveau. Det vil sige at skattesubjektet er selskabet og ikke pensionsopspareren.

På grund af EU skal der gives adgang for udenlandske selskaber til at udbyde ordninger på samme vilkår som gælder for danske udbydere. Da Danmark ikke kan beskatte udenlandske pensionsudbydere, er det nødvendigt at omlægge PAL beskatningen til en beskatning af den enkelte pensionsopsparer (individbeskatning). Da PAL beskatningen skal være ens, uanset hvor udbyderen er hjemmehørende, flyttes PAL beskatningen også for danske udbydere fra og med 2010 til pensionsopsparereren.  Teknisk set kan den ny individ PAL beskatning ikke sammenlignes med den gamle selskabs PAL beskatning. Pensionsopspareren beskattes først, når afkast tilskrives til pensionsdepotet. Dette tidspunkt kan være noget senere end det tidspunkt, hvor beløbet er indtjent af pensionsinstituttet. Danske – og kun danske pensionsudbydere – vil særskilt blive PAL beskattet af afkastet af de midler, der er hensat til senere tilskrivning til pensionsdepoterne.

Pensionsselskaberne opnår i dag nedslag i deres PAL skat for udenlandske kildeskatter på udbytter – men kun med det beløb, som ville være opkrævet i PAL skat, hvis udbyttet var kommet fra det danske selskab. Dvs. hvis kildeskatterne er større end 15 pct., opnås der ikke nedslag for den overskydende del.

Når pensionsselskaberne fra og med 2010 går over til alene at blive PAL beskattet af stigningen af deres hensættelser, kan der ske det, at den nye danske PAL skat for danske pensionsudbydere er mindre end den udenlandske kildeskat, som  i dag kan rummes i den gældende PAL skat.

Skatteministeriet vurderer, at der mistes lempelse i alt på ca. 150 - 200 mio. kr. årligt ved uændret adfærd. Med de tal, selskaberne oplyser om antallet af berørte kunder, svarer tabet til ca. 50 kr. pr. kunde pr. år.

Visse selskaber ønsker, at pensionsopspareren fremover kan opnå nedslag i den individuelle PAL skat for de udenlandske skatter, som selskabet ikke har kunnet opnå lempelse for. Det svarer til at foreslå, at aktionærer kan opnå nedslag for (en del af) skatterne betalt af selskabet. Ved dansk beskatning gives ikke nedslag for skatter, der betales af ikke koncernforbundne selskaber. Man taler kun om økonomisk dobbeltbeskatning, når en aktionær har væsentlig indflydelse i selskabet, så man kan sige, at samme indkomst beskattes hos to forskellige skattesubjekter (økonomisk dobbeltbeskatning). Når en aktionær, pensionsopsparer eller anden investor ikke har væsentlig indflydelse sættes der ikke lighedstegn mellem selskabets indkomst og den indkomst, som investor oppebærer, og de beskattes derfor uafhængigt af hinanden. Der gives derfor heller ikke nedslag i f.eks. aktionærers indkomst for de selskabsskatter, som selskabets i sin tid har betalt (i Danmark eller i udlandet) ved optjening af den indkomst, der gav grundlag for udbetaling af udbytte til aktionæren. Det er fuldstændigt parallelt med pensionsopsparing i pensionsselskaber.

Hvis man mere generelt vil give nedslag for udenlandske skatter i situationer, hvor dette ikke følger af dobbeltbeskatningsaftaler eller direktiver betyder dette populært sagt, at Danmark kommer til at betale skat til udlandet. Skatteyders gevinst efter skat ved en investering i udlandet kan blive mindre end det provenutab, det danske stat vil lide og det er ikke god samfundsøkonomi.

Endvidere ville det ikke være ligetil at fastslå, hvilke selskabsskatter, der relaterer sig til de enkelte udbetalinger, hverken med hensyn til de enkelte indkomstelementer eller indtjeningstidspunkt. Et sådant system må anses for i praksis umuligt at administrere på betryggende vis for udenlandske pensionsselskaber, som i givet fald også skulle opgøre en del af såvel deres egen selskabsskat som kildeskat indeholdt i det udloddende selskabs hjemland.

Pensionsudbyderne vil i vidt omfang søge at undgå at oppebære udbytte pålagt store kildeskatter. Ved forhandling af dobbeltbeskatningsaftaler - der søger at afhjælpe den juridiske dobbeltbeskatning (beskatning af samme skatteyder i to lande) - søges satsen for kildeskatterne forhandlet så langt ned som muligt. Her til kommer, at EU kommissionen har indledt traktatbrudskrænkelsessager mod 11 EU lande med krav om, at de ikke opkræver kildeskat af udbytte til udenlandske pensionsselskaber, hvis kildeskatten overstiger den løbende beskatning af de nationale ordninger. Da langt de fleste EU lande (24) slet ikke beskatter pensionsafkast løbende, indebærer dette i praksis, at kildeskat af udbytter inden for EU til pensionsselskaber afskaffes.

Det kan også nævnes, at i den ny dobbeltbeskatningsaftale med USA er der særskilt vedtaget bestemmelse om fritagelse for kildeskat på udbytter til pensionskasser. Bestemmelser af denne karakter må der forventes flere af i de kommende år og indgår som en del af dansk forhandlingspolitik.

Begrundet i,

-          at der er tale om et beskedent beløb,

-          at overgang til det ny system først sker fra 2010,

-          at kildeskatter i langt de fleste tilfælde ikke kan opkræves inden for EU,

-          at etablering af et særskilt system for lempelse af økonomisk, dobbeltbeskatning ville være endog meget vanskeligt at administrere, og

-          at dette i sig selv kunne udgøre et EU-problem,

er det regeringens holdning, at de fremsatte ønsker om lempelse for økonomisk dobbeltbeskatning ikke bør imødekommes.

Regeringen er dog indstillet på at tage problemstillingen op til vurdering i 2009 inden lovforslaget træder i kraft for de danske selskaber. Forventningen er at det problem, selskaberne ser, vil være væsentligt reduceret under hensyn til udviklingen i traktatkrænkelsessagerne og på området for indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. I modsat fald må der ses på, om der kan findes en brugbar løsning, som ikke blot skaber nye problemer af teknisk og EU-retlig karakter.